For mig selv -.-'

Sted. Hospitalet
Omkring. No one
Vejr. Det regner udenfor
Tid. 01.43
Påklædning. En af de der hospitals kjoler.. Eller hva fuck de nu hedder xD

Rose sad i en af hospitals sengene. Hun så fjernsyn som hang boltet fast til væggen. Der var et eller andet Dr. Phil show. Det var et meget interresant menneske show. Om en mand som hjælper folk.. Det var meget effektivt. Hun havde sin arm i gisp og sin ene fod i en bandage. Hun havde været ude for et lille angreb fra vampyre, men det kunne hun jo ikke sige til nogen. Hun ville ikke. Et lille suk undslap hende og hun lagde sig forsigtigt op af en puderne og ventede på lidt selskab. Det var utrolig kedeligt på hospitalet. Hun var ensom og trængte en at snakke med. Hun var ligeglad med hvem det var.

Vicente kom gående hen ad en mørk gang. Hans skridt var næsten lydløse. Hans røde øjne, som skinnede i mørket var det eneste man kunne se af ham pga. mørket. Hans blik langsomt rundt og studerede stedet.

Rose slukkede for fjernsynet. Hun kunne mærke en andens tilstedeværelse et sted. Hun lyttede og kunne kun lige høre nogle fodtrin ude på gangen. Rose kastede sin dyne væk og sprang ned fra sengen. Hun listede hen til døren og kiggede ud på gangen. Nogle røde øjne kunne ses..

Anna kom gående fra den anden side af gangen, iført sin hvide sygeplejerske uniform. Hun fik hurtigt øje på de to andre, og kunne hurtigt konstatere at det var henholdsvis en engel og en vampyr. Hun så fra den ene til den anden og gik stille hen mod dem.

Vicentes blik faldt på en af dørene. Han kunne se derinde. "Hm.." mumlede han lavt så kun han kunne høre det. Han stoppede ved døren. Han tog sin stråhat af og åbnede derefter langsomt døren.

//Logger nu//

Da personen ude på gangen gik ind på en af værelserne, gik Rose haltende ud på gangen og så irriteret ned på sin fod som var i bandage og listede så langsomt over mod personen og så at det var dreng. Hun holdt dog lidt afstand på ham.

Anna gik hurtigt hen og lagde forsigtigt sin varme hånd på englens skulder. "Gå tilbage til din seng. Patienterne skal ikke gå rundt på gangene om natten." sagde hun lavmælt, men myndigt.

Vicente tog et par skridt ind i rummet og så kort rundt. Han kunne have svoret på at han havde set nogen herinde, men det var sikkert bare hans tørst efter blod der havde stillet ham et pus. Han vendte sig om og gik mod døren, som ledte ud til gangen.

Rose nikkede og haltede tilbage til sit værelse og satte sig i sin seng og ømmede sig over sin fod.

Vicente trådte ud på gangen og lukkede stille døren efter sig. Han kunne mærke at der var en engel i nærheden. Han stod stille ude på gangen, men hans blik bevægede sig fra dør til dør. Han ville kigge alle rummene igennem for et offer, som kunne stille hans tørst i nat.

Rose sad lidt på sin seng og så på døren ud til gangen.. Hun ville så gerne se hvem denne person var som gik rundt ude på gangen, men turde hun? Et lille suk kom fra hende og hun tog fat i fjernbetjeningen og tændte fjernsynet igen og håbede på at hun kunne glemme personen ude på gangen.

Vicente hørte et fjernsyn blive tændt. Det var rummet skråt overfor ham, hvor fjernsynet var blevet tændt. Han gik med rolige skridt hen imod døren. Han tog sin stråhat af og åbnede stille døren.

Rose så på fjernsynet, men hendes blik gik hurtigt hen til døren da den blev åbnet. Hendes hjerte slog hurtigt og så en dreng stå i døråbningen. Hun vidste ikke om hvorvidt hun skulle være bange for ham.. Det ville hun nok snart få svaret på.

Vicente trådte ind i rummet og lukkede stille døren bag sig. Han betragtede hende stille med sine røde øjne, som skinnede svagt. Et kort smil viste sig på hans læber, men det kunne ikke ses på grund af hovedstykket på hans kappe, som dækkede for hans mund. Han placerede sin stråhat på den nærmeste kommode. Han var fortsat tavs.

Roses blik fulgte drengens bevægelser og hun tvang sig selv til at forblive rolig "Hva vil du?" spurgte hun med en nervøs kant og lagde hovedet let på skrå.

// Må logge, men kommer på i morgen eftermiddag ^^ Sees! :3//

Vicente nærmede sig hende roligt. "Engel", svarede han blot og knappede hovedstykket på sin kappe op så hans mund ikke længere var skjult. Han slikkede sig kort over sine hjørnetænder. Hans hjørnetænder var sylespidse.

Anna gik hurtigt ind i rummet. Hun gik straks hen og tog fat i vampyrens skulder. "Vær venlig at gå. Ingen besøgende om natten." sagde hun myndigt. "Desuden skal du holde dine tænder fra patienterne. De har selv brug for deres blod til at komme sig." tilføjede hun hurtigt. Hendes blik var som altid venligt, selv om hun ikke var alt for venligt stemt overfor vampyren.

Vicente vendte sig om mod kvinden, som havde lagt en hånd på hans skulder. Hans røde øjne, som skinnede svagt så ind i hendes. "Pas Dem selv", sagde han blot. Hans stemme var dyb og rolig. "Hun får det bedre med min hjælp", sagde han.

"Hvordan skulle det dog hjælpe hende at De drikker hendes bold?" spurgte hun og slog straks over i formelt sprog. Godt nok var hun børnesygeplejerske, men hun havde stadig det afgørende ord, overfor 'civile', når det gjaldt patienterne. Hun tog sin hånd til sig og lagde armene overkors mens hun så afventende på ham.

Rose så lidt bange på drengen, men så så på sygeplejersken som var kommet hende til undsætning. Hun så frem og tilbage mellem dem og var fuldstændig tavs og var egentlig ret glad for at drengen ikke kom tættere på hende.

Vicente betragtede hende og var stille i et kort stykke tid. "Jeg kan få hende til at glemme hendes smerter. Få hende til at glemme hendes problemer", sagde han. Han trådte helt hen til hende så de stod på klods hold. Hans ansigt nærmede sig hendes. "Vil De prøve?" hviskede han lavt i hendes øre.

Rose besluttede sig for at det her skulle høre op "La hende være! Du rører hende ikke!" snerrede hun og så på drengen og ville bare have ham ud..

Vicentes røde øjne var stadig fokuseret på sygeplejerskens øjne. Han løftede kort hånden, som tegn til at englen skulle tie stille. Hendes tur ville komme senere. Han var egentlig ret ligeglad om han fik bidt sygeplejersken, men englen.. Det var hendes blod, som han ville drikke.

Rose bed sig i underlæben og så på dem begge med et bekymret blik. Hun hadede det her.. Hun ville ikke have at andre personer skulle komme til skade bare fordi at væsener kunne li hendes blod.

Annas børster rejste sig. "Tak, men jeg klare mig. Og det gør hun også, så hvis De vil være så venlig at finde nogen udenfor dette hospital at slukke Deres tørst med." sagde hun og trådte til side og lavede en bevægelse med hånden mod døren. Det var helt klart ikke en anmodning, men en ordre. Hun så ikke længere venligt på ham, men forholdt sig roligt med en kølig beherskelse.