En havne tur//Heath.

Tid: 21:28
Dato: 13 Juli 2011.
Dag: Onsdag.
Vejr: Solen er gået ned men vejret er stadig dejlig varmt.
Sted: Havnen.
Tøj: Et par korte sorte shorts med en blodrød tanktop.


Alane sad på kanten og så ud over vandet som glimtede et rødt skær mens solens sidste strålere spejlede sig i vandoverfladen. Et smil var sat på hendes læber mens hun betragtede udsynet. Hun havde ikke været her længe, måske var det lugten af rådne fisk der skræmte hende væk gang på gang. Men denne gang lugtede der ikke så slemt. Hun rejste sig stille op og gik over mod den lille is stand som var blevet placeret på havnen. Hun valgte at få en sodavandsis, hun var ikke i humør til at det flødeis lige i dag. Hun pillede papiret af den dog med lidt besvær hvilket resulterede i at halvdelen af isen knækkede og røg til jorden. Et suk forlod hendes læber mens hun smed papiret ud i skraldespanden. Der var ikke engang en mundfuld is tilbage på pinden nu. Hun så sig kort omkring mens hun spiste det lille stykke is og smed så også pinden ud. Havnen var ret tom idag men det gjorde hende ikke det store, hun havde ikke noget imod at være alene.

Heath havde begivet sig ned på havnen i sin menneskelige skikkelse, han var ny på stedet og havde derfor en nysgerrig trang til at udforske alle de steder hvor han kunne komme hen til fods. Han lod sin tungespids glide ud at slikke sin underlæbe for at blød gøre den, inden at et lille smil dukkede frem fra overfladen, mens at varulven lod sine lyseblå øjne glide rundt en omgang for at se om han kunne finde noget interessant. Der var ingen tvivl om at der lugtede af fisk. Der lugtede som der altid gjorde på en havn, det ville i al fald være mærkeligt hvis der ikke lugtede som der gjorde.. hans lugte sans var stærk ligeså vel som med hans høre sans. Selvom han så tilbage på sit liv med at det var en tragedie en nat, hvor han var ude at gå og blev overfaldt af en varulv, så havde han så småt accepteret alle de ting som bar sig med. Der var jo flere ting som han kunne nu som han ikke kunne da han var menneske?!
Han lod sin ene hånd glide igennem sit noget af et pjusket hår, normalt plejede han at sætte det, men andre gange orkede han ikke, fordi han bare forvandlede sig til en varulv.. også var det sådan set lige meget om håret sad eller ikke. Hans hår havde to forskellige hårfarver, sort og blond, for det meste elskede han at gøre noget ud af sig, men den vane var ligesom også ved at forsvinde. Han syntes alligevel inderst inde at han var en flot hanhund. Han var iført en sort almindelig t-shirt med noget tekst på hvor der stod 'dont play with your feelings'. Sorte bukser, som han havde lavet en smule hængerøv i.. med et bælte siddende omkring for at holde bukserne oppe.
Han havde nogle metal stykker på sig ved underlæben, som folk kaldte for snakebites, et af hans hobbyer var piercinger.. og han lavede dem på sig selv. Han gik hen langs kanten ved havnen og kiggede af og til ned i vandet for at se på sit eget spejl billede, han var spændt på hvordan folk ville tage imod ham når han mødte nogen på sin vej.. Han vidste ikke hvor venlige de var, eller om der kun var onde væsner til stede. Heath som varulven hed var ikke ligefrem helt igennem god. Han kunne godt lide at se på blod og smage på det når han havde chancen.. og han elskede at finde et offer som han kunne udnytte.

Alane gik endnu engang hen og satte sig foran vandet. Hun sad bare roligt og kiggede ud over det. Gad vide om der gemte sig eventyr derude? Hun var træt af den samme hverdags rutine som kørte her, der var begyndt at blive virkelig kedeligt. Hun sukkede stille og bed sig i læben, det var begyndt at blive kedeligt at være hernede, der skete ikke noget sjovt, noget spændende. Hun savnede noget som bare hev hende direkte ind i noget spændende, endda noget farligt. Hun så ned på sine bare fødder og smilte stille. Hun gik for det meste altid i bare fødder og det havde hun gjordt meget længe. Desværre resulterede det også mange gange i at hun begyndte at bløde derfra, hun havde et par sår under fødderne, nogle dybe og lange, andre bare små og overfladiske. Skridt fangede hendes opmærksomhed og hun så hen mod retningen hvor de kom fra. En dreng omkring hendes alder ville hun skyde på gik langs kanten af havnen. Hun lod hans duft fylde hendes lunger og kunne emd det samme lugte at han var varulv. Hun smilte stille og så så igen ud over vandet.

En letter bekendt lugt strejfede hans næse, som han fortsatte med at gå langs havne kanten. Lugten virkede så bekendt at det måske kunne gå hen og være ham selv? Han rystede kort på hovedet ved tanken. Ellers så kunne der være en varulv mere til stede.
Heath kiggede sig lidt omkring og fik umiddelbart kun øje på en fremmed pige siddende på kanten tæt på vandet, ellers lagde han ikke mærke til andre og jo nærmere han gik hen mod hende blev lugten der var lig med hans stærkere og stærkere. Tanken strejfede ham godt nok, men hvad skulle han stille op med det?

Han studerede mere eller mindre pigen inden for sin rækkevidde, da han stoppede op med at gå.
Der var kun nogle få meter imellem dem. Han førte sin ene arm foran sin mund og snusede hurtigt, selvom han ikke var i sin varulve form, så kunne han godt opføre sig lidt som en hanhund. Heath havde ikke mødt andre varulve, udover den som før i tiden der havde overfaldt ham. - Desuden var han også ny på stedet, så han var lidt forvirret og virkede måske ikke så direkte fremme i skoene, som han egentlig plejede at være, men han blev stående hvor han stillede sig og ventede lidt mens at han overvejede hvad han skulle gøre, men i sidste ende så kom hun nok hen til ham..

Alane lugtede lidt anderledes end så mange andre varulve, for det første var hun stadig jomfru hvilket gjorde hendes duft mere tillokkende og så havde hun aldrig dræbt nogen så lugten af død hang heller ikke over hende som den gjorde ved så mange andre varulve. Hun bed sig let i læben og kunne godt mærke at den fremmede stod og betragtede hende men lod sig ikke rigtig røre af det. Hvis han ville stå og stirre så var det vel hans valg. Desuden kunne hun godt mærke at det ikke var fordi han savlede over hende men nok mere en nysgerrighed over den måde han stirrede på. Han kunne trygt komme tættere på, hun havde ikke tænkt sig at gøre ham noget medmindre han forsøgte at gøre hende noget. Efter noget tid hvor han bare havde stået og gloet blev det en smule små irriterende. Hun rejste sig langsomt op og vendte sig mod ham. Hun så kort på ham men fjernede så sit blik igen. Hun gik hen mod ham men i stedet for at stoppe foran ham gik hun forbi ham. Hun brød sig ikke om hans stirren og havde derfor valgt at flytte sig lidt væk. Hun gik lidt væk fra ham og satte sig så igen på kanten af havnen. Kort lod hun sine øjne hvile på ham men de gandt hurtigt hen på vandet igen.

Heath hævede det ene bryn da han opdagede at hun rejste sig op og vendte sig mod ham, inden at hun begyndte at gå. Hvis han var i sin varulve skikkelse ville han nok gø eller noget lignende for at markere sig..
Hendes lugt var så tiltrækkende at han havde lyst til at gøre noget ved det.. hvad vidste han ikke. Hvorimod at hans lugt ikke var nær så lokkende, da han havde taget livet af nogen og han var ikke længere jomfru, selvom han var en ny medborger. Hendes blik var ikke til at fange da hun åbenbart besluttede sig for at lade være med at kigge og hun gik også forbi ham. Hvis hun ikke var så hurtig med at sætte sig ned på kanten igen, ville han nok havde taget fat i hendes arm for at komme i kontakt.
Et lydløst suk undslap fra hans læber, han måtte vel starte et eller andet sted? Og det var nu eller aldrig. Han vendte sig om og rettede sit blik hen på pigen igen som hun stadigvæk sad alene. Heath vidste ikke hvad klokken var.. det kunne han ikke rigtig holde øje med når han ikke havde noget ur på sig eller hverken havde sit eget hjem. Han var fattig.. en fattig lus, som passede rimelig godt til ham. Han havde kun det tøj på som han havde på nu. Langsomt begyndte han at gå hen til hende og satte sig ned på hug, ved siden af hende dog sådan at der var et stykke mellemrum imellem dem. "Hej..." sagde han stille og rømmede sig, måske tog han fejl om dette, men han kunne ikke holde sin mund og på denne måde ville han da også finde ud af om han havde gættet sig rigtig frem; "Hej... hvalp.." han gentog sig lidt. Det var ikke fordi han ville irritere hende, men det var bare hans måde at være på.

Hun havde overhovedet ikke tænkt sig at skade ham, hun kunne ikke se nogen grund til det. Hun havde højst sandsynlig ignorreret det, han skulle ikke komme her og tro at han kunne bestemme over hende fordi det kunne han ikke, uanset hvor hårdt han prøvede ville hun ikke adlyde ham. Hun havde lige så meget lov til at være her som han havede. Alane fandt nu stadig hans lugt lokkende, det var nok fordi hun uanset hvad fandt en anden varulvs lugt tiltrækkende eftersom det bare var sådan. Hun virkede ikke snobbet men virkede bare ikke til at hun ikke ville finde sig i noget som helst fra andre. Hun havde ikke tænkt sig at tage kontakt, han måtte opsøge hende. Det var ham der stirrede, ikke hende. Hun så stadig ud over vandet, et lille smil på hendes læber, hun elskede vand men havde ikke tænkt sig at hoppe i havnen, det var alt for farligt, du ville ikke kunne komme op igen. og det havde hun ikke lyst til. Hun kunne godt mærke at han kom tættere på hende, hun bed sig let i læben, hun var lidt nervøs for at han ville springe på hende eller noget i den stil. Langsomt vendte hun hovedet mod ham og så ham i øjnene. Hun var glad for at han alligevel holdt en smule afstand til hende. "Hey..." Hun lagde let hovedet på skrå og betragtede ham kort før hun så ned i jorden. Dog reagerede hun da han kaldte hende en hvalp. Det var nu rigtig nok, hun var stadig en hvalp. Men hvordan kunne han vide det. "Hvordan?..." Hun bed sig let i læben og så ham i øjnene.

Et lille smil dukkede op til overfladen, da hun lagde sin opmærksomhed hen på ham.
Han lagde sit hoved en smule på skrå. "..Jeg kan lugte det...og så gættede jeg mig kun frem..men lod som om at jeg bare vidste det.." sagde han og rykkede sig lidt tættere på hende hvor han efterfølgende prikkede til hendes pande og fortsatte med sin enetale. "Det er blot et kaldenavn.. eller min tale måde om en varulv..." han vidste ikke hvordan han ellers skulle forklare det? - For det var ikke sådan at han bare kunne regne det ud bare sådan.. - Han vidste ikke så meget om det med at læse andres aura eller generelt det at finde ud af hvad for en race folk var. Han overvejede lidt om han skulle fortsætte med at være høflig. "Hvad hedder du... og hvad laver du her..?" kom det mindre nysgerrigt for ham. Der var heller ikke så meget at sige når han ikke kendte hende.
Han så på hende med et lidt afventende blik, imens at han betragtede hende uden at give blikket som folk kaldte for elevator blikket, inden at han rettede blikket hen mod vandet, som om at han fandt det mere interessant selvom det i længden ikke var. Hun var mere interessant og måske ville der ske noget mere. Udover hendes lugt, kunne han også lugte sig frem til at hun var jomfru.. hvilket han også fandt mere tiltrækkende..

Hun fandt det en smule interresant da han begyndte at smile da hun rettede opmærksomheden mod ham. Var det den han havde fisket efter ved bare at stå og stirre på hende? Måske, hvem vidste. Hun kunne ikke læse tanker selvom det kunne være ret dejligt engang imellem. "Sejt, jeg kan kun lugte hvilken race folk er, ikke hvor gamle de er". Hun så op mod hans finger da han prikkede hende i panden. Hun så dog ham i øjnene mens han snakkede for at vise at hun lyttede til det han sagde. "Så du ville også tiltale dig selv som en hvalp?". Hun loagde let hovedet på skrå og så lidt på ham inden han så hen mod vandet igen. Hun rykkede sig længere ud på kanten så hendes tåspidser kunne nå vandet, den kælige følese var helt fantastisk, Hun satte sig så tilbage efter det og så stadig ud på vandet. Hun gjorde det egentlig ikke fordi hun syntes han var uintressant men hun havde bare altid elsket vandet. Hun så kort på ham da han spurgte om hendes navn og hvorfor hun var her. Tjaa, hvorfor var hun egentlig her, det vidste hun ikke. Hun havde bare ikke rigtig andet sted at gå hen, ikke rigtig nogle venner. "Mit navn er Alane....", hun så ham i øjnene mens hun sagde det men så derefter udover vandet. "Tjaa, jeg har ikke rigtig nogle venner så jeg gik mig bare en tur endte derved hernede." Hun så på ham, "Hvad med dig, hvem er du og hvorfor er du her?". Hun rettede denne gang blikket mod himmelen og betragtede nu den.

Han kiggede lidt på hende og kunne ikke lade være med at undslippe et grin, så hun havde ikke forstået det som han havde sagt… morsomt! Så kunne det måske være at hun ikke var en af de kloge af slagsen. ”Jeg ved heller ikke hvor gammel du er…” sagde han med et hævet bryn. ”Jeg sagde at det er min tale måde..! om varulve.. det vil sige jeg kalder alle varulve det, selvom de måske er ældre end mig, selvom jeg ikke troede at der fandtes andre end den varulv der engang overfaldt mig.. jeg er lidt overrasket.. derfor stirrede jeg også en del på dig… da jeg kunne genkende din lugt” – Han håbede på at hun forstod ham denne gang, ellers måtte det bare være sådan da han ikke ville give en længere uddybelse af det. ”Det ved jeg ikke…” sagde han som et svar på hendes spørgsmål om det var at han så sig selv som en hvalp. ”Hm…” mumlede han letter tænkende. ”Mit navn er Heath… jeg ville udforske stedet… ” kom det fra ham imens at han kiggede på ham.
”Er du virkelig en varulv?” spurgte han og fugtede let sine læber, det kunne vel ikke skade at spørge direkte ind til det, da han stadigvæk var lidt usikker og han håbede på at hun ville forvandle sig, han rykkede atter tættere på hende og begyndte lige så stille at snuse til hende..
Hendes duft var dejlig.. så dejlig tiltrækkende at han ikke kunne lade være. ”Jeg tror ikke rigtig på dig..” sagde han, lidt for sjov det han sagde, fordi hendes lugt var et meget pænt bevis på at hun var en af samme slags som ham, samme væsen.. nemlig en varulv.

Hun bed sig i læben og så ned, hvorfor mon han grinte af hende. Hun hadede når folk grinte af hende og hun ikke vidste hvorfor. Det frustrerede hende faktisk virkelig meget ,em efter kort til så hun op på ham og bed sig stadig i læben. Endelig begyndte han at forklare sig, det var også på tide. Det andet frustrerede hende virkleig meget."Ah okay, nu forstår jeg." Hun smilte stille og en let rødmen lagde sig over hendes kinder. Perfekt, nu fremstod hun som en kæmpe tåbe i hans øjne. Hun sukkede stille og så ned af sige selv og så så op på ham igen, "Der er mange andre varulve derude, selv har jeg ikke mødt så mange, dog er jeg ikke blevet overfaldet af en varulv jeg er født som en" Hun smiltet svagt og så ud over vandet. Hele hendes familie var blevet dræbt, bortset fra hendes bror eller det kunne hun egentlig ikke vide. Hun havde ikke set ham siden han forlof hende da hun var 11 år gammel. Hun så op på ham og lagde hovedet på skrå og nikkede så stille. Hun bed sig let i læben igen, det var en vane af hendes og den var svær at vende sig af med. "Hyggeligt at møde dig Heath". Hun blev lidt forbavset over at han rykkede sig tættere på hende og bare begyndte at snuse til hende. Det var så første gang hun havde prøvet det, "Øhh er der noget galt? Lugter jeg ikke godt?". Hun lugtede kort til sig selv men kunne ikke lugte hendes duft på samme måde som han kunne. "Ja jeg er varulv" Hun så ham i øjnene og lænte sig så tæt på ham at deres pander lå mod hinanden. "Hvorfor tror du ikke på mig?". Efter det lænte hun sig tilbage til hvor hun sad før men denne gang forblev hendes opmærksomhed på ham.

Han lyttede efter det som hun sagde og det overraskede ham pænt meget det som hun fortalte med at hun var født som en varulv.. så han måske skulle passe lidt mere på. Han havde ikke regnet med at hun var en oprigtig varulv.. Han bed sig lidt i underlæben, dog uden at bide hul da han havde rykket sig lidt tilbage, "Undskyld..." sagde han bare.. uden at svare på om det var fordi hun lugtede godt... men det var jo grunden til det. "Fordi du er i din menneskelige skikkelse..." kom det fra ham imens at han mærkede hendes pande mod sin, kiggede han ind i hendes øjne. Han sagde ikke mere... men han var tæt på at sige en sætning som var lidt kæphøj at høre på, disse ord lå bare på hans læber, men han sagde det ikke.. han lod være. Han ville ønske at hun ikke lænede sig tilbage.

Han fortrak sin ene mundvige i et skævt smil inden at han kiggede sig lidt omkring for at sikre sig at der ikke var andre til stede end hende og ham selv. De var stadigvæk alene og der gik ikke lang tid før at han forvandlede sig til sin varulve skikkelse mens at hans tøj blev flået i stykker.. hans eneste tøj som han lige havde på sig, men det kunne ikke standse ham i at have det sjovt.. hans lange klør, hale og pels dukkede frem hvor pelsen havde den smukkeste blanding af farver nemlig sort og hvid. Han kiggede på hende med sine lyseblå glittende øjne mens at han logrede med halen. Han var blevet en smule legesyg som den hanhund han var. Han gik tættere på hende og rejste sig lidt op så han stod på to af sine store poter og lagde en forpote på hendes skulder.

Alane så på ham, det mest almindelige er faktisk at du bliver født som varulv, ikke at du bliver forvandlet. Hun havde aldrig i sit liv gjordt nogen fortræd før de slev havde gjordt hende fortræd. Men så havde de også fortjent det. Hun havde ikke noget imod at han gjorde det, hun blev bare overrasket over det fordi ingen andre før havde gjordt det. Ikke engang vampyrene som hun var stødt ind i. "Det er okay, jeg blev bare overrasket, der er aldrig nogen som har gjordt det mod mig før". Hun bed sig let i læben, "Dufter jeg egentlig godt?" Hun lagde hovedet på skrå og så ham i øjnene. Hun så på ham, "Selvfølgelig er jeg det. Jeg befinder mig midt ind i byen. Jeg har ikke tænkt mig at forvandle mig her". Hun sad nu hvor hun havde siddet fra starten af.

Hun smilte let til ham inden hun så ud mod havet igen, et lettere suk forlod hendes mund da hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle sige eller gøre lige nu. Hun bed sig endnu engang i læben, hun så hurtigt mod ham da han begyndte at forvandle sig. Hun så på ham med forundret øjne, hun havde faktisk aldrig set andre varulve i deres from udover hende selv men det talte jo ikke rigtig. Hun så på ham og smilte stort. Han var virkelig flot som han stod der. Hun rakte forsigtig hånden ud og nussede ham stille bag hovedet. Hun så udfordrende på ahm da han lagde potten mod hende, "Vil du lege, er det det du vel?" Hun smilte skævt og så ham i øjnene.

Han havde allerede nået at forvandle så han ikke kunne nå at svare på hendes spørgsmål. Hun duftede godt og det var der ingen tvivl om.. og sådan var det bare.. det at hun også var jomfru gjorde hende mere tiltrækkende. Han kunne ikke lade være med at lugte til hende og det lå vel også til hans natur?

Han bukkede lidt med sit hoved da hun nussede ham om bag hovedet. Han sagde ikke noget, forholdt sig stille imens at han lod sin ene pote blive liggende på hendes skulder. Han kom med nogle små hyl og logrede stadigvæk med halen, et lumsk glimt kunne ses i hans øjne, mens at han stod der på sine bag poter og kiggede på hende. Måske ville hun ikke syntes om det, men han kunne jo ikke vide det før at han gjorde hvad han havde i tankerne. Et suk drog igennem hans næse inden at han overfaldt hende, så hun kom ned at ligge på jorden under ham, hvorefter at han begyndte at slikke hende i hovedet og ventede på hvad hun ville gøre. Han håbede bare ikke på at hun ville rejse sig med det samme, så han måske ville miste balancen og falde bag over.

Hun bed sig i læben, gid han ikke havde nået at forvandle sig, hun ville frygtelig gerne vide det. Hun var så nysgerrig, det var hun altid, det var en del af hendes svaghedder fordi den tit fik hende ud i nogle dumme og farlige situationer. Efterhånden blev hun vant til at han lugtede til hende og det generede hende ikke rigtigt mere.

Hun kunne lade være med at smil, han var simpelthen bare så kær, det var længe siden hun selv havde forvandlet sig men ligenu kunne hun godt overveje det, der var jo ikke nogle til stede. "Du er så kær ja du er!" Hun kunne lade være med at grine lidt efter den sætning. Hun så på ham og nussede ham ned langs ryggen, hun elskede følesen af hans pels mod hendes fingre, den var så blød og dejlig at røre ved. Smilet forblev på hendes læber, hun kunne ikke lade være med at smile, det var et dejligt øjeblik det her. Hun blev revet ud af sine tabker da han væltede hende bagover, hun så forskrækket op på ham indtil han begyndte at slikke hende i ansigtet. Hun kunne ikke lade være med at begynde at grine. Hun lagde armene op foran ansigtet så det var dækket. Nu kunne han ikke slikke hende i ansigtet mere. Hun grinte stadig, hendes latter var dejlig, blød og musikalsk. Hun vred sig under ham og prøvede at komme fri.

Heath kom med en lille brummen lyd da hun prøvede at gemme sit ansigt for ham da han ikke ville have at hun gjorde det.. Men i sidste ende kunne han ikke gøre andet end blot at kigge på hende uden at gøre noget. Han stoppede med at slikke hende i ansigtet.
Han lagde sit hoved en smule på skrå mens at han betragtede hende. Inden at han besluttede sig for at hoppe ned fra hende så hun kunne sætte sig op igen. Et lille smil var fremme på hans læber, mens at han satte sig ned på en fin måde som en stor hanhund, ved hendes side.

Heath håbede på at hun ville forvandle sig så han ikke var den eneste for hvis det skulle ende med at han skulle forvandle sig tilbage så ville det ikke blive et kønt syn hverken for hende eller for ham selv, han ville blive virkelig flov også fordi han ikke kendte hende 100% endnu og det ville han helst ikke komme ud for med at blive pinligt berørt samtidig med at det ville blive akavet.
Han gik tættere på hende derefter og slikkede på hendes fingre da han ikke kunne lade være.. og han ville se hvordan hun reagere på det.

Han gøede let, mens at hans hale logrede, han syntes det var dejligt at høre hende grine, det gjorde bare at han vidste at hun det gjorde hende glad... noget i den dur. Han vidste det ikke, men det var hvad han regnede med i al fald. Han var ikke ligefrem god til at gøre andre i bedre humør, men dette var starten.

//Undskyld jeg ikke har svaret men min computer har været gået i stykker )://


Hun kiggede op på ham med et smile, det meste af hendes ansigt stadig gemt halvt bag hendes arme.
Hun nød virkelig hans selvskab, selvom hun aldrig havde set en varulv i sin rigtige form udover hendes egen.
Langsomt satte Alane sig op igen og så på ham, hun størg ham blidt over hovedet og kløede ham så bag øret. Smilet kunne simpelthen ikke fjernes fra hendes læber, dog var hun stoppet med at grine. Hun strøg en lok hår om bag øret og så ham i øjnene.

Hun kunne godt mærke på ham at han gerne ville have hun forvandlede sig men hun var ikke helt sikker på det var det hun havde lyst til. Let bed hun sig i læben mens hun tænkte over det. Da Heath begyndte at slikke hendes fingre kom hun tilbage til verden. Hun lænte sig hen og kyssede ham i panden inden hun forvanlede sig.

Alane var kulsort men hendes øjne var nu stadig de sammen.
Hendes form var stadig lidt hvalpet i det da hun ikke var voksen endnu.
Langsomt satte hun sig bare foran ham og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Måske burde de komme væk fra havnen før de blev set. Det var nu ikke helt naturligt at der befandte dig ulve i Werclare.

Heath var heller ikke lige frem en fuldvoksen endnu, når han var i sin varulve skikkelse,
men det kunne ses på ham at han alligevel var lidt stor, specielt når han stillede sig op på sine bag ben,
så var han næsten på højde med et menneske, hvis ikke højere.

Han kiggede mere glad på hende, da hun endelig forvandlede sig, efter at hun havde plantet et kys på hans pande..
*Hvad med en svømme tur?*.. en tanke der gik videre gennem Alanes tankegang, en evne som Heath havde at snakke via folks tanker, når han var den hanhund som han nu var. Han gik en anelse tæt på hende og bukkede sit hoved ned som en gentleman, inden at han lagde sit hoved hen mod hendes pels, hvor han prøvede på at give hende en krammer, som mennesker også af og til gjorde.

Han var faktisk meget frisk på en svømmetur og de var jo ved havnen, på den måde ville de ikke blive opdaget lige med det samme.
Han lukkede sine øjne lidt mens at han ventede på et svar for at høre om hvad hun ville.
Det kunne også være at hun ville et helt andet sted hen, det måtte hun afgøre..

Alane var en del mindre end Heath da han nu var ældre end hende og større end hende i sin menneske form.
Der var ingen andre som havde set hende i formen ud, borset fra Heath. Hun var ikke stolt af at være varulv men hun skammede sig heller ikke lige frem over det. Hun kunne jeg ikke gør for den hun var og sådan var det og hun var jo glad nok for den hun var.

Hun lagde let hovedet på skrå mens hun sad og betragtede ham, han var en flot ulv og Alane følte sig meget fascineret af ham.
Et lille chok løb gennem hende da hun ikke havde forventet at høre ham tale, hun lagde endnu engang hovedet på skrå og så på ham.
Hun anede ikke om hun bare kunne svare tilbage med sine tanker men hun prøvede nu alligevel, *Det kan vi godt, men jeg hopper altså ikke i havnen så vil jeg hellere ud i skoven til en af søerne derude*. Antegnelsen af et smil kunne ses på hende men hun kunne nu ikke rigtigt smile eftersom hun var ulv. Forsigtgt lagde hun sit hovede mod Heaths pels og snuste forsigtigt til ham, hun blev helt klart tiltrukket af hans duft, ingen tvivl om det men hun kendte ham jo ikke rigtigt.

Heath gøede en anelse, ikke fordi der var noget galt, men mere fordi han var i godt humør lige nu, det lød måske også mere som et hyl,
han bed hende blidt i det ene øre, inden at han trådte nogle skridt tilbage,
*Kom* han smilede mens at han lige pludselig små løb en smule omkring hende, før at han begyndte at træde væk fra havnen. Han gik med til det som Alane ville, og skoven var vel ikke så langt væk igen til at de også vil finde en sø.

Det positive var at de kunne løbe hele vejen, så vejen ikke ville føles så lang igen.
Han kiggede afventende samtidig blidt på hende. *Kommer du?* Heath ville ikke lyde alt for utålmodig, men de skulle også tænke på at de var lidt i farezonen til at blive opdaget.
Han logrede med halen imens at han ventede på hende

Hun puffede blidt til ham med snuden for at fortælle ham at han skulle være forsigtig med han ikke tiltrak sig opmærksomhed.
En legesyg knurren kom fra hende da han bed hende i øret og hun snappede for sjov ud efter ham men missede med vilje.
Hendes grønne øjne fulgte ham mens han lød rundt om hende og hun blev en smule rundtosset men ikke meget.
Alane glæede sig til at komme ud i skoven, hun elskede at være der fordi hun følte sig så rolig og balanceret derude.

Langsomt gik hun over til ham og satte sig ved siden af ham mens hun så på ham.
Hun nikkede og hendes hale logrede, hun var virkelig glad og følte sig godt tilpas omkring Heath.
Et drilsk smil lå over hende og hun puffede hårdt nok til ham så han væltede og gøede så glad til ham før hun satte i løb mod skoven.
Hun havde altid været meget drille syg og håbede virkelig at Heath kunne tage det så hun ikke havde dummet sig virkelig meget.

Han lod sig falde ned jorden så han lå på ryggen, han så lidt efter hende og gøede lidt, inden at han rejste sig op igen på alle fire poter og begyndte at løbe efter hende. Han logrede glad med halen, det kunne ses på ham at han morede sig. Der gik ikke lang tid før at han kom op ved siden af hende, da han var ret hurtig, når han allerede først havde sat sig i løb.
Han var en stærk hanhund i forhold til andre. Fordi han var i level E.
Det kunne også tydeligt ses på ham at han var stærk, angående på hans muskler,
når han bevægede sig. Enkelt gang løb han rundt om hende i cirkel igen for drille hende,
inden at han lagde fokussen mod skoven.
*Kan du ikke løbe hurtigere end det der.. min kære ven?*
hvis han var i sin menneske skikkelse, ville han grine,
dog vidste han ikke hvordan Alane ville tage på hans noget dårlige joke.
Humor var ikke lige frem hans stærke side, nogen sagde at han havde sort humor.

Et hyl lød fra hende mens hun drejede ind på en grussti som førte dem mod skoven.
Hun logrede glad med halen mens hun løb, hun nød virkelig Heaths selvskab, det var dejligt at være i selvskab med en af sine egne, det gjorde hende bare mere tryg af en eller anden underlig årsag. Men hun ville ikke brokke sig.
Alane sagtede farten lidt da han begyndte at læbe i cirkeler om hende og knurrede drillende af ham.
Hun elskede den måde de kunne drille hinanden på, de vidste begge at det kun var for sjov og at de bare legede.
*Din kære ven?, men du kan tro jeg kan løbe hurtigere end det her*
Hurtigt satte hun farten op og var hurtigt længere foran ham, hun var utroligt hurtigt, og det var hun kun fordi hun havde løbet så meget igennem hendes liv. Hun var sikkert ikke lige så hurtig som Heath men sikkert meget tæt på derhen ad.

Heath så efter hende, mens at han selv med vilje satte farten ned sådan at han næsten stoppede helt med at løbe, han logrede stadigvæk med halen og ventede lidt end til det rigtige tidspunkt og han begyndte at løbe hurtigt igen, satte tempoet yderligere op,
så han kom helt hen til hende,
*Ja, det kan du, kunne jeg se*
hans ører strittede glad, de lå ikke ned, overhovedet.
Hvis det kunne ses på ham, smilede han skjult,
samtidig kækt, da han havde fundet på en plan. Han ville overfalde hende i en ret hurtig fart,
så de begge to ville miste balancen.
Han holdt sig lidt bag ved hende,
mens at han fortsatte med at løbe, og efter et stykke tid overfaldt han,
hende i et spring hvor han sprang efter at have haft for benene på jorden.
Så det endte med at de trillede rundt, end til at hun lå nederst med ham over sig.
*Undskyld at jeg stoppede løbeturen*
det var nu ikke fordi han havde så meget dårlig samvittighed igen,
det var noget andet hvis de stadigvæk var langt væk fra skoven,
men de var kun få km væk fra til at de sagtens kunne se få øje på skoven.
Han kiggede glad og afventende på hende, mens at han havde stillet sine for poter på hendes bryst.

Alane smilte skævt og så sige over skulderen, han indhentede hende hurtigt men nu var han jo også meget større end hende.
Hun rystede på hovedet og fnød lidt før hun drillende snappede ud efter ham og satte så farten lidt mere op.
Vinden susede igennem hendes pels og det var virkelig en følese hun havde savnet.
Endnu engang kiggede hun sig over skulderen da han sakkede bagud.
Måske var han bare blevet træt eller lå der noget andet bag, hun var klar men vidste ikke hvad der skulle ske.
Hun kunne mærke der skulle ske et eller andet men var ikke klar på at blive væltet omkuld da han sprang på hende.
En knurren kunne høres fra hende mens hun lå under ham og hun snappede drillende ud efter ham.
Hendes grønne øjne lyste let i solens stråler som ramte dem mens de lå der.
Hun prøvede at rulle rundt så hun lå øverst men han var klart større og stærkere end ham så der skete ikke rigtigt noget.