'Breaking Dawn ' - Dawn og co.

Tid. Eftermiddag.
Sted . En café på havnepromenaden.
Omgivelser. Alt hvad du kan vil forvente af en havn pluds den lokale hundekennel på onsdagsudflugt.
V. køligt, med optræk til storm.

* slam* bogen blev smækket i , måske lidt mere hårdt end nødvendigt var.
Men Camille kunne ikke undgå en stigende irritation over bogen.Edward var virkelig al for god af sig, Bella og Jacob hang jo ligesom over hinanden, hvornår manede han sig op , trak en stor fed grænse og sagde enough is enough !
Camille så på sit ur...tiden var nær.
Hun havde inviteret en ganske særlig person, som hun havde hørt gerne ville fortælle hende noget...eller måske var dét noget andet hun ville ?
I alt fald var Camille klar...og spændt og håbede at invitationen ville blive besvaret, med et ja...
Ellers ville tiden nok blive lidt lang, her på havnen.

...

...

Dawn kom gående igennem have.. hun havde fået et breve.. og ville nu se
hvad det her gik ud på. Hun havde en sovende Elyas i barnevognen..
og et roligt smil hun var ikke nervøs, hun var ikke bange hun var mere spændt på hvad der skulle ske. men hun havde jo hørt om de navn der stod på brevet. så klar var hun. Dawn var en engel men langt fra en engel der var bange for noget. hun gik bare igennem haven. hun vidste jo ikke hvordan un så ud.. hun så smilende ned på Elyas som l og smilte.. Dawn havde en sort jakke på. håret sæt op i en knold. lange bukser og all stars .. elyas havde en body stok et br bukser en trøje og en tor dyne. idag var det ikke så skide varmt

Camille hørte en rumsterend og så op imod døren.
Hvor herligt, hun havde besluttet sig for at møde op !
Hun kom ind, med en barnevogn og Camille havde vidste instinktivt det var hende.
Hun rejste sig op, pegede på den ledige stol samtidig med hun sagde "Dawn ! "
Camille var fast besluttet på at forsøge at opfører sig "pænt" for Zeans skyld.

Hun så på hende og hendes smil forsvandt men hun gik der hen
sætte sig ned og holdte i barnevognen. "Hej" hun viste ikke hvad hun skulle sige.
Hvad gik det her ud på. hun kørte barnevognen frem og tilbage med armen for at få Elyas til at sove.. hun fugtede sine læber og så på barnevognen da hun enlig ikke gad
at glo på hende... men sådan var det jo bare..

" jeg har sendt dig en invitation af en simpel årsag Dawn, jeg er nemlig sådan skruet sammen at hvis nogen har noget at sige om mig så fortrækker jeg at det siges til mit ansigt...Og rygterne har det at du ikke rummer den store kærlighed til mig, så det synes jeg vi skal have en snak omkring".
Camille måtte vælge sine ord med omhu, det var ivirkeligheden meget anderledes ord hun havde fået refereret, men hun ville gerne høre hvad Dawn selv havde at sige, inden en fjer blev til 10 høns.

Dawn begyndte at grine. "Har du virkelig så ondt i røven.. mange har problemer med dg. sp fortæl mig.. hvad sker der oppe i hovedet på dig!" Hun så på hende rejste sig... "Du pisser mig af.. og det værste er du bliver ved. du har været tæt på t skille en familie ad.. Hvordan fuck kan du leve med dig selv!" Dawn's tone var kold. hendes øjne ville slå ihjel vis de kunne... hun var kold i røven om hvordan hun snakkede til hende..
For Dawn havde intet til overs for hende... hun var i det hele taget træt af den ballede hun lavede. og at hun troede at hun var i og åh så heldig...

" Det er din opfattelse Dawn..den kan jeg ikke ændre på... men måske du kunne give mig nogle eksempler på hvordan jeg har gjort det... ligesom for det ikke bare er varm luft du lukker ud lige nu? "
Camille kiggede nysgerrigt på hende, det var første gang hun så Dawn og hun vidste at Zean var ...glad for hende, hun ønskede at finde ud af hvorfor. Men lille Elyas var da en bedårende lille fyr; Camille smilede til babyen.

"Fordi du er vild med min fyr.. jeg for af vide i har knaldet.. hvad regner du med.. at jeg kan lide dig når der går rygter om dig, rygter om du er vild med min kæreste og barnets far" hun var virkelig ikke en Dawn ville bruge til på.. Hvorfor vil du så gerne ha min fyr, hvorfor kan du ikke bare leve med at han har en anden. en han elsker.. du virker som om du ved alt om ham som om han er dit livs kærlighed!" hun rystede på hovedet.."Sådan ligger landet ikke...Og har intet sagt med jeg ikke kunne lid dig.. men snak med Demetri.. så an du få alle dine svar" Hun rystede på hovedet og så på den sovende Elyas

" Skulle Demetri kunne give mig svar omkring mig selv ? Synes du ikke det lyder lidt underligt, selv for dig ? " spurgte Camille, der kæmpede lidt med en utilfredshed inden i over dawns lidt fjendtlige indstilling.
" Måske du skulle have lidt tillid til Zean istedet for at give den til vilkårlige andre, har du overvejet det? Zean og jeg har noget unikt, det vil jeg ikke påstå andet Dawn, men har jeg været i seng med ham ? "Helt ærligt, hvad tror du!"
Camille holdt en lille pause, for at få styr på hendes temperament, hun var ikke vandt til folk mistænkte hende for en masse " Du sagde at mange har problemer med mig, gider du uddybe det lidt, hvis altsår du kan " smilede hun sødt til Dawn i forsøg på at berolige hende lidt.
" dejlig lille søn " sagde hun kærligt.

Dawn rystede på hovedet af hende. hun var jo blank hun vidste slet ikke hvad Dawn mente."Stop!..Demetri ved noget om dine rygter!.Da han havde started dem!.Så fat dog had jeg mener!" hun rejste sig og puttede Elyas.. Lidt efter sætte hun sig ned igen. og sagde surt"Jeg tror på Zean men han har selv indrømmet han har været utro.. har han sagt med hvem.. nej..Når Demetri siger det er dig tror jeg sgu da på det..Da Zen lugter af dig og min lejlighed lugter af dig!" hun kiggede kort på Elyas...
"At du er fucking vild med Zean er ikke mit problem. for de tror jeg fandme du er... men du har bare at styre dig.. Og hvorfor tude over han ville hjælpe mig i steden for dig vis der skete noget. vis du ikke var vild med ham ville du jo ikke græde. men kærlighed gør bind du har sikkert ikke opdaget dine følser for ham!" Hun så på hende da hu snakkede om Elyas-- og bed sig i læben for ikke at bede hende om at holde kæft.

Camille var ved at blive godt vred.
Det virkede som Dawn ikke helt ville være venner.

Camille lænede sig lidt ind over bordet så hende direkte ind i øjnene og sagde " Det her handler ikke om Demetri, det var vist heller ikke ham der sagde " So... your pain my pleasure...så skulle vi ikke prøve at holde ham uden for? "
Camille måtte virkelig vælge sine ord med omhu.
"Hvad har Zean ellers fortalt dig ? At jeg græder over ham? ...Nu skal du lytte rigtigt meget godt efter Dawn...for det her er vigtigt... Jeg er singel og kan gøre lige hvad jeg vil med hvem jeg vil...og den sidste i hele verdenen jeg føler mig forpligtet til at forklare eller referer til er dig Honey, jeg er her for Zeans skyld, så han kan får det godt...og du burde være taknemmelig for det, fordi det betyder jeres lille familie kan ha det godt når han er...glad.."
Hun holdte en pause... " Jeg har lavet meget med Zean, og det vil jeg blive ved med så længe han ønnsker det...jeg har faktisk tilbudt at holde mig væk fra ham... men han mente du ville kunne forstå det ikke ville blive nødvendigt. Men bare så du ved det INTET du kan sige kan få mig til at vende ryggen til en...god ven... men Zean behøver bare at sige "The end" og han ville aldrig høre fra mig igen...så sid ikke der og beskyld mig for at møve mig ind på nogen som helst...igen tager du fejl Dawn"

// hvis jeg ikke kan bruge din staus "humør barometer hvor du kalder mig so... så er det vel heller ikke rimeligt at du kan se i andre emner at jeg har grædt ? Eller det virker måske bare een vej //

/Hvem siger ikek at jeg har bare tager pis på dig ;) ..Hvilket hun gør ! //
Dawn grinte af hende længede sig også frem "Jeg tager skam ikke fejl lille skat, for jeg kunne sagtens være en so og Zean ved jeg forstår ham.. nej jeg vil ikek være venner med dig. og det må du bare lære og leve med!" hun så på Elyas der begyndte at græde hun rejste sig og tog ham op puttede ham ind i dynen og sætte sig med ham..
Hun skulle virkelig styre sig- for skræmte hun hendes søn ville hun flippe fuldstændig ud. Dawn smile lidt til Elyas og svarede hende så.. "Vis du så gerne vil være venner med ham så tænk over hvem det er du snakker med" hun så på hende med et smil.. Den dag du finder ud af at du har følelser for ham. kan jeg ikke andet end at grine" Elyas stoppede med at græde.."Men du ved jo ikke hvad an har sagt!" Hun smilte igen.. "Så du har grædt af ham! " hun rysted på hovedet

" jeg skylder ikke dig respekt Dawn...min loyalitet ligger hos Zean men jeg ville ikke have haft det fjerneste imod at lære dig at kende. Du virker jo som en dejlig person" sagde Camille og tvang en tår kaffe ned. Det var bestemt ikke for alle hun ville kvæle sin værdighed sådan her, for stortset alle andre , havde hun rejst sig op, spadseret ud og ikke spildt mere tid på en der ikke ønskede forsoning.

" Hvorfor er du så interesseret i mine følelser, jeg er en fri fugl og kan føle hvad jeg vil, og hvis jeg lå søvnløs om natten ville det jo være min egen sag,ik ?. Burde du ikke være mere optaget af hvad Zean føler? eller er det der skoen trykker.... "

Camille overvejede at tage fløjelshandskerne af og knalde et par sandhedder på bordet, råt for usødt hvad hun mente om hele dette cirkus og om Dawn . Zean havde altid talt så varmt om hened, men hun skuffede da fælt, for at sige det i pæne vendninger.

" HVIS jeg vil være venner med ham ? Han ER min ven " sagde hun stille og mødte ikke Dawns øjne denne gang.

Dawn vidste at han elskede hende.. og han aldrig ville forlade hende og elyas.. hun så op på hende "Jeg skylder heler dig en skid!" hun rejste sig lagde ham i barnevognen.
"Jeg vil vide om du lyver. og jeg ved at Zean elsker mig og ikke dig, hvilket du også ved..!" Hun smilte til hende, "Vi to skal ikke snakke sammen længe.. og når vi for snakket igen, kan du jo så fortælle mig det!" hun puttede elyas..
"Som du selv har sagt vis han sagde stop ville du lagde ham være!" Dawn kunne ære sød og var en fantastisk person. men natten var ung og hende her var ikek en kop te for Dawn...

" Går du dawn... er du løbet tør for argumenter...synes du ikke det ville være godt hvis vi fik talt ud?...for Zeanz og din skyld? Og hvad mener du med jeg ved hvad Zean har sagt? Det eneste jeg ved er at han ikke har lyst til at undvære nogen af os. Burde vi ikke unde ham det? "