A visit to do. - Kodashi.

Dato: 7 Marts 2012
Tid: 19:24
Vejr: Solen er gået ned, der er en kold brise.
Sted: Kodashis lejelighed.
Omgivelser: Almindelige lejeligheds omgivelser.
Påklædning: Det sædvanlige tøj.

Nath gik ned af Sherias gader, med en buket roser i hånden, han havde endnu ikke været oppe ved Kodashi, så det var vidst på tide. Nath gik med hendes kort i hånden for at finde adressen. Lidt længere henne fandt han lejelighedsnummeret. Han gik op af trapperne og ringede på lejeligheden. Han havde gemt roserne oppe bag ryggen på ham, han glædede sig til at se Kodashis ansigt når hun så ham. Forhåbentligt var det positivt.

Kodashi sad inde i sin lejlighed på sin sofa med en kop kaffe. Der var bare ikke noget bedere end at sidde her med kaffen, mærke varmen fra koppen, dufte den dejlige dunst af kaffe og til sidst den dejlige bitre smag af kaffe.
Kodashi sad og studerede nogle af sine malerier hun havde arbejdet på de sidste par dage. Der var et gennemgående kærligheds tema over dem alle og det var nok fordi det var den følelse hun var grebet af for tiden.
Kodashi måtte dog rive sig ud af sin råhygge da det pludseligt ringede på døren. Stille og roligt gik hun ud til hoveddæren og kiggede ud af dørspionen. Kodashi blev overlykkelig over at se Nath ude på den anden side af døren men gik så der efter i panik. Her lignede jo et rod.
Et rod i Kodashis hoved var de mange malerier i stuen samt en lille opvask ude i køkkenet. Og hvad med det tøj hun havde på det var da helt forfærdeligt. Panisk løb Kodashi ind i sit soveværelse og råbte "et øjeblik!"
hun skyndte sig at skifte den kedelige sorte trøje ud med sin yndlings pink med sorte striber. Håret skulle der ikke gøres noget ved da det sad som det plejede.
Endelig følte Kodashi sig klar og skyndte sig ud og åbnede døren for Nath.

"Hej... Sikke en overraskelse" sagde Kodashi med et sødt smil.

Nath begyndte at trampe stille mens han ventede på hende. Nath blev dog glad da hun åbnede. Så kunne han måske få et af de så omtalte malerier at se.

"I have something for you."

Nath tog roserne frem fra hans ryg og rakte dem mod Kodashi. Roserne var en blandning af mange farver.

Kodashi var tæt på at juble op over blomsterne men lod hver da det bare ville se dumt ud, på en måde var hun helt mundlam over det da hun slet ikke havde regnet med det. De var yderst smukke syntes Kodashi.

"Mange tak... hvor er de smukke" svarede Kodashi og tog imod blomsterne for at dufte til dem. De duftede godt og de fortjente bestemt en vase, men inden da fortjente Nath en lille ting.
Kodashi gik et skridt frem og kyssede Nath på kinden som tak.

"Kom bare ind" sagde kodashi og inviterede Nath ind i lejligheden.

Nath så smilende på hende, det gjorde ham glad at hun blev glad. Nath tog imod kysset og gik med indenfor.

"You're welcome.. You've been trough a much the last couple of days.. You deserve it."

Nath kiggede rundt på de mange malerier. De var meget flottere end Nath havde forstillet sig. Det var da helt anderledes end havde han regnet med, han havde forstillet sig meget abstrakte malerier, men det var meget mere detaljeret.

Kodashi lukkede døren efter Nath og gik ud i køkkenet for at finde sig en vase. Hun fandt sig en glas vase der lige passede til størrelsen af buketten og fyldte den op med vand hvorefter hun gik ind i stuen.

"Undskyld det roder med malerier... jeg har ikke lige fået dem på lager eller ud til gallerierne endnu"

Kodashi stillede vasen på sit sofa bord meget præcist i midten og betragtede den lidt. Hun var helt forfjamsket lige nu over blomsterne.

Nath tog en runde for at se på malerierne.

"No, it's great in fact, I hoped I could see some of them."

Nath synes malerierne var fantastiske.

"Did you really paint this?"

Det lignede noget en professionel kunne male, men han var ret overbevidst om hun ikke havde et job, eller var ved at studere. Så hun levede måske af at sælge sine malerier.

Kodashi rødmede lidt over at igen at få komplementer for sine malerier, lige meget hvor mange gange hun fik det så var det simpelt hen umuligt at vende sig til.

"Kig bare løs... De fleste skal bare på lager alligevel.. jeg får kun solgt hver tiende.. men det er alligevel nok til at leve af"

Kodashi nød at kunne leve af sine malerier, det var så befriende at bare kunne leve af det man elskede at lave.

Stille og roligt gik Kodashi hen til Nath og omfavnede ham, hun havde savnet at se ham og var glad for at se ham igen.

Nath så på malerierne og så over på Kodashi.

"It's amazing you can that. I got a lot of money from my grandfather, so I have money for a some time. But I really need to get a job."

Nath så over på malerierne igen da Kodashi gik hen og omfavnede ham. Han lagde en arm om hende og kyssede blidt hendes hovedbund.

"I missed you..Too.."

Han vidste ikke helt om Kodashi havde fundet ud af, han kunne læse tanker, det ville ødelægge det privatliv Kodashi havde når de var sammen, så han ville hentyde lidt til det.

Kodashi blev ved med at omfagne Nath lidt endnu da det var så rart.

"Er det så tydeligt"

Kodashi grinte lidt og gav Nath et kys på kinden før hun igen gav slip på ham og traskede ehn til sofaen men stoppede så op og vendte sig om.

"Kan jeg byde på noget... jeg ved jo ikke lige med... altså... dumme mig... jeg har altså ikke blod... men ja.. undskyld"

Kodashi fumlede noget over ordne da hun jo kom i tanke om at Nath var vampyr så hun vidste slet ikke om han havde brug for noget eller ej.

Nath havde håbet hun forstod hans hentydning.

"Ehm..Let's say that."

Nath så smilende på hende da hun tilbød ham noget.

"Nothing,thanks."

Nath synes det var lidt morsomt at Kodashi ikke rigtig vidste hvad han skulle tilbyde hende. Nath satte sig i sofaen og klappede på den.

"Come here, please."

Kodashi trak lidt på skulderne over Nath ikke ville have noget.. Det var vel også helt okay, men det var altså heller ikke helt fair at han var vampyr når man skulle byde på noget.

"Okay"

Kodashi gik over til Nath og satte sig ned ved siden af ham. Hun satte sig med sine ben over kors på en let og elegant måde.

Nath så smilende på hende.

"I don't want to overvelm you with big crazy news.. But I have to more."

Nath vidste ikke rigtig hvor han skulle starte.

"So..Ehm..My ex live in Deepshell, I just found out a few days ago, I didn't knew when I met you."

Nath ville lade hende sluge den nyhed før hun fik den næste smidt i hovedet.

Kodashi vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, altså det gjorde vel ikke noget. Men det var staidg underligt at Nath direkte fortalte Kodashi om det.

"Hvorfor fortæller du mig det.... det har vel ikke nogen betydning for os... eller har det"

Kodashi var noget usikker på hvor den her samtale ville begynde at gå hen af, hun kunne lige forstille sig Nath finde sammen med sin eks igen og Kodashi bare var efterladt til sig selv.

Nath trak på skulderne. Han kunne ikke undgå stadig at have følelser for Karina, men det var en gammel flamme, han ville nok ikke undgå at lave noget med hende, selvom Karina aldrig ville fylde Naths tanker lige så meget som Kodashi, lige nu i hvert fald.

"No..Ehm.. We broke up really sudden,so I didn't have a chance to get over her. It happend really quick. But you mean more now. I just wanted you to know from me, in stead of someone else."

Nath tænkte de heller lige måtte diskutere det her færdig, før han begyndte med endnu en nyhed der var meget utrolig.

Kodashi vidste entelig ikke helt hvad hun skulle sige til det her, hvis Nath ikke var kommet sig over hende så hvordan kunne Kodashi være sikker på at han ikke bare stak af igen. Nath var dejlig men han var godt nok også god til at give Kodashi usikre tanker omrking alt det her.

"Nath... Se mig i øjne og sig jeg betyder mere så" sagde Kodashi dybt alvorligt og rettede sit blik ind i Naths øjne.
Hun ville ikke bare være en eller anden Nath scorede ind til han kunne kravle tilbage til sin eks.

Nath så Kodashi dybt i øjnene.

"She doesn't mean anything. You're the one I think about 90% of the time."

Der var andet der var på Naths tanker indimellem, men det var ikke meget. Kun lidt indimellem. Nath havde det ikke godt med at han altid gjorde Kodashi usikker. Det var ikke hans mening, men han ville hellere være ærlig.

Kodashi så direkte ind i øjene på Nath og holdte blikket der til han talte. Han virkede til at mene det så Kodashi valgte at stole på ham, så et smil kom frem på hendes læber og hun gav ham et lille kys for at vise at hun ikke ville tænke mereover det.

"Jeg stoler på dig Nath"

Kodashi stemme var ganske mild og sød og hun havde virkelig lyst til at putte lidt med ham, men han så ud som om han havde mere på hjertet.

Nath så på Kodashi med et taknemligt blik. Han blev nød til at få sagt det næste, selvom det nok var endnu sværere.

"A vampire have a gift.. My gift is to read thoughts.. Eventhough i try very hard, I can't stop hearing them."

Det krævede ikke så meget som han havde troet, nu var det bare Kodashis reaktion der bekymrede ham. Han kunne lige så godt ligge det hele på bordet, han kunne lige så godt sige det hele på en gang.

Kodashi vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere på det Nath lige sagde. Det var da helt utroligt hvad han gik rundt med og ville fortælle.
Med et suk rejste Kodashi sig op og vidste ikke hvad hun skulle sige.

"Så... du kan læse mine tanker"

Kodashi rødmede lidt og kom og var glad for at Nath ikke havde været her tidligere da hun havde haft nogle ret intense tanker omkring ham, og nu kom de igen. Panisk skyndte Kodashi sig ud i køkkenet.

*Nej ikke nu... tænk på noget andet Kodashi*

Nath prøvede at undgå at høre hendes tanker, men det var helt umuligt.

"I can."

Kodashi forsvandt hurtigt, Nath nåede ikke engang at sige mere. Nath fulgte hende og stilte sig i dørkarmen. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende, hun havde reageret voldsommere på den anden nyhed end den første, og det var der en god grund til. Hendes tanker havde ikke ligefrem været så uskyldige som hun havde fremstået.

Kodashi rødmede kraft og vendte sig om imod Nath og vidste slet ikke hvad hun skulle sige, eller tænke for den sags skyld. Det var bare at tanker var jo private men hvis Nath bare læste dem var det jo lidt umuligt.

"Så du kan høre alt hvad jeg tænker"

Kodashi havde bare brug for at høre det igen da det var helt ufattelig. Så havde Nath lige kunne læse hvad hun lige havde tænkt.. Det fik bare Kodashi til at rødme endnu mere.

Nath nikkede. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagere. Han gik hen og lagde armene om hende.

"I'm sorry.. I have really tried not to.. But it's hard for me. But if you try hard enough you can close the line.. Or what else I should said."

Nath nussede Kodashis kind.

Kodashi vidste stadig ikke helt hvor hun skulle stille sig, altså i det mindste var Nath ørlig og det talte jo stort, men det var bare meget at skulle bide over på en gang.
Forsigtigt lukkede Kodashi sine øjne og lod sig blive holdt om, hun prøvede at slappe helt af. Det hjalp lidt på det, det var vel en ting Kodashi godt kunne leve med, var det ikke?

"Lov mig.. at du aldrig vil læse mine tanker bevidst"

Det var alt hvad kodashi kunne komme på at sige, men hvis hun overhoved skulle have noget forhold til Nath var det i hvertfald en ting han måtte love og holde.

Nath nikkede til hende betingelse.

"I did it a little when i met you the first time on purpose. I have never done it since."

Nath brugte ikke sin gave bevidst ret tit. Han synes ikke hans gave var retfærdig over for andre.

"Should we go into the living room again?"

Nath var klar på at sidde og hygge, hvis hun var.