En tur i natten [Tristan]

Tristan traskede søvnigt igennem havnen. Det havde været en lang arbejdsdag i hovedkvarteret. Især med den nye stilling var der 1000 ting han skulle skrive under på og tage stilling til. Det var nok dte der havde gjort at han først havde fri nu.
han var iført et par løse blå jeans og en sort t-shirt - ganske simpelt faktisk. Som altid havde han flere våben gemt rundt omkring på kroppen, men de usynlige for dte blotte øje.

Han fortatte bare hen af havnen i sine egne tanker.. Gad vide om han overhovedet havde mad i køleskabet derhjemme.. En sang kunne høres ikke så langt fra og han stoppede op. Hvem var ude på denne tid? Og for at synge piratsange?
Han fik øje på en pige et stykke væk og vendte sig imod hende. "Er vi ikke lidt for langt fremme i tiden til at synge om pirater?" spurgte han ud i mørket og var ikke sikker på at hun havde bemærket ham før.

Han grinede lavmælt og rystede på hovedet. At kunne lide den var en ting, meeeen.
"Hvis du finder din musik via film så burde du måske til at kigge dig omkring efter rigtig musik" Drillede han og plantede hænderne i bukselommerne. Det var ikke for ta være ond eller noget, men musik fra en kendt spillefilm var lidt for masse medie-ish.

Tristan smilte kæphøjt og havde ingen intentioner om at 'blive bange' for hende. At hun sagde at hun ikke var normal var ikke ligefrem et bevis på at hun var væsen og han trak derfor ikke noget våben. "Oh please... Det er et medie stunt either way. Ældre end mig, hvordan ved du det? Jeg kunne være flere 1000 år for all you know. " Svarede han stadig drillende. Hvis hun virkelig kendte til væsner ville det måske forvirre hende bare lidt.
"Og nej, når man høre medie musik så er man ikke normal." Han smilede bredere og bakkede ikke væk.

Han rystede på hovedet da hun hev endnu et medie stunt frem og tog sig til hovedet. "Jeg vælger at lade vær' tak" Svarede han og folede armene over kors over brystet. Det var for langt ude, men hun havde ret. Normal havde hun bestemt ikke været, det var helt sikkert. Pigen creepede ham lidt ud for at være ærlig.

Han greb fat om hendes hånd og flyttede den lidt væk inden han gav slip. Efter hans mening var det way too forward. "Og det er lige det jeg vil" Svarede han så og brød ikke øjenkontakt noget tidspunkt, selvom hendes opspilede øjne gav ham kuldegysninger. Han bed tænderne sammen inden under læberne. Der var noget ikke menneskeligt ved hende, men eftersom han intet bevis havde, kunne han ikke gøre noget ved det for nu.

Han trådte et skridt tilbage og rev hendes hånd væk igen. Hvor var hun... provokerende.. Han kiggede hurtigt på hende. Det var jo ikke fordi han havde prøvet at regne det ud.
"Du er ikke vampyr, det er tydeligt at din krop ikke er død. En varulv ville aldrig lave de øjne. i hvert fald ikke en med æren i behold. Du udgiver ingen form for betryggende eller elskværdig aura." Mumlede han og sagde så bestemt. "Er du noget så er du dæmon." Det var først der han slap hendes hånd led igen.
"Rimelig erfaring? Det kan du gøre bedre.. Det er ikke en amatør du er oppe imod" Snerrede han tilbage af hende. Hun havde provokeret ham nok til at han ikke gad lege mr nice guy mere.

Han grinede af hendes naive tanke gang og slog hovedet lidt tilbage.
"Jamen du har jo ikke skadet mig endnu? Det er nemt at holde en fjende på afstand, at holde dem tæt og forholde sig uskadt er det svære" Svarede han roligt og løftede et øjenbryn, uden at lægge skjul på at han var blevet mere selvsikker. Det var ikke for ingen ting at han var leder af dusørjægerne. Han var måske ikke hurtigt opfattende som mange andre, men det sagde ikke så meget. Desuden foretrak han at være sikker på at folk var væsner inden han gk i kødet på dem.
"Jo, Tristan.. Doesn't ring a bell? Tænkte jeg nok" Afsluttede han og rystede på hovedet.

han lavede en væmmelses fyldt grimasse af hendes tænder og havde hurtigt trukket en daggert fra sin bukselomme. Han holdt den roligt foran sig et par centimeter fra hendes hals.
"Få dem væk tak, tænderne" Sagde han så.
"Selvfølgelig gør de det, det er vores arbejde. Desuden kan vi være sikre på i skader mennesker, ellers ville i jo ikke leve." Fortsatte han og kiggede stadig forarget på tænderne.

"Jeg har ingen interesse i hvor hellig du tror du er. Jeg finder dig fjendtlig indstillet og psykisk ustabil" Svarede han henkastet og rettede lidt på kniven i hans hånd for at gøre hende opmærksom på at den var der. Hun skulle ikke tro at hun kunne komme for tæt på. Hun virkede ikke specielt stærk af en dæmon, ikke noget der skræmte ham i hvert fald. Han ahvde været oppe imod værre..
"Måske burde du stoppe med at ligefrem sige til dusørjægere hvad du er, bare et tip?" Afsluttede han og rørte sig ikke fra stedet.

Han fnøs og trådte ligeledes et skridt tilbage. "Så er vi to, det er derfor jeg er i branchen. Du er tilsyneladende bare ikke lige så god til at lege den leg" Svarede han og nikkede imod de mange ar inden han kørte en hånd langs sin hals. Ikke et eneste ar efter bidmærker eller klør.
"En kniv kan også nemt undgås, men lad os nu så hvad jeg ellers kan kaste efter dig" Fortsatte han og prøvede som en lille opvarming bare at at slå ud med den ene næve imod hendes mave.

Han rystede på hovedet. "Jamen jeg dræber da ikke fordi i er anerledes, kun fordi at du er en tikkende bombe der er ved ske" Svarede han og tog sig ikke af det. Det sagde de alle sammen. De var så hellige, troede de da selv.
Han rev sin hånd til sig før hun kunne nå selv og slippe og svarede kæphøjt igen. "Du fortalte mig det før du vidste noget om hvad jeg var, er det ikke at fortælle det til en hver?" Hun behøvede ikke at svare. Spørgsmålet havde været retorisk.
"Hah! Det skulle ikke være det første, bare det første nogen havde lykkedes at lave på halsen.. Ikke at det kommer til at lykkedes dig. jeg er ikke det der ligner bange for dig" Han afsluttede og kiggede dirkete ind i de røde øjne.