På strandtur, K? ~ Linea

Sted :: Stranden ved La Sunisha, sådan midt imellem der, hvor den er delt op.
Tid :: Klokken er vel ca. deromkring aftenstid? Ca. 18:23.
Omgivelser :: Der er ikke så mange mennesker, som sådan, eller jo, ovre på 'turistsiden'.
Dato :: Det er d. niende juli, og det er en lørdag.
Årstid :: Det er da selvfølgelig sommer, K.

Ophelia havde spredt et turkist tæppe ud. Hun gad ikke være på den del, hvor turisterne var, da der var aalt for meget larm, mente hun. Men hun ville altså heller ikke være ovre på den ødede side, da der var alt for ensomt. Så hvad skulle hun dog gøre? Hun slog sig da bare ned midt i det hele, imellem begge dele.
Hun sad med benene trukket op under sig og pillede ved de regnbuefarvet leggins, som hun havde på. Udover det, så var hun iført en sort T-shirt med print af et band, samt et par røde, slidte Converse sko med neongrønne snørebånd. Hendes flammende, røde hår var løst, som så tit, og så bølgede det, da hun ikke rigtig gad til, at glatte det eller sådan noget.
Ophelia stirrede udover havet, imens hun pillede ved sine leggins. Hun havde ikke rigtig noget at give sig til, så hvad skulle hun så nu gøre? Hendes mørkeblå taske lå ved siden af hende, og der var bare intet spændende i den. Så der var ikke noget. Hun var hverken tørstig eller noget, så det var jo så nemt, så nemt. Men hun brød sig ikke om, når hun ikke havde en eneste idé om, hvad hun dog kunne give sig til at lave. Der var jo intet.
Hun så imod 'turistdelen' af stranden. Der var faktisk okay mange mennesker, men hun gad da i hvert fald ikke til, at rejse sig op og gå rundt og spørge, sådan virkelig dumt, at en, bare én, gad snakke med hende, da hun ikke havde den fjerneste idé om, hvad hun dog skulle give sig til. Det ville virke for fjollet, syntes hun. Så måtte de bare selv komme hen til hende, dermed basta.

Linea havde taget sig tid til sig selv, og havde valgt at tage på stranden alene. En let sommerkjole dækkede den lyserøde bikini. I hånden bar hun en bærepose. I den lå håndklædet og alle mulige ligegyldige tingel tangel dimser.
Den løse hånd, kørte gennem det silkebløde pandehår, mens resten af håret var sat op i en stram hestehale. Forsigtigt så hun ud over havet, hmm det var smukt, men det var meget smukkere når månen spejlede sig i det's vidunder, solen's stråler havde varmet vandet op hele dagen og var vel blevet lunt nu?
Blikket vendte mod menneskestrømmen, hmm lidt for mange mennesker? Stillede hun spørgsmålet inde i hovedet på sig selv et par gange, inden hun blev enig med sig selv om at stranden vel var længere, og der var mere plads længere nede. Hun smilede lidt til menneskene der kom gående.
Hun fortsatte ned, uden at stoppe pludselig fik hun øje på en pige?? Der sad alene på sit turkise håndklæde?? Hmm måske kunne hun slå sig ned ved hende eller? Hun måtte vel gå ned og spørge hende, istedet for at stå og glo på hende?
Et smil gled på hendes læber da hun tøvende gik ind på det varme sand. Stod endelig tæt på hende pigen, og betragtede hende lidt bagfra. Hendes blik var mod menneskestrømmen, og den ene af hende's hænder var placeret på hende farverige leggin's? Hmm hun prikkede hende blidt på skuldren og forventede vel at hun ville få en reaktion? Hun smilede og gav sig til at spørge " kan jeg slå mig ned her?"

Ophelia sad helt stille og kiggede imod turistdelen. De mange mennesker. Havde de ikke noget bedre at lave på en lørdag aften? Nja, se på dig selv, du er her da også, tænkte hun og rystede kort på hovedet.
Hun rynkede panden, idet hun så udover havet igen. Et smukt syn, det mente hun, og det havde hun faktisk altid gjort, også inden hun blev forvandlet.
Ophelia lyttede, og bemærkede, at der stod nogen bag hende. Hun kiggede bare udover havet og prøvede, at lade som ingenting. Hun hadede, det hun var blevet til, så hun prøvede, at glemme evnerne og alle de forberede ting.
Hun vendte sig så om og kiggede op på en pige, der stod bag hende. Det var altså, hun havde hørt. Hun sad bare og betragtede hende, da pigen spurgte om noget. Hun nikkede kort. "Ja da, selvfølgelig." svarede hun så. Selskab, lige hvad hun trængte til. Nu var hun da ikke alene mere.

Linea betragtede pigen endnu engang bare forfra, hun var nu meget kønnere forfra, end bagfra. Forsigtigt satte hunposen fra sig og trak forsigtigt et pink't håndklæde op, lagde det forsigtigt hen over sandet, men's hun så på pigen, med et af sine skævesmil. Forsigtigt satte hun sig på håndklædet, kiggede ud over havet, skøn udsigt.
" Når hej, jeg hedder Linea " Præsenterede hun sig selv, og rakte hånden frem, og ventede på at pigen ville gribe fast i den. " Og du er?" Spurgte hun så lidt efter med et nysgerit blik. Det var ret sjældent hun mødte nogle sådan, bare på stranden, nok fordi hun aldrig var her. Mere.
Pigen virkede meget venlig, og så meget hemmelighed's agtig ud, hun ville lære hende bedre at kende, eller ihvertfald forsøge at lære hende bedre at kende.

Ophelia sad bare og kiggede op på pigen. Hun vendte sig imod havet igen, men kiggede fortsat på pigen, da hun foldede et pink håndklæde ud, hvor så hun satte sig på det. Hun betragtede bare hendes bevægelser. Men det gik så op for hende, hvad hun havde gang i, så hun skyndte sig, at se udover havet igen og lod bare som ingenting.
Hun kiggede på pigen igen, da hun rakte en hånd imod hende og præsenterede sig samtidig. Hun tog forsigtigt fat om hendes hånd og gav den et klem. "Hyggeligt at møde dig, Linea," sagde hun og gav slip på Linea's hånd, "jeg er Ophelia." præsenterede hun sig selv.
Ophelia trak benene op under sig igen. Hun slog armene om dem og kiggede udover havet igen. Hun kiggede så på Linea igen, og ville denne gang starte en samtale. "Så, hvad bringer der herud til stranden?" spurgte hun venligt.

Linea gav slip i hende's blege og meget kolde hånd, et venligt smil lå på hende's læber, inden en smule kuldegysning kom frem på hende's hud, og hårende på hende's arme lettede svagt. Pigen foran hende var anderlede's kunne hun mærke, bleg og kold, hmm der var ikke rigtigt noget typisk ved det. Tankerne kørte gennem hende's hovede, hun tænkte så meget at hun næsten ikke hørte hvad Ophelia sagde, men hun lyttede dog stadigvæk efter.
Svagt vendte hun hovedet mod havet, duftede til det store saltvand, friske indåndinger, det var sjældent hun tog dem i dybe postioner. " Hmm " Mumlede hun, og lod sig koncentrere sig om ophelia. " Jeg havde regnet med at bade lidt, hvad med dig?" Spurgte hun også smilende på hende.