Selvtillid kan presse på alle - Ozzie..

Lyserøde skyer flød over mennesket's, solen's stråler skimtede lidt hen over, men den var alligevel gået ned. Flot var farven, men sommetider kunne den godt være uhyggelig at se på. Fuglen's svage sang, hørte med til sommeren, men indenfor, indendørs på The Riggie club, lød musikken højt, og bassen kunne mærkes ude foran, ved dørvagterne. Duff en ung englepige sad oppe i baren, håret var filtret ind i hendes finger, make up'en lå også fint, men som mange mennesker siger ' Smukke piger behøver ikke at gå med make up ' Men alligevel fik make up'en hendes selvtillid frem. Hun følte sig kønnere med det på, men alligevel var der så mange der sagde hun var så køn uden alt det i hovedet, men hun var ligeglad. Et lille smil lå på hendes læber, inden en bartender kom høfligt hen. " Er der noget du skal have?" lød stemmen, og Duff smilede skævt til ham og nikkede. " hit med en Mokai" Sagde hun og trak lidt penge op af lommen. Efter at have betalt og modtaget drikken, lod hun sig smage. " Arghh" Undslap hende læber, hun nød denne tøssedrik.

Ozzie gik forsigtigt hen over fortovet med nervøse, og dog alligvel slevsirkre skridt, han vidste hvor han skulle hen men han var ikke sikker på hvor det lagde. Han havde brug for en aften på et bar.. en club.. det var lige meget, han ville bare ikke være sig selv i aften.. han vilel være en anden, men det var umuligt.. han kunne ikke engang blive fuld, skide race.. lorte elver. Gid han havde været vampyr! Så kunne alle bare gøre som han sagde! Så skulle han aldrig være nervøs eller noget i en stil, han gad bare ikke være lille nervøse Ozzie mere. Derfor havde han også en joint i lommen.. og var pisse nervøs over det, men han kunne jo ikke blive fuld.. det var så bare om han kunne blive høj? Men det kunne han vel godt.. eller ja.. det ville han finde ud af.
Musikken ramte hans øre lige med det sammen stoppede han op ikke langt fra dørene til clubben. Han gik lige mod lyden og stoppede foran dør manden, han kunne lugte ham. Han spugrte om Ozzie var gammel nok, og han nikkede og viste hurtigt fyren noget ligamtion.. han spurgte så til om det var helt godt at en blind fyr som Ozzie gik ind et sted som dette. Ozzie sukkede bare.. altid den tale om hans handicap. Han gik bare irreteret forbi fyren uden at svare ham og ind i lokalet hvor baren, dansegulvet og så meget andet var.

Duff havde glasset for munden og sank en del af det, men's hendes blik lå ud på de dansende mennesker på dansegulvet, selv var hun en elendig sanser, og holdte sig mest til bare. Bassen var høj, og gjorde at det rystede i hele gulvet, det skabte en slag's ' kilden ' i fødderne. Et lille smil lå på hende's læber, da en speciel duft kom hende i møde ' Elver?' Kæft det var lang tid siden hun havde duftet den race! Hvor irriterende at der ikke var så mange af dem, de var næsten allesammen så fredlige, venlige og vildt rare at være i nærheden af. Det var sku sjældent man kunne møde nogle, der var så gode som venner. Hun fulgte duften, så rundt og fik så øje på en fyr, det var ham der var elveren. Hun vidste ikke om hun skulle rejse sig og gå hen og sige hej? Så hun valgte at kigge lidt, også kunne hun altid rejse sig bagefter?

Ozzie nød stemningen der var der inde, alt var så fuldt af liv og glæde, det var som om at man blev.. en hel anden person når man kom her ind, og for Ozzies tilfælde fik han langt mere selvtillid, hvilket han var dybt taknemlig for, han kunne jo ikke drikke sig til det. Musikken var vidunderlig, den var langt beder herinde end den havde lydt uden for, så tiltalende, man fik helt lyst til at bevæge sig i tankt med den, desværre havde Ozzie bare ingen rytme, så han kunne ligeså godt give op på forhånd. Han drejede hovedet lidt rundt i lokalet og gik forsigtigt ind i det, hvis han kunne finde et sted at side ned ville det ikke skade, han håbede lidt på noget selvskab, så behøvede han ikke side alene og nyde havd natten ville bringe ham, han havde brug for selvskab. Han tog en dyb indånding og lod sine finger glide over ryglænet ved en stol, hans blik var rettet ud i luften da han hverken kunne se noget, eller mærke om der sad nogen på den stol, men da ingen sagde noget til ham, satte han sig ned på den tomme stol, ved det tomme bord og smilte ud i luften.