Foaming water everywhere

Dato: 4. februar
Tid: 22.36
Årstid: Vinter
Sted: Havnen
Omgivelser: En mennesketom gade, med kulden strømmende overalt. Det kolde vand er et par grader for varmt til at der kan være is i, men koldt nok til at de fleste ikke ville turde at hoppe i uden at der var en sauna få meter fra vandet. Det er en stjerneklar nat, og månen viser sig.
Påklædning: Et par jeans sidder stramt om hendes ben, en tætsiddende, langærmet støvgrå trøje fremhæver hendes former. Hun har et par sorte converse på, og løst hår der blafrer i vinden.

Crystal trak fingrene gennem håret, imens hendes blik strejfede de forladte både omkring hende. Vandet ramte med en melodisk lyd havnen, og gav hende ro i sindet. Hun løftede den ene fod, og satte den hurtigt tilbage på jorden, men gled. Hun nåede knap gispe inden hun ramte vandet bag hende. Det iskolde vand omsluttede hendes krop, og tvang hende nedad imod bunden. Hendes ryg ramte bunden, og stenene skrabede imod ryggen, inden hun skubbede sig opad.
Hendes hoved brød gennem overfladen, og hun trak vejret ind. Hendes stive fingre fik fat i jorden, og hun trak sig op på den tørre overflade. Hvis hun ikke havde været en dæmon ville hun have rystet af kulde nu. Hun skubbede irriteret et vådt hår væk fra ansigtet, og sukkede dystert. Der var flere timer til den næste bus kom, og alt hun havde var den, nu næsten gennemsigtige, våde trøje, de gennemblødte jeans og sko som svuppede for hvert skridt.
Hun bøjede sig ned, og løsnede skoene, hvorefter hun hev den af. Asfalten kradsede i hendes bare fødder, men hun valgte at ignorere det. Hellere forrevnede fødder end drivvåde sko. Hun så rundt, og forventede næsten at en hunter kom springende. Det ville ikke overraske hende med dagens held.
It's not so bad. At least you're not sick yet.
Den positive stemme sneg sig uønsket ind på hende, og hun skubbede den væk. Det sidste hun havde brug for nu var to personligheder der kæmpede i hendes krop.

Katie kom gående i den kolde vinter ned langs en tom menneske gade nede ved havnen, hun kunne godt lide at gå i nede ved vandet det var så fredfyldt og roligt, hun gik og tænkte for sig selv. Længer ned af gade så hun en person stå og trække sine sko af, hun kunne se at det var en kvinde, hun var fuldstændig gemblødt, hun måtte være faldet end i havnen, Katie gik med hurtig skridt hen til personen.

"Er du okay"

Spurgte hun venligt, hun undersøgte kvinden, hun så ung ud, hun ragte hen hånd frem som tegn på at hun ville hjælpe.

Crystal hævede blikket, og fik øje på en pige komme hastende imod hende. Hun skubbede endnu en gennemblødt hårtot om bag øret, hvorefter hun sendte kvinden et venligt smil. Det var forståeligt at kvinden spurgte, for hun kunne se sig selv stå dér gennemblødt. Hun lignede en druknet mus, med vandet dryppende ned overalt.
Enhver venligtsindet person ville have hjælpe den uskyldigt udseende dæmon dér stod på vejen. Hvis de vel og mærke ikke vidste hun var en dæmon.
"Yes... I'm okay. I just fell into the water. No big deal."
Hun sendte kvinden et nyt smil, hvorefter hun prøvende trak lidt i trøjen så den ikke klæbede til hendes krop på den samme måde.

"Er du sikke, skal jeg hente noget andet tøj til dig"

Sagde hun venligt, pigen kunne blive syg hvis hun blev ved med at være i det våde tøj.

"Eller et tæppe"

Sagde hun med et smil på læben.

Crystal sendte kvinden et varmt smil, og samlede den våde klump af hår på den ene side af halsen. Hendes hår tørrede ret hurtigt, så vandet dryppede langsomt af. Hun bevægede fingrene, bare for at være sikker på at de ikke frøs til is eller noget i den stil.
"Dry clothes?"
Hun overvejede tøvende spørgsmålet. Det ville være super med noget tørt tøj, men hun kunne ikke lide at få hjælp af fremmede. Så plejede de at ville have noget til gengæld, og det var aldrig smart at stå i gæld til folk. Det kunne bringe problemer senere.
"No it... It's really not that important. I tend to dry quickly."
Hun rykkede sig lidt, og trak ubevidst ud i trøjen igen. Hun hadede gennemsigtigt tøj, og hendes tøj var vist ret så gennemsigtigt nu.
"So, what are you doing out here so late? I think it can be quite dangerous out here so late."
Hun mente det. Det var ikke så smart at være udenfor om natten, når så mange farlige væsner luskede rundt overalt. Ikke fordi hun havde tænkt sig at fortælle pigen om alle de forskellige væsner, men derfor var det stadig smart at hun vidste hun skulle holde sig indendøre.

hun kiggede på pigen.

"Ja tørt tøj, jeg kan hente noget hvis det er"

Sagde hun med en blød og venlig stemme.

"Du bliver altså nød til at have noget tørt tøj på, du kan blive syg"

Sagde hun omsorgfuldt, hun kiggede med stor øjne da hun spurgte hvad hun lavede ude så sent, altså hun kunne i fortælle at hun var vampyr, men hun gad heller ikke opdigt noget, så hun viste sine skarpe tænder til hende, uden at sige noget.

Crystal rystede smilende på hovedet, og sørgede for ikke at vise at det sikkert ville være super rart. Hun pillede let ved det allerede næsten tørre hår der blafrede i den stille vind omkring dem.
"No really, i don't get sick so easily"
Hun lagde hovedet på skrå, og studerede kvindens hugtænder. Hun var helt sikkert en vampyr, og en hånlig latter rungede i hendes hoved. Hun kunne ikke gøre for det, men fra barnsben havde hun lært at dæmoner var langt overlegne for vampyrer. Vampyrer var små børn.
"Oh, you are a vampire?"
Den let hånlige stemme var ikke bevidst, men hun kunne ikke gøre for det. Det var ikke fordi hun ville fornærme vampyren, men sådan var hun bare.
"Good for you."
Igen den dér let flabede stemme. Hvis hun kunne have lydt mindre sarkastisk havde hun gjort det, men hun kunne ikke lade være.
"Can i get a name?"

Hun kiggede undrene på pigen, man burde blive syg at falde ned i havnen om vinteren.

"Ja det er jeg"

Sagde hun en smule forsigtigt, hun kiggede på pigens hår som næsten var tørt, det gik hurtigt tænkte hun.

"Jeg hedder Katie, hvad hedder du"

Sagde hun med et smil på læben.

Crystal lagde hovedet let på skrå, og fingerede let ved en tot af det tykke brune hår, der lå over hendes skulder. Hun slap det igen, og satte hånden i siden på en næsvis måde, men uden at tænke over det.
"Crystal. My name is Crystal. Nice to meet you Katie."
Hun gjorde et ubevidst kast med hovedet, og håret fløj om hendes hoved som en glorie. Hun rettede igen blikket imod Katie, og vurderede hende. Hun så ikke så gammel ud, ikke mere end 16-17 år.
"It's not a good idea that you get to know what i am. Believe me."
Hun sendte Katie et stort, og underligt varmt smil. Det var et varslende smil, som fortalte at hun mente hvad hun sagde. Det var virkelig ikke nogen god idé.

"Hyggeligt at møde dig Crystal"

Sagde hun venligt, hun kiggede på hende med et forsigtigt blik, hvorfor ikke tænkte hun, hun undersøgte pigen igen.

"Hvorfor ikke"

Sagde hun stille, men hun smilte.

Crystal nikkede til Katie, som en hilsen til pigen foran hende. Hun lagde hovedet let på skrå, og gjorde et kast med hovedet. Hun sendte Katie et ildevarslende smil, og hævede øjenbrynet som et varsel.
"Because i'm dangerous."
Hun bevægede sig let, og satte hånden i siden. Hun trak endnu mere på smilebåndet, men stadig på en måde der aldrig ville vise noget godt. Hun sænkede ansigtet imod jorden, men hævede igen blikket. Hun hævede det andet øjenbryn, og rettede hovedet op.
"There are many ... dangerous people after me. People you do not want to get to know. Or people you do not want to know you."
Hendes ansigtsudtryk forvandlede sig til et sødt smil, men hendes stemme fortalte tydeligt at hun mente hvad hun sagde. Hun havde folk efter sig, og Katie ville ikke overleve længe hvis de også var efter hende.

hun kiggede i pigens øjne, men det eneste hun kunne se var bekymring.

"Farlig?"

Sagde hun stille, hun ville ikke tro det hun sagde.

"Så farlig kan du da heller ikke være"

Sagde hun med en smil på læben, hun har stået over for noget der var farliger, og det skramte hende ikke, så hvorfor skulle denne person så skramme hende, hun lagde hovedet på skrå, og undersøgte pigen igen for at finde ud af hvad hun er, men hun kunne ikke se noget som gjorde en til et andet væsen end et menneske.

"Hør her jeg er ikke bange for noget, jeg stået over for mange farlige ting, så sig det nu bare"

Sagde hun roligt, men hun var ved at miste tålmodigheden.

Crystal sukkede let, og satte igen hånden i siden. Det var ikke fordi det var farligt for hende at vide hvad hun var, men det var mere at Crystal var farlig i sig selv. Hun lagde hovedet på skrå, og nikkede langsomt.
"I'm a demon. A souldemon. You probably know demons? It is us who feed on blood and flesh, and love human souls. Us who love the fear and pain."
Hun sendte Katie er sødt smil, og blinkede et par gange. Hendes varme tonefald lød helt forkert i samtalen, men det lod hun sig ikke mærke med.
"It's not because it's dangerous to know what I am. It's because it's dangerous to be with me. Bad things happens around me."
Hun rystede langsomt på hovedet, og sendte Katie det samme smil. Hun var helt seriøs.
Don't be evil to the sweet vampire. She just wanted to help.
Den varme stemme brød hendes overflade, og fik hende til overrasket at rette ryggen. Hun skubbede stemmen væk, og sendte hende et let forvirret smil.

En dæmon tænkte hun, jeg hader dæmoner, men hende her virker skam sød nok.

"Ja det gør jeg"

Sagde hun stille, hun sendte henden et roligt smil som tegn på at hun ikke var bange, eller væmmes ved hende, for det gjorde hun ikke.

"Jeg er da lige glad med hvad der kan ske omkring dig også selvom de er farlige, jeg er en vampyr.

Sagde hun med et smil på læben.

Crystal hævede et øjebryn, og så ned af sig selv. Hun rystede langsomt på hovedet, og rettede blikket op igen. Hun sendte Katie et smil, og skiftede pludseligt samtaleemne.
"Almost dry. I dries faster than I thought."
Hun lod blikket glide rundt på havnen, hvorefter hendes blik igen sprang tilbage til Katies ansigt. Hun lagde hænderne over kors, og lagde hovedet på skrå. Hun snoede et tot at sit store brune hår om sin finger, og lod så fingeren glide ud af det lille rør af hår hun havde fået skabt.

Hun kiggede på pigen, hun tøre meget hurtigt.

"Du tøre meget hurtigt"

Sagde hun med et lille grin på læben, hvorfor hun grinte vidste hun ikke.

Crystal trak smilende på skuldrene, og tippede langsomt vægten over på det højre ben. Hendes blik gled frem og tilbage over havnen, inden hendes blik igen sprang tilbage til Katies ansigt. Hun lagde hovedet let på skrå, og skiftede pludseligt emne endnu engang.
"How did you become a vampire? What happened? Or ... Is it too personal to talk about?"
Hun rettede hovedet op igen, og smilede pludseligt igen. Ikke et smil der indgød nogen varme, men et smil der bare var der. Det fandtes ikke virkeligt.

Hun kiggede på Crystal.

"Nej det er det ikke,det var 1980 jeg blev forvandlet, jeg blev forvandlet af en kvinde. Jeg var syg og den sygdom jeg havde kunne dræbe mig, og hun var læge så hun valgte at forvandle mig"

Sagde hun stille, mens hun kiggede ned i jorden.

Crystal fulgte Katies blik ned i jorden, inden hun meget langsomt hævede et øjenbryn. Hun så op på Katies ansigt igen, og tøvede.
"Sweet of the vampire who did it. There are not many vampires who would be so heroic. Either they would drink your blood if you were in that state, or else they would be indifferent to your condition and make you a vampire anyway. To most vampires. But some, I guess you are one of them, and the vampire who turned you into a vampire, and few others are like that. You were lucky that it was the kind of vampire as that woman. It's probably one in a hundred is as lucky as you were. I guess you are as generous as your creator? The child usually inherits some properties from the creator, and just that property is one I can imagine you had. You look like one with great mind's capacity."
Hun smilede da alle ordene var væltet ud af hende som et vandfald, hvorefter hun rystede på hovedet, som for at slå det hen. Det var ikke normalt hun sagde så mange ord på så kort tid.

Hun kiggede op da pigen talte, hun svarede først da hun havde talt færdigt.
"Det ved jeg godt, men det er bare nogen gange ville jeg heller være død, jeg hat oplevet så meget som jeg ikke vil opleve, men jeg har også oplevet noget som jeg er glad for at jeg har, men på nogen punkter ville det være rart bare at være død istede for at være frost fasset i denne krop, jeg ikke være i sole uden at dø og det er meget træls, men jeg bliver nød til at leve med det"
Hun kiggede ud over vandet og fulgte bølgernes bevægelser, hun tænke på hvor koldt vandet var, men hun skulle tage og svømme et tur en anden dag.

Crystal betragtede kort Katie, da hendes blik gled over vandet. Crystals tøj dryppede stadig efter den kolde tur i vandet, men hendes hår flagrede drilsk om hendes ansigt, som en påmindelse om måden det tørrede langt hurtigere end andre dele af hende. Hendes fingre skød op, og greb fat i håret, for at holde det nede.

"I understand completely, but don't you think it's just a little bit of fun? You know, live forever, how cool does that sound, if you're a sweet girl and think with a little bag of propagation? You can manage to do the same thing as thousands stunt men, just without the "die while they work"-part. Does that sound nice?"

Hendes smil voksede hastigt, og hun trådte nogle skridt frem, uafhængig af murene omkring sig. Det var noget tid siden hendes mistænksomhed var falmet så meget som i aften, og hun ikke behøvede at lade blikket glide rundt, for at tjekke terrænet for fare. Men det var det i dag åbenbart i dag.

Hun kiggede hen på Crystal da hun tale, hun kunne godt se meningen i det hun sagde, men problemet var bare at hvis man mødet dusørjæger, heller andre der ville dræbe, kunne de jo dræben en.

"Jeg ved godt at jeg lever for evigt, og det er mega fedt, men hvis man støder på nogen som vil dræbe en, så lever man ikke for evigt, og det er der det hele ligger"

Sagde hun med en trist stemme hun kiggede ned i jorden, efter hun havde talt, godt være det var fedt for Crystal, men det var ikke særlig fedt for Katie, kun nogen gange.