Lære og elve -Tamara

”Nej måske ikke, men hvis jeg skulle dø så er det vel det Gud ønsker for mig, desuden ser jeg frem til at møde min familie igen og skulle jeg dø så er det med den tanke i hovedet.. men du kan jo være ligeglad, der er mange menneskepiger du kan forvandle” hun tav og så kort tilbage mod ham inden hun rettet blikket mod himlen. Det var langt fra fornuftigt og hun vidste det godt men hun var ligeglad! Det eneste kun tænkte på var at komme hjem og i moderens favn igen. Hvordan de så ville tackle situationen anede hun ikke men hun håbede alt fald på det bedste. Nu hvor hun stod og tænkte på sin families modtagelse huskede hun hans ord, mon de ville tage godt imod hende? eller ville de jage hende ud? Hun vidste det ikke, håbede på det bedste men hvad nu hvis de smed hende ud?