På den fredelig legepladsen -tazz

T irl.
V gråt.
S legepladsen.
O ingen.
P se avataret.
Dato irl.

Pigens kjole flagrede lidt, i takt til at hun gyngede på en af legepladsens gynger, et skævt smil hang som altid velplaceret på pigens læber. Nede på jorden, lår der en blå sort paraply, pigen havde den altid med sig. Da det var en af hendes kæreste ejendele. Hun ville nødig miste den, selv om det kunne se ud som om at det trak op til regnvejr, var hun jo parat, hvis det nu begyndte at regne. Hun fniste lidt, da det kildede hende i maven, da hun gyngede højere op. Hendes høje var ikke særlig høj, lidt i mellem høj og lav, men hun var egentligt ligeglad med hvad folk syntes om hendes, højde. Hun kørte en hånd igennem sit sorte hår, i mens hun gyngede og nynnede i mens. Hun anede ikke rigtig hvorfor der ikke var nogen på legepladsen, ud over hende, hun sukkede og standsede gyngeturen, det ville nu have været dejligt hvis der var kommet nogen, hun kunne snakke med, i stedet for at være ensom uden nogen at snakke med. Freden på legepladsen var ikke til at tage fejl af, der var ikke en eneste levende sjæl ud over hende.

Tazz gik en lille tur med sin datter Zofie som der sad i barnvognen og kiggede rundt på altid de gik forbi og hun sad og hyggede sig og grinede lidt. Tazz smilede kært til sin datter og nussede hurtigt hendes kind og gik hen mod legeplandsen for at se hva hendes datter ville sige til den selvom hun iik sagde så meget endnu. Hun gik stille videre og så en pige der sad nede på en af gyngene og gyngede lidt og hun gik stille der ned af og smilede lidt og var glad for at der var andre end bare dem.

Hun kiggede stille rundt og smilede sit skæve smil,
mest til sig selv. Men et mere ægte smil dukkede
frem på hendes læber, da hun så en komme ned
mod legepladsen og endda havde en barnevogn
med sig. "Hejsa?!" Hilste hun, og betragtede
personen, hun anede ikke rigtig hvad hun
ellers skulle sige, men goddag var nu mest
høflige end bare hejsa.

Tazz smilede venligt til hende og Zofie lagde sig om på maven for at se hvem det var er snakkede til dem. Tazz gik tættere på "Goddag" sagde hun venligt og fik sat sin datter rigtig i barnvognen så hun iik kunne falde ud af den for det ville iik være så smart for hun var joo iik så stor endnu.

"Der er stille ikke?!" Sagde hun og kiggede
på dem, med et skævt smil. "Forresten
mit navn er Sandra, Sandra Lee Drake!"
Præsenterede hun sig, og kiggede på
dem. "Hvem er du så?!" Spurgte hun
hende om efter noget tid, i mens hun
betragtede dem.

Tazz smilede sødt til hende og spændte sin datter fast til banrvognen "Joo det er det godt nok" sagde hun venligt og lagde stille dynen over Zofie "Jeg hedder Tazz Tecza Bay Anderson og det her er miin datter Zofie Tacza Anderson" sagde hun efter lidt og smilede kært til sin datter og derefter til hende.

"Hyggeligt at møde jer Tazz" sagde hun
med en mild og roligt stemme, hun smilede
og betragtede stille Tazz datter. "Sød datter du har"
sagde hun efter noget tid. Hun smilede venligt til
dem, i mens hun betragtede dem stille og roligt.

Tazz smilede sødt til hende "Og ilm" sagde hun venligt og nussede sin datters hår som der sad og sagde små lyde til dem og grinede lidt over det.