Visit - Sam's lejlighed

Dato : 20 Februar 2010
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag
Vejr : det sner
Sted : Sam's lejlighed
Tid : 14.43
Omgivelser : Mitzi og Sam

Sam fumlede efter nøglerne mens han smilede til Mitzi som var med ham oppe da han nu endelig fik mulighed for at vise hvor han boede. Han åbnede langsomt døren og tog hendes hånd og førte hende derind, det var en lejlighed der bestod af et stort rum der var brugt som stuen, 2 mellem rum som var soveværelser og badeværelset, derud over køkkenet som var slået sammen med stuen, hvor der var en halv skillevæg der adskilte dem, ligesom et køkkenalrum. han fugtede langsomt sin læbe og smilede, han havde fået ryddet okay op om fredagen lige inden Flor var dukket op. han kiggede lidt på hende og smilede skævt, rundt omkring hæng der en masse af hans billeder, den ene væg var fuldstændig overmalet med et kæmpe træ hvor kronen var fyldt med liv, neden under havde han skrevet kunstskabenstræ. Der ud over var der henne ved køkkenet et spisebord af mærsiv eg. Der ud over en fladskærms tv med stor dejlig sofa hvor der igen var et sofabord lavet af eg. Et skrive bord af ahorntræ som han selv havde lavet. Han kiggede lidt på hende og kløede sig i nakken mens han ventede på hvad hun ville sige. Han kunne selv meget godt lide det, og han havde virkelig været heldig, dog synes han stadig det var utrolig upersonligt og der var ikke særlig mange ting inde i huset, men hvor skulle han også få pengene fra og møblere det hele med rigtig mange møbler, der var nu engang de møbler han havde brug for.

Mitzi smilede tilbage, og tog imod hans hånd, hun trådte ind i lejligheden og betragtede tingene derinde, hun kiggede fra det ene til det andet og syntes nu det var et hyggeligt sted han havde, meget anderledes frem for hendes eget lille hus. Hun lod sine fødder glide ud af sine ret så løse sko, og kiggede lidt bedre rundt. Hun havde bundet sit lange hår om til en fletning der snoede sig hele vejen ned til hendes haleben. På overkroppen havde hun en ganske simpel hvid langærmet trøje og nogle enkelte lyseblå cowboybukser. Hun gik hen til de mange billeder og betragtede dem nøje, hun lod ikke en eneste detalje undslippe hendes blik, ligemeget hvor små de var så hun dem, hun smilede let og syntes det hele var meget hyggeligt. Faktisk syntes hun hans lejlighed var noget mere personligere end hendes lille hytte, kunne man vel kalde det, da hendes hus var hvidt på alle vægge hvor der hang afrikanske kultur billeder og masker derfra, hun elskede bare den afrikanske kultur, den var så anderledes i forhold til nutidens kulturer hvor det meste skulle være af stål eller elektronisk. Hun gik på lette fødder ind i stuen og lo lidt over den hyggelige stemning der befandt sig i den, det hele virkede så rart. Hun traskede stille rundt i hvert et enkelt lille rum for at kunne få et overblik over det hele, hun gik så endelig tilbage til Sam og smilede glad "Jeg synes her er hyggeligt." og trak skuldrende lidt op af men slap dem så til sidst så de kunne komme tilbage i den samme ranke stilling som hun altid havde på sig.

"Hmm.." han trak lidt på skulderne som om det ikke var noget, "det er et sted at bo" mumlede han og nikkede "Nå.. vil du have noget te eller kaffe inden jeg begynder at fortælle?" spurgte han og smilede skæv til hende, mens han betragtede hvordan hun gik rundt og studerede hans billeder. En af de ting han holde så meget af hende, at hun kunne gå rundt og bare suge ting til sig på den måde, tage sin tid, og behøvede ikke at være hektisk men bare tage tingene roligt. Han tog en dyb indånding og gik langsomt over til køkkenet og satte vandet over og ventede på at hun sagde om hun ville have te eller kaffe, ellers var han nød til at sætte sin kaffe maskine til, selvom det ikke var det helt store, men nogen gange var det bare nemmere at drikke te, men mindre man bare ville have sort kaffe uden mælk. Hvilket han aldrig drak faktisk hadet han at drikke sort kaffe, det lugtede og smagte virkelig dårligt, så hellere masser af varm mælk med lidt kaffe i. Han smilede varm til hende og kiggede så i køleskabet efter noget spiseligt, han fandt noget fugt og lagde det op i en skål som han satte over på sofa boret. Derefter gik han over og hældte dampene varm vand ned i en kup med noget te pulver i, nemlig citron te, noget han virkelig elskede. Han var iført nogle skinny jeans der var sorte og havde en masse huller og malerplettere over det hele. Der var en smugle hængerøv i, men holdt dem på plads med hans nittebælte. Hans hættetrøje var mørke lilla og sad en smugle stramt. Inden under havde han bare en normal t-shirt hvor der var en masse skrifter på med nogle 'sayings'. Han gabte lidt og smilede mens han kastede et blik ud af vinduet, hans ven ville snart ringe også ville biletterne og det hele været booket, han havde været heldig, så ud til at han fik lov til at rejse first class.

Hun smilede let, og kiggede efter ham imens han var på vej ud i køkkennet "Te tak." sagde hun høfligt, og slog sig ned i sofaen, med et stille smil, og undersøgte det hele nærmere, mens hun tænkte over det som Sam havde sagt omkring rejsen, skulle han virkelig være væk i fem dage?! Hun var selvfølgelig glad på hans vejne, men fem dage... Hun sukkede stille, og kunne allerede mærke at hun savnede ham, hvorfor kunne hun ikke tage med? Hun rystede kort på hovedet, det kunne nu være ligemeget hun skulle nok overleve, det var trods alt kun fem dage, ikke mere, heldigvis. Men hvordan Florence ville tage det? Hun var jo lige kommet til, og så skulle hun se sin bror rejse lige efter det. Hun bed sig lidt i læben og kiggede ned mens hun holdte om sine hænder. Hun havde det ene ben over det andet, og lagt sine hænder ned i skødet mens hun ventede på ham. Hvornår mon han skulle rejse? I morgen..? Flere tusindvis af spørgsmål fløj igennem hendes hoved, så hun ikke kunne finde holdeplads på dem længere. Hun sukkede stille, hvor ville hun altså savne ham.
Hendes blik rettede sig fjernt ud af vinduet mens hun prøvede på at lade være med at tænke, men så snart et spørgsmål havde taget sin tur væk, havde et nyt dukket op. Hvorfor skulle det os være så svært?! Hun traskede ind i sin tænkende verden, der hvor hun ikke engang sad her i hans stue eller sofa, men der hvor der intet var, der hvor hun sad alene i mørket og kiggede ud i det blå mens hun prøvede at samle tankerne, som der bare ikke gad at forsvinde fra hendes hoved. I et kort øjeblik cirklede hendes tanker om hans ny fundne søster, det undrede hende at hun blev så vred på hende, hun havde jo ingenting gjort ud over at sige at hun skulle gå hen med barnet til ægteparret, hun havde slet ikke snakket ned til hende på nogen måde. "Hmm..." kom det stille fra hende mens hun kiggede frem for sig.

Han nikkede og kom over til hende med to kopper med te i. Han sukkede lidt og fugtede sine læber "Hmm.. jeg må hellere lige forklare mig lidt" mumlede han og kiggede på hende, han satte sig lidt tættere på og fjernede noget af hendes hår bag øret og sukkede "Jeg.. starter lige ud" mumlede han og nikkede, det virkede bedst "Flor, kom forbi igår, og jeg havde ingen anelse om at hun ville komme, det ligger sådan.. at hele min familie på nær hende, er blevet dræbt af de samme varulve som dræbte min storesøster" han sank en klump og kiggede ned "Jeg bliver nød til at tage over og overtage klanen, jeg skal rydde op i huset og få dem alle begravet.. kan godt være jeg ikke kan lide min familie, men jeg bliver nød til at give dem en værdig afsked, jeg skal også hente Nanny, Flor's barnepige og min gamle" han sukkede og kiggede stadig ned "Jeg kan ikke tage flor med mig, men jeg er ret sikker på hun kan klare sig i fem dage.. men jeg .. kan ikke klare at være væk fra dig" han kiggede op og ind i hendes øjne, han kunne mærke hvordan hans egne blev sløret "Så.. jeg ville spørger om du ville tage med mig?.. Min ven sender mig 3 billettere, det vel sige 6 i alt, som skulle være på first class, bliver en nem tur, men jeg ved ikke om du kan tage fri fra din dyrehandler.. men jeg vil bare savne dig så meget hvis du ikke kom med" han bed sig i læben og kiggede igen ned mens han tænkte det hele igennem, han ville savne hende så meget at det ville gøre ondt i hans hjerte hele tiden, han ville ikke engang havde en god tur, det var han allerede sikker på, og et eller andet sted betød det meget for ham hvis hun så hvor han virkelig var blevet opdraget. Han fugtede sin læber og trak begge ben op på sofaen og sukkede. Langsomt førte han hoved op og kiggede på hende, han smilede skævt og lagde langsomt sin hånd på hendes kind "ellers vil jeg savne dig vært sekund jeg er væk" mumlede han stille og sætte sig tættere på hende.

Hun kiggede hen på ham da han kom ind og smilede stille til ham, for ikke at virke alt for trist til mode, hun kiggede på ham da han begyndte at snakke, hun nikkede stille til det første han sagde og legede lidt med sine snakebites som hun havde haft i mange år nu, hun havde faktisk klaret sig meget godt på trods af at hun havde været hjemløs. Hun satte sig til rette med det ene ben oppe ved sig og hendes hage der lænede mod knæskallen. Hun nikkede stille i mens han snakkede, hun afbrød ham ikke en eneste gang, men lod ham tage tid til sig at snakke. Hendes øjne blev slørede da han sagde han ikke ville væk fra hende, hans sorg smittede af på hende, tårerne trillede langsomt ned af hendes kinder. Hun tørrede dem stille, og kunne mærke savnen presse sig ind mod ham, os selvom han sad lige her, foran hende, og snakkede til hende følte hun allerede at hun savnede ham. Hun smilede stille mens tårerne trillede ned af hendes kinder, hun tørrede dem væk op til flere gange. Hun mærkede hans hånd på hendes kind og hun lagde en hånd på hans mens hun knugede den i sin. Hun nussede den stille og nikkede stille som et ja, hun ville da gerne tage med, hun skulle bare finde en der kunne tage sig af hesten, også var hun meget sikker på at kunne få lov til at få fri i bare lige fem - seks dage. Hun nikkede stille igen "Jeg... vil gerne med.." sagde hun så og kiggede op på ham med tårerne trillende ned af hendes kinder, de ville bare ikke holde op med at strømme ud fra øjekirtlerne selvom hun prøvede at holde dem tilbage, hun ville virkelig ikke græde, det var en dum ting lige nu, men på den anden side så viste det bare hvor meget hun rent faktisk holdte af ham. Hun knugede stadig hans hånd i sin, og smilede svagt.

Han blev så glad for det hun sagde han trak hende ind til sig og langsomt strøg hende over håret mens han sukkede og trak vejret dybt. Han kunne mærke hvordan også hans kinder blev våde, dog bare ikke af tåre der viste man var ked af det, men mere at man var glad. Han smilede og vuggede hende langsomt frem og tilbage mens han langsomt kørte sin hånd ned af siden på hende. Han kunne faktisk ikke beskrive hvor glad han var lige nu, han boblede næsten inden i af lykke som om de ikke ville stoppe med at gøre ham glad. Han sukkede lidt mens han stadig vuggede hende frem og tilbage, langsomt lod hans tungen løb hen over hans læber, "du her ingen anelse, hvor glad.. det gør mig" mumlede han stille og lukkede øjnene. Nu skulle de sammen på en slags ferie kunne man godt sige, de skulle ihvertfald af sted sammen hvilket var en dejligt følelse så behøvede han ikke at efterlade hende her. Hvilket han virkelig ikke havde lyst til hvis han skulle være ærlig.
Lidt efter trak han hende ud af sine arme og kiggede hende ind i øjnene med et lille smil "Du ved godt hvor dejlig du er ikke?" mumlede han stille og lagde hoved lidt på skrå, han grinede lidt og kunne slet ikke bestemme sig for hvor hans øjne skulle hvile henne, faktisk ville han bare kigge på hende, betrakte hende som en kunstværk hvor alle detaljerne skulle huskes. Han lod igen sin tunge glide hen over løbe og bøjede sig så hen over hende og kyssede hende blidt og inderligt. Han lukkede langsomt øjnene mens han trak hende tættere ind til sig på en beskyttende måde mens han langsomt lod sin læber kærtegne hendes. Han lod sine fingre glide ned af hendes kæbe og ned langs hendes hals, det var bløde berøringer som næsten ikke rørte, men bare hans negle der strøg hende med kildende og blide bevægelser hen over hendes hals og førte den så op i hendes hår og langsomt åbnede hendes mund med sin tunge. Der langsomt dansede rundt om hendes.

Hun lagde armene om ham og strøg ham over det mørke hår, med et lille smil, havde han læst hendes tanker, hun snøftede kort. Hun satte sig helt tæt på ham mens hun nød den måde han kærtegnede hende på. Hun nussede ham stille ned af ryggen, og lo lidt over at gøre ham glad. "Så længe jeg kan gøre dig glad er jeg selv glad.." sagde hun stille og sukkede stille, hun kunne mærke at noget af hendes make-up var løbet ned af hendes kinder og dannet en lange sort streg under øjne, men hun var endelig ligeglad, han måtte tage hende som hun var, også måtte hun tage ham som han var, men i grunden synes hun han var helt perfekt, der var intet der skulle ændres ved ham, og hun kunne ikke forstille sig at nogen som helst kvinde havde kastet ham væk, ellers havde de virkelig ikke kendt ham som den person hun kendte ham som. Glæden steg op i hende som var det en vulkan i udbrud. Hun kunne faktisk ikke vente med at komme afsted sammen med ham, det ville være så hyggeligt, og så længe de kunne være sammen var hun glad, det ville være det som der gjorde hende virkelig glad, noget som hun aldrig ville slippe uanset hvad, var ham. Et skævt smil dukkede frem på hendes læber og hun rystede på hovedet til han spørgsmål, "Det tror jeg ikke.." svarede hun stille, og kiggede på ham med et blidt smil, en hver lille detalje i hans ansigt var fantastisk, smukt, ubeskrivelig, bare noget helt for sig selv, hvordan ... hvordan kunne han ende med at have hende, han var jo fra en fin familie mens hun bare var en rakker unge, kunne man vel sige, hun kunne jo lige så godt komme fra en åndssvag tjeneste pige der havde arbejdet for sin overhoved, og dermed havde han voldtaget hende for selv at kunne blive tilfredsstillet? Det skete jo meget tit, især i de gamle dage da, og hendes mor havde jo selvfølgelig levet meget længere end hende, så sandsynligheden kunne vel sagtens ske, men det havde hun ikke fundet ud af endnu. Hun blev trukket ind til ham og satte sig derfor helt tæt på ham, mens hun stadig holdte ham om halsen, mærkede hun så hans læber mod sine egne, hun gengældte hans kys og lukkede langsomt øjne, hun fik et lille sug i maven da han begyndte at kærtegne hende ned af kæben, og videre ned af halsen til maven. Hun kunne mærke at hendes fletning snart ville falde ud fra dets elastik og brede sig ned over hendes skuldre, men hun var ligeglad. Hun åbnede munden og mærkede hans tunge mod sin, hun kærtegnede den i blide bevægelser.

Han sukkede stille og havde stadig lukket øjne. Hver bevægelse hun lavede fik kuldegysninger til at gå igennem hans krop, mens den stadig brændte og ville have mere af hende, som om lysterne ikke ville stoppe. Ikke lyst på den måde men bare at have hende tæt på, tæt på og vide hun aldrig ville forsvinde ud af hans liv ville være nok for ham. Han tog begge hænder og nussede langsomt hendes mave og derefter ned af hendes lår og op igen, med blide bevægelser hvor ingen ting gik for hurtigt, bare stiller roligt. Ingen ting behøvede at gå hurtigt nu, bare alt kunne gå i slowmotion så han fik mere tid sammen med hende ville være perfekt, hvis han kunne sætte tiden i stå så det kun var dem der kunne bevæge sig, ville han gøre det hele tiden, så han bare kunne bruge alt hans tid på hende. Han trak langsomt sine læber tilbage men blev ved med at nusse hende på maven og kravebenet. Faktisk nussede han hende langsomt over det hele, hen over hendes side, op af hendes bryst, halsen ansigtet og håret. På en blid og let måde som om han ikke engang rørte hende. Han sukkede lidt og lukkede øjnene, han ville huske det her forevigt og prøvede at huske hver lille ting, han ville aldrig glemme det nogen sinde, ville hellere ikke, lige meget hvad der ville ske, så skulle de være sammen forevigt, det var han næsten sikker på, han kunne ihvertfald ikke se sig med andre end hende. Hun var kvinden i hans liv, og han ville ikke have nogen anden. Underligt sådan at føle det på den måde lige pludselig, bliver man slået ned af lynet når man mindst ventede det. Det var virkelig mærkeligt og han kunne slet ikke forklare hvordan han havde det lige nu, han ville nok aldrig komme til at kunne forklare det, og han var i grunden også ligeglad, han havde hende og det var det vigtigste for ham. Han kunne ligefrem allerede forstille sig deres tur til Australien og glædet sig over hun skulle med, for det punkt fratog hun ham igen en bryde at gå rundt med ikke at kunne holde tanke ud om at hans egentlig mål og arbejde for at tage ned til Australien var fordi at han skulle gøre rent og overtage klanen. Han sukkede lidt og nussede hende langsomt på halsen inden han kyssede hende igen på læberne, langsomt lød han dog sine læber kører hen over hendes kind og hen til øreret. Langsomt lod han sin tung glide bag øreret og kyssede hende langsomt ned af hendes hals. Med bløde og ømme bevægelser og berøringer.

Hun nussede ham let og holdte svagt fast i hans nakke hår, hun nulrede let hans lidt lang hår rundt om hendes fingre og rodede så rundt i det tykke sorte hår, med sine lange fingre. Hun ville ønske at de kunne være sammen for altid, om det så var venskabeligt eller ej, hun ville bare have ham ved sin side, at kunne holde ham tæt ind til sig, mærke hans åndedrag, høre hans hjerte, bare at han var der gjorde det hele bedre, lige meget hvad. Hun lod ganske blidt en af hendes fingre strejfe hans hud på maven. Hun åndede let luften ind igennem hendes næsebor. Hun åbnede stille øjne da han trak sig tilbage, og et lille smil plantede sig på hendes læber, hun nød hans forsatte kærtegn mod hendes hud, det var dejlige berøringer, og hun lukkede øjne lidt, mens hun stille nussede lidt af hans bare mave. Hun lagde så sin hånd mod hans kind og nussede den ganske blidt og roligt. Hun kunne ikke forstille sig et længere fremtids liv uden ham, hun ville ønske hun for altid skulle være sammen med ham, aldrig skulle se ham med en anden kvinde, hun håbede at han kunne holde det løfte for hende selvom hun ikke havde sagt det. Hun følte på en eller anden måde der var en specielt bånd i mellem dem, hun var faktisk os ligeglad med alle de piger han muligvis havde været sammen med, så længe hun da bare havde ham, så skulle hun nok kunne klarer resten, men det undrede hende stadig at en klanleder valgte en så simpel pige som hende? Hun kunne ikke se det specielle i det som hun var, men det kunne han åbenbart, selvom det var langt fra tydeligt for hende. Hun smilede let da han begyndte han strejfe hende med sin mund hen over huden, det var en behagelig følelse og hun fik et sug igennem maven, et sug af behag og kuldegysninger, ikke sådan som når man var bange for noget, men man følte sig bare rigtig glad, eller blev virkelig overrasket over det der blev gjort. Hun lo stille af sine tanker og nappede ham blidt i øret, med sine læber.

Han nød berøring på maven med bar hud, han fugtede langsomt sine læber mens han førte dem ned af hendes hals og op igen, lige ved hendes øregang placerede han sine læber og hviskede svagt ind i øret på hende "Jeg elsker dig, og vil aldrig miste dig, ikke efter det her, uden dig er jeg ingen ting mere" han lod langsomt hans hånd glide inden under hendes trøje og nussede hendes mave blidt mens han tænkte på hvor heldig han i grunden var, her var en pige der tog ham for den han var og ikke det han ikke var, mange piger ville nok bare være sammen med ham fordi han havde røven fuld af penge så at sige, men hun havde forelsket sig i ham da hun viste hvor brooke han var, uden at skænke det en tanke. Hun var ligeglad med at hvis han var grim eller ikke var den pæneste fyr, han respekterede ham for den person han nu engang var. Han sukkede stille og blev ved med at nusse hende på maven "jeg lover.. jeg vil være her for dig, uanset hvad" mumlede han igen og kyssede hende blidt på øre flippen og bag øret mens han med den anden hånd kælede hendes lår. Han kunne slet ikke beskrive den, ja bare hvad det egentlig var han følte, han havde aldrig oplevet noget lignede for og kunne slet ikke sammenligne det med noget andet han havde haft for, ingen kunne sammenlignes med hende, alle ville blegne, for det andet var hun slet ikke god nok til at blive sammenlignet med nogen, hun var den hun skulle være god nok til ham.

Hun nussede stille hans hals, ned til kravebenet, og ned af hans trøje hvor hun stille nussede hans mave igen, denne gang ikke bare noget af den, nej den hele. Hendes berøringer var lette som var det en fjer der havde strejfet over en hård klippevæg. Hun blev helt mundlam da hun hørte disse ord for sig og bed sig let i læben, lod sin hånd glide om på hans ryg og strøg den blidt ned af huden med neglene, "Jeg elsker os dig, lige meget hvad du end gør, jeg vil altid elske dig, og stå ved din side" Hun hviskede blidt ind mod hans øre, som opfangede det og sendte det videre ind til øresneglen hvor trommehinden dannede tempoet og lydhøjden i stemmen. Hun kyssede stille hans ene skulder med stadig lette berøringer, hun rørte næsten ikke hans hud så lette de var. Det føltes dejligt at kunne anerkende det overfor hinanden med ord og handlinger, men det betød nu allermest for hende at det han sagde var noget han mente, og ikke bare noget som i tanken om at han ville smide hende væk igen når han fandt en ny og bedre person. Hun kunne bare ikke beskrive hvilken lykke han havde givet hende, hvilken glæde og nyt håb der var steget op i hende, det kunne ikke beskrives, og det vil det heller aldrig blive kunnet. Da hun var nød til at bruge flere ord, tegn, symboler, alt, hun var nød til at bruge mere af alt til at kunne beskrive det han gjorde ved hende. Det rørte hende helt ind til hjertet det han sagde, nej længere ind ad end hjertet, det rørte selve hende, alle hendes legemer i hendes krop. Hun kyssede ham blidt ned fra øreflippen til kæben og videre ned af halsen. Hun havde det som om de altid ville være sammen, de ville opleve mange gode stunder sammen lige meget hvad. De ville bare altid være sammen, og det var hun sikker på. Mitzi anede slet ikke, at i mens de sad og forkælede hinanden, havde hun sat sine hænder til at heale, det ville så sige at hvert et enkelt ar eller sår han havde på sin overkrop, hvert enkelt sted hun passerede sine hænder forsvandt de som havde de aldrig været der, hun kunne dog mærke at hun blev tappet for kraft men tog det ikke så højt op.

Da hun sagde disse ord til ham kunne han mærke hvordan hans hjerte slog hårde og stærkere end normalt, faktisk var det ligesom om at det var ved at falde ud af brystet på ham. Han smilede helt vildt og lukkede øjnene, han havde bare lyst til at ligge sig ned med hende og bare forsvinde fra verden, forsvinde ind i deres verden hvor kun de to var, ingen andre kun dem. Han nussede langsomt hendes mave med blide bevægelser mens han nynnede lidt igen, han viste ikke helt hvordan han skulle reagere nu, skulle han sige mere, eller bare lade stilheden imellem dem være nok? Han viste faktisk ikke hvad han skulle sige, det var som om ord ikke var godt nok til hende, hun fortjente mere end det, mere end han kunne give hende hvilket godt kunne frustrere ham ret meget, mere end han troet han kunne blive.
Ligesom han var ved at sige noget hørte han noget ringe og han vente tilbage til den virkelige verden og ikke den der var her sammen med hende. Han kiggede lidt rundt for at lægge mærke til hvad det var der ringede, efter noget tid gik det dog op for ham at det var telefonen der ringen, plus den ringede henne til døren. Han sukkede "Det kalder jeg mennesker der kræver meget af en på samme tid" grinede han og rejste sig langsomt op, dog inden han gik over til telefonen og løftede den op "Hvem der" han nikkede og kiggede undskyldene til Mitzi, jeg skal lige ned et øjeblik 2 sekunder" inden han dog gik ned to han den anden telefon "Samuel Downwill.." han nikkede nogen gange også gik han ud af døren. Man kunne hører hans stemme og skridt mens han langsomt bevægede sig ned af, til sidst kunne man ikke længere hører ham.
Han åbnede langsomt døren og kiggede på en mand med et brev "Sir Samuel Downwill?" spurgte han lidt upersonligt og hektisk som om han skulle nå en masse ting og ikke følte han havde tid til noget af det. Han sukkede mennesker nu om dage, alt skulle gå så hurtigt, de følte ikke de havde tid til noget og satte sig så tilbage i deres sofa og trak på skuldrene 'jamen hvad skal jeg gøre, jeg kan ikke alle ting på en gang'. Så var det der man begyndte at tage tingene en efter en i stedet for at tro man skulle rede verden på en dag, så vidt han huskede tog det også gud at lave jorden 7 dage, så hvorfor så meget stress?
Han nikkede "to sekunder kan du lige holde skal lige tage imod noget" sagde han i telefonen for han vente sig mod manden igen. "Jep det er mig, hvad kan jeg gøre for dem?" han betragtede manden lidt, det var en meget høj mand næsten lige så høj som ham selv, dog var manden ret fed, han var iført nogle blåshorts og en blå skjorte, det så ikke just særlig pænt ud "Ja.. skriv under her, så vi kan se at du har fået modtaget posten" Sam nikkede og tog fat i mandens blok som blev rakt til ham, han begyndte langsomt at skrive under med sin meget fine og kunstneriske skrift, manden nikkede igen og rakte ham posten, han lukkede glasdøren og manden gik hen til hans bil for at kører videre til næste sted hvor posten skulle ud. Han rystede lidt på hoved, og var glad for han ikke var den mand, er måtte være meget uorden i hans liv siden han så sådan ud. Han tog telefonene op til øret igen "ja, så er jeg tilbage, ja jeg har fået dem, så vi tager at sted i morgen" mumlede han ned i røret med han igen gik op af trappen "Ja.. vi jeg tager .. ehm.. en af mine meget specielle og gode venner med, jeg... kunne ikke efterlade hende her" sagde han stille mens han stadig bevægede sig op af trappen, nu var han næsten henne ved døren til hans lejlighed, han begyndte at grine og rystede på hoved da han gik ind af døren og lukkede den så igen bag sig "Jaja den er god med dig.. nå men vi ses så på tirsdag" han nikkede og smilede skævt, "Ja.. det bliver fandma fed at se dig igen.. hmm" han nikkede lidt "Nå men jeg må smutte" han kiggede over på Mitzi med et smil og vente så blikket væk "Hmm.. nej det ved jeg ikke.. hvordan og hvad mener du" han rynkede brynene, "nej.. har.. fuck da dem, de har bare ikke lavet om på reglerne, men kan jeg ikke .." han tog en dyb indånding "Nej.. okay.. men der må være et eller andet jeg kan gøre, jeg kan ikke tage til Australien at bo, jeg har et job et hjem og en familie her, hvordan ville de have et.. nej.. jo!?" han begyndte at hæve stemmen til den mere irriteret og truende "Hør her. nej!? Ved du hvad glem det, jeg snakker selv med dem, jeg i grunder sikker på de bare gør det for at irritere mig et eller andet sted" mumlede han stille igen da han var kommet hurtigt ned på jorden "jaer.. ham Dearik havde aldrig i grunden kunne lide mig selvom at vi var blodbrødre i vores unge dage" han grinede lidt og rystede hoved, han var gået over til vinduet og kiggede ud over gaden hvor folk stadig mylrede rundt, han havde den ene arm lægnet op af væggen mens han stadig snakkede lidt endnu "Ja .. det var gode tider" grinede han mens han fik en masse barndoms minder frem med sine venner, de venner som han havde været nød til at forlade, godt nok havde de så vent ham ryggen, men det var stadig dejlige minder "yes see ya mate" han lagde på og gik over og satte telefonen i dens holder inden han gik over til Mitzi og sank i sofaen med et dybt suk.

Hun smilede ømt til ham mens hun stadig holdte om ham, og det smil han kom frem med fik hende til at grine, hun havde nok aldrig set et så stort smil, og det gjorde hende bare mere og mere glad. Hun lod sine fingre glide rundt på hans mave i små cirkler. Lidt efter lidt, stoppede hun sin healende evne da der ikke var mere der kunne ordnes på hans overkrop. Hun smilede kærligt til ham, og nussede ham let og blidt. Hun ville ønske hun kunne give ham alt det som han ville have, lige meget hvad det var ville hun give ham det, om det så var hendes liv. Det var måske overvældende følelser hun havde i sig, men det var sådan det var, hendes følelser voksede for hver dag, hvert minut, eller hvert sekund, det voksede bare. Da hun hørte det første ring kiggede hun allerede direkte hen mod lyden, der var vidst folk der ville have fat i ham, men han var jo også skolelærer, så det ville vel ikke komme som nogen forbløffelse for hende, men på den anden side så skete sådan noget stort set os bare altid når man ellers havde det så hyggeligt, men det var der ikke noget at gøre ved, livet var jo ikke helt perfekt. Hendes blik ventes nu mod den anden telefon der ringede og hun rynkede brynene lidt "Det siger du ikke..." sagde hun stille og satte sig op da han havde rejst sig, hun lod sine fingre glide igennem det udsluppede hår der havde taget sin tur ud af hendes elastik. Hun lyttede halvt efter hvad der blev sagt men lod så være da det slet ikke vedkom hende, og det gjorde hende heller ikke så meget, fordi hun stolede på Sam, og hvis han ville sige hvad der forgik så gjorde han det, det var ikke noget hun ville tvinge ud af ham, selvfølgelig ville hun nok tvinge det ud af ham hvis han rendte rundt og så nede ud, da hun ikke gad og se ham i sådan et humør. Hun kiggede hen på Sam da han sagde han lige ville gå og nikkede bare med et stille smil, som for at vise at det slet ikke gjorde noget, hun tænkte lidt imens han var på vej ned af trappen om hvad hun skulle lave til den tid, hun gned kort sine hænder og hendes blik stødte så på en lille luntende kat hun ikke havde set før, det måtte vel være Max som hun havde hørt Sam fortælle om. Hun smilede let og så sin underholdning var kommet til syne, hun bukkede sig ned og lavede en lille fløjte lyd til den for at den skulle komme herhen, hun smilede let og strøg den over den grå tynde men dog lidt pjuskede pels, hun smilede til den og tog den op i sit skød mens hun aede den under hagen. Max spinede som var den kommet i paradiset og stod helt oppe på tåspidserne af dens potter mens den lod sine kløer kradse lidt i hendes lyseblå cowboybukser. Hun smilede let, og lod sine fingre styre hen over dens bløde pels. Den lagde sig så endelig ned og varmede hendes skød mens den spandt. Dens ånddrag var hurtige, men den var nu endelig meget sød. Hun smilede stille da den gned sin snude og kindben op af hendes hånd og spandt endnu mere. Hun lo lidt. Stille kiggede de grønne øjne lidt rundt mens hænderne stadig legede med katten i hendes skød, hvad mon det var Sam skulle, det var sikkert bare fly billetterne ikke andet. Hun nynnede lidt nogle få toner, da hun helst ikke ville synge, da hun sang forfædeligt, det mente hun nu selv, men hvad andre mente om hendes stemme var hun gradvist ligeglad med, hun mente hun sang dårligt og sådan var det bare. Hun tænkte lidt og lagde så katten ned ved siden af sig og to de to kopper med te ud til køkkennet, hun hældte den kolde væske ud, som før hen havde været varm, hun tændte for den varme hane og skyllede krusende stillede dem så ned i opvaskemaskinen og gik tilbage til stuen. Idet hun lige var kommet ind i stuen hørte hun Sam komme ind af døren mens han snakkede, hun tænkte nok at det bare var en ven, og satte sig ned og legede roligt med katten indtil han kom ind igen, hendes blik betragtede ham og hun kunne se der var noget galt, stille bed hun sig i læben, bar så katten op i sine hænder og satte den ned på gulvet igen, hun rykkede over til ham og lagde stille sin hånd på hans skulder og nussede den let "Er du okay?" spurgte hun stille og kiggede på ham med urolige øjne.

Han sukkede og kiggede lidt på hende inden han stirrede ind i den store tv skærm. Han fugtede langsomt læberne og satte sig ned i sofaen mens tankerne fløj rundt i hans hoved, det håb han havde før sank langsomt ned i hjertet på ham, hvordan kunne det virkelig ændre sig så drastisk? Han fugtede sin læbe længe mens han kløede sig i nakken, han lagde sig tilbage og lukkede øjnene mens han samlede alt det had han lige nu havde inde i sig, hadet til dem der lige pludselig skulle gøre det mere vanskeligt for ham. "Jeg... kan muligvis ikke få lov til at styre klanen her fra" mumlede han stille og åbnede langsomt øjnene, mens han kiggede tomt frem for sig, klumpen dannede sig i halsen mens tårerne langsomt dannede sig i hans øjne og gav ham et sløret blik. Hvordan kunne de gøre det imod ham? Var det ikke slemt nok at han nu skulle gå rundt og lege halv mor, halv far? Og når han så havde overskud og tid skulle han være storebror og elsker. Han tog en dyb indånding, igen gik det op for ham hvor meget hans liv nu ville ændre sig, han var ikke længere ungkaglen Sam som tog ud og drak til han ikke kunne huske mere, gik rundt og græd når han havde det dårligt. Eller den der ikke gad at gøre noget ved sine drømme. Nu var han en der skulle tænke for han handlede og ikke bare sådan tænkt og så handle, men virkelig tænke vær lille ting han gjorde igennem, han skulle sårer for at Flor kom i skole, hun fik en god opdragelse, og at han fik penge nok ind til det hele. Også var der jo alt det han ville med Mitzi, han sukkede dybt og følte sig med et dybt frystreret over at han ikke kunne få det efter sit hoved, hvis han skulle være ærlig ville han skubbe flor og klanen ud af hoved og kun være sammen med Mitzi, men desværre var virkeligheden ikke sådan, aldrig virkede det som om det gik efter hans hoved. Han bed sig ret hårdt i læben og lod sin hånd glide op i nakken, men da han ledte efter det ar som hans far havde givet ham i sin tid, var det der ikke, han rynkede brynene og prøvede at lede efter det men gav så op. Han rynkede brynene og undrede sig lidt over det. Men trak så lidt på skuldrene af det, det skulle der ikke tænktes på nu, nu skulle han tænke på hvad hans næste skridt ville være, hvordan ville han ændre det med at han kunne blive her, han måtte overbevise overhovederne, men hvordan? Han sad og kiggede tænkende ud i luften mens han glemte Mitzi for en tid, han skulle bare finde ud af det her, og gerne lidt hurtigt.

Kiggede på ham og blev ved med at nusse hans skulder i mens han fortalte det, hun tænkte lidt og rynkede brynene, tog så stille sin hånd til sig og blev lidt usikker, skulle... skulle han så flytte derover? Hun tænkte stille, og kiggede ned i sofaen mens hun overvejede hvad hun skulle sige. Hvorfor kunne man ikke lave en slags stemmelse over hvem der skulle være klanleder, med nogen af de højere magter i klanen, lade en af dem tage over da de sikkert var mere interesseret i det? I stedet for næremst at lade en som der var flygtet, ja man kunne vel kalde det en udstødt? Hun sukkede stille og fjernede en lok af hans hår om bag øret, hviskede så ind i hans ører på en opmundtrende måde "Hvad end du vælger, vil jeg være stolt af dig uanset hvad." Sagde hun stille og aede ham kort over håret. Hun rejste sig så strakte sig lidt mens hun gik på tær ud på toiellettet for at få noget vand i hovedet. Der skete så meget her i øjeblikket og det var svært at kunne overskue det hele, og nogen gange måtte man vel gøre ligesom menneskene gjorde, skrive notater eller have en eller anden kalender som kunne sørger for det man skulle nå i løbet af dagen, stille det op i tidszoner hvor den fortalte hvad man skulle gøre på det og det tidspunkt, hun små lo lidt, hvilken underlig verden, menneskenes hjerner skulle være beregent til selv at kunne tage varer for det de lavede og ikke lade en bog eller elektronisk ting til at gøre det, selvom det var meget praktisk på sin egen måde, så brød Mitzi sig bare ikke rigtig om at rende rundt med elektroniske genstande og sådan noget, det var bare ikke hendes naturlige personlighed. Hun tændte for vandhanen og lod den kolde vand glide ud, lagde hænderne under dets klarer vand stråler og bøjede sig frem over, hun lukkede øjne og tog så vandet op i hovedet. Slukkede for hanen og tog et håndklæde som hun tørrede sit ansigt med. Det måtte være specielt hårdt for Sam, og hun ville give ham alt den hjælp han kunne få ligemeget hvad.
Hun tog sin elastik som sad på hendes håndled og bandt sit hår op i en hestehale så det ikke skulle til at svinges rundt med fra side til side. Hun tænkte lidt, og gik så ud fra badværelset, kiggede rundt med et roligt blik, og betragtede let hans malerier, de var virkelig flotte syntes hun, og smilede stille, hun gik så ind til ham igen og satte sig ned ved siden af ham igen, og lagde det ene ben over det andet. Hun lod en hånd glide igennem hendes pande hår som ikke havde kunnet nå til hestehalen, ud i siden.

"Hmm" mumlede han og kom til sig selv da hun rejste sig og gik ud på toilettet. Han fugtede sin læbe og mumlede noget for sig selv, han var nød til at fortælle hende det hele, fra bunden af så hun viste hvad det hele, hvordan deres system passede sammen. Han ventede på hun ville komme tilbage og smilede skævt til hende inden han tog hendes hånd og tog en dyb indånding "Godt så.. jeg vil fortælle dig hele historien, på den måde vil du kunne følge mere med" han smilede skævt og nikkede lidt af det han sagde for han inden han fortsætte "Det er sådan at der er flere klaner i Australien med forskellige status, der er Downwill klanen, Jackson, Lighwinn og Firhill.. disse er de klaner der har allermest indflydelse på alle de elver der lever på Australien, og Downwill er den der ses mest kongelig ud over Lighwinn som bor i Sydney anses også for en af de mest respektere klaner.." Han tænkte lidt mere "Det er sådan at den første fødte søn altid skal overtage efter sin far er død, i dette tilfælde er det så mig som er den første fødte søn, og nu også den eneste søn der er tilbage" Han lagde sig lidt tilbage i sofaen og sukkede, hvor var de egentlig gammeldages der nede, de gik stadig efter at mændende var de stærkeste og ikke kvinderne, de var bragt til verden for at føde børn og gøre som mændende bad dem om, han kløede sig lidt i nakken og fortsatte så "Reglerne er strenge, jeg er den eneste der kan overtage nu, der findes ingen andre ud over Flor som har Downwill blodet i sig, og hun er en kvinde og regnes derfor for ingen ting der, ingen andre kan der ud over overtage hvis man ikke har Downwill blodet i sig, fx kunne man jo gøre sådan at hun giftede sig med en mand, hvilket jeg til at starte med slet ikke vil tillade da hun kun er 13 år i krops alder og derfor slet ikke moden til det, for det andet har manden ikke blodet i sig og vil derfor altid blive godtaget for at være en leder, han ville sikkert bare blive afvist og det ville igen hænge på mig.. nu er det sådan at en af de mænd som jeg var blodbrødre med han er kommet ind i det der bliver kald eiviga detro, mere nærmer betegnet kan man også bare kalde det 'det vise råd' det er dem som er overhovederne over alle klanerne, dem der sårer for at straffene bliver udsendt til dem som har overtrådt reglerne, og dem som afgøre nye regler.. nå men min gamle ven fandt ud af at jeg skulle overtage, og for at gøre livet surt for mig har han forslået en regel at man skal befinde sig i Australien i forfædrenes hus for at kunne overtage og ses for en rigtig leder, det vil sige hvis jeg tog tilbage her til og reglen blev vedtaget ville det mene jeg ville blive underkastet totur for at have brudt reglen" igen trak han på skuldrene som om det var ingen ting og fugtede langsomt sine læber mens han tænkte lidt over hvad han skulle sige mere, der var egentlig ikke så meget, det var simpel hvis reglen gik igennem ville han liv bare forændre sig ti gange mere "Hmm.. men jeg kan være heldig og de vil lytte til mig når jeg kommer over, men jeg må udtænke en plan til hvordan da min gamle ven har fået utrolig meget opbakning og er åbenbart blevet meget respekteret dernede" han fugtede igen sin læbe og lod hende tænke lidt over det han sagde inden han kiggede på hende og smilede "Men, jeg vil gøre alt det jeg kan for at komme tilbage her til og bo her, jeg har ikke den store lyst til at skulle bo der hvor hele min familie er blevet dræbt eller i det hele taget Australien som jeg havde troet jeg havde vinket farvel forevigt" han mumlede noget mere som ikke var til at hører og sluttede så sin fortælling han kiggede lidt op i løftet og sukkede.

Hun kiggede på ham og nussede stille hans hånd i mens han fortalte, hun nikkede stille og lyttede mens hun betragtede hans ansigt, og dets måde at fortolke det hele på. Hun tænkte lidt at det da var unfair at kvinderne skulle behandles som slaver, og kunne da tydeligt huske da en dansk dronning ved navn Dronning Margarthe d. 1, slog svenskerne i et af deres mange krige, og syntes at hun da var et meget godt eksempel på at kvindernes snedighed var ganske gode, men mænd så dem vel dybest set som svage, og ikke kunne have et job, kun duede til at passe huset og gøre deres befaldelser som var de slaver til et kongerige, hun brød sig ikke om den tanke, og vente igen sin opmærksomhed mod ham, hun nikkede stille igen, og kunne faktisk godt forstå hvorfor han ikke ville lade Florence overtage, men hun ville jo heller ikke blive accepteret, da hun jo os var en kvinde, og det lød ærligtalt bare mere og mere som om de hadede kvinder til fulde drøn, hun rynkede let brynene, og kiggede lidt ned i mens han forsatte. Så det var altså hans Blodbroder der havde sørget for dette, det lød ærligtalt som jalousi i hendes ører, hans blodbrøder ville hellere overtage klanen i stedet for at være i rådet, men havde ikke haft lejlighed til det måske? Men hvorfor så ikke bare sige det, og lade sig trække tilbage fra dette råd, men det var måske slet ikke muligt, men alligevel, i stedet for at dække et skjold over det ved at give Sam så mange hårde befalinger så som at vende tilbage og overtage klanen og ikke kunne rejse andre steder hen, eller ikke være fast boende i andre lande, lød som en lænkelse til det som han hadede allermest, for at vise ham en lærestreg, men overfor hvad? Fordi at Sam måske var farvoritten i familien Downwill, eller hvad? Hun rystede stille på hovedet med en tænkende rynke i panden, det hele lød så...så... babarisk. Og hvorfor dette gammeldagse ord kom frem i hende havde hun ingen anelse om, men det var måske heller ikke det rette ord at bruge. Hun nussede stadig hans hånd og trak sine knæ op til sig mens hendes tanker fløj rundt i hendes hoved. Hvilket land at bo i som elverkvinde, ude af stand til at foretage sig noget somhelst endelig, og så hårde regler, og endda tortur som straf!? Hvad var det hun hørte?! Hvordan kunne man tillade sig at gøre sådan noget, det var en ren krækelse for selve racen, der skulle betegnes som at være fri og retfærdig! Hun bed sig let i læben og nikkede svagt mens hun kiggede ned.

Han kiggede på hende og trak på skuldrene "Hmm.." mumlede lidt og klemte hendes hånd som nussede hans. Han smilede skævt og kiggede derefter ned på Max som var igang med at lege med en af hans legtøj, han grinede lidt af hans kat som så ud til at være så optaget af denne lille tøj mus at den gik helt amok på den med at kaste den op greb den igen og slyngede den rundt, et rigtig lille rovdyr. Han sukkede lidt, hvordan det dog ville være at være en kat, ingen problemer som sådan, bare sin egen herrer og ingen der skulle tages hensyn til. Han fugtede langsomt sin læbe og vente sig om og kiggede på hende med et lille smil "Jeg finder ud af det" mumlede han og nikkede, han mente også selv at det var en meget, menneskelig måde som rådet havde taget til sig, hvilket nok havde noget at gøre med at den der var den øverste rådsmedlem var halv menneske og halv elver, moderen som havde været elver og manden som havde været et menneske, havde taget alle de menneskelige metoder til at styre til sig, for det viste sig det skabte en stor frygt og derved også respekt for dem, han savnede at de kom tilbage til det rigtige elver skikke, men at det hele skulle tages som et demokrati og alle skulle være med til at bestemme, og kunne bevæge sig frit. Ikke være bange for at man blev slagtet hvis man ikke gjorde det som der blev sagt. Også en af de grunde til han ikke længere ville bo der, ellers skulle han samle alle dem der var imod og sætte sig op mod rådet og deres love, hvis han skulle gøre det, var han alligevel nød til at skulle blive der nok mere end et år hvis det skulle blive til noget ville han regne med. Men hvis det lykkedes ville det hele være som det skulle være igen, så kunne kvinderne måske også overtage, derved sige den første fødte skulle overtage. Han smilede lidt og fugtede sin læbe, et land i fred, kunne det virkelig være muligt efter alle de år? Lige pludselig kunne han mærke hvordan en gnist tændes i ham og han havde lyst til at gøre det, han kendte en masse i de andre klaner der havde det lige som ham, det eneste der manglede var bare at gøre det, men hvordan skule han overtale dem til det? Han kiggede lidt på Mitzi, hvordan ville hun tage det hvis han var væk i et år for at skabe fred til hans land? Han fugtede sin læbe og spillede stadig med tanken mens han kiggede lidt ned på Max der stadig legede med musen, lidt efter tog han den lille killing op på sofaen og begyndte stille at ae den "Jeg.. kunne måske sætte mig op mod hele rådet, altså sige jeg kræver nye genvalg af det" mumlede han stille "Måske kunne man så, lave helt nye regler omkring alting" han kløede sig lidt i nakken "gøre det mindre... elverligt, end menneskeligt som det er lige i øjeblikket.." han smilede bare ved tanken, og kunne forstille sig hvordan det ville være med et land der var baseret på troskab, rolighed og klogskab. Ikke frygt respekt og penge. Han gumlede lidt på hans læben mens hans tanker blev mere og mere formet omkring hvordan han skulle gøre, han kendte folk i rådet som ville være med ham, nok største delen af klanerne ville også stå ham bi, det eneste der manglede var en der kunne stå i spidsen for at ligesom sætte det hele igang, og den mand kunne han være, han havde ikke mere at miste i det land, han kunne jo egentlig være ligeglad om det gik i grus eller ikke gjorde, eller nej, han ville have det skulle genopstå til det, det engang var, dengang der var fred mellem alle. Han sukkede igen og lukkede øjnene og lagde sig tilbage i sofaen mens tankerne stadig løb rundt i hans hoved omkring den samme tanke. Han nussede hendes hånd og trak hende så ind til sig mens han langsomt lagde armen om hende og langsomt nussede hendes side.

Hun vendte blikket op mod ham da hun kunne hører hans mumlende brummen, hun smilede svagt og sukkede kort over sig selv, mens hun stadig nussede hans hånd, hun kiggede lidt ud af vinduet men så ned på Max der ihærdigt var i færd med, hun betragtede dets leg, og forestillede sig hvordan mon den havde set ud hvis den havde været en af kattenes konger, det ville så sige, en stor kat, bedre kendt som løve eller tiger. Hun smilede stille over tanken. Roligt kiggede hun hen på ham og nikkede stille "Det ved jeg du gør.." kom det mumlende tilbage med et stille smil, hvor hun derefter kærtegnede hans kind ganske blidt. Hun syntes ikke rigtig at rådet kunne være bekendt at have gjort som de nu gjorde, endda at tage menneske regler ind i elvernes art, og gjort det til et helved i sig selv...faktisk virkede det som om det var værre end da menneskerne, havde sagt at det kun var mænd der kunne arbejde og kvinder skulle være deres slaver, og det havde der jo også blevet lavet om på som tiden gik, og kvinderne måtte komme på arbejdes marked, at de var blevet lige stillet med mændene, og dog var stadig stort oprør om at mændene ikke skulle have mere løn end kvinderne. I den sammenhæng syntes hun os det var uretfærdigt, da kvinder kunne gøre lige så meget som mænd, det var muligt at mænd var stærkere og bedre til det fysiske, men kvinder kunne klarer det fysiske, med samme lethed hvis de brugte det psykiske. Hun mumlede lidt for sig selv, og kiggede ned mens hun tænkte over det, mon det nogensinde ville blive sådan at kvinder blev fuldt ligestillet med mændene, og der ikke skulle være nogen forskel på den ene eller den anden? Hun tvivlede lidt over det, og Australiens klaner var langt fra de eneste der sikkert opførte sig sådan stadig. Nogen steder var værre end andre, mens andre steder var helt fredelige, hun mente nok af elverne som var i Afrika, var langt mere i sine gamledage hvor man gik på jagt efter føde og ikke lod sig købe det hos en normal butik. Det kunne endelig være dejligt, hvis alle elvere, havde et sted hvor de kunne være, et sted hvor de kunne udnytte deres natur til det bedre, men sådan noget var sikkert ikke muligt da der var så mange der var afhængige af deres nye hjælpemidler at det næsten var helt uhørt. Hun kiggede roligt på Max der blev løftet op i sofaen, hun betragtede den stille og smilede let til den. Hun kiggede nu op på Sam, der sagde noget, hun lod tanken glide igennem hende og studerede den roligt i sin egen verden, det kunne vel lade sig gøre, men sådan noget tog lang tid, meget lang tid hvis hun skulle være ærlig, det var jo lige som at skulle lave et nyt stemmevalg, hver hovedparter skulle arrangere deres taler, valg gørelser, banner, og meget mere for at kunne få sine stemmer til sig, sådan noget tog vel nogle år hvis man skulle være forberedt, og når det så var hele Australien, hvor alle klaner skulle samles, i hver sin del af landet, hvilket ville tage lang tid, da man jo også skulle overtage dem. Tanken var god nok endelig, men...det kunne jo føre til både krig, og trusler hvis man ikke tog det for ilde op og ikke kunne snakke om det som nogle voksne, i stedet for at lade sig styre af vreden i våben og vold. "Hmm..." mumlede hun stille, og lagde armene om ham mens hendes hoved hvilede på hans brystkasse, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige da hun stadig overvejede det.

Han gumlede let på sin læbe mens han kiggede lidt på hende mens hun lå der på hans bryst, han nussede let hendes hår mens han tænkte lidt mere over det, der måtte da være en anden løsning? Han rynkede brynene og lyste så frem i et smil da han kom i tanke om en der måske kunne hjælpe ham, hende som alle lyttede til, hende der var mere vær en mændene og dem i det vise råd, hun kunne hjælpe ham. Hun måtte kunne forstå hvor vigtigt det var at få det tilbage til det gamle? Ville hun ikke give ham ret i at det hele måtte tage en ende i hvad det skete med kvinderne der blev undertrykte, mænd som troede de kunne bestemme alt, og menneskes indflydelse hvor den slet ikke skulle være. Han sukkede og kløede sig i nakken, ja det ville hun, hun ville være med til at hjælpe ham, og med hendes indflydelse ville det lykkes ham at overvinde det vise råd, få klanerne til at stå sammen igen, som de havde gjort for, og måse endda stærkere end for. Han smil blev større og større, det så næsten ud som om det ikke ville gå væk mere. Han trak vejret let mens han forstillet sig at det hele ville blive som det havde været for flere 1000 år siden, det som han havde fået fortalt af sin barnepige, virkede bare så langt væk og så fantastisk at han ikke kunne tro på det. Han fugtede langsomt sin læbe. Jackson klanen som han stadig havde kontakt med ville helt sikkert vide hvor han kunne finde hende og sikkert også kunne hjælpe ham med at overtale hende. Han lukkede øjnene lidt og åbnede dem så, han havde det virkelig, han havde fundet ud af at løse det, det var bare så fantastisk følelse at kunne vide hvordan han kunne gøre det hele bedre igen.
Han smilede stadig og kiggede ned på Mitzi, langsomt løftede han hendes hoved langsomt og forsigtigt op og kiggede hende ind i øjnene. Inden han langsomt lod deres læber mødes, selvom de næsten lige havde ligget og kysset og hygget sig, kunne han mærke hvordan han havde savnet hendes læber mod hans. Hans hjerte begyndte at slå hårde og hårde, uden han kunne styre det lige meget hvor meget han prøvede at få det til at dæmpe sig. Det virkede bare ikke på nogen måde overhoved. Han lagde den ene hånd på hendes kind og lod langsomt tommelfingeren kører i kærtegnene bevægelser frem og tilbage på kinden. Langsomt lod hans sin tunge glide ud af hans mund og kører den blid hen over hendes inden han langsomt og forsigtigt skilte hendes læber ad, så blødt han overhoved kunne mens han langsomt lod den hånd der lå på kindens finger spidser glide ned af hendes kind og ned af halsen mens han lagde den anden på hendes lår og nussede den langsomt og kærtegnene. Han kunne ikke beskrive hvor glad han var for hende, for ordrerne som han fandt på var bare ikke gode nok til at beskrive hende, som fantastisk, dejlige, overskøn, smuk, venlig, dejlig, uimodståelig og mange mere, de var bare ikke gode nok, selvom hun var alle de ting, var hun også bare så meget mere som han ikke kunne forklare. Hun var hans lys, den pige han kunne se sig selv med for resten af sine dage, faktisk kunne han ikke se nogen andre piger end hende, hun var pigen han kunne se sig selv binde bånd med og slå sig ned og stifte familie. Godt nok havde de kun havde haft noget kørerne i nogle få dage i forhold med andre par, men han havde det som om at hun var en han havde kendt hele sit liv, som om hun havde været en barndomsveninde og bare viste alt om ham, hans drømme, hans liv, hans problemer, og de ting han elskede og hadet. Hun førte ved punkter som han ikke engang viste han havde og som aldrig nogen sinde havde været blevet rørt ved for.
Langsomt lod han deres læber glide fra hinanden. Han legede med et lok af hendes hår og åbnede langsomt sine øjne igen og kiggede på hende med et lille smil, han kørte kærtegnene sine fingerspidser op af hendes hals og ned igen så lette som om det var en fjer der kærtegnede hende. Han kyssede hende langsomt på hendes pande der efter ved siden af hendes øjenlåg, på hendes øjenlåg ned af kinden og stoppede nogle få millimeter for hans læber, derefter lod han sin tunge langsomt glide hen over hendes læber inden han fortsætte ned af hendes nakke og langsomt kyssede den der, mens hans hånde kærtegnede den anden side af halsen, og den anden hånd hendes lår og op af maven og ned igen. Han viste virkelig ikke hvad han fortog sig lige nu, havde aldrig gjort noget lignede, men han havde lyst til at forkæle hende, gøre ting for hende han aldrig havde haft løst til at gøre for nogen anden kvinde. Faktisk aldrig nogen i hans liv. Bare at hun gjorde det imod ham var ham bare ’mind blowing’ og det var ikke til at beskrive som alt det andet han ikke kunne beskrive. Han sukkede stille og kyssede langsomt op til hendes læber igen.

Hun smilede stille da han nussede hende over håret, hun nussede langsomt hans brystkasse i små blide glidende cirkel bevægelser, hun nød den måde han behandlede hende på, det var en måde fyldt med respekt for hende, roligt nussede hun ham ned af maven uden på trøjen og tænkte lidt over hvad han mon tænkte. Stille lukkede hun sine øjne, og lod sig glide ind i en dagdrømmende verden, hvor hun så ham og hende længere ude i fremtiden, der hvor alt var som i gamle dage for elverfolket, der hvor de kunne leve som frie væsner, og dyrke deres jord som hvis de dyrkede deres familie, hun så dem binde et evigt bånd, et evigt bånd der aldrig ville blive brudt om det så var det allerværste i hele verden. Tankerne fløj videre hen til glade oplevelser, så som at stifte familie, at være sammen til de blev gamle, gå igennem gode og dårlige tider, hånd i hånd. Hun smilede glad over denne tanke, det var virkelig noget hun ville se frem til, og dog havde de ikke fundet sammen på den måde, de var faktisk ikke engang mere end blot to forelskede teenager elvere. Teenager var nok mere omkring elverne, da de stadig ikke var i 'de voksnes rækker' hvis man kunne sige det sådan, at de ikke var fyldt over de tyve endnu, hvis man skulle tage det på menneske år. Det slog hende så at elvere var ganske skarpe til at kunne kende alders forskellen på mennesker, det var slet ikke noget problem. Hun tænkte stille over det, og mumlede noget igen, hvordan mon det ville være, bare at leve lige som i gamle dage hvor man havde så mange klaner der levede i fred og harmoni med hinanden? Hun prøvede at fantasere sig til det, og smilede stille da hun ikke kunne andet end synes det var en vidunderlig ting. Hun åbnede stille øjne da Sam løftede hendes hoved op, hun vidste ikke helt hvad han ville men mærkede så hans løber mod sine, og smilede stille, hun kyssede ham ømt igen, hun kunne hører hans hjerte ganske tydeligt og kunne bare ikke lade være med at smile over det, hendes eget hjerte slog selv ret hårdt, og det var lige før hun var nød til at lægge en hånd om stedet for at kunne holde det inde. Hendes grønne øjne gled i, hun nød hans berøring og åbnede stille munden og lod sin egen tunge kærtegne hans, på en blid og forsigtig måde. Hun mærkede igen det lille sug man fik i maven når man var virkelig glad for noget, og hun holdte af dette sug der fik hendes hår til at rejse sig. Hun nussede roligt hans hals, blidt op og ned af dets bløde hud, hun nussede roligt ned til hans kraveben. Hun smilede stille da han begyndte at kysse hende rundt i ansigtet. Det var så rart, så dejligt at man bare kunne lægge sig ned og slappe af, og lade alle tøjler få frit løb, det var skønt at vide at man elskede hinanden lige meget hvad der så end skete. Hun satte sig op og satte sig på hans skød med et ben på hver hans side i front mod ham, hun kyssede stille hans hals og lod sin ene hånd nusse hans mave, lod den glide inden under hans trøje og nussede den som var den skrøbelig, hendes anden hånd legede med hans sorte hår, hvor hun bandt dets lokker rundt om hendes fingre. Hun lod blidt sin tunge strejfe hen over hans hud, og videre op til hans mund igen, hun kyssede ham ømt og blidt. Han gjorde noget, han bragte noget frem i hende som hun ikke ville gøre før, aldrig have turdet faktisk, og det fik hende til at kunne elske ham endnu mere, fordi han gav hende følelsen af at kunne alt lige meget grænsen.

Han smilede lidt mere og lukkede øjnene igen mens han blød og ømt kyssede hende tilbage. Lidt efter åbnede han dog langsomt øjnene og lagde hende ned i sofaen så forsigtigt han kunne. Han kærtegnede langsomt hendes læber med hans finger, og derefter hendes hals. Han smilede skævt og lagde sig hen over hende uden at mase hende. Han smilede glad og nød alle hendes berøringer som hun lavede på ham som brændte på ham som ild. Han kyssede hende blidt på halsen mens han langsomt lod sin hånd glide hen under hendes trøje og nussede hendes mave. Han kunne ikke beskrive hvor glad han var nu, det var egentlig utroligt hvor meget man lige pludselig kunne føle sig så levende og havde lyst til at gøre ting han aldrig havde haft lyst til før. Han elskede hende virkelig, og ikke bare sådan som man sagde når man ikke længere gad hører på folk som sagde ’jamen du siger aldrig du elsker mig tilbage’ også siger man bare ’jamen jeg elsker også dig’ uden at mene det, men her mente han det virkelig, han kunne ikke mene det mere syndes han selv, det var utroligt hvordan en person kunne vende hele verden for en, ens synspunkter på livet, kærligheden. Og faktisk give en, en grund til at skulle leve videre, have noget som man virkelig kunne leve for. Han fattede det virkelig ikke og ville nok aldrig kunne forstå det. Han nussede hende stadig langsomt på maven mens han kyssede hende på halsen, han havde et eller andet sted virkelig en stor lyst til hende, på alle muligt måder. Når han tænkte tilbage, havde det aldrig havde været lysten til kærlighed med de kvinder han havde været sammen med, det havde været lysten til at få tilfredsstillet sine lyster og behøv han følte, senere hen var det mere forpligtelsen over alle dem han havde såret, og til sidst var det et forhold hvor han blev i uden han ville det, og ødelagde det ved at være den værste kæreste som man overhoved kunne tænke sig og derved slog de op med ham. Han sukkede lidt og lod langsomt sin tunge kærtegne hendes hals og kyssede så op til hendes ører og hviskede blidt og næsten helt lydløst ”Jeg ved virkelig ikke hvad du gør, men jeg bliver bare ved med at elske dig mere og mere for vært sekund der går mens jeg er sammen med dig” han smilede stille og kunne mærke hendes hjerte der bankede løs næsten lige så hurtigt som hans, mens han sagde disse ord kunne han mærke inde i sig selv hvor meget han egentlig mente det, hvor troværdig han lige pludselig var overfor sig selv og den person han holde mere af end det kunne være mulig. Tænk at en person man ikke havde kendt i særlig lang tid, bare sådan kunne komme hen og betyder så meget for en. Hun var den drivkraft der gjorde han ikke bare lagde sig tilbage og sagde, fint nok så bliver jeg bare i Australien hvis det skal være på den måde. Men nu ville han virkelig kæmpe for at komme tilbage, for at være sammen med hende og kun hende, alt andet kunne i grunden være lige meget, så længe han havde hende kunne han godt klare det, det var han sikker på. Han faldt langsomt ind i tænksomheden mens han nussede hende på maven og kyssede hende på halsen med bløde og lette kærtegn.

Hun smilede stille og åbnede øjne så hun kiggede op på ham, kærtegnede blidt hans arm, og lukkede så stille øjne igen da han kærtegnede læberne og halsen, det frembragte så et lille smil på hendes læber. Roligt lod hun sine hænder strejfe hen over hans side, og igen ind under hans trøje, så hun kunne nusse den bare hud. Hun kunne ikke beskrive hvad det var han gjorde, han gjorde bare noget, noget dejligt, noget der tændte flammen i hende og som bare ville have mere af det, hun ville have mere af ham, og vidste i grunden ikke hvorfor, men lysten til at være i hans eje, gjorde intet for hende, så længe hun bare var sammen med ham kunne hun ikke være mere end glad, nej nærmere, lykkelig. Hun smilede glad over tanken, og lod sin ene hånd stryge ham hen over kinden på en blid og let måde. Han var virkelig personen hun ville opnå alt med, om det så var stort og småt, hun vil opleve alt det der end kunne opleves sammen med ham. Lige meget hvad det var, bare hun kunne opleve det sammen med ham, om det var godt eller dårligt så skulle de nok kunne klarer det sammen, og ikke lade sig skille fra hinanden. Det var endelig underligt de elskede hinanden men havde ikke noget som sådan, de havde bare noget kørende men det var ikke officielt, og de vidste det måske heller ikke helt selv? Men hun lod hurtigt tanken glide væk, og førte sin hånd på til hans brystkasses bare hud og nussede den blidt men ganske forsigtigt faktisk. Han vækte alle mulige former for lyst op i hende. Hun nappede ham blidt i øret og trak ham ind til sig mens hun holdte om ham, hun svang sine ben om ham, og virkede nærmest som om hun aldrig nogensinde ville give slip på ham, han skulle blive her i hendes arme om det så var vigtigt han skulle eller ej. Hun smilede stadig mens han kyssede hendes hals og nussede hende på maven, hvilket hun ikke kunne nyde mere end noget andet i dette øjeblik, hun nød det var ham, hun nød det han gjorde og fik frem i hende. Hun bed sig stille ig læben, og nussede ham hen over håret, hun var i ærlig talt fuldstændig væk i ham, bedre kunne det ikke beskrives, han havde fyldt hende op til briste punktet, og givet hende ny energi i alle legemer og tanker. Hun grinte lidt da han sagde at han ikke anede hvad hun gjorde ved ham, hun måtte så indrømme at hun heller ikke vidste hvad han gjorde ved hende, det var umuligt at forklarer, men umuligt at glemme. Hun kyssede blidt hans hals i det kort øjeblik, indtil han kyssede hende på hendes hals igen, "Jeg elsker dig Sam, og jeg håber for alt i verden der intet som ville kunne have magten til at kunne skille os ad, men hvis det sker, vil jeg stadig elske dig.." Mumlede hun ind i hans ører, og nussede forsat på hans brystkasse, mens den anden rodede rundt i hans hår, han var hendes prins, det ville han altid være om han ville det eller ej. Hun var sikker på at hvis han havde bedt hende om noget om det så var stort til småt havde hun sikkert gjort det uden tøven. Han var hendes flamme, og hendes vilje til at kunne gøre noget. Hun kyssede stille hans skuldre, og kraveben, helt roligt og blidt. Stort set alt det hun rørte ham med, var så blide og bløde som muligt. Hun håbede om han så rejste så langt væk som det end var muligt at han kom tilbage til hende, med samme kærlighed, som den han havde rejst med.

Han smilede da hun lagde benene om ham og trak ham ned til sig. Han lagde sig forsigtigt oven på hende og lukkede øjnene mens han langsomt træk vejret. Han kunne igen mærke den store lyst han fik til hende, det var utroligt at nogen kunne gøre sådan. Hvad var det der skete med ham? Han ville gerne vide det, var det virkelig sådan her man fik det når man var forelsket? Når man fandt den eneste ene? Han havde aldrig troet på det der med eneste ene, men hun fik ham til at skifte mening, det var som om hun kunne skifte hele hans liv stil ud og han ville være ligeglad. Han ville gøre alting for hende, og alting var egentlig bare ikke nok. Han fugtede sin læber og trak sin trøje af da hun nu nussede ham helt oppe på brystkassen og lagde sig hen over hende igen og kærtegnede blidt hendes ansigt inden han langsomt kyssede hende på halsen igen forsigtigt og ømt lige som for. Han var meget omhyggelig med at gå for hurtigt, man bare tog det langsomt og forsigtigt. Han ville gerne have at det hele skulle huskes ned til mindste detalje, da det hele var så nyt for ham, det kunne godt være han havde været sammen med mange kvinder i hans liv, men han havde aldrig følt sådan her, så svævende og let, som om han kunne rejse sig op og flyve af sted. Han hæv lidt ned i hendes trøje ved skuldrene og kyssede ud der og tilbage op af halsen og derefter ømt på hendes læber, tænkte han havde været så heldig, tænkt hvis han aldrig havde mødt hende? Hvordan ville hans liv så have set ud? Han viste det ikke, ville aldrig vide det, og et eller andet sted ville han heller ikke vide det, som sagt ’du lever i nutiden, ikke i fortiden eller fremtiden, så lev det nu og her’. Han kys blev mere intense og mere følelsesladet. Hans barnepige havde altid fortalt ham eventyr om den prinsen på den hvide hest der redede prinsessen fra tårnet og den onde troldmand. Hvorfor hun egentlig havde fortalt ham menneskenes historier havde han aldrig helt forstået, men han kendte ikke så meget til elvernes, igen noget der fik hans tankegang i gang, havde rådet måske forbudt at elver historien skulle videre bringes? Og ingen viste derfor hvordan at elverfolket havde levet før? Han havde dog fået fortalt fortællinger omkring hvordan landet var for, da det var elverne der havde magten og det var styret med rigtige elver love, det hele havde været med fred og respekt for naturen, men når han tænkte mere over det havde det altid været hemmelighed så ingen andre hørte det, og bestemt ikke hans far hvilket undrede ham maget egentlig. Han sukkede lidt og vente tilbage til virkeligheden og tilbage til Mitzi. Han lod langsomt sin hånd glide inden under hendes trøje og nussede hendes kraveben mens han stadig kyssede hendes mund, langsomt lod hans tungen igen glide hen over den og skilte den derefter ad og kærtegnede hendes tunge med sin egen varme. Det var langsomt og ikke for meget, som man nogen gange kendte når man kyssede en og man bare fik tungen boret ned i halsen og man ikke kunne få luft. Nej han lod den langsomt glide rundt omkring hendes og derefter hen over hendes tænder og bagsiden af hendes underlæbe. Alt sammen med omhyggelig ømhed og kærtegnelse.