Emergency visit - Ray

Sted: Hospitalet , nærmere bestemt skadestuen.
Omgivelser: En masse hvide kitler og et virvar af patienter, kanyler og forbindinger.
Tid: Omkring frokost.
Vejret. sikkert enormt dejligt sol, hvis man kunne være ude og nyde det.


"Sådan, så er den klar " sagde Camille med smil i stemmen og den lidt ældre herre gengælte hendes smil, imens hun satte det sidste plaster fast på hans forbindning.
" Husk nu , det er bedst hvis du kan holde ud at sidde med den eleveret..altsår løftet op " forklarede hun og nikkede som tegn til at han var færdig. Hun så ham forlade stue 3 på skadestuen, hvor hun ´havde vagten i dag.
Camille så på det lille ur, der dinglede ved hendes bryst. klokken var ved at være 12 og hun var skrup sulten, hvilket hendes mave også havde lagt mærke til, idet den brokkede sig højlydt. Camille så på listen af patienter hun stadig have at tilse. Hun kunne ikke tyde skriften på papiret, og rystede lidt opgivende på hendes lyse lokker, der altid var fæstnet i nakken, når hun var på job, men i det mindste var der bare een tilbage og så kunne hun holde frokost.
Camille gik ind i venteværelset, hendes flade hvide sko gav ikke genlyd, og hendes solgyldene ben stak ud fra den hvide kittel hun havde stående åben, da det var meget varmt. Under den havde hun en lilla tanktop og en hvid nederdel, der gik lige til knæet.
Hun kiggede sig omkring i venterummet, der var kun en enkelt tilbage, så hun smilede venligt og sagde " Så er det vist endelig blevet din tur?! "

Ray havde ikke det store han skulle lave denne her dag så han viste ikke hvad han skulle lave så nu var han gået sig en tur og var kommet op og slås med en eller anden person der åbenbart ikke kunne lide ham eller noget så han var kommet tilskade nu så han havde endeligt slæbt sine ben efter sig selv men han viste godt hvem den person var så han skulle nok finde ham da det var en mand. Han kiggede rundt og så skadestuen og smilte stille for sig selv og kom stille og roligt ind på det og kiggede sig omkring "er der noget"stammede han stille for at håbe på der var nogen som havde hørt ham eller noget før han faldt på gulvet der og lå der stille og roligt og kunne ikke noget som helst.
Han lå der og rørte sig ikke det mindste så der var jo noget galt det kunne man jo nok også godt se på ham.

Camille så ham ligge der på gulvet og smed straks hendes journalblok få sig og løb over til den unge fyr .
Hun knælede ved hans side og rakte ud efter hans håndled som hun lagde to fingre på så hun kunne kontrollerer hans puls imens hun talte til ham. "Er du okay...hvad er der sket med dig ?" Spurgte hun med en blid stemme.
Hun var vellidt af næsten alle hendes patienter fordi hun var dygtig, behagelig og nogle havde endog sagt jun var sjov og smuk...i hvert fald havde Camille et stabilt godt ry, og hendes patienter var i de bedste hænder.

Ray lå bare der han havde ikke ret mange kræfter til at han overhovedet kunne sige noget så det gjorde han ikke han var helt afkræftet, han havde mange sår rundt omkring men han havde ikke nogen brækkede knogler eller noget som helst der var kun mange sår og hans tøj ja det så sgu heller ikke for godt ud eller noget det var lidt flænset og alt sådan noget.
Hans øjne var lukket i men, han trak stadig vejret og det hele så han var i live der var mere der skulle til for at slå ham helt ud.
Han åbnede øjne efter noget tid og viste ikke hvor han var henne "av for pokker og hvor er jeg henne"sagde han roligt og lå stille da han lå helt stille.

Camille bøjede sig over ham og så jam i hans øjne.
Så lyste hun i dem, tjekkede hans pupiller med en lille lygte ."Du er på skadestuen...bare træk vejret roligt, så skal jeg nok få kappet dig sammen.
Camille rejste sig og kaldte højt "James og Vandring...gider i hjælpe her?" Og f portørerne kom straks og bar den unge mand op over på en båre og ond til brønden på Camilles stue.
Hun takkede dem og lukkede døren.
Imens hun vred en klud op og tog handsker kiggede hun lidt på ham.der var hansen mange skræmmer er skulleordnes , hvad mon havde udløst denne kamp han så ud til at have vær
Hun begyndte lid så stille at rense hans sår i ansigtet.et del af
Hun gik hend til ham "hvad hedder du?" Spurgte hun blidt dog lidt højt i håb om han ville kigge på hende.