Rolf har fødselsdag

"wow har du klaret tre vampyrer? og reddet en pige!" Rolfs stemme var fuld af beundring. bare stærke kian havde været der da hans mor døede. "men, hvorfor er de sure på dig? det er jo dumt!" sagde han undrende.

"Tja.." Han kiggede lidt ned på Rolf "det undre jeg mig også over"

" Ja, men så sagde han at han elskede hende, men i virkeligheden legede han med hende Sagde hun og kiggede ondt på Kian...

"er det sandt?" spurgte han kian. han blev lodt trist af at høre, at kian havde løjet. "hvorfor gjorde du det?" han var endnu mere forvirret end før og ønskede bare de to aldrig var ommet og han kunne have holdt fødselsda sammen med kian.

"Uhm.. det er noget du vil forstå, når du bliver ældre" sagde Kian og kiggede på Duff. "Du der, behøver du være her længere? Virkelig.. du ødelægger drengens fødselsdag"

Duff kiggede på ham og vendte sig så om " Hvis det skal være sådan " Sagde hun og kiggede lidt på drengen..

"hvad mener du kian? hvad mener han?" det sidste henvendte han til duff. han forstod ikke hvad de mente eller hvorfor de var så sure på hinanden eller hvorfor kian havde løjet.

Duff stoppede op.. " Det er en lang historie, som du nok må vente med at høre " Sagde hun, men vendte sig hurtigt om og kiggede på dem begge to,Cille og hende havde ødelagt hans fødselsdag.. " Undskyld afbrydelsen.. Dortsæt god fødselsdag " Sagde hun med et lille smil..

"tak" sagde Rolf med et lille smil.

Kian så irriteret imod Duff, og trak et papir op af lommen. Han rakte det til hende "mit nummer, hvis du vil knalde.. Cille synes det var godt" sagde han og vendte opmærksomheden imod Rolf. "Nå.. lad gå hen til gyngerne" sagde han med et smil.

Rolf kiggede på papiret "må jeg også få dit nummer?" spurgte han og trak sin mobil frem. da han hørte det med gyngerne lyste hans ansigt op i et smil, "yay! jeg elsker gyngerne" udbrød han glad.

"Huh..." Kian så forundret på den lille "vil du have mit nummer?"

"ja!" sagde han bestemt. "så ka jeg ringe, hvis jeg nu bliver væk?" fortsatte han og så spørgende op på kian.

Kian nikkede lidt, og rakte ham et lille visitkort.

Duff gik væk og kiggede på numret... HUn var jomfru, så ja der var ikke noget med at knalde med ham... Hun sukkede og fortsatte væk fra legepladsen..

Rolf tog tilfredst imod visitkortet. "tak kian" sagde han. "farvel" råbte han til duff.
så kiggede han op på kian og sagde udfordrende "hvem kommer først hen til gyngerne?". Rolf satte i løb mod gyngerne.

Kian satte i løb imod gyngerne! Spurtede hen over legepladsen i fuld fart.

Rolf spurgtede afsted mog gyngerne. han løb så hurtigt han kunne. kian løb hurtigt; men ikke så hurtigt som rolf, der jo var varulv og ofte løb om kap med sin hund lissie.

Kian blev overrasket over den lilles hurtighed. Da han nåede frem til gyngerne, så han bare på ham "wow.. er det en slags ulvepower eller?" spurgte han imponeret.

Rolf grinte. "jeg er bare hurtig" sagde han stolt, "meget hurtigere end både min søster og min far". Rolf hoppede op på en af gyngerne og kiggede på Kian.

Kian satte sig på gyngen ved siden af ham. Et lille flahsback fra hans barndom, ramte ham. Et lille stik ramte ham indeni.. skubbede hurtigt følelsen væk.

rolf begyndte at gynge mens hen grinte frydefuldt vær gang gyngen kom ekstra højt op. "kom nu, gyng med, Kian!" råbte han henrykt til dæmonen ved siden af ham.

Kian sad stille og kiggede lidt på ham.. begyndte så langsomt at gynge

"kom nu! gyng højere!" Rolf grinte og kiggede på ham. det var sjovt at gynge, og i et øjeblik glemte han helt tabet af moderen.

Kian kiggede lidt i retning af knægten, vidste ikke helt om han skulle gøre det. Det virkede åndsvagt, og ville helst ikke have at folk så ham lege rundt på den måde..