It's just water! ~ Jill

Dag ~ Lørdag
Dato ~ 23. april
Tid ~ 12.12
Vejr ~ Øsende regnvejr
Sted ~ En rimelig øde gade i byen Sheria
Omgivelser ~ Våde... Og som sagt øde, ikke mange har lyst til at bevæge sig udenfor.

En mørk skikkelse stod lænet op af en kold murstensmur. Havde forsøgt at søge blot en smule ly for den faldende regn. Vedkommende var iført en stor sort hættetrøje, og et par jeans der tydeligvis var for store. Hætten var slået op, så det ikke rigtig var til at se ansigtet, og eftersom tøjet var en del for stort var det ikke til at sige hvilket køn skikkelsen havde. Men at vedkommende ikke var særligt stor kunne der næppe herske nogen tvivl om. Den uimponerende højde var let at se, og man kunne regne ud at personen nok ikke havde meget på sidebenene, eftersom tøjet sad så løst som det gjorde. Gløden af en cigarret kunne tydeligt ses under hætten i det grå halvmørke der havde sænket sig over byen da skyerne og regnen kom til.

Elia frøs. Hendes tøj var næsten gennemblødt af koldt regnvand og hun frøs som ind i helvede. Alligevel blev hun stående hvor hun var. Rundt omkring på den spinkle krop var forskellige våben gemt. Hun ventede. Ventede på at noget af interesse skulle komme forbi. Hun tog endnu et sug af cigarretten mellem hendes fingre. Efter at have pustet røgen ud gennem næsen satte hun endnu engang cigarretten mellem læberne, for så at stikke hænderne ind i den store lomme på maven af den sorte trøje. Gid der dog snart ville komme nogen. Noget som hun kunne bruge til noget...

Jill havde absolut intet imod regn, men hun kunne nu bedre lide støvregn end når det bare sjaskede ned i hovedet på hende. Sådan noget hadede hun bare, det kunne bare få hendes humør til at svinge så meget. Jill havde været hos en veninde i alt den tid og havde først set regnen da hun skulle til at gå hjem, for hun havde hverken bil eller noget og hun orkede virkelig ikke at flyve hjem i det her vejr. Så derfor trak Jill havde sin hætte på jakken over hovedet, sagde hurtigt farvel til sin veninde og begyndte ellers at løbe hjem. Hun tænkte at hun nok ville blive ret våd alligevel, men måske ikke ligeså meget som hvis hun løb, end hvis hun bare havde gået. Men da Jill havde løbet det meste af vejen, stoppede hun op midt på gaden og tog sig selv i, lige at skulle få vejret igen. *Jeg har dårlig kondi* tænkte Jill og sukkede kort, imens hun trak vejret roligt for ikke at hyperventilere, og dog bukkede hun sig en smule frem og støttede sine hænder på sine lår. Og fordi at Jill koncentrerede sig meget om at få vejret igen, havde hun slet ikke lagt mærke til at der faktisk stod en skikkelse ikke så langt fra hende. Der var jo ingen lugt i det her vejr som var ret tydelig, så selvf havde Jill ikke opdaget noget endnu.

De mørke øjne begyndte straks at analysere pigen der stod bøjet fremover ude midt på gaden. Hun var smuk. Selvom Elia ikke rigtigt kunne se pigens ansigt, så kunne hun se på hende at hun var smuk. Men vampyr var hun ikke, de fleste vampyrer holdt sig indenfor, ligegyldigt hvordan vejret var om dagen. Desuden var sandsynligheden for at en vampyr ville stå og hive efter vejret på den måde ret lille. Hun så heller ikke ud til at være hverken dæmon eller varulv. Dertil var hun alt for fin. Så indtil videre stod valget mellem en elver eller en engel. - Tøsen var alt for smuk til at være et simpelt menneske. Det var faktisk næsten irriterende at det var ligenetop en af de to racer som pigen skulle være. Ganske vidst var Elia ikke en der holdt sig tilbage for at nedlægge dem også, med mindre de havde en virkelig god grund til at hun skulle lade være. - Hun kunne nemlig godt overtales til at lade visse væsner være i fred hvis de havde en gyldig grund. Men de gav ikke nær så meget som de dødbringende racer, og det var jo også en af grundende til at hun jagede. For pengenes skyld. Noget skulle man jo leve af. Og når man var vokset op sammen med en jæger, som en jæger, så mente Elia at man et eller andet sted var så skadet i hovedet, at det ikke var til at tjene penge som et normalt menneske. Hun kunne i hvert fald ikke forestille sig selv i andre jobs end dette. Præcis som hun ikke kunne forestille sig selv som gammel og pensioneret. - Hun havde allerede bestemt sig at skulle hun dø, så skulle det ske i kamp.
"Overlever du?" spurgte hun roligt den fremmede pige, med sin karakteristiske hæse stemme, mens hun betragtede væsenet.

Jill fik faktisk et meget stort chok, da hun bare ud af det blå hørte en stemme snakke til hende. Så derfor rejste hun sig hurtigt op og vaklede lidt bagud, men fik så balancen igen og tog sig kort til hovedet og fik endelig øje på den person som havde snakket til hende. Ved hjælp af stemmen kunne Jill godt regne ud at det var en kvinde som snakkede til hende, fordi ud fra påklædningen ville Jill aldrig have gættet sig til at det var en kvinde. Så ville hun nok have tænkt at det var en mand, eller måske en dæmon som endnu ikke havde taget sig sammen til at skifte til menneske skikkelse igen. Dog blev Jill en smule nervøs, da et strejf af blod lugt ramte hendes næse og hun rynkede den en anelse og viste med det samme at den kom fra kvinden. *Dusørjæger* Tænkte Jill med det samme, da kvinden ikke lugtede af vampyr. Jill rettede lidt på sit tøj og tog sig endelig sammen til at svare, det var jo uhøfligt ikke at svare, når folk snakkede til en. "Jah, jeg overlever. Jeg kan ikke rigtig tillade mig at dø bare fordi jeg er i dårlig kondi" sagde hun, imens et skævt smil sad på hendes læber og hun pillede lidt ved sin hætte imens. Lige nu ville Jill faktisk ønske at hun havde fløjet hjem i stedet for også bare bide i det sure æble over smerten fra sine vinger.

Elia bemærkede godt.... Ja hvad var det egentlig? Modvilje? Ærgelse? Fortrydelse? Der var i hvert fald et eller andet over pigen, der fortalte Elia at at hun godt vidste hvad Elia lavede for at få mad på bordet hver dag. Hun inhalerede den lettere giftige røg endnu engang, og gik denne gang lidt tættere på væsenet. Følte sig ikke truet, eftersom pigen ikke var glad for at have mødt en jæger. "Må jeg spørge dig om noget? - Sådan af ren nysgerrighed?" spurgte hun med en overvejende tone i den hæse stemme. "Hvad er du egentlig?" Elia var stille og roligt begyndt at gå rundt om pigen. Præcis som en ulv der vil se sit bytte an før den går til angreb. "Elver? - Det ville give dig en rigtig god grund til at holde hætten oppe... Eller er du en engel? Og i så fald hvorfor i al verden har du så ikke valgt at bruge de prægtige vinger du er i besiddelse af i stedet for at løbe gennem regnen? - Oppe over skyerne er der jo stadig solskin." Den hæse røst skar igennem lyden af regnen der tromede på alle de overflader den overhovedet kunne komme i nærheden af, selvom hun egentlig ikke snakkede specielt højt.