Havne mødet - Danni

Dato : 22 juli
Årstid : Sommer
Dag : Irl
Vejr : Det er en lun sommer aften ved havnen
Sted : Havnen
Tid : 21:32
Omgivelser : Menneske tomt


Matt sad med bennene ud over havnekanten, og spillede på sin fløjte. Han havde taget sin sort-grønne jakke af og sad i bar overkrop (som på profil billede), og rokkede svagt fra side til side mens han spillede en ældgammel sang, med længtst forglemte vers til. Det var en trist melodi, men meget smuk. En vind kom ind ude fra haver af og leget med Matt's sorte pjuskede hår. Matt savnede Kimberley. Det var derfor han sad her, i håb om at hun muligvis ville komme tilbage her, og de kunne få det samme som de havde haft den nat.

Påklædning: http://i88.mindmix.ru/63/12/131263/73/2122273/ea8a3e8d810c.jpeg

Danni kom gående ned mod havnen og viste endelig ikke hvad han lavede der, han's forældre havde forbudt ham i at tage der hen. og som alle andre unge folk som ikke lytte på sine forældre, så havde han taget der hen og havde klaret sig meget godt uden at blive spist på nogen måde. han så ned på alle de både som lå haven og hørte den flotte melodi, som fik hans blik til at gå over på en fyr. hans kinder blev helt røde i det da han så at han ikke havde nogen trøje på, han viste ikke om han skulle holde sig væk fra ham eller ikke. dog havde drengen fået hans opmærksomhed, og derfor kunne han ikke holde sig væk og gik hen og satte sig ned ved siden af ham. han så stille på ham med et kærligt smil på læben "du er god til at spille" sagde han med en kærlig pige stemme

Matt nåede den sidste tone i sin melodi, og vendte sig mod den fremmede. Han så 'pigen' i øjnene blev helt rød i kinderne, så ned og sagde "Ma-..Mange tak. Det er en meget gammel sang.". Han kastede et stjåldent blik på personen ved siden af sig. og ned igen. Hvad var der dog med ham. Han havde aldrig oplevet at være så genert for at kigge en person i øjnene.

Danni så på ham og smilte bare videre i sit kærlige smil "okay den er virkelig god" sagde han og fulgte bare hans blik og kunne ikke forstå hvad der mon var, han havde ikke regnet ud at det var fordi han havde det svært med at se Danni i øjnene "jeg hedder Danni" sagde han sødt og tænkte lidt over om han skulle spørge om det, selv om det bare røg ud af hans mund "vil du spille videre?" sagde han hurtigt og lag hurtigt og kort en hånd på sin mund

Matt smilte mens han så ned i vandet "Jo, selvfølgelig vil jeg det.Mit navn er Matt forresten" sagde Matt inden han endnu engang satte fløjten for munden og spillede den triste melodi. En fugl fløj ned fra et nærtliggende tag og satte sig mellem dem. det var Briak Matt's lille falke unge. Den så med storre øjne på Danni.

Danni smilte og træk sine ben hen til sig, han rykkede på sig så han sad med sin front mod ham. han lag sine arme omkring sine ben og sin kage ned mod sine knæ "hej Matt" hviskede han og ville jo ikke ødelægge melodi'en, han lukkede langsomt sine øjne i og lyttede til den med et smil på læben. og var lige sådan en melodi som var helt fantastisk i hans øre, og som han kunne falde i søvn til

Matt's øjne sneg sig op og ned af Dannis krop. Nej! Han slog den tanke ud af hovedet. pludselig kunne han mærke det. hans krop blev varmere, meget hurtigt og hen begyndte at ryste.

Danni åbnede langsomt sine øjne og så over på ham med et smil på læben, han kunne godt se at der var nået galt. dog viste han ikke om han skulle sige nået til det, han løftede bare stille sin hånd og lag den på hans arm "er der nået galt?" spurgte han stille om og blev bare ved med at smile til ham, han kunne ikke gøre andet og viste ikke hvad han skulle gøre. han var ikke ligefrem typen som kunne trøste nogen eller nået, han gik det bare selv dårligt når folk var kede af det. dog viste han jo ikke om Matt var ked af det, og håbede det endelig et sted heller ikke

Matt stoppede med at spille "Det er ingen ting" sagde han, Men hans blik var meget fjernt, og han begyndte at ryste mere. Hans muskler spændes. der var en måde at stoppe sig selv i sin forvandling. Matt så ned mod vandet. Mon ikke vandet ville gi ham et stort nok chok ?... Matt tog en dyp indånding og gled ned i vandet.

Danni så lidt mærkeligt på ham og kunne se at der var et eller andet, han tog bare sin hånd til sig igen og nikkede "når okay" sagde han stille med en lidt trist stemme, selv om han ikke var typen der var trist eller ked af det på nogen måde. han lag sin arm omkring sine ben igen, og hævede sit ene øjebryn da han gled ned i vandet "er du skør ?" spurgte han om og kunne ikke helt forstå hvad han lavede

Matt kom hurtigt op igen,han mærkede sine muskler slappe af og han stoppede med at ryste. Dette kunne nok soppe hans forvandling i lidt tid. Matt så over på Danni smilede og lagde sit hovede på skrå," Jeg fik lyst til at se hvor koldt det var" sagde han, og begyndte at grine.

Danni så underligt ned på ham og kunne ikke se hvorfor han skulle det "når okay Matt du er underlig" sagde han med en kærlig tone og så lidt på fuglen, inden han vende sit blik ned mod ham ingen og rakte sin hånd ned til ham "skal du havde hjælp med at komme op?" spurgte han om og kunne ikke se hvorfor han skulle være der nede, selv var han ikke den som badet da han ikke havde lyst til at folk så hans krop ordenligt udover når han var i seng med dem. han havde jo været som han var siden han var helt lille, omkring de 5-6 år så viste han hvad han ville. og derfor havde han heller aldrig lært sig at svømme

Matt tog Dannis hånd og kravlede op på land. hvor han satte sig ved siden af Danni. "Ja det er jeg vel" Sagde Matt med et skævt smil. "underlig altså". Han så nu helt roligt på Danni. "smuk" mumlede han frem for sigselv og så flov ned igen.

Danni hjalp ham så godt han kunne op, selv om han ikke ligefrem var den med muskler. han havde ligefrem ingen på sig udover dem han skulle bruge for at kunne bevæge sig, han mærkede kulden fra vandet mod sin hånd. og gned den mod sit ben for at få varmen i den "ja det er du åbenbart" sagde han lidt drillende i det, og kunne høre hans mumlen og rødmede lidt af det. han bøjede sig lidt hen mod ham og blottede sine hvide tænder i et smil "hvad er smuk?" spurgte han stille om og så sig lidt omkring

Matt sendte Danni et forsjov-dræberblik og så så ud i horisonten. "nah det er ligemeget" sagde han så og smilede. Danni var anderledes, og Matt følte sig faktisk tryk i nærheden af 'hende'. Men der var stadig noget ved hende der gjorde Matt forvirret. der var noget ved hendes duft. den var ikke helt normal. Matt slog tanken fra sig .

Danni så bare på ham og smilte imens og rystede på hovedet, han satte sig op på knæ og lag sine hænder i sit skød "nej det er ikke.." sagde han og hadet at ikke få ting at vide, da han var ret så nysgerrig og det var nok ikke så smart altid "fortæl" sagde han og smilte kærligt til ham mens han fjerne nået af sit pandehår

"ha jeg ikke tænkt mig" Sagde Matt, og rakte tunge. han trak benene op under sig og lagde armene omkring dem. Lugten. Hun var en engel, men. Det var ikke helt det sammen som da han mødte Jara.

Danni hævede sit ene øjebryn af ham, og tænkte ikke så meget over at duften fra ham ikke var helt den samme som fra en rigtig hun engel. det var han også lidt ligeglad med, da det jo ikke var fordi han prøvede på at snyde folk i hvad han var. han følte sig bare mere som en pige og det ville han altid gøre, han var jo bare sig selv og folk måtte bare tage ham som han var. han prikkede ham let på næsen med et finger "fortæl" sagde han som et lille barn og skød underlæben frem

"Dig" sagde han efter lidt tid. Nu vidste han hvad det var, men det gjorde ham ikke noget. Han syntes Danni var smuk om så han var en dreng eller ej. Matt så igen på Danni. og smilte. Men Danni er sikkert sammen med nogen, og hvorfor skulle han ikke også det. Men Matt spurgte alligevel "såå... ehm... har du en kæreste?"

Danni fik en lyserød farve på sine kinder over det og nikkede kort "tak" kom der ud som en lille mus der snakkede, det var ikke tit han blev kald smuk og slet ikke fra en som ikke havde drukket. det næste spørgsmål skar lidt i hans hjerte, da han virkelig hadet at lyve. dog viste han også at lyve var den eneste mulighed, for at han kunne komme i bukserne på nogen fyre. han vende langsomt sit blik og begynde at pille lidt med det armbånd fra sin kæreste "nej" kom der bare ud af hans mund og han vende langsomt sit blik mod ham igen

Matt smilte "Mystisk, det ville jeg da ellers havde troet. Hvem ville dog ikke komme sammen med en cute fyr som dig?" Han lagde igen sit hovede på skrå. Tanker om Kim, og Larentia strøg flygtigt gennem hans hovede. Han slog dem væk. Han ville ha denne fyr.

Danni smilte lidt selv om det forsvandt så hurtigt som det havde kommet, da han hørte hvad han sagde og han rejste sig langsomt op "jeg må heller gå" sagde han og var sikker på at Matt nok aldrig ville snakke med ham, da han havde fundet ud af at han var nået andet end en pige. han vende sig hurtigt om og begynde at gå, for at komme væk fra det pinlige. eller han synes ikke det var så pinligt, da det jo var et par stykker fyre som viste at han var en fyr. dog flygtede han måske lidt fra det at blive kald nået han ikke følte sig som... en fyr

Matt stod pludselig foran Danni. "Hvorfor går du?" spurgte han. Han stod med hovede på skrå og så på Danni. Han ville ikke følge ham, hvis han ikke gad at snakke med Matt længere, Men han ville vide om han havde sagt noget forkert.

Danni stoppede hurtigt op for ikke at gå ind i ham, dog nået han ikke at stoppe hans hoved som røg ind i mellem hans brystkasse og mave. han så stille op på ham, og kunne først der se hvor høj han endelig var og blev lidt chokket over hans højde. det tog lidt tid før han kom til sig selv igen "jeg kan ikke lide at blive kald fyr" sagde han stille og vende sit blik ned mod jorden og blev bare stående, og kunne virkelig ikke lide at blive kald en fyr. da det jo ikke var det han følte sig som, selv om han havde nået andet mellem benene så kunne han bedre lide at blive kald en pige

"Undskyld" sagde Matt. "Det var ikke for at støde dig på nogen måde", Matt mente det virkelig. Han kunne godt li at snakke med Danni og han følte han havde ødelagt det nu. Han så ned på Danni, han så endnu sødere ud lige nu.