En svømmetur, en ny dag og et nyt møde?

Havnen var et sted hvor den store hanhund før havde betrådt sig med sine poter, dog var det kun anden gang han så havnen med sine egne øjne. Han var stadigvæk ny på stedet og kendte ikke særlig mange. Sådan var det vel med at være ny ankommende? Et lille hyl der ikke lyd nær så irriterende kom fra ham, mens at han logrede lige så stille med halen. Godt nok havde han ikke noget tøj med sig, så hvis han ville gå tilbage til sin menneskelige skikkelse... ville man ikke få et kønt syn. Han håbede dog på at han kunne få eller snuppe noget tøj et eller andet sted, når det kom så langt.. den unge mand var en fattig lus, varulven som folk kunne komme i tvivl om det blot var en stor hund eller ej hed Heath. Det var ikke fordi han var i det bedste humør... hvem var også det når man ikke havde noget hjem eller tøj.. mens at det føltes som om at man var alene i denne verden? Han bevægede sig længere ned til havnens kant og stillede sig så tæt på sådan at han kunne kigge ned i vandet og få øje på sit eget spejlbillede.. Han overvejede mens at han stod der.. og så på de svage bølger i vandet om han skulle tage en svømmetur, han kiggede derefter ud over havet og fik øje på en lille ø der lå et stykke væk, han hylede atter og kiggede sig lidt tilbage over skulderen for at se om der var nogen som kiggede på ham? Han bukkede lidt ned med hovedet og trak vejret tungt, han var en stor hanhund, større end de hunner til tæver der fandtes. Når han stod på sin bag poter, var han næsten lige så høj som et normalt menneske.
Heath besluttede sig for at hoppe i vandet og begyndte lige så stille at svømme over mod øen, måske var det ikke det klogeste han havde fundet på, men så ville han også træne sig samtidig. Det kunne også være at han ville få selskab med tiden, men det ville tiden jo vise.. han bevægede sig med sine poter og svømmede frem af så godt han kunne, mens at han mærkede hvor våd hans pels blev, som havde to forskellige farver, nemlig sort og blond, som hans hår også havde, når han gik tilbage til sin menneskelige skikkelse..

Ozzie bandt den lange snor omkring træet ved breden, breden her var ret sanede, mon det var en strand? Han ville ønske han kunne vide det, og finde ud af hvor stort her endelig var, og hvor han præcis var henne, men han anede ingen ting. Han slog knude på snoren og trak den lille ro båd en smule længere op på stranden, her var ikke speceilt godt vejr, men her var ret hyggeligt alligvel, og når man havde regnjakke på som Ozzie så blev det ikke meget beder. Han lod årene ligge i båden og famlede frem for sig mdo træet igen og begyndte at bevæge sig lidt omkring, brugte sine instinkter. Han havde en stor stor regnjakke på, sorte slidte jeans, en masse armbånd og halskæder noget han altid havde på han gik ingen steder unden sit tingel tangel, ud over det havde han sorte convers sko på, truket hætten langt op over hovedet og ned i panden, og så havde han et bar sorte små runde retro solbriller for øjnene, med sort glad hvilket man ikke kunne se igennem udefra. Selv om det helle ikke var meningen han skulle kunne se igennem det, fordi Ozzie netop var blind. Han havde fundet den lille robåd inde på havnene, og havde virkelig meget brug for at komme væk fra beton helved, selv om havnene sikkert var et smukt sted.. en solskins dag.. men det var så uhyggeligt, og forladt, en aften som denne, hvor det småregnede, og han brød sig ikek om at være der i beton land, han var meget.. mere.. levende i naturen, og et stort hav.. hvad var beder. Han havde ingren frygt for at komme for langt ud eller blive hivet ned i det blæsvejr der nu var, han gav sin lidenskab til naturen, moderjord, han vidste hun ville ham det bedste. Hans ro tur var endt da han stødte på stranden her, og han havde regnet med han var ramlet på en lille ø, hvilket også var.. okay, for han kunne fornemme planteren omkring sig, og dyren han tiltræk. Han havde det godt et sted som dette og begyndte langstom at sno sig rundt mellem træeren, han ville finde ud af hvor stor den her ø endelig var, og om der var andre end ham, hvilket han endelig tvilede på.

Der var en ulempe ved at være en varulv og det var man ville være nøgen når man skiftede tilbage til ens menneskelige skikkelse. Ellers var der nogle god bider ved at være en stor hund, som Heath. Måske kunne han finde noget tøj på øen.. hvilket ville være umuligt. Heath fik øje på en ro båd der var blevet hevet ind og han havde tilmed set et lille glimt af skikkelsen der sikkert ejede ro båden.
Efter at der var gået lidt tid, som han svømmede til i vandstrømmen kom han endelig op på land hvor han rystede sig med sin pels for at få det værste vand af sig. Han logrede med halen og lugtede nu sikkert, en lugt som ikke alle havde lyst til at nærme sig. Han hylede inden at gik lidt rundt i sandet, det bløde sand som han kunne mærke imellem sine poter. Heath vidste allerede hvad han ville.. han havde set den fremmed skikkelse og havde tænkt sig at prøve og overfalde dette.. for at se om han kunne få noget tøj.. på den måde med at komme i kontakt med nogen. Han begyndte at gå ind mellem træerne, længere ind på øen.. for også at udforske stedet. Så han heller ikke tænkte på den fremmede alt for meget.. selvom det var lidt vigtigt for ham.. Udover at det var hans egen skyld at han ikke var kommet i sin menneskelige skikkelse, men ellers så kunne han ikke nyde den lange svømmetur.

Ozzie gik forsigtig ind mellem træerne, og lod sine finger glide langsomt ned over barken hver gang han mødte et nyt træ, han skulle føle, om træet stadig ånede, præcis som han selv, om det stadig havde et liv. Der var ikke noget han fordragede mere end en død planten, og da selt ikke når det havde været hans ansvar, han sukkede stille, det var det han hadet aller mest.. virkelig, derfor fik han også en dyb deprasion hver eneste vinter.. døde planter over alt, dog vidste han at de ville leve op igentil foråret og det holdte håbet i ham igang. Han smilte lidt for sig selv og satte sig på hug så han kunne lade sine finger løbe gennem det våde græs, han mødte en planten, det var en blomst, han kunne mærke den, han havde sådan en lyst til at plukke den og tage den med hjem og planten den igen, men det var en skam.. den kunne dø undervejs, og han ville da i hvert fald ikek have flere mord på blomster, på sin samvtittighed. Han vendte forskærkket hovedet da han hørte noget.. nogen.. hyle? Han krympede sig sammen og trak sig selv op ved hjælp af en gren, han mumlede et lavt tak og krympede sig ind mod træet.. hvad.. fanden.. var.. det? Han begyndte at bevæge sig i en cirker væk fra hans ro båd, det var der fra det var kommet.. åh gud, han var ikke alene mere.. og og.. det, eller den.. vidste han var der.. og han kunne ikke komme væk.. og han kunne ikke svømme helt tilbage til havnene.. han vidste ikke engang i hvilken retning den lå, kun han skulle den vej som rå båden havde taget ham her over, den ville også bringe ham tilbage.. åh nej. Han begyndte derledes at kravle op i det træ der havde hjulpet ham på benen igen, det var et højt og gammel træ og han blev ved med at kravle til grenen blev tynde.. så stoppede han, han ville ikek brække nogens grenen. Han lænte sig ind mod stammen, og følte sig endelig i sikkerhed..

Heath kunne ikke forstå hvorfor at den fremmede blev så forskrækket? På en sin vis morede det ham også alligevel ikke. Men det var måske også klart at personen reagere som han/hun gjorde.. Heath vidste ikke om det var en pige eller en dreng endnu, så tæt på var han end ikke kommet. Han hylede igen, hvor hylet lød mere trist end før mens at han fortsatte med at gå i den retning hvor han mente at den fremmede gik. Hvad skulle han stille op? Det kunne også ses på ham at der dukkede et lidt trist ansigtsudtryk frem.. mens at han gik på hans poter og han tænkte over om han mon alligevel bare skulle gå tilbage til sin menneskelige skikkelse?
Men så ville han jo være nøgen.. og han vidste ikke rigtig hvad han syntes om den idé også lige over for en fremmede som måske ville blive mere skræmt, godt gået Heath! Han blev mere og mere irriteret på sig selv når han tænkte over hvad han skulle gøre.. for lige meget hvad kunne det nok kun blive værre. Dammit! Han gik hen til et træ hvor den fremmed muligvis sad og han satte sig ned, på en pæn måde som alle andre hunde og ulve sad.
Der gik ikke ret lang tid før at han forvandlede sig om til et menneske, et almindeligt menneske.. eller han kom til at ligne et i al fald.. Hans nøgne krop kom til syne og han satte sig op af træ stammen inden at han krympede sig helt sammen mens at han lagde sine arme rundt om benene for at skjule det meste.
Et lydløst suk undslap fra hans læber, måske skulle han bare blive og overnatte på øen i stedet for at lede efter et hjem? Der var jo blødt sand.. god natur... flere dyr og .. der var vand som han kunne smage fra havet?

Ozzie sad bare roligt på den okay tykke gren og lænte sig ind mod stammen med begge armen omkring den, han ville helst ikek risikere at falde ned, han ville nok ikke dø, men det ville nok gøre meget ondt alligvel, han håbede bar hvem, eller hvad det end var der hylede sådan, ville holde sig væk fra ham, det var ikke et dyr han sådan lige.. det lød nærmer som en ulv, eller en hund af en art.. han regnede ikke med at der levede ulve på øen, og hunde? Nej heller ikke.. men hvis det var en hund, så var den nok ret stor, Ozzie var go' til dyr selvfølelige, han var en elver, og han havde levet blandt skov og planter og dens vilde dyr hele sin barndom, ingen bjørnene ville gøre ham undt, men.. han kunen fornemme at den her ulv.. hund.. ikke var hans ven, eller den var bare.. anderledes, han kunne mærke det. Normalt var det eneste han frygtede, eller flygtede fra vampyere.. simpelt.. og enkelt, en med et godt øje ville hurtigt vide hvorfor, ved et enkelt blik på hans krop, hans hals, hans skuldre, hans kraveben, hans ryg, hans arme, hans handled, hans mave.. ja der var snart ikke et sted hvor det fyrgteligte væsner havde sat deres mærke på hans tynde hud. Han hørte nu noget igen, det var hylet, men det var tætter på og den hunde agtige ting.. kom hen mod ham, han kunne mærke det i jorden, ååhh gud. Han holdte vejret det nogen faldt om ved stammen af træet og han lænte sig ud over og så ned han åbnede øjnene og kiggede facinerende på den sorte skygge ned under sig. Han så intet andet en sorte skikkelse over det hele, han havde intet rigtigt syn, han smilte.. det var et dyr af en art, det fortalte skikkelsen ham. Men.. den ændrede sig.. den blev mindre.. den fyldte mindre og han udstødte et lavt gisp, han havde holdt vejret for længe og trak nu vejret ind i små ikke helt lydløse gisp.. hvad fande.. i helved.. var.. det.. der under ham..

Heath kiggede en smule op mod træets blade hvor han kunne få øje på en skikkelse, den fremmed som han nok havde fulgt efter fra før... "Jeg er ikke så farlig..." sagde han og lagde sit hoved en smule på skrå, han vidste ikke ellers hvad han skulle sige... selvom hans væsen til varulv jo var ret skræmmende og farlig.. så det var forståeligt når nogen prøvede at undgå ham.

Han prøvede at smile lidt i håb om at personen der sad oppe i træet ville klatrer ned til ham... også dog... en lille rødmen dukkede frem på hans kinder, hvad fanden skulle han gøre når han var nøgen?! Han var ikke lige frem en der bare viste sin krop frem til alle og en hver.. et suk undslap atter hans læber, inden at han kiggede ned af sig selv igen og krympede sig endnu mere sammen så han heller ikke fyldte nær så meget på jorden. "Jeg vil ikke gøre dig noget.." sagde han så højt, med en lidt rolig tone i stemmen mens at han stadigvæk sagde det lidt tøvende..
Han rystede lidt, da hans krop også så småt begyndte at blive våd fra regnen, hans hår var allerede så vådt at det begyndte at klistrer sig til hans ansigt, et svagt nys kom fra ham mens at han prøvede på at varme sig selv med sin krops varme. Der var ikke andet han kunne gøre. Selvom han tænkte lidt på at tage nogle af naturens blade.. men de var nok kolde og våde i forvejen.

Ozzie klamerede sig til træet da han hørten en stemme der talte op til ham, okay han var opdaget.. men hvor fanden kom mennesket fra? Hvor blev hunden af.. han sukkede stille, ej.. eh.. han var ved at blive sindsyg? Var det hans sygdom der i forvejen var slem nok.. der havde udvilket sig? Blev han nu også forfulgt af ulve hunde? Ikke kun vampyer der ikke var der.. han led af en slem omgang parnoia.. lort. Han vendte ansigt ned mod skyggen og kiggede på den bag sine sorte brillegals, der gjorde alt svære at se end det allerede var, men dog skildte den fremmeds skygge sig ud mellem træere og græs.. himle og buske, hvad der nu ellers var en sort klump i Ozzies blik. Han smilte prøvende da drengen sagde han ikke var farlig.. jaja.. det havde han sgu hørt før.. men han virkede ikke.. han lugtede hverken af vampyr eller dæmon, ej heller af menneske? Hvad var han for en? Han tøvede lidt og mumlede så noget så lavt han ikke ville kunne høre ham alligvel. "Er.. er.. hunden væk?" mumlede han forvirret, han vidste ikke helt havd han skulel kalde den ulve hylende hund han havde hørt før han var sikker på han var ved at blive sindsyg, men måske havde drengen også set den. Han klatrede langsomt ned af stammen og lanede blødt på det våde græs ved han side lidt efter, han smilte bare imødekommende til ham. Han hørte dog det høje fnys, drengen måtte fryse. "Eh.. det er dumt ikke at tage nok tøj når det er koldt og regner" sagde han prøvende, men vidste ikke om drengen havde nok tøj på.. han vidste ikke hvordan han så ud ej heller. Dog stod han selv med en stor regnjakke og solbrille.. det virkede nok lidt kejtet, men han kunne jo forklare det, hvis drengen spurgte.

Han smilede lidt, så havde den fremmed ikke set ham forvandle sig.. godt nok.. "Ja.. hunden er væk" sagde han og bed sig lidt i læben, uden at der kom et sår. "Jeg...har.. ikke noget tøj...jeg" kom det stille fra ham og han sukkede lydløst, "Jeg er alt.. for fattig.. til at... hm ja" mumlede han..

Det kunne godt lyde som om at han allerede var ved at fortælle om hele hans liv og derfor sagde han det også kort som muligt .. mens at han heller ikke ville have at det lyd for akavet. Stilheden begyndte lidt at drage hen over dem. Han kiggede lidt på drengen imens at han skjulte sin krop så meget som han kunne, "Hvem er du?..." spurgte han så mere eller mindre nysgerrigt, mens at han lod sine øjne glide en omgang rundt inden at han kiggede hen på ham igen.

//undskyld for mit korte svar//

Ozzie stod lidt fra drengen og stirrede intenst ind på den sorte høje skygge, lige meget hvor intesnt han stirrede kom der intet billed, han tænkte hele tiden tilbage til den gang på stranden, en uge efter han var blevn blind.. han havde bare sidet på stranden, tænkt.. på havet, himlen, det hele ønsket at han kunne se, han havde haft en sorg så stor at han ikek kunne tænke på andet end sig selv og sin egen svaghed, og så.. så havde han kunnet se igen, godt nok kun få minutter, men det var sket. Han sukkede længselsfuldt, han ville ønske at han blot kunne se igen, bare lige kort, så han kunne se drengen an. Han smilte lidt "Godt" sagde han til det med hunden, den havde skræmt ham af årsager han ikke kendte til. "Hva!!?" udstødte han da drengen sagde han var nøgen.. seriøst? åh gud. Han hørte dog hvorfor og sukkede stille, en intenst rødmen havde bredt sig over hans næseryg, kinder og øre. Han smilte forfjamsket "Jamen dog" mumlede han og trak hurtigt af sin regnjakke, og gik hen mod den sorte skygge prøvede ikek at gå ind i ham, man kunna ldrig helt regne med de sorte skygger, de snød ham tit, han holdte en hånd frem for sig og søgte mod drengen, det var tydeligt at se han var blind nu, eller i hvert flad ellers meget klodsed. Han lagde endelig jakken om skulderen på ham da han kom tæt på nok til at kunne det, han smilte prøvende og lukkede den store og lange regnjakke foran, det føltes mindre akhavet når han ikke var.. helt nøgen.. altså. "Jeg hedder Ozzie" sagde han stille og smilte skævt til drengen, han virkede ret sød.

"Lang historie.." mumlede han til hvorfor at han var nøgen.. også ikke rigtig.. men han vidste bare at hvis han fortalte det, så ville drengen nok ikke tro på det og dermed ville han nok gå sin vej.. eller løbe sin vej for at komme væk fra ham. "Du vil ikke tro mig hvis jeg siger hvorfor at jeg... er du ved" sagde han som et svar på hvorfor han var endt som han var. Han sukkede lidt inden at han fortrak sin ene mundvige i et lille smil, som forsvandt igen ret hurtigt. Han hævede det ene bryn mens at han kiggede på drengen og undrede sig over hvad det var han lavede.. han fik lidt øjenkontakt med ham og opdagede hans øjne.. de så anderledes ud.. eller hvordan man ellers skulle forklare det.. de så ikke normale ud i forhold til andre øjne.. som hans egne? Han rystede kort på hovedet ved tanken og det overraskede ham at drengen lånte ham hans jakke. "Hvad så med dig... og regnen?" spurgte han og bed sig en anelse hårdt i underlæben.
"Jeg hedder Heath.." præsenterede han sig og førte sin ene hånd foran ham, og bevægede lidt sin hånd frem og tilbage foran hans øjne, "Er... du blind?" spurgte han forsigtigt. Normalt ville Heath være mere fremme i skoene og han havde måske allerede overfaldt drengen, men der var noget ved ham som gjorde at Heath tog den med ro også fordi han selv ikke var i det bedste humør. Der var så meget han skulle finde ud af.. finde noget tøj.. noget mad.. og et hjem. Alt det på en gang, var til at gå på nerverne.

Ozzie smilede prøvende og ønskede lidt han havde noget mere tøj han kunne skænke drengen, det var sønd for ham han stod der kun iført en regnjakke som han havde lånt af Ozzie, han ville gerne varme ham, men han var ret kold selv, og vidste ikke om han turde kramme den fremmed, dels fordi han var.. næsten nøgen.. og dels fordi, han var jo fremmed. "Det okay, du behøver ikke fortælle mig det.." mumlede han bare, han vidste godt.. at det ikke altid var lige rart at snakke om sin fortid, og han behøvede ikek fortælle Ozze noget han ikke havde lyst til, Ozzie var ikke selv meget for at snakke om sin egen fortid nemlig. "Det okay.. men.. hvad laver du overhovedet her? Og hvordan kom du her ud.. det en ø.. er det ik?" mumlede han forvirret og vilel virkelig gerne have svar på sine spørgsmål, han havde en del mere, men han ville heller ikek overrumble drengen med dem, han ville jo ikke skræmme ham væk. "Det okay, jeg klare mig nok" sagde han forsigtigt, og trak sin sorte hætte over hovedet, han havde en stort hætte trøje på og en hvid t-shirt inden under ud over regnjakken, han var altid godt pakket ind eller forberedet, nej Ozzie manglede aldrig rigtig noget. Han trak regnjakkens hætte over drengen hovede så han ikke blev yderliger våd, det var en skam han allerede var det. "Rart at møde dig Heath" sagde han og smilte venligt til drengen der hed Heath. Ozzie havede lukket øjnene igen og gået et skridt tilbage, han behøvede ikke kigge, skyggerne hjalp ham alligvel ikke rigtigt, han havde sølv øjen, helt sølv øjne når han åbnede dem, men de kunne selvfølelige ikke ses pga de mørke solbriller. Han hørte drengens spørgsmål og smilte bare "Jep, det er jeg" sagde han ærligt, det var aldrig noget han sådan havde lagt skjult på.

Heath kiggede lidt på ham, Ozzie.. var et specielt, men flot navn, efter hans mening. "Jeg.." sagde han og skulle til at sige at han så ham tidligere da han var i sin varulve skikkelse, men det vidste han ikke om det nu var klogt.. Han tøvede og trak sig svagt på skulderen. "Det ved jeg ikke..." sagde han så og fugtede let sine læber, "Jeg.. ehm.. jeg.. svømmede over" sagde han forsigtigt og kiggede lidt op mod træets blade igen inden at han kiggede hen på Ozzie for at se hans reaktion... der var ikke andet at sige.. også måtte han svare yderligere på det hvis at han spurgte mere ind til det. Han havde det bare ikke så godt med det.. men så kunne han vel også forvandle sig tilbage og måske gå hen at varme ham så meget som han kunne med sin pels? ... Hvis Ozzie da ikke blev alt for skræmt, men han ville først se hvad der skete.
"Også rart møde at møde dig.. Ozzie.." kom det fra ham, og undrede sig over hvorfor at han gik et skridt tilbage... Heath kunne vel ligeså godt forvandle sig og.. ja se tiden an? Når Ozzie alligevel stadig var... skræmt? Også ville han ikke være nær så nøgen igen hvis at han var i sin ulve skikkelse. - "Ehm..undskyld.." sagde han så stille og rømmede sig.. han kunne godt se at der ikke rigtig vil ske noget, når han selv var endt sådan som han var og ja... "Måske skulle jeg gå min vej?.."

Ozzie smilte venligt, han kunne goddt lide drengens navn, Heath, det var et varmt navn minede ham om ordet: Heart. Han smilte lidt og lænte sig op af det træ han før havde sidet i, han var normal meget genert og skræmt, en ynklig bange lille elver, men der var et eller andet over Heath der fik ham til at opføre sig lidt anderledes, han ville ligesom gerne.. beskytte ham på en måde.. måske kunne han tage ham med hjem og låne ham noget tøj.. det var altås synd for ham, at han intet havde, måske var han også sulten, så kunne de lave noget mad, Ozzie kunne sagtens lave mad selv om han var blind, eller.. det meste kunne han lave. "søvmmet?!" gentog han undret, han havde ellers syntes der var langt her ud, "Nå da.. det må have været noget af en svømme tur" sagde han og var ret impuneret af drengen endelig, han var nok sej, en sej svømmer, han smilte glad til ham igen. "Hvorfor undskylder du?" spugrte han forvirret og åbnede øjne for kort at se den sorte skygge inden han lukkede dem igen og smilte sødt til ham. "Nej!" udbrudte han og gik nærmer drengen, "Det kan du da ikke.. du fryser ihjel.. " sagde han forvirret og tog en dyb indånding, "Du kan.. jeg kan tage dig.. med hjem, du må godt låne noget tøj.. og få varmen" sagde han stille og smilte sødt til drengen, han ville så gerne hjælpe, det var ikke så tit han fik chancen for at hjælpe andre mennesker, men han var dybt taknemlig når den dukkede op, han havde brug for at betale tilbage, for al den hjælp han selv havde fået som blind.

Hvorfor undskyldte han? Det gad han godt at svare på.. men det ville han vente med at svare på. Han vidste ikke hvor lang tid der ville regne.. men Ozzie havde nok ret lige meget hvad så ville han nok fryse alt for meget også selvom han var i sin varulve skikkelse, "Sikker.... på.. at du vil have at jeg tager med?.." spurgte han og fugtede let sine læber for at blød gøre dem.. det var godt og vel for.. hundred gang eller sådan noget at han blev mundlam hvor han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige.
Hvis Ozzie mente det han sagde at Heath kunne tage med ham hjem.. ville han give ham noget igen på et tidspunkt, hvad det skulle være, vidste han ikke.. det måtte han finde ud af når det var på det rette tidspunkt. "Måske...skulle jeg også snart komme ind i varmen.. inden at jeg bliver helt syg..." sagde han med et lille fnis. Han ville gerne tage imod Ozzie tilbud.. da han også gerne ville lære ham bedre at kende også kunne han måske også sige sin hemmelighed til ham uden at han ville blive alt for skræmt.

Ozzei smilte opmuntrende og håbede bare Heath ville tage imod hans tilbud om at komme med ham hjem, han ville gerne tage sig lidt at drengen, han lød ikke som om han var ældre end Ozzie, men hvad vidste han om det, han følte sig ældre end drengen lige da fordi det var ham der skulle tage ansvaret, hvilket han jo heller ikke havde det mindste imod, det var dejligt når chancen endelig bød sig. "Ja da, selvfølelige" Sagde han glad og gik tætter på Heath og tog forsigtigt drengen i hånden "Kom" sagde han og begyndte at gå tilbage mod din ro båd, han havde en utrolig go stedsans, og når man var blind.. behøves det virkelig også at man vidst hvor man var kommet fra og hvor man var på vej hen.. og hvordan man kom der hen. "Ja, det ville være skidt hvis du blev syg nu.. midt om sommeren" sagde han og trak blidt Heath med tilbage til båden hvor han slap hans hånd og bandt rebet fri kastede det op i båden og skubbede båden tilbage ud i vandet og smilte i retningen af Heath "Alle mand ombord" sagde han gald. Han håbede lidt Heath ville vise vej, for Ozzie var endelig lidt lost.. ellers ville han nok blive båret tilbage af havet.. håbede han.

Heath fulgte med ham, mens at han gik letter kejtet, da han stadigvæk prøvede at skjule sin krop af det der ikke var dækket med tøj endnu... han smilede lidt da de gik og holdte hinanden i hånden og følte sig lidt pinligt berørt alligevel. Han var 19 år og opførte sig som en .. yngre?! Han rystede kort på hovedet ved tanken og gik med op på båden, da Ozzie trak ham op. Et lille grin kom fra ham da Ozzie sagde 'alle mand ombord' .. Især også fordi de kun var to så var det lidt morsomt at det kom fra ham.
"Jeg skal nok vise vej... selvom det er en af mine dårlige egenskaber.. egentlig" sagde han stille da han godt vidste at Ozzie var blind, han var egentlig glad for at han havde fået det at vide og var imponeret over Ozzie med den selvtillid som han selvom han var blind. Han bed sig lidt i underlæben som efterhånden blev en dårlig vane man ikke kunne komme af med igen. De skulle jo sådan set bare sejle lige ud næsten.. også ville de komme hen til havnen igen.

Ozzie tog fat i en af årene han vidst ikke om Heath ville hjælpe ham med et eller andet sted var det også okay, han kunne sagtens selv ro båden, det var jo ikke fordi han var heeelt svag, selv om han heller ikke var total stærk. Han begyndte bare at ro lige så stille og rolig, han følte ikke de havde sådan sygt meget tralvt, fra havnene kunne de bare tage en taxi og så ville de snart være hjemme hos Ozzie.. i den rodet.. plante fyldte.. lille lejlighed, som han elskede. Han smilte lidt da han hørte det søde grin, ham Heath var endelig ret sød. Han smilte bare og nikkede da han sagde han ville vise vej, dog havde Ozzie allerede en god fornemmelse af hvor de skulle hen af, og han havde ret ind til vider i hvert fald, der ville ikke gå lang tid før de igen nåede breden. Han sad lidt i sine egne tanker, han var bleven glad igen, han levede ikke længere i sin sorg og med sit knuste hjerte, han var virkelig bleven glad igen, han vidste ikke helt hvad tiden ville bringe, men han var helt sikker klar til et nyt evntyr og en masse nye venner, han ønskede virkelig nye venner, og mon ikke Heath var godt på vej til at blive en.

Heath satte sig hen ved siden af Ozzie og begyndte at hjælpe ham med at ro båden, han kunne ikke være bekendt hvis han ikke hjalp med noget.. og noget måtte han også komme med fra hans side når han ville få så meget hjælp af Ozzie.
Heath havde også en del kræfter/muskler efter at han var en varulv, som Ozzie ikke vidste.. Det burde være ham som roede båden i havn og ikke Ozzie. Han kiggede lidt hen på ham da de nåede i land. "Er det i orden at jeg skjuler mig bag dig.. eller ja.." spurgte han forsigtigt og rømmede sig, da han ikke ville have at nogen skulle se ham sådan som han var iklædt, de skulle jo gå igennem nogle gader.. og der kunne sagtens være nogen som sikkert ville kigge mere eller mindre mærkværdigt på ham, fordi han var halv nøgen. Han havde stadigvæk Ozzies regnjakke på og han var glad for at han måtte låne den.
"Men forresten skal jeg nok vaske din regnjakke.." sagde han, måske mest bare for at sige noget imens at han betragtede Ozzie.. hans humør var blevet bedre da han fik selskab også lige af Ozzie hvor han heldigvis ikke var løbet sin vej endnu.

Ozzie smilte lidt for sig selv da Heath hjalp ham med båden, det var fint nok, så kom de hurtiger ind til land, hvilket var rart, han børd sig ikke om at Heath var nøgen og våd, han skulle have noget tørt tøj og noget varme, det var synd for ham, men han skulle være hel rolig.. Ozzie skulle nok søre for ham, for det hele. "Tak" mumlede han stille, og mærkede da de nåede den lilel bådbro hvor han havde taget båden fra.. eller nok nærmer lånt den.. udne at sige det. Han kravlede op og bandt båden fast igen hev sin skulder taske op over skulderen og ventede lidt på Heath og smilte da han sagde noget, "Selvfølelige.. men bare rolig vi tager en taxi.. der er ingen der ser dig" mumlede han, ingen gang Ozzie så ham, hvilket også var fint nok, han havde ikke brug for at gøre Heath yderliger flov end han sikkert allerede var, det var altså synd for ham. Han begyndte tøvende at gå hen af den lave bro og op af en trappe til en lidt større og længer badebro hvor de større både lagde til. Han gik roligt hen over broen, og sirkede sig en gang imellem at Heath var med ham. Han kom endelig til vejen, "Det behøver du ikke, det helt i orden" sagde han venligt, og smilte "Men du må lige sige til hvis du ser en taxi ikke, jeg kan ikek rigtig.. se.. dem" mumlede han, han kunne kun høre bileren, men ikke høre hvilke der var taxi'er og hvilke der ikke var.

"Det skal jeg nok.." sagde han, mens at han havde lyttet efter det som kom ud af hans mund, et lille smil formede sig om hans læber, mens at han gik efter Ozzie.. og skjulte sig bag hans ryg. Han kiggede sig af og til omkring for at holde øje om der kom en taxi, som de kunne køre med. "Jeg glæder mig til at der ikke kan være nogen som lige pludselig ser mig... at det kun er dig som jeg virkelig er i selskab med..." sagde han stille og bed sig lidt i læben, mens at han gik lidt i sin egen verden end til at han fik øje på en taxa som holdte ind. "Hey.. Taxi!" råbte han hurtigt, men roligt, og tog fat i Ozzies ene hånd og klemte den blidt, inden at han begyndte at trække ham med over til taxaen. Han åbnede stille døren mens at han prøvede på at holde sig lidt bag Ozzie, selvom det ikke hjalp så meget, han trak Ozzie med ind i Taxaen og lukkede døren, hurtigst muligt.. mens at han krydsede fingre for at chaufføren ikke kiggede sig tilbage over skulderen.. så han kunne se dem. Han prøvede at slappe lidt af i kroppen inden at han kiggede hen på Ozzie.. "Du siger hvor vi skal hen..." sagde han stille og smilede lidt.

Ozzie smilte bare roligt, det var lidt nutted at han sådan.. gik i skjul bag Ozzie, men det var også meget synd for ham at han skulle vade rundt nøgen.. og hvor var hans tøj endelig bleven af, og havde havde han gjordt før da han ikke havde haft Ozzie til at skjule sig bag, jov det gad han nu endelig godt at vide, men måske var det klogest ikke at spørge. Han smilte forsigtigt og nikkede bare, men dog rødmed han da han sagde det næste.. kun Ozzie.. i selvskab med? Huh.. "Ehm ja.. ja i lige måde" sagde han stille stadig rødmen, men det kunne Heath heldigvis ikke se, desuden var der så mørkt her, det gik nok alt sammen.. men hvorfor glædet han sig til at være alene med Ozzie? Ehm.. det første han måtte gøre var vidst heller at give den dreng noget tøj på, inden det udvilkede sig alt for hurtigt. Ozzie fulgte med da Heath råbte på taxien og trak ham med mod den, han klemte blidt tilbage og lænte sig lidt ind mod ham for at skjule ham så godt han nu kunne. Ozzie fulgte med ind i taxien, han fumlede lidt rundt inden han lænte sig over mod Heath og gav ham sele på, og derefter satte sig tilbage og tog sin egen på, "Ja" sagde han roligt og fortalte chafføren adressen, der kørte væk fra havene.. få minutter efter var der ikke en båd at se længere.. det var utroligt, disse køretøjer, de var fantastisk, gid han også kunne køre sådan en.. hvilket ville blive umuligt, han ville aldrig vide hvor han skulle hen jo, selv om han lærte at bruge den rigtig. Han sukkede lidt fortabt men lænte sig så bare ind mod Heath, det var lidt beroligende at side så tæt op af ham.

Heath krydsede fingre for at chaufføren ikke kiggede tilbage... det var allerede udmygende nok for ham i forvejen... selvom det egentlig var dejligt nok for ham at Ozzie ikke kunne se ham.. eller han vidste ikke helt om det var dejligt, han rystede kort på hovedet, mens at døren til taxaen blev lukket og han kiggede hen på Ozzie med et lille smil, uden at han sagde noget han nød det rent faktisk at Ozzie lænede sig over mod ham.. det var samtidig også en stor hjælp for ham... "Er du okay?" spurgte han stille, nærmest som en hvisken, da han kunne mærke på Ozzie at han havde lidt svært med at slappe af måske?

Et lydløst suk undslap fra hans læber, mens at han havde trukket sine ben op til sig og havde lagt sine arme omkring dem, men han gjorde sådan at Ozzie stadigvæk kunne være der. Han kiggede sig lidt omkring i taxaen uden at han fik øjenkontakt med chaufføren.
*Du er virkelig et kønt syn, Heath!* tænkte han lettere irriteret, mens at han kom til at bide sig alt for hårdt i underlæben så der kom et lille sår inden at han kiggede på Ozzie igen mens at han afventede et svar..
Heath betragtede ham mere eller mindre..

Ozzie smilte for sig selv, han brød sig nu meget godt om sit nye bekendt skab, han virkede som en sød ung fyr ham Heath, han kunne godt lide at han skulle tage sig af ham, på den måde, det havde han aldrig prøvet sådan dirakte før, han havde altid været den de skulle tages af, passes på, eller beskyttes.. nu fik han endelig lov til at vise.. han ikke var så svag som folk endelig troede. Han tænkte lidt på sin lejlighed og blev ret flov.. der var så.. ufatteligt rodet der, og så lå alt i orden efter.. alt.. for Ozzie skulle kunne finde rundt i al ting, hans rod var hans orden, selv om Heath nok ikke ville syntes der var ret meget orden i hans rod. Ozzie havde ikke noget imod at side så tæt op af Heath, han ville gerne passe på ham, men han ville nu endelig også gerne have den der.. nøgen histore på et tidspunkt, det virkede lidt.. underligt stadig.. endelig ville han ikek snage.. men han var så nysgerrig.. men det måtte nok heller vente til de igen blev alene, det ragede nok ikke chafføren.. og Heath ville nok sætte pris på at det bare var Ozzie.. der var bevidst om hans nøgenhed. Han smilte bare og nikkede ind mod Heath, det var nu endelig meget rart, han lukkede øjnene i i nydesle og lod bare natten føre sig. Han blev dog opmærksom.. da taxien stoppede.. var de allerede fremm.. åbenabrt, han så ud gennem vinduet på de velkendte omgivelser.. han måtte have sovet.. hvor længe? For længe.. åh.. nej. "Undskyld.. jeg tror jeg.. faldte i søvn" mumlede han og gabte lidt halv træt og kløede sig i nakken.

Heath havde blot betragtede Ozzie i al den tid hvor han var faldet i søvn uden at have sagt noget, et lille smil var plantet på hans læber, som hurtigt forsvandt igen da han vågnede;
"Det gør ikke noget.. jeg forstår godt at du er træt" sagde han stille og førte sin ene hånd mod hans kind som han prikkede blidt til.

Et gab undslap fra hans læber uden at han vidste af det, "Jeg er vist også træt.." kom det fra ham inden at han fniste lidt, han bed sig lidt i læben, mens at han rødmede svagt, han sagde ikke mere og kiggede lidt ud af vinduet. "Er vi der?..." spurgte han så af ren nysgerrighed, mens at han tænkte over hvordan han skulle forklare sin historie om hvordan han endte som han gjorde... Ozzie ville helt klart blive skræmt og måske smide ham ud, eller lignende. Måske.. skulle han lyve om sin historie, mens at det samtidig ville give mening? Heath overvejede det inden at han kiggede tilbage på Ozzie.