På biblioteket - Tristan

Tid: Eftermiddag(efter skole)
Sted: Biblioteket i Deepshell gågade
Omgivelser: Støv. Masser af bøger. Nogle få mennesker(eller er det?), der ser sig om
Vejr: Blæsende, men dejligt friskt

Joy skubbede døren til biblioteket op og trådte indenfor. Hun stod et øjeblik og lod blikket glide rundt, mens hun vænnede sig til den ændrede belysning. Det var ikke hver dag, hun satte sine fødder på biblioteket, selvom hun nærmest boede lige op ad det. Nu fandtes der jo både computer og mobil, som man kunne finde informationer på, men Joys mobil var til reparation og hun havde ikke råd til en computer. Ganske enkelt. Hun var jo kun 17 år og gik stadig i skole, så hun måtte leve af sin SU og den lille slat penge, det gav at arbejde i caféen. Men computer kunne hun nu også sagtens undvære, måske fordi hun aldrig havde oplevet afhængigheden af den.
Joy tog et par skridt mere ind på biblioteket, og gik i en vilkårlig retning. Hun var ikke kendt der, og det var uoverskueligt, men hun ønskede at finde noget om De Overnaturlige. Deriblandt hende selv, selvfølgelig, men hun var interesseret i at vide, hvad almindelige mennesker sagde om dem. Hun gik ned langs en tilfældig reol, men opdagede hurtigt, at bøgerne der, hovedsageligt var om historie. Så hun vendte om og gik ned i den anden ende af biblioteket, for at finde lykken dér.

Tristan gabte en smule dæmpet i det han bladrede videre i den bog han lige nu havde fat i. Det var bare en af de mange "overnaturlige" bøger de havde. Han var lige nu plantet på en ældre træstol bag 'informations skranken' som han passede lige nu, med kun få minuter til han fik fri fra sit utrolig kedsomme job. Med et par få blink med øjnene slyngede han benene op på skranken og krydsede dem imens han fortsat læste halvhjertet i bogen. Han var iført et par army grønne løse bukser, en rød t-shirt, med flere forskellige farver og en mørkebrun efterårsjakke udenover, samt et par blå all-stars sko. Han løftede hurtigt øjnene diskret fra bogen da døren gik op fra den anden ende af det store lokale. Der var flere store egetræs bogreoler imellem ham selv og døren, men alligevel kunne man tydeligt høre når den gik i og op. Imellem de store rækker af bøger mødte hans blik personen der var kommet ind og et smil strejfede hans læber. Det var en pige, bestemt ikke grim, hun så lidt forvirret ud og han besluttede at vente med at spørge hvad hun ledte efter til hun måske kom lidt tættere på, eller ligefrem hen og spurgte.

Joy rynkede brynene, da hun kom til den næste reol og lod fingrene glide henover de forskellige titler. Der var vældig mange at vælge imellem. Hun var ikke helt klar over, om hun stadig var i historie-afdelingen, så hun trak en bog ud, som havde en titel, der klingede en lille smule i retning af det overnaturlige; Legenden om De Skjulte. Men efter at have bladret den hurtigt igennem, satte hun den ind igen, da det var noget med det overtroiske 1600-tal, som især fokuserede på de berygtede mosemænd. Joy havde aldrig hørt om dem.
Hun gik rundt om reolen og kom til den næste. Heller ikke der havde hun held med sig, og da hun opdagede, hvor mange reoler, der egentlig var, var hun tæt på at give op. Men så gik det op for hende, at der da måtte være nogen på biblioteket, der kunne hjælpe hende. Var der ikke personale sådan et sted? Lige som tanken havde passeret gennem hendes hoved, fik hun øje på en fyr, der sad tilbagelænet i en stol med benene smækket op på skranken. Joy rynkede brynene. Hvorfor arbejdede han her, hvis det var så kedeligt? *Spøjst hår.* kunne hun ikke lade være med at bemærke i tankerne, idet hun begav sig hen mod ham.
”Kan du hjælpe mig?” spurgte hun forsigtigt, en anelse opgivende. Det så jo ikke ud som om, det var noget han gik særlig meget op i. Hun hævede spørgende brynene og så afventende på ham, mens hun strøg en forvildet lok hår om bag øret; hun havde sat sit hår i en hestehale for en gangs skyld, hvilket gjorde hendes ansigt mere åbent og sårbart at se til.

Tristan havde betragtet hende lidt imens hun var forsat med at lede og synkede langsomt bogen da hun var kommet hentil ham. Han havde det ene øjenbryn let løftet idet han mødte hendes blik. Med et hurtigt 'bok' klappede han bogen og lagde den ned på skranken hvorefter han satte sig ordenligt op med et tilfredst smil på læben.
"selvfølgelig, hvad leder du efter?" svarede han stadig med et skævt smil. Han kunne ikke lade være med at bemærke at der var noget anerledes over hende, men tog sig ikke videre af det. Med en kort bevægelse rodede han lidt i det orange hår inden han ledt lænede sig ind over bordet og kiggede spørgende på hende.
han var temelig sikker på at han kunne hjælpe hende med lige det hun ledte efter, da han havde læst næsten halvdelen ag biblioteket i den tid han havde arbejdet der. Der var aldrig noget at lave, for der kom ikke mange mennesker på biblioteker mere.

Joy smilede ad hans udtryk, da han klappede bogen sammen og satte sig op. Han virkede alligevel ikke så doven. Og nu hun tænkte over det, så var der vel nærmest ikke andet at lave på et bibliotek, end at læse.
”Jeg skulle egentlig bare høre om I havde noget om..” Hun sukkede let. ”.. De Overnaturlige?” Hun håbede lidt, at det var en betegnelse, der tit blev brugt. For hun kunne godt fornemme, at hun stod over for et menneske. Og en ting, som hun havde lært gennem sine sølle sytten år, var, at mennesker ikke skulle vide, at De Overnaturlige faktisk eksisterede og ikke blot var sagnvæsner fra en fjern fortid. Tænk sig, hvilket kaos der så ville blive. Nej, hun ville end ikke tænkte på det, og rystede tankerne af sig, inden hun så på ham igen. Hun dømte ham til være lige omkring hendes egen alder, men hun stolede ikke på sin egen bedømmelse, da hun absolut ikke var god til at gætte aldre. Og så undlod hun faktisk helst at gætte. Det var altid så pinligt, når man gættede ti år over..

Tristan kiggede stadig fordybet på hende da hun spurgte om det overnaturlige. Han åbnede kort munden for at sige noget, men stoppede sig selv og kiggede derefter undrende på hende et par sekunder. Det overnaturlige? en hurtig glød af mistænksomhed strejfede ham kort hvorefter han hurtigt rystede på hovedet og rejste sig op.
Med 4 lange skridt var han ovre ved siden af hende. Hænderne dybt plantet i bukselommerne og den bog han før havde læst i under armen. "Jo vi har en hel reol.." svarede han med et fornøjet smil. "Det er utroligt som folk skriver om det paranormale.." fortsatte han og begyndte at slentre hen imod et par reoler til højre i lokalet. "Leder du efter noget bestemt?" afsluttede han og skyd hende et kort blik inden han satte farten ned og lagde sin egen bog ind i reolen under kategorien. '100 myter om vampyre'. Den havde ikke hjulpet ham overhovedet. Langt det meste i den var det pure opspind. Uden at sige mere betragtede han hende lidt ud af øjenkrogen, hun var utrolig pæn tæt på også..

Joy bemærkede godt hans reaktion, og det førte til en del undring hos hende selv også. Hun var sikker på, han var menneske. Der var ingen måder, hvorpå deres karakteristiske ’duft’ kunne tilsløres. Hun måtte træde varsomt, det havde hun sagt til sig selv hundrede gange efterhånden, og nu noterede hun sig det igen.
Hun blev overrasket over, hvor hurtigt han var henne ved hende, men fulgte ivrigt efter ham, da han begyndte at gå.
”Jeg har faktisk aldrig læst nogle af de bøger før.” indrømmede hun og lod blikket glide hen over reolen, som han havde ført hende hen til. ”Det var en pludselig indskydelse, jeg fik.” forklarede hun videre, stadig med blikket rettet mod bøgerne. Hvor var der mange! Da han spurgte, om der var noget bestemt, hun ledte efter, kastede hun et hastigt, næsten sky blik på ham, inden hun så væk.
”Næ-ej..” svarede hun tøvende og rynkede brynene. *Det virker mistænksomt, hvis jeg buser ud med mit ’engle’.* bemærkede hun i tankerne, uden at vide, det virkede mere mistænksomt, når hun tøvede. Hendes erfaringer med mennesker var ikke de største. Det var også først for nylig, hun havde lært at skjule sine vinger, så hun følte hele tiden en dump smerte, men det var det værd. Nu kunne hun færdes hvor end hun ville.

Tristan trag på skuldrende af hendes uvidenhed overfor hvad hun ledte efter og begyndte at gå ned lang reolen. "Her har vi noget omkring feer" begyndte han og pegede til den ene side imens han formodede at hun ville sige til hvis der var noget der faldt i øjnene.
"Men jeg ville holde mig fra de bøger, opspind det hele" fortsatte han og flashede hende et kort smil. Han vidste det var opspind. Hans forældre havde fået ham til at terpe det siden han kunne gå. "Videre har vi noget omkring vampyre, varulve, elvere" fortsatte han og lod hånden køre hen over reolen.
"Mere opspind.." mumlede han imens hans hånd strejfede et par bøger omkring nogle fabeldyr. "Arg, og til sidst har vi noget omkring dæmoner og engle, noget af det i religiøs forstand" afsluttede han og drejede rundt på hælen for at kigge tilbage på hende. Bare hun var fuldt med, det ville virke underligt hvis han var gået og snakket med sig selv.

Joy fulgte efter ham, da han begyndte at gå, mens han forklarede. Hun måtte anstrenge sig for ikke at komme med en lille latter, da han nævnte feerne. Hvem i alverden troede dog på sådan nogen? Da han standsede og vendte sig om igen, havde hun fået hold nok på sig selv, til at smile naturligt. Hun lod hurtigt blikket glide henover reolen igen, inden hun så tilbage på ham.
”Engle.” slog hun så fast med et lille nik, for at understrege det. ”Religion har altid fascineret mig..” tilføjede hun mumlende, mest til sig selv, og det var faktisk sandt nok. Det var en gåde for hende, hvordan mange religioner gjorde englene til et helligt væsen, Guds sendebud. Det var ikke alle engle, der var Guds børn, slet ikke. Og Joy var heller ikke sen til at indrømme, at hun nok heller ikke hørte til i kategorien ’Guds børn’. Hendes forældre havde da haft sit at gøre med at holde på hende, da hun var lille. Hun huskede, hun engang havde skrevet et digt. Noget med; ’Får du djævlen til at føle sig som et ønskebarn. Det gør jeg. Nu spørger jeg dig. Tror du stadig du kender mig?’ Hun rystede på hovedet ved minderne og vendte tilbage til nuet, hvor hun håbede at finde nogle bøger, der interesserede hende.

Tristan lænede sig afslappet op ad en af reolerne og betragtede hande imens hun samlede bøger sammen, der var sjovt hvordan flere og flere unge begyndte at intressere sig for det overnaturlige.
"Så, hvad skal du bruge alt den engleviden til?" lød det fra ham imens han folede armene over brystet. Det var mest bare af nysgerrighed han spurgte.
"Et skoleprojekt eller noget?" . forsatte han og kiggede kort på sit ur, han havde snart fri og kunne komme væk fra det støvede bibliotek og ud i den friske luft, synd han ikke havde noget at bruge dagen på.
*Religion?* tænkte han og kløede sig let i nakken, måske var hun sådan en der gik i kirke hver søndag og kunne salmebogen udenad. Han selv havde været i kirke et par gange om måneden da han var yngre, igen på grund af sine forældre. Den duørjæger ting indebar ligesom kirke og vievand. En masse kedelige ting.

Joy vendte sig mod ham igen, med favnen fuld af bøger, da han spurgte til hendes hensigt med at læse om englene.
”Det er ren nysgerrighed.” forklarede hun ham, med meget velovervejede ord. ”En pludselig indskydelse, du ved.” Hun smilede kort til ham, et af de første rigtige smil, og vendte sig mod reolen igen. ”Der må vel også være forskellige definitioner på, hvad en engel egentlig ér?” Nu mumlede hun igen mest til sig selv, mens hun med rynkede bryn stillede sig på tær for at nå en bog fra den øverste hylde. Joy havde altid været lille af vækst, hvilket tydeligvis var en ulempe, når man skulle nå ting fra øverste hylde. Det var det samme hjemme i hendes køkken, hvor hele øverste hylde var tom, fordi hun ikke kunne nå.
”Venter du på at få fri?” spurgte hun med høflig interesse, da hun bemærkede hans blik med uret, ud af øjenkrogen.

Tristan løftede kort det en øjenbryn. "Det er tungt nysgerrighed" påpejede han og nikkede imod de mange bøger i hendes favn. Han lagde kort mærke til det smil hun lavede, noget var bare ikke rigtigt ved det.
Han kiggede hurtigt op fra uret da hun nævnte det. "Njaaa, mere eller mindre, jeg venter på at blive løsladt" svarede han med et dæmpet kort grin. Hun virkede meget fordybet i det engle halløj. "jo, folk har ment meget om engle igennem tiden" svarede han og rækte op over hende for at nå bogen først række den til hende med et kækt smil.
"Den her burde dække det" sagde han afsluttende og blinkede til hende.

Joy kunne ikke lade være med at le over hans bemærkning. Hun havde en lys, klingende latter, men det var ikke tit, man hørte den. Hun smilede mere, og lo med øjnene.
”Mine pludselige indskydelser stikker dybt.” indrømmede hun, stadig med latteren i øjnene, idet hun samlede lidt bedre op på bøgerne. Firkantede ting med hjørner var ikke de bedste at holde i armene.
”Det må vel også blive lidt kedsommeligt at sidde her en hel dag?” halvt spurgte, halvt konstaterede hun og hævede igen brynene i en spørgende gestus – noget, hun tit gjorde, ubevidst. Det var sjovt, som ens ansigt ofte førte dets eget liv. Joy havde kun sjældent magt over, hvilke følelser, der afspejlede sig der. Hun rystede let på hovedet, da han rakte hende en bog mere.
”Jeg ville gerne tage imod den..” forsikrede hun ham med et lille undskyldende smil. ”.. men jeg er bange for, jeg taber en af de andre, hvis jeg rækker ud efter den.”

Tristan trak opgivende på skuldrende og svarede kort. "naaa, her er masser at læse, tro det eller ej" Han smilede igen, med et glimt i øjet.
"Du har ret, det er ikke ligefrem et undrholdende sted" rettede han og kiggede kort ned på det mørkeråde gulvtæppe under dem. Det var støvet, nogen burde snart til at gøre rent, men rengøringen kom kun hver 3 dag.
"tsk.." lød det fra ham inden tog et skridt hen imod hende og tog halvdelen af hendes bøger op i sin egen favn, inklusivt den han selv havde i hånden.
"Hvor vil du have dem hen?" sagde han afsluttende og kiggede ned på hende med skævt, halvdovent smil. Hvad skulle hun bruge så mange bøger til? 2 eller 3 ville have gjort det for ham hvid det havde været hans nysgerrighed.