Nattens mørke side og hvad men møder på den side -Savanah

Tide: 22.45
Dato: bare en normal lørdag
Årstid: Forår/Sommer
Sted: La Sunisha by og ved mit hjem
Omgivelser: meget få menneske da mange er hjemme og slap af eller slet ikke kommer ud på gaden da det ikke så normalt på den her tid, men man kan finde få som er ude og feste hvis man kigger sig godt om i natten, og så er der en smule tåget i natten.

Byen var i fin stand som altid men der var stille på den her tid da det var natte tid og det var sådan at folk ikke kom så meget ud i natten, nej de gemt sig mere indenfor om natten og kom kun ud hvis de var til fest eller skulle et eller anden eller komme de ikke ud.
Tågen lå i gaden og der var ikke et tegn på live ud over dem som havde kæledyr der livet i natten mens eller var der tomt, ned af en af gaden ved en stor port kom en ung fyr til syne da han skulle ud i natten. Han var i sort Goht/Punk og så ikke hele ud som alle de rige mennesker der boede her selv om han var en af dem, hans hår var kort sort klippet mens hans hud var hvid som sne og han havde røde øjne som lyste i natten og det fik ham til og se mere ud som en vampyr end det han i sandheden var.
Fyrens navn var Luciefar og han var en dæmon der var kommet ud fra sit hjem for at jage da man ikke så ham gør det om dagen da han ikke var den type der var glad for solen men nu så han helle ikke lige frem ud som en der havde være i solen i meget lang tid, han gik stille ned af gaden da porten bag ham var hele lukke og det gik stille for sig da der ikke var en sjæl på gaden men det var der jo heller ikke. Han trak stille vejet ind i mellem mens han gik i sin egen tanker om hvad for en sjæl det nu var han havde lyst til den nat, men han kun ikke kom på en så han ville bare gå til han fandt en parson han ville kun tag..

En lille pige i ført, en blomstre kjole, med nogle få blonder, kom gående hen af La Sunsishas mange gader. Pigens navn var Savanah, og hun havde efter hånden gået hele dagen, og kun holdt nogle få hvil. Hun havde aldrig før prøvet at være i denne her by, og hun ville med garanti hurtig glemme navnet på byen. Sådan var det vel når man kun var fem år, og ikke kunne huske tingene så godt. De få mennesker hun gik forbi, kiggede ned på hende. Sådan oplevede hun det altid når hun jo var en lille pige. Som gik uden for sent om aften. Når små piger normalt skulle lægge i deres senge og sove. Men hun var bestemt ikke træt, hun var mere lysvågen. Hun kunne i hvert fald holde sig vågen i noget tid endnu. Hun standsede stille, op og lod sin lille hånd glide op til sin medaljon. Som hang omkring hendes hals. Hendes elskede ejendel.

Luciefar kiggede sig kort om mens han stoppede op, han var ikke hele kendt med de her gader da han jo kun lige var flytte ind og derfor var han helle ikke sikker på et sted hvor han ville kun finde folk på den her tid, så det gik bare videre ned af gaden mens han kiggede på de folk som gik forbi ham men ingen af dem faldt ham i smag da han nemt kun duft hvordan deres sjæle var og han ledt efter en særlig en. Han sukkede uden en lyd da han ikke havde bruge for trak vejet som normale menneske, sådan var det jo som en dæmon der var ting man ikke havde bruge for men som man stadig gjord barefor holde rollen som menneske, han gave det ikke en gang en tanke selv om han nogle gang havde tænkte over hvordan det ville være og være dødelig som alle andre der var rundt om ham..

Hun gik stille videre med små skridt, indtil en person fangede hendes nysgerrighed. Manden som gik i det tøj, så ikke ud til at være sådan helt fint påklædt. dog var Savanah heller ikke, hendes tøj var mere beskidt, end man kunne se hendes hvide blonde kjole. Hun betragtede stille manden, med sine store blå øjne. Hun betragtede ham stille, hvor efter hun lagde sin højre hånd, op på en mur. I mens hun bare stod lige så stille og kiggede på ham, eller mere gloede vat det rette ord. Da hun ikke helt vidste hvad der var rigtig eller forkert. Hendes udseende kunne man helt klart gætte sig frem til, at hun ikke lige frem levede eller boede hos nogen. Hun var mere en gadetøs. Beskidt tøj, sort pjusket kort hår.

Luciefar mærkede let et blik på ham da hans saner var mere skabe end det et menneske ville kun få på et live og hans blik gik derfor hen på pigen som kiggede på ham og han kiggede bare tilbage med et lidt tomt blik da det var naturligt for ham ikke og smile eller sådan ting, han kiggede lidt på hende og det var til og se at hun ikke boede her eller hvor hun nu end havde hjem det var ikke en ting han kun gæt sig frem til. Han tøvede kort om han skulle blive ved med og kigge eller om han skulle gør et eller anden så han lod sig bare stille fald sammen på en bænk som stod ved siden af ham da han ikke kun gør så meget anden i øjeblikket..

Hun kiggede ned i jorden da hun så at han kiggede på hende. Hun bed sit let i sin underlæbe, og kiggede op igen. Hun så at han nu havde sat sig ned. Hun betragtede ham stille, men det der mest af alt, fangede hendes blik var hans tomme blik. Hun blev stadig stående uden at gå hen til ham, overhoved. hun anede jo ikke om han var farlig eller sådan noget. Hun smilede ikke, og det lod han bestemt heller ikke til at gøre. Så det passede jo meget godt sammen, at de ikke smilede. Hendes blik var stadig på ham, da hun ikke anede hvor hen hun ellers skulle kigge. Hendes nysgerrighed var begyndt at blive vækket lige så stille, som man vækker en fra en dyb søvn.

han lukkede stille sin øjne i mens han kiggede væk i lidt tid og han var ikke sikke på om han skulle snakke til den lille pige eller om han bare skulle lad hende være, nej det gik ikke han var sulten og han havde bruge for en eller anden hvis han skulle kun hold den mørke side i ham tilbage så han måtte vel gør et eller anden ved det, han kiggede så igen på hende "dav" sagde han med ro i stemmen selv om det ikke helt lød sådan fra ham, han blikkede stille mens han ventede hendes svar..

Hun kiggede stille på ham, og trådte et skridt frem af. "Hej" svarede hun med sin fine stille pige stemme. Hun betragtede ham stille med sine store blå øjne, hun anede ikke rigtig om hun turde gå længere hen mod manden. Men hun vidste ikke rigtig om manden var venlig sindet, eller en ond person. Hun lagde sit hoved let på skrå, men hun kiggede dog stadig på ham.

"hvad laver en på din alder på et sted som det her midt om natten?" sagde han med roligt stemme mens han kiggede på hende da det var normalt og se børn ud på den her tid eller det var hvis de var sammen med en voksen men det var hun ikke og det fik ham til og gå i sin tanker da han selv havde være som hende i sin barndom som var meget langt væk i tiden..

"Går en tur" lød hendes fine lille pige stemme efter noget tid, da hun svarede ham. Hendes stemme var forsigtig da hun stadig tvivlede på om han var venlig eller ej, selv om han havde talt med en rolig stemme da han havde spurgte hende, om hvorfor hun var her ude. "Du?" Sagde hun efter noget tid, med sin lille pige stemme, og gik nogle få skridt hen mod ham.

Han trak på skulderne da han ikke en gang selv var sikker på det mere "ingen ide jeg bare ikke den der kommer ud om dagen" sagde han mens han kiggede på hende "for jeg ikke så sol glad som andre" sagde han lidt efter da han ikke kun sige at han var ud for at jage da det var hemmeligt og sige, eller han kun godt men så ville man nok tag ham for og være sindesyg eller et eller anden sted der omkring så han lod være med det for en grunde grunde skyl, han blikkede stille mens han kiggede videre på hende uden og sige mere..

"Nårh okay" sagde hun med sin lille fine pige stemme, hun tog chancen og gik lidt tættere på ham. Så hun ikke stod henne mod muren, men kun nogle få skridt på ham. Hun betragtede ham med nysgerrighed, hendes store blå øjne hvilede stille og roligt på ham. "Hvem du er?!" Sagde hun efter noget tid, hun viste selvfølgeli godt hvem hun selv var, men hun anede ikke hvem han var. Hun forstod ikke sådan rigtig hvorfor han ikke var så glad for sol, selv hende selv holdte af solens varme stråler, som kunne holde hende varm. I stedet for mørket og kulde som gjorde hende kold.

"navnet er Luciefar" sagde han roligt mens han kiggede på den lille pige og hans stemme holdt det sammen ro som den altid havde når han ikke havde andet og gør, han kiggede kort væk og så tilbage igen "og dit?" sagde han lidt efter mens han lod den ene hånd gå i lommen uden en grunde til det..

"Savanah" sagde hun stolt, hun elskede at udtale og sige sit navn. Et lille smil havde lyst op i hendes ansigt da hun havde sagt sit navn, hun lagde hendes hoved let på skrå og smagte på ordrerne som han havde sagt. Luciefar navnet havde hun aldrig hørt om før, men man hed jo også noget forskelligt, hvilket man ikke altid kunne gøre for at man kom til at gøre, for at man kom til at hedde et navn som man fx måske hadede.

"hyggeligt og møde dig Savanah" sagde Luciefar roligt mens han kiggede på hende med et lille smile som var kommet frem for først gang den nat og det var ikke en ting man så på ham så tit i sær ikke når han var sulten som et helvede, han blikkede stille mens han så på hende og han var ikke sikker på hvad han mere skulle sige til hende..

Hun nikkede stille, som i et i lige måde. Hun var nogle gange genert for at tale. Men han lød nu til at være venlig nok efter hendes mening. Hun kiggede op i hans ansigt, og så et smil. Som fik hende til at smile. Det var sjælden hun smilede til fremmede personer. Men Luciefar så nu venlig nok ud, måske en som ikke kunne finde på at gøre en fortræd.

Han var ikke sikker på hvad han ville sige men et eller anden måtte han vel finde på og sige, han kiggede stille ud i natten mens han overvejede sine ord men de kom ikke til ham "hvad skal man så lave i natten" sagde han stille mens han overvejede det i sin tanker da han ikke ville kun kom ud og jage med det sammen..

Selv om han havde sagt det stille, kunne hun nu alligevel godt høre noget af det han sagde. Men en ting vidste hun dog, at det nogle gange var uhøfligt at lytte til samtaler som ikke ved kom en. Men hun stod bare stille og roligt, og svajede lidt frem og tilbage. Hun kiggede på ham, da hun ikke havde lyst til at kigge nogle andre steder hen.

"har du en ide til hvad man kan lave?" sagde han så mens han kiggede på hende og han havde stadig et roligt smile på læben mens han stille trak veje ind i mellem da han stadig lege menneske selv om han ikke helt var 100% god til det i nu men det var heller ikke en ting han normalt bruge kun hvis han var ud eller sådan ting..

Hun rystede stille på sit hoved, ingen idéer havde hun. Desuden havde hun heller aldrig fundet på en ide, ud over lege som små normalt legede gemmeleg, eller sådan noget. Hun kløede stille i sit sorte korte pjuskede hår, i mens hun kiggede på ham. Hun smilede stille tilbage til ham, det var en sjælden hed at folk smilede til hende.

"hmm" lavede han som en stille lyd mens hans blik stadig var på hende og han kom op og stå da det var for kedeligt og blive her, han gik stille og roligt hen mod hende og så forbi "jeg tror det bliver til en gåtur" sagde han kort mens han gik roligt ned af gaden i en fart der ville svar til det som et normalt menneske ville gå i..

Hun kiggede stille efter ham, da hun ikke vidste om hun måtte følge efter ham. Hun kiggede lidt rundt, hun kunne ikke så godt igen lide at være alene. Så hun smuttede stille efter ham, også selv om hun ikke vidste om hun måtte. Men dog alligevel gik hun mod ham, med små skridt, ikke alt for hurtige skridt.

han kiggede tilbage på hende "detokay hvis du går med" sagde han roligt før han gik videre i den sammen fart som han nu kun hold menneske farten i men det var nu lidt af en opgave da det ikke var særligt normalt for en voksen dæmon og gå i anden end dæmon fart som være lig så hurtige som en vampyrs..

Hun smilede en smule, da hun egentligt fik lov til at gå med. Så hun små løb lidt for at holde i det samme tempo som ham. Men hun holdt inde nogle gange, hun var jo lille og der for ikke særlig hurtig. Men hun var dog hurtig nok til at næsten at kunne holde, trit i hans tempo. Selv om det var voksen tempo, og hendes tempo var et børne tempo.

Luciefars blik var lige frem for ham og hans øjne var blive mere røde end de havde være før mens hans mave gave en del lyde fra sig, han sukkede uden en lyd da han var klager over at menneske mad ikke ville kun stoppe den sult som der var i ham og han måtte vel kun finde en eller anden og tag sjælen fra enden morgen kom..