gynger for mig selv

Dato: 4 Jan
Dag: Fredag
Tid: 21:44
Vejr: Rimelig godt vejr. Mørk, koldt.
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Gyngestativ, legetårn m. ruchebane, vippe, en bænk, buske og noget græs.
Påklæding: en lilla hættetøje, et jeans og på fødderne nogle lilla converses

Amber havde været sammen med nogle venner men hun blevet træt af dem hun drak som regl aldrig hvilket gjorde at hun var den første som forlod festen hun sukkede svagt da hun satte kursen imod legepladsen hun havde ellers lovet sin mor at komme nogenlunde tidligt hjem men det var så kedeligt hjemme ved hende selv hun satte kursen imod gyngen hun elskede gynger ogdet gjorde hun stadig selvom hun havde en aldre af 19 hun satte på gyngen med smil på læben hun satte fra med benene som satte gyngen bevægelse men hun stoppede hurtigt da hendes ben var for lange hun kiggede sighurtigt omkring for se om der var noget selvskab men der var ingen og hun sukkede svagt

¤Tøj :: http://cdimg3.crunchyroll.com/i/spire1/04032008/a/8/5/c/a85c50ce6ea270_full.jpg

Morgan kom gående ud af en døgnbutik, han tænde hurtigt en smøg og så sig omkring med sit mørkerøde blik. han har sad som altid i en hestehale, han tog sin ene hånd ned i lommen og så sig omkring inden han begynde at gå ned mod vejen. han gik elegant ned mod legepladsen, de fleste ville nok kalde ham for en engel hvis man bare havde set ham. han tog sin smøg ind i munden og tog sig til halsen, som var fuld med ar efter tænder. han fik færten af en pige, men var ikke særlig sulten da han havde spist tidligere på dagen. han forsatte videre ind på legepladsen og så sig koldt omkring, han smilte charmerende til hende da han fik øje på hende. han stalde sig op af legehuset og betragtede hende lidt

Am havde ikke lagt mærke til ham før hun lod sit blik glide rundt hun vendte gernert blikket væk da hun stirret på ham i stykke tid hun gængældte smilet rejste sig op fra gyngen " er du okay?" spurgte hun gik stille hen imod han hun lagde hovdet på skrå hun havde ikke set et mennske der var så bleg som ham og alligevel var der noget mystisk ved ham hendes øjene rettede længere op for at betragte hans øjene de var helt røde * det må være farvelinser*tænkte hun og fugtede sine læber

"jeg har det meget bedre nu" sagde han elegant
og hentydet til at det var fordi hun var der, han tog sin hånd op af lommen og rakte den hen mod hende og smilte lidt
"Morgan.. Morgan Tuck" sagde han
og forsatte med at smile charmerende til hende, og gik helt tæt på hende. han lag sit hoved lidt på skrå og tog sin smøg ud af munden med den anden hånd, han så bare koldt ned på hende og prøvede at gøre sit blik venligt selv om det ikke kunne lade sig gøre

hun tøvede en smule men tog til sidst hans hånd hun kryp en smule sammen ved hans kolde blik hun gav hans hånd forsigtigt klem " Amber Ray Thomson" sagde hun lagde først rigtig mærke til hvor kold hans hånd var hun trak hånden til sig igen betragtede ham hurtigt før hun lod sit blik falde ned på sine sko " hyggeligt møde dig" sagde hun stadig tøvende hun vendte ryggen til for gå hen til gyngen igen hun følte en smule ubehag men hun kunne ikke forklare hvorfor endelig nåde hun hen til gyngen og satte sig igen "hvad bringer dig til legepladsen?" spurgte hun lyd helt uskyldig som et barn der havde taget en kage fra krukken som så prøvede at bort forklare det til sine forældre

Morgan kastede sin smøg væk og gik elegant efter hende og betragtede hende
"flot navn, til en flot pige" sagde han
og lag sine hænder ned i sine lommer igen og så ned på hende og smilte charmerende, han tænkte lidt over hvad hun havde sagt og var ikke sikker på hvad han skulle svare. hun virkede sød selv om han ikke ligefrem havde lyst til at betragte hende som en ven, han smilte bare og bed sig i læben og slap den lidt efter
"det er også hyggeligt og møde dig frøken Thomson.. ja altså jeg gik sådan forbi, så fik jeg øje på denne fantastiske flotte pige som jeg bare måtte snakke med" sagde han
og hentydet til hende

Hun nikkede kort i takt med det han sagde hende kinder blusede i en svaglig rosa hun blev altid sådan lidt stille når nogle roste hende hun betragtede ham kort hun mumlede nogle få utydige ord " kald mig bare Amber eller Am" sagde hun da hun endelig kunne bruge talens brug igen "frøken får mig lyde så?" hun kunne ikke komme det rigtige ord tav bare hun fugtede kort sine læber hendes kinde havde fået den alimindelige farve tilbage kinderne hun betragtede ham ign med undrsøgende blik " du er nu heller ikke værst selv" sagde hun hentydede til hans udsende hun vendte hurtigt blikket ned imod jorden hun hviste ikke hvorfor hun blev så genert

"Amber" sagde han
selv om han bedst kunne lide ordet frøken da de jo brugte det igennem det meste af hans liv, han så ned af sig selv og nikkede
"jeg takker" sagde han
og gik hen og satte sig på en gynge ved siden af hende, han tog ikke blikket fra hende da han ikke kunne få sig selv til det. han blev bare ved med at smile charmerende
"deres kinde" sagde han
og hentydet til deres farve

" åhr det er ikke noget" sagde hun og hendes kinder blev mere røde hun berargtede ham imens hun kynttede hænderne hårde om gyngens kæder " hvor gammel er du engtlig?" spurgte hun meget forsigtigt

"de er søde" sagde han
og smilte bare til hende, han lag sit hoved op mod kæden og så bare over på hende og var tæt på at sige hans sjæl alder
"jeg er 20år" sagde han
og bed sig let i læben, han satte gyngen i bevægelse og selv om det ikke gik godt med hans lange ben, så gav han op til sidst og gav et lydløst suk fra sig
"hvad med dem ?"

Hun smilede svagt da han forsøgte gynge hun havde allerede prøvet " jeg er 19" sagde hun og betragtede ham hun satte en flyvsk tot bag øret hun ville gerne røre ved ham igen hun slap taget i den ene kæde lod sin håmd glide hen over hans ene kind "kold" konceterede hun smilede svagt hun havde lænt så maget frem at hun måtte rejse sig smule op hun hun lod sig falde ned på gyngen igen " du er virkelig kold" sagde faktisk gentog hun sg selv men det gjorde hende ikke noget

Morgan hævede det ene øjnebryn når hun rørte ved ham
"ja det ved jeg godt, jeg har altid være kold.. mærkelig nok" sagde han
og rejste sig op fra gyngen, han gik elegant hen og satte sig foran hende på jorden og smilte op til hende. han tog blidt hende hånd og lag den på sin kind
"nu kan du bedre nå mig" sagde han elegant
og smilte op til hende

Hun smilede svagt og betragtede hendes hånd på hans kind hun kørte den forsigtigt ned til hans læber hun stoppede ved hans dem hende gråe øjen hvilede på hans læber hun fugtede kort hun smilede svagt * han er så køn* tænkte hun og mærkede hvordan boblende fornemelse begyndte arbejde indei hende " øhm må jeg?" spurgte hun lettere irrvig hun lændede sig gansk let forover men stoppede da læber var et par centimeter fra hans

Morgan så på hende og smilte, da han mærkede at hun kørte sin hånd ned til hans læber. han blidt en hånd i hendes nakke
"det er sådan du vil lære mig at kende" hviskede han
og kyssede hende ømt på munden, han lukkede sine øjne i og nød hendes læber mod sine

Amber gængældte kysset hun betragtede ham med et blik " ja meget hviskede hun og kiggede på ham med chamerende blik hun fugtede kort sin læber hun smilede hun lænede sig fremad hun betragtede ham Kort

Morgan åbnede sine øjne og så på hende
"det er da en god måde" hviskede han
og tog sin hånd til sig og smilte bare op til hende, han lod to fingere glide op og ned af hendes ben. han smilte charmerende til hende og kyssede hende en enkel gang på hagen
"den måde,, skulle de fleste kende til" drillede han
og bed sig let i læben

Hun smilede svagt " ja nemlig det er en god måde" sagde hun enigt og kyssede blidt ham i panden hun betragtede ham før hun lænede sig fremad og kyssede ham ømt hans læber igen den boblende fornemelse var bleven større og formede sig mere og mere til lyst for ham hun smilede med øjene imens hun kyssede ham

Morgan kyssede hende bare til og smilte
"denne måde må du da gerne altid gøre på mig" hviskede han
og strøj stadig sine fingere over hendes ene ben, han mærkede at han var begynd at hungre efter hende blod. men han gjorte alt for at modstå det, han lag sin anden hånd på hendes kind

Amber hvilede hendes kind på hans hånd hun smilede svagt den fornemelse af ubehag var forsvundet der var kun lysten til ham hun fugtede kort sin læber betragtede ham " du er meget smuk" sagde hun rettede sig en smule op på gyngen så kom til at sidde bedre lænede sig frem igen et smil tegnede sig over hendes læber

Morgan så på hende og rystede på hovedet
"hvorfor være smuk udenpå når man ikke er det indeni" sagde han
og kyssede hende på hagen, han rejste sig forsigtigt op og så sig omkring. han tog sine hænder ned i sine lommer og begynde at gå, og holde øje med om hun gik med ham

Amber betragtede ham kort men rejste sig hurtigt op hun satte hurtigt gang " hey hvor skal du hen" spurgte hun og smilede svagt hun satte farten en smule op var henne på siden af ham hun anede ovehovdte ikke hvor de va på vej hen

"jeg ville bare lige gå lidt" sagde han
og lag en arm om hende for at varme hende, selv om det ikke ville hjælpe særlig meget. han kyssede hende en enkel gang i håret
"fortæl mig lidt om sig selv" sagde han
for at snakke om nået

hun kiggede tænksom på ham " Jeg bor på gård udenfor Sheria sammen med min mor søster" sagde hun smilede hun svagt før hun igen beyndte snakke " min far han døde for fem år siden" hun smule trist hun var tæt knyttet til sin far og det meget svært for hende at snakke om ha " har du noget familie?" spurgte en smule dumt men hun ville gerne have noget mere om ham at vide hun bed svagt læben

"en søster.. hvis du har fået skønheden.. hvad har hun så fået ?" spurgte han om
og gik ned af en gade og så koldt på de mennesker som gik forbi dem, han så ned på hende og smilte lidt
"det gør mig ondt... nej jeg har ingen familie" svarede han
og kunne sådan set ikke rigtigt huske sin familie, han tog langsomt sin arm til sig da han ikke ville havde at hun blev for kold. han tænkte på hvordan det endelig ville være at havde en familie

hun kiggede på ham "det ve jeg ikke hun er en læseHest og rigtig klog" sagde hun ikke fordi Amber var også klog men Carrie huskede bare det hele hun famlede efter hans hånd da hun endelig fik fat i den hun knugede den en smule " Hvor bor du så engtlig henne" spurgte hun ænsede ikke alle de mennsker som gik forbi dem