havne tur (oktober-privat)

S-Havnen
T-17.00
O-hvad der er på havnen
P-sort jakke lyse blå cowboy bukser og en t-shirt under jakken
V-lidt koldt.


Laroy havde være ude og gå sig en tur lidt for sig selv gennem lidt forskellige steder og nu var han så endt på havnen, et sted han ikke sådan rigtigt havde være så meget siden han var kommet til byen men det var jo også fint nok da der ikke var så mange ting og lave på en Havn eller var det.
Han gik stille og roligt hen af havnen og fandt sig en bænk hvor han satte sig ned og kiggede runde også udover havet der var lige foran ham og sådan noget.
*hvad skal jeg lave lige nu og her*tænkte han for sig selv og havde ikke noget at lave andet end at sidde der og kiggede ud over dette her vand og sådan noget.

October var rastløs... Det var flere måneder siden hendes sidste løbetur... Siden hendes sidste jagt. Hun havde levet af ganske almindelig menneskeføde de sidste tre månder. Hvilket bestemt ikke var noget hun brød sig om. hun havde for vane at leve af mennesker, og andre uheldige væsner der tilfældigvis krydsede hendes vej på en af hendes jagter. Den eneste grund til at hun i øjeblikket misfornøjet gumlede på den sidste mundfuld af et stykke pizza, i stedet for at flå kødet af knoglerne på en hjælpeløs stakkel, var den bule på hendes mave, som hun ikke længere kunne skjule. Hun fnøs gnavent og tørrede pizzafedt af læberne med håndryggen. Af og til hadede hun det lille væsen der voksede inde i hende som pesten. Men det meste af tiden elskede hun det højere end noget andet. Det var hendes barn. Hendes alene. Og det var der ingen der skulle forsøge at tage fra hende.
Lugten af en dæmon rev hende ud af sine tanker, og gjorde hende opmærksom på omgivelserne igen. Hun kneb let øjnene sammen, og så mistroisk rundt, før hun fik øje på den unge mand der sad alene på en bænk. Hvorfor i al verden mon han dog gjorde det?

Han sad der og havde bare siddet der i et stykke tid og lavede ikke noget som helst lige nu og her da der slet ikke var noget som helst og lave, han opfangede at der kom nogen mod denne her retning han sad på bænken.
Han kiggede hen mod personen med et stille og roligt smil på sine læber da han ville vise han ikke var fjendelig mod hende eller noget som helst for det ville hun jo nok tror når han var dæmon og sådan noget.
*hun må vel tro jeg er ond siden hun ikke er kommet tættere på men det er jeg ikke langt fra*tænkte han roligt og havde det dårligt med at folk troede at han var ond når han ikke var det.

Det var ikke så meget fordi at October var bange for at dæmonen skulle være ond... Det var mere fordi at hun ønskede sig at hun kunne gøre ham fortræd. Selvom hun normalt foretrak de mere fredelige racer som engle, elvere og mennesker, så ville hun bestemt ikke have noget imod at sætte tænderne i en dæmon i øjeblikket. Faktisk ville hun endda tage til takke med en vampyr, når det kom til stykket. Hun sukkede svagt. Normalt spiste hun ikke vampyr, eller dæmon for den sags skyld, med mindre hun var meget sulten. De smagte ganske enkelt ikke lige så godt som de andre racer.
October tog en dyb indånding og besluttede at tage kontakt til den fremmede. Hun kunne ligesom ikke rigtigt bare stå sådan og glo på den måde.
Hun stoppede op et kort stykke fra bænken. "Tør man spørge hvorfor du sidder på en bænk helt alene, på en øde havn en kold vinteraften?" spurgte hun, med et svagt glimt i øjet. Egentlig var det et af Octobers sjældne forsøg på at være om ikke venlig, så bare mindre fjendtlig end ellers.

Han sad der og kiggede på vandet og slappede bare af "mig jeg sidder bare her fordi jeg ikke gad og være der hjemme og kigge tv og sådan noget hvad med dig hvad laver du her ude ved denne her tid om dagen"sagde han stille og roligt og så på hende da hun virkede sådan lidt venlig i det men dog ikke så meget.
han kiggede så igen på vandet og slappede bare af mens han ikke lige viste hvad hans sådan skulle sige lige nu og her da der viste ikke var mere og sige i den sag og alt det hullomhaj. Det var nu godt med lidt selvskab når man var alene på havnen og alt sådan noget det kunne jo godt blive lidt kedeligt i længden.

October nikkede let til hans svar. Jamen det virkede da også utroligt produktivt? "Jeg er meget rastløs for tiden, så jeg har valgt at gå en tur, for at falde lidt til ro." svarede hun ærligt, og lod let en hånd hvile på den bulende mave. det var jo sandt nok. October blev utroligt rastløs når ikke hun fik lov til at løbe en tur i skoven med jævne mellemrum. Og det aboslutte fravær af mennneskekød gjorde ikke situationen nemmere. Efter et lille stykke tid valgte October at sætte sig på bænken. Hun var efterhånden overbevist om at dæmonen var fredelig, selvom hun nu stadig ville være på vagt. - Hun virkede jo også fredelig, lige indtil hun valgte at gøre en ende på sit offers liv? sådan var det i hvert fald af og til. Hun kløede sig let på den blege kind, og fulgte dæmonens blik, for at se om der var noget videre spændende han kiggede efter.

Han kiggede på vandet og hørte godt hvad det var hun sagde om at hun var restløs eller sådan noget i den still "når for pokker det var da ikke så godt"sagde han roligt og sad der mens han tænkte over hvad han sådan kunne sige til hende lige nu og her.
Han så på hende "men har du lyst til at lave noget sammen med mig så vi ikke bare sidder her og kigger på det vand"spurgte han roligt og viste jo ikke hvad hun sådan havde lyst til men hun virkede fredelig overfor ham lige nu.