Tristan fik en hård albue lige i maven og lavede en forpint grimasse da alt luften blev slået ud af ham og han måtte synke i knæ imens han genvandt fatningen. "hvorfor...er du...her så stadig?" pustede han og tog sig med sin frie arm til brystkassen, han havde nogenlunde fået vejret igen da han slyngede rundt på jorden for at prøve at feje benene væk under hende.