hahaha ingen overskrift (privat tiliiil Embry)

Embry sukede stille, og rustede på hovedet "Men jeg gør det nu alligevel, det var meningen at når jeg så dig igen.. så skulle det hele bare være perfekt.. jeg havde ikke overvejet at jeg kunne blive bekymret" mumlede han ærligt. Embry var tvunget til at stoppe halvt op da David pludselig slog bremserne i, han begyndte dog at gå igen da David skyndsomt gik igang med at gå igen. Han så lidt ned i fortovets grå overflade, før han skævede til David og fangede de grønne øjne "Mm.. jeg ved godt hvordan du har det med det.." mumlede han stille, og stoppede op da David gik ind foran ham, og lagde blidt armene om ham da han omfavnede ham. Han kyssede ham tankefuldt i håret "jeg tror jeg fandt mit svar.. det gemte sig under bænkene i kirken" mumlede han drillende ned i det sorte hår, og smilede svagt, før han trykkede ham tættere ind til sig. "Det har været en krig at skulle have undværet dig så længe.." hviskede han så stille at det nok knap var hørligt.. men han følte alligevel at han ikke kunne sige det nok.

David lyttede til det han sagde og sank en lille klump. han så lidt ned på jorden og lyttede til hvad han sagde "det går jo sjælent som man ønsker" mumlede han stille og puttede sig ind til ham. David vaglte at lade være med at kommentere at han godt vidste hvordan han havde det med det. det glædede ham dog at han mærkede armene om sig. et lille grin forlod David, da han hørte hvad Embry sagde "så..du vil blive hos mig?? du vil ikke pludselig forade mig igen? og heller ikke hvis den dæmoniske side af dig kommer frem igen?" spurgte han meget stille. han havde det lidt svært med at snakke om det, men han ville være sikker på at Embry blev hos ham nu.. ligemeget hvad "jeg er helt enig.. det har været forfærteligt at undvære dig" hviskede han stille og trykkede sig så tæt ind til Embry som overhovede muligt.

Embry rystede langsomt på hovedet, det havde David helt ret i, livet artede sig sjældent som man virkelig ønskede det ville... engang imellem kunne det være fantastisk at kunne styre livet, andre gange... gik det faktisk okay. de sidste par måneder var det ikke gået så godt, men nu måtte det vel vende, nu havdde han endelig.. fået sin kære tilbage. Han snusede langsomt ind, og lyttede da han spurgte. "Ja... det.. regner jeg med" sagde han stille, han anede jo ikke hvad fremtiden ville bringe, engang imellem ønskede han virkelig at han kunne se ind i fremtiden, fornemme hvornår han skulle holde sig væk. "Jeg ved ikke... med den dæmoniske side.. jeg ville bare ønske den ville blive væk" mumlede han og trak sit ansigt væk fra hans hår og så på ham. Han smilede svagt da han sagde det havde været forfærdeligt.. selvfølgelig, det måtte også have været en rent helvede for ham. Han kyssede ham blidt i panden. "Men man kan vel altid bruge... hver ting til sin tid klichéen" mumlede han, og flettede sine fingre sammen med hans.

David var stille i noget tid og stod bare og trykkede sig ind til ham. han vidste ikke helt hvad han skulle sige, så han holdet bare sin mund og lyttede til Embry's vejrtrækning og alle hans ord. David var ilgeglad med den dæmoneskie side af Embry, han havde klaret det sidst uden nogen skræmmer. han vidste godt nok ikke hvordan det var gået til, men det betød vel heller ikke noget lige nu "måske kan du få den til at forsvinde.." hviskede han stille selvom han ikke anede om det kunne lade sig gøre, men tjo måkse?... med et lille suk, så David op på sin elskede igen og nød det blide kys på panden "hvis du vil det... jeg lader dig ikke gå igen" sagde han bestemt og flettede sine fingre ind mellem hans, med et lille smil på læben. hvorefter han blidt kyssede ham på munden. det kunne de jo nok nå.