I don't know... I can't... Tired... (Alias)

Sted: Inde i kirken.
Tid: 03.25
Vejr: Bidende koldt, mørkt overskyet og sneende.
Omgivelser: Bænke, alter, kalkmalerier, vægge… Hvad der hører en kirke til?

Et højt skrig, af et gisp, efterfulgt af en støjende, rystende vejrtrækning, fyldte den ellers så fredfyldte domkirke. På en af de forreste bænke fremme ved alteret, sad en ung kvinde og vippede hurtigt frem og tilbage, med armene tæt slynget om sine knæ. Hun rystede let, da kulden der fyldte kirken, trængte gennem hendes hud, efter at hun havde været immun for den, i sin søvn. Den sorte top, var gennemblødt af sved, fra hendes flugt i drømmen. Eller, i mareridtet. Hun huskede at have løbet og løbet, uden at vide fra hvad. Den stærke følelse, af at blive iagttaget, meldte sig stadig i hendes hoved og krop. Hun kiggede sig forvirret omkring. Hvad lavede hun egentlig der? Hun tænkte tilbage på hvordan hun var endt der. Hun ville ikke hjem, der var for langt. Derfor… Havde hun bare lagt sig i kirken for at sove? Hun rystede kort på hovedet og kørte en hånd op til det røde hår, men trak den hurtigt til sig igen, da hun mærkede det våde hår i sine fingre. Den drøm. Den flugt. Følelsen af at der sad nogen eller noget og betragtede hende. Bare tanken, fik fornemmelsen af opkast, der fandt sin vej op gennem hendes hals, til at melde sig.
Hun tog et par dybe indåndinger, for at få styr på sig selv og lod de grå øjne bevæge sig rundt i den store kirke. Hun gøs kort. Kirker var ikke noget hun brød sig om, hvilket bare gjorde det endnu mere underligt, at hun var endt der. Om dagen, var denne kirke ikke slem. Tværtimod, den var lys og smuk, når solens stråler skinnede gennem de store ruder. Men om natten, hvor det blot var det dystre lys der lyste den op og kulden var bidende... Hun gøs igen kort og lukkede øjnene, men fortrød straks, da drømmen viste sig for hendes øjne, så hun slog dem op igen. Hellere det dystre, kolde kirkerum, end den uendeligt lange, mørklagte gade.
Hun lod blikket glide op til vinduet, hvor hun så små vide snefnug, hvirvle rundt om sig selv, med kursen hårdt mod jorden… Snestorm.. Selvfølgelig. Hvorfor skulle der ellers være så koldt? Jo, det var midt om vinteren og nej, der var ikke varme i kirken, men.. Selvfølgelig var der da så koldt! Hvad tænkte hun overhoved på, da hun lagde sig ind i kirken, for at sove? Hun havde ikke drukket. Hun havde.. Nok bare ikke sovet så meget. Drømmene havde hjemsøgt hende i mange nætter nu. Hun kunne ikke holde til at skulle gå hele vejen hjem, da søvnen havde overtaget hendes krop. Hun tænkte ikke på andet, end at sove og alligevel vågnede hun nu.. Seks timer efter? Hun lagde sig sidelæns ned på bænken og stirrede tomt frem for sig. Hun skulle hjem.. Hun måtte hjem, men… Hun var bare så træt… De grå øjne gled langsomt i og.. Hun faldt tilbage i den tunge søvn.

Han gav et opgivende langtrukken suk fra sig og satte sig tilbage i stolen, han løftede det ene ben og krydsede det over det andet og lagde så til sidst armene i på kors. Hans øjne bevægede sig op fra hendes fødder af og hele vejen op af hendes nøgne krop til de stoppede ved hendes forslåede ansigt, blodet løb ned over hendes hals og nøgne bryst, hun jamrede sig men han lukkede lydene ude. Han mærkede hvordan blodet havde fundet vej til hans bukser nu, hele hans forhen hvide t-shirt var indsmurt i hendes blod, det var underligt for ham at hun stadig kunne stå på benen, hun græd, hendes svage ynk var tydelig at fornemme, det fik ham til at smile, et grumsumt ondt smil, imens han kiggede hende dirakte ind i øjnene, det fik hende til at falde på knæ af pinesel, han gav et højt grin fra sig og hun begyndte igen at skrige. Alias rejste sig langsomt tog et skridt hen mod den klynkende skrigende kvinder han lod sine finger glide gennem hendes klisterede hår der var indsmurt i hendes eget blod, han grbe om hendes nakke og bukkede den ind til et højt knæk gav sig, og han slap hende for derefter hun faldte død om på gulvet, han ænsede hende ikke engang et blik da han forhold stedet. Han mærkede godt kulden mod sin hud men det var ikke ligefrem noget der fik ham til at fryse, han lynede den sorte hætte trøje op over den blodige hvide t-shirt og trak hætten over hovedet for at skjole de få rester af kvindes blod i sit ansigt, han havde brug for et bad, det havde han virkelig. Han gik ned af den mørklagte vej, sikke et lykke traf at gadelygterne ikke var tændt endu.. åndsvagt, som om de havde tænkt sig at en vampyr netop i aften ville gå den her vej gennem snevejr og storm. Han sukkede og så op og stirrede på et kors der hang ovene over en bygning med et tron, det kunne kun være en ting den der, det var en kirke. Han stoppede og og lagde hovedet lidt på skrå, som et nysgerrigt barn. Han gik med faste skridt mod kirtken, der kunne umuligt være nogen derinde på dden her tid i det her vejr.. så kunne han vel godt se sig lidt omkring, han havde aldrig været i en kirke før. Han åbnede forsigtig døren og en kegle af lys lyste rummet op kort indne han lod den tuneg dør glide i bag sig, det var ikke fordi der var ret meget varmer herinde end uden for. Han så sig rundt og fik hurtig øje på en skikkelse længere fremme i kirken, så han var ikke alene, hun måtte have hørt ham, han kunne høre hendes lave vejrtrækning, den var dyb.. næsten som om hun sov, hans lysende gulve øjne fæstnede sig på den sovenen kvindes nakke.. hvem var hun..