hvad skal man købe med hjem?-Alistaire

Tide: 00.30
Sted: der hvor markeds pladsen er om dagen men der sker ikke det store i natten og så er der en lille Goht café ved siden af marked pladsen
Omgivelser: der ikke så mange mennesker på den her tid
Vejer: det helt roligt men ikke koldt for os døde
Tøj: det du ser på mit billede

Cafén var ved og være tom for menneske men der var stadig en som sad der inden da det var en af de der cafér som ikke lukkede for natten og her var stille men stadig lidt snakke for de få som var i helt sort goth tøj og det ville ikke var et sted hvor man ville møde den type mennesker som havde farve tøj på de synes det var et freak show af det sted da de typer som var der var ret kolde men enlig var de det slet ikke over for dem som så ud som dem selv.
Mellem dem som var på den lille café den nat var og en dæmon som havde kastede sig i snakke med dem som var der da han selv var en det af goht verden for han havde fundt hjem i den stil og det var rart enlig og have nogle menneske som han kun snakke med af han havde være meget alene i de lang 3000 år som var gået forbi for næsen af ham da han ikke havde gide og gør det stor for være en del af den normal verden men det var heller ikke en nem opgave når man havde så mange tid som man nu ønskede sig.

Dæmonen var i sort og han havde helt hvid hud med en svag grå farve som mennesker ikke kun se, dæmonens hår var sort og kort klippet mens han øjne var rød som blod og han minde mere om en vampyr end en dæmon med de farve men han var stadig hvad han nu var og det var hvad han var glad for selv om mennesker tit sagde han så ud som en der ikke havde blod i kroppen med den hud farve, det gik ham ikke på og han var nu alene da de andre var gået hjem til dem selv så han havde ingen ting og lave..

Døren til cafeen gik op og en skikkelse kom ind. Denne skikkelse tilhørte en ung dreng på 19 år, eller det ville man tro. Denne dreng var ikke 19 men 209, selvfølgelig kunne man ikke se det på ham, alle vampyrer så jo unge ud til tros for deres alder. Alistaire som drengen hed, havde ikke goth tøj på, men kun en lang lysebrun jakke, sorte støvler og et halstreklæde (se avatar) Men han havde intet imod goth stilen, han syntes at den var charmerende på dens egen måde, men da han ikke ville skaffe for meget opmærksomhed da han skulle gemme sig i skyggerne for at finde et bytte, gik han nu bare i normalt tøj så han kunne minde om et normalt menneske.
Al hadet mennesker og selvom at han selv var blevet født som et menneske frastød ham dem af god grund.
Da Al kom ind i cafeen så han at der var en ung mand som sad alene. Denne unge mand havde en velkendt duft over sig,
han var en vampyr ligesom ham selv. Så Al bevægede sig hen til ham "godaften"

Luciefar kiggede op "godaften" sagde han roligt mens han kiggede på den unge fyr og han havde det lidt sær med og snakke med en som ikke var en goth type *hvad nu* tænkte han mens han stadig havde blik på fyen og han kun nemt se det var en vampyr som han snakke med os fordi han havde fat i duften fra ham og det fik ham til og ikke så rolig mens han sad der og havde være i sin egen tanker for lidt tid, han old så blikket for si selv da han ikke kiggede folk i øjne uden en meget god grunde..

"kan jeg side her?" spurte Al så lidt efter og pegede på pladsen over for vampyren. Han kunne godt se at vampyren ikke ville have øjenkontakt, hvilke var en lettelse. Han hadet øjenkontakt da han følte at folk kunne se igennem ham og gennemskue hvad han tænkte. Det var kun de tætteste som han havde øjenkontakt med. Al følte sig beroliget i et nærvær af andre vampyrer. Så kom han nemlig til at tænke på at han ikke var alene. Smilet på hans læber falmede ikke, det sad der stadig som om at det var malet fast på hans ansigt, men man kunne dog tydelig se at det var et falsk smil. Sådan et smil man gav mennesker man mødte for første gang.

"gør som du vil" sagde Luciefar mens han kiggede kort på ham og ned igen, det var ikke helt hans normale måde og væer på men på sammen tid kun han nemt være kold over for en vampyr da han ikke helt var glad for dem lige for tiden men det var vel os sådan ddet kun være, han trak vejet kort for finde roen da han ikke ville gør et elle anden så allr ville kiggede på dem men det var der nok heller ingen som ville gør da de normalt ikke kiggede på anden som var her om aften..