For mig selv -.-'

Vicente rystede stille på hovedet af hendes ordre. "Desværre", sagde han blot, men fastholdte blikket på hende. "Jeg har et perfekt offer lige her", sagde han og gjorde et kort nik med hovedet imod englen.

Rose så vredt på drengen og nægtede at være et offer i dag..

Anna gik om så hun stod mellem ham og englen. "Nej det hat du ikke. Hun er ikke rask og behøver selv sit blod. Find dig en anden!" sagde hun og lød for første gang en anelse vred. Der skulle meget til at gøre hende vred, men hun ville under ingen omstændigheder lade en patient komme til skade.

"Jeg kan gøre hende rask", sagde han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne. "En engel er altid det perfekte offer, rask eller ej", sagde han og rettede sine røde øjne mod englen.

Rose som havde siddet i sin seng rykkede sig så langt væk fra drengen som sengens kant kunne tillade. Hun så stadig vred og advarende på drengen.

"Hvis du ikke går nu er jeg nødt ti at tilkalde vagterne" sagde Anna, og et kort øjeblik kom der et dyrisk glimt over hendes blik. Hun havde den største lyst til at forvandle sig og tvinge ham ud, men holdt sig tilbage med tanke for den larm det ville lave hvis de to begyndte at slås, og hun ville under ingen omstændigheder indblande nogle af de andre sygeplejersker, da hun den nat var den eneste ikke-menneskelige sygeplejerske på hele hospitalet.

Vicente smilede et kort, men skummelt smil. Englen så ud til at være bange. "Tror du virkelig at de vagter kan gøre noget imod mig?" Spurgte han og rettede sine røde øjne mod hende. Hans røde øjne så ud til at skinne mere. Det gjorde de altid når han tørstede efter blod.

Rose blev ved med at se på drengen og fjernede ikke sit blik fra ham en eneste gang. Hun vidste at han havde ret og at sygeplejersken lige så godt kunne give op inden at hun selv og mange andre kom til skade..

"Sikkert ikke" sukkede hun og rystede svagt på hovedet. "Men gå nu! Find dig et forsvarsløst mennekse, eller en anden enngel, uden for dette hospital, jeg er ligeglad så længe du holder dig fra patienterne!" Anna knurrede nu af ham. Jo vrede hun blev, jo mere tog hendes indre ulv over..

"Forsvarsløse mennesker er der nok af, men engle.. De er svære at finde", sagde han og trådte hen til sengen, som englen sad i. "At lade en engel slippe.. Det kan jeg ikke gøre", sagde han. Han vendte sig mod sygeplejersken igen. "Engleblod for os vampyrer er, som et euforene stof. Har vi muligheden, så slipper vi den ikke."

Da drengen gik et skridt over mod Roses seng var hun tæt på at falde ned af sengen, men holdt sig oppe. Hun svingede sine fødder over sengens kant og gik forsigtigt ned på gulvet og haltede et par skridt væk fra drengen og sygeplejesken og så på dem.

Anna satte sin hånd i brystet på ham og skubbede ham hårdt væk fra sengen, og englen."Så lad mig fortælle dig, at du ikke har den mulighed her!" snerrede hun, og lod sig forvandle til en brun ulvehun. Hun sprang på ham og satte poterne i brystet på ham for at vælte ham omkuld.

//Må logge nu... Skriv nu ikke alt for meget uden mig, vel?//

Vicente væltede af, at hun sprang på ham. Vicente så på hende med sine røde øjne. "Så køteren vil altså lege, eh?" sagde han og smilede igen det korte, men skumle smil. Med sin vampyriske styrke prøvede han at skubbe hende væk.

Rose ville have skreget ved synet af den store ulv, men var fuldstændig mundlam. Hun haltede nogle flere skridt baglæns og tog sine hænder op foran ansigtet for ikke at se hvad dette ville ende med.

// Skal logge, men kommer på i morgen! Sees!//

Anna blev skubbet væk fra ham, men gik hurtigt hen til ham igen, og snabbede efter hans arme med sine kraftfulde kæber. Hun snerrede og forsøgte at tvinge ham mod døren. Hvis hun først fik ham ud på gangen ville det hele være meget nemmere at håndtere...

Vicente holdte sine arme ind til sig og og holdte godt øje med vareulvens gab. Hans arme eller ben skulle i havne mellem de tænder. Vicente skar en kort grimasse da han var tæt på at blive bidt. Han tog forsøget og rettede et kraftfuldt spark med sine ben mod vareulven.

"Stop så!" skreg Rose og prøvede på at få stoppet dette. Hun kunne mærke varme tåre løbe ned af sine kinder og hun ville simpelthen ikk have at nogen skulle komme til skade. Hun ville hellere ofre sig selv end at se en uskyldig person blive dræbt for hende.

Anna snabbede efter foden der kom flyvende mod hende. *Skrid så!* tænkte hun da hun havde altandet end lyst til at skade ham. Hun gik frem mod ham i forsøget på at få ham ud af værelset..

Vicente skar en grimasse, da vareulven fik fat på hans fod. "Hvis du bare lader mig bide tøsen, så slipper du for en masse smerte køter", sagde han med sammenbidte tænder og rettede bagefter en knyttet næve mod vareulvens hoved.

Anna låste sine kæber fast, og tog imod slaget mod hovedet. Hun begyndte besværet at trække ham hen mod døren, ved benet. *Ikke tale om* tænkte hun vredt, og snerrede.

Vicente kastede et blik på englen. Han skulle nok få sat sine tænder i hende før eller senere. Han rettede sit blik mod varulven igen og begyndte så med sit frie ben at sparke mod varulvens mave.

Rose så på de kæmpende og ville bare ligge sig ned og græde. Men hun holdt sig sammen og så bange på dem begge.