Alene på stranden i ly fra regnen-Ray.

t 20:12
V mørkt og køligt, og regn.
S ved stranden.
O ingen.
P se avatar.
D irl.


En stille skikkelse flyttede let på sig, et suk undslap skikkelsens læber. Det regnede med støvregn, men det lagde skikkelsen ikke rigtig mærke til, mest af alt da hun jo havde en paraply med. Hvorfor havde hun dog også valgt at være på stranden i aften, når det nu regnede. Hun kunne lige så godt have valgt at være et helt andet sted, et skævt smil dukkede frem på pigens læber i mens hun betragtede havet, alt på stranden var fredeligt, undtagen når regnen slog mod vandet så der kom en masse, plop, plop, plop. Lyde. Hun rykkede uroligt på sig imens hun sad på en ret så stor sten, "Sandra hvad laver du dog her" mumlede hun stille, hendes mumlen havde mere lydt som en hvisken, en hvisken kun vampyr ville have kunne hørt. Regnen slog mod hendes paraply og gav sig til at larme i mens, hun sukkede og kiggede ned i sandet, hendes hvide tennis sko var sandet helt til.

Ray kom stille og roligt gående hen af strandkanten helt for sig selv han viste ikke hvad han skulle lave lige nu så han var taget sig en tur ned til stranden for at se om der kunne være nogen spænde folk der nede hvem viste hvad der kunne ske denne dag nu hvor han var gået der ned for den enegangs skyld for det havde været lang tid siden han havde været der nede.
Han kiggede sig omkring og gik vider han viste ikke hvad han skulle andet end at gå ved vandkanten det ville se lidt mærkeligt ud hvis han gik og snakkede med sig selv hvis der var nogen som så ham ville de jo tænke at han var skør eller sådan noget ikke.
Han slappede at mens han gik for sig selv ved vandkanten og havde ikke se om der var noget men han havde også en paraply som han havde i den ene hånd så han ikke blev ramt af regnen.

Et lille lydløst suk undslap Sandras læber, i mens hun lyttede stille til regnen som slog mod havet, og stranden. Hun smilede et skævt smil, men lyttede så stille hun kunne, i hvert fald forsøgte hun at lytte uden om regnen, ved at ignorere regnens larm, så godt hun nu end kunne. Hun kørte en hånd igennem, sit sorte blanke hår. Stranden var altid et fredeligt sted, hvor man kunne være uden, at blive forstyrret af nogen fremmede personer. Hun smilede for sig selv, hun nød stilheden mere end før, men det ville nu alligevel være rart, med noget selskab. Selskab tog man jo aldrig skade af, eller også var det noget helt nyt hun aldrig før havde hørt om før. "Ihh regn er så dejligt" fnøs hun koldt, hvorfor skulle det altid regne når hun var på stranden, hun rystede træt på hovedet, og kiggede op på sin sorte/blå paraply(den skal se ud lige som på avataret)

Det var som om ray gik i sine egne tanker mens han bare gik der langs strandens sand og tæt på vandet uden det rørte ham men ved at han gik i sine egne tanker så han ikke sig rigtig sådan for hvor på at hans paraply ramte ind i en eller andens paraply men hvem det end var viste han jo ikke så ved at det skete kom han ud af hans egne tanker.
Han vente sig om for at se hvem det var og smilte stille "det må du sørme undskylde frøken jeg gik vist i mine egne tanker"sagde han venlig til den person som han var støt ind i for det var jo ikke med vilje at han gjorde det da han ikke havde set hende helt og ikke haft nogen andre end sin egne tanker som han havde konkentret sig for meget om så han ikke så sig for.

Hun mørkede stødet stille, da han stødte stille ind i hende, selv om hun jo blot havde siddet på stenen og været i sine egne tanker. Hun kiggede op på ham, med sine klare blå øjne. "Hm så er vi vist to i vores egne tanker" sagde hun og så på ham, så meget som mørket og regnen nu tillod. Hun betragtede ham stille, i mens hun lyttede til regnen. "Altid godt at have en paraply med i sådan et vejr" sagde hun efter noget tid, og vendte sit blik ud mod havet. "Mit navn er egentligt Sandra Lee Drake" tilføjede hun hurtig, og vendte sit blik mod ham igen. "og hvad er dit navn hr?" Spurgte hun ham høfligt om, hun ville jo nødig virke alt for uhøfligt, selv om hun var hjemløs kunne man stadig godt være høflig over for andre, i stedet for at være næsvis.

Han kiggede på hende som var under den anden paraply og viste ikke sådan hvad han kunne sige før hun havde sagt hvad hun hed og det om vejret "ja det er skam godt og ha sådan en fister så man ikke bliver våd"sagde han og kiggede stadig på hende med et stille venligt smil på sine læber.
Han slappede af mens han stod der "flot navn og det hyggelig og møde dig sandra mit navn er Ray Malonie"sagde han venlig og kiggede på hende "men det kan da også være lidt trist at det skal regne når man er ved stranden"sagde han og ham som ellers havde håbet på at han kunne komme ud og svømme men det blev der ikke noget af i dag.

"Hyggeligt at møde dig Ray, er dit navn en forkortelse af et eller andet?" Sagde hun, og kiggede på ham, i mens hun betragtede ham. Hun smilede muntert, da regnen langsomt var ved at blive mindre, og knap så våd som den havde været hele aften. "Ja trist kan vejret være, hm hvad laver du egentligt her nede på stranden?!" Spurgte hun ham om, efter noget tid. Selv om hun ikke altid anede hvad hun skulle sige, når hun stod over for en fremmede person, men i det mindste viste hun nu hvad han hed. Hun betragtede stadig ham, i mens hun stille men roligt ventede på et svar fra ham, endelig anede hun heller ikke selv hvad hun lavede på stranden i sådan et her vejr. Men på den anden side havde hun heller ikke andre steder at tage hen, stranden, var jo for det meste roligt nok, selv om når det var solskinds dage, kom der jo mange folk, mest mennesker jo.

Han kiggede på hende "nej ikke rigtig hedder bare Ray"sagde han med et smil på sine læber "hvad jeg laver ja jeg havde endeligt håbet på at komme ud og svømme men det lader ikke til at komme til at ske"sagde han med et stille og roligt smil på sine læber.
"Men hvad laver du her så"spurgte han med et smil på sine læber og viste ikke hvad han skulle sige mere nu han viste det bare ikke.
Han ville sige noget men hvad det viste han ikke endnu men det kom nok til ham på et tidspunk håbede han da på

Hun lyttede stille til det han sagde, hun ventede lidt med at svare da han spurgte hende om, det hun havde spurgt ham om. Hun bed sit lidt i læben, og kiggede ned. Hun løftede sit hoved igen og så op på ham, "tja jeg havde ikke andre steder at gå hen" svarede hun, selv om hun plejede at være nogle forskellige steder, hver dag. Andre gange på de bar steder i de forskellige byer, eller også bare på stranden. Hun smilede sit skæve smil som kun få eller en del kendte til. "Hmm regnen er vist ved at aftage" sagde hun efter noget tid, nu dryppede det kun stille men roligt.

Han kiggede på hende og undrede sig over det hun sagde "hvad mener du med det har du ikke noget sted og bo henne af"spurgte han for han havde hørt det hun sagde før af en anden som heller ikke havde noget sted og bo så hvis det passede kunne det være at han kunne hjælpe hende eller noget.
Han smilte "ja det ser da sådan ud så kan man slippe for den dumme regn"sagde han og slappede bare af og kiggede på hende mens han smilte til hende på en sød måde for han var for det meste sød ved folk

"Ikke rigtig, jeg bor bare rundt omkring, men mest på stranden" mumlede hun for sig selv, selv om han sagtens ville kunne høre hendes mumlen. Hun smilede, og grinte lidt da det så ud til at regnen var ved at stoppe helt da han sagde dumme regn. "Regn er ikke lige midt yndlings vejr, det er mere solskinds eller sne, hvad er dit yndlings vejr?!" Sagde hun og kiggede på ham, med et smil. Hun mærkede roligt, den kølige vind som ramte hendes hud, før havde den kølige vind, været med til at gøre regnen kold og våd, men nu var den endelig dejligt nok at få i hovedet.

Han kiggede på hende "mit ynglings vejr er nok sommer tiden hvor der er varme og dejlig"sagde han med et smil på sine læber og slappede af "men regn kan nu være godt men det skal kun komme når man er indefor"sagde han med et smil.
Han kiggede på hende "så du hjemløs er det ikke træls at være det endeligt har ikke selv prøvet det eller jo engang da jeg var mindre men ikke mere"sagde han og kiggede på hende og smilte stille til hende

"Sommer vejr er også godt" sagde hun og smilede roligt til ham. Hun lyttede roligt til det han sagde, "thooh det er træls at være hjemløs men man vænner sig til det af og til, har snart været det siden min mor døde!" Sagde hun. Hun smilede roligt til ham, hun havde intet problem med at have nogen i sin familie som var døde, selv om hun var dødsengel, kunne hun nu alligevel godt lide at være hjemløs selv om det nu var rare at have et hjem.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hvad siger du til at du kan bo hos mig godt nok har vi lige mødt hinanden men vil ikke se sådan en sød kvinde/pige som dig være på gaden"sagde han med et stille smil på sine læber.
Han kiggede på hende og håbede på at hun ville tage imod hans tilbud om at hun kunne bo hos ham i stedet for på gaden.
Han smilte til hende og ventede på at få et svar fra hende af.

Hun kiggede op på ham, da hun hørte hans tilbud, et smil listede sig frem på hendes læber. "Hvorfor ikke, hvad har jeg dog at miste" sagde hun og smilede til ham. Det var sjældent hun fik sådan et tilbud, men selv om hun ikke helt kendte ham endnu, virkede han jo flink nok. Flinkere end de andre hjemløs som også boede på gaden rundt omkring, men nu var han jo ikke hjemløs.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay så kom med mig så skal jeg vise dig hvor det er henne af jeg bor hvor på du nu også bor men det er i en anden by så vi skal tage min bil så går det hurtiger"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af og gik stille og roligt og håbede på at hun gik med efter ham.
Han smilte for sig selv og ventede på hende

"Okay" sagde hun, og rejste sig op, hun lukkede stille sin paraply sammen, og bandt en lille sløjfe omkring den så den ikke bare åbnede sig igen. Hun fulgte stille og roligt med ham. "Hvad er det egentlig for en by du bor i?!" Spurgte hun ham om, og kiggede på ham, i mens hun smilede sit skæve smil til ham ... Selv om hun ikke var særlig lav eller høj, havde hun dog lidt svært med at følge med ham, men hun holdt stadig tempoet godt nok.

Han kiggede på hende "jeg bor i den by der hedder Werclare du har sikkert hørt om den"sagde han med et smil på sine læber og gik stille og roligt vider og kom så til sin bil hvor han satte sig ind i og ventede på at hun satte sig ind så de kunne komme afsted.
Han sad og slappede af og fik startet bilen og kiggede på hende og ventede på hende og alt det hun skulle jo lige ind før han kørte nogen steder

"Har godt hørt om den" sagde hun og så på ham,
da han satte sig ind i hans bil, der gik noget tid
inden hun også satte sig ind i bilen. Det var lang
tid siden hun havde siddet i en bil. Hun lukkede
stille bildøren, og kiggede lidt på ham,
inden hun kiggede ud af forruden, hun
anede ikke rigtig hvad hun skulle sige.

han kiggede på hende med et smil på sine læber "skal vi så komme afsted"sagde han med et smil og gav sig til at køre hjem af mod den by han boede i "hvor gammel er du endelig"spurgte han stille og roligt med et smil og kiggede på vejen mens han kørte.
Han smilte for sig selv og viste ikke hvad han ellers kunne sige lige nu så det var nok bedst og vente med at sige mere

Hun drejede stille sit ansigt, så hun kunne
kigge på ham, "jeg er 18 år gammel, og du?!"
Spurgte hun ham, og betragtede ham.
Hun vendte stille sit hoved ud mod side
ruden, så hun kunne se huse, og træer suse forbi.

Han kiggede på hende "så du jo voksen"sagde han med et smil på sine læber "jeg er 26 men alder er jo bare en detalje ikke"sagde han med et smil på sine læber og kørte vide.
Han viste jo godt det var rigtig med detalje men det kunne jo godt betyde noget alligevel selv det var det men det håbede han da ikke det gjorde

"Jepper jeg er voksen, og det vil også
sige at jeg er myndig, og det er du jo
også hvis du jo er de 26 år gammel"
sagde hun, og smilede. Det var en rar
fornemmelse at man kunne føle sig voksen,
og kunne bestemme over sig selv, i stedet
for at have ens mor eller far til at bestemme
over en. "Men nu hvor du er 26 år er du jo
ældre end mig" sagde hun og kiggede
på ham, og smilede sit skæve smil til ham.

Han nikkede stille "ja det er jeg jo"sagde han og slappede af mens han kørte vider og så på vejen hvor han kørte ind og drejede så ind på en p-plads og holdte og slukkede for bilen "ja så er vi her"sagde han og kiggede på hende "er der nogen der har fortalt dig at du faktisk er en flot ung kvinde"sagde han med et smil på sine læber.
Han smilte til hende og slappede af lidt før han steg ud af bilen

Hun smilede, og så på ham,
"næh det har ingen rigtig sagt!" Sagde hun
og kiggede på ham, og smilede sit skæve
smil til ham. Hun kiggede ud af foruden, da
han stoppede bilen. Hun betragtede stedet
lidt, og vendte så sit blik tilbage mod ham igen.