Skyggen af...

Arien klemte øjnene i. Forbandet være den skøre køter og dens gøen. Alt, hvad hun bad om var at sove. For det meget forlangt? Et par timers væk fra det virkelige mareridt. Et suk undslap hendes læber og hun klemte øjnene hårde sammen.
Hun viftede lidt med hånden, for at få hunden til at holde op. Til hendes irritation, men ikke hendes overraskelse, virkede det ikke synderligt godt. Desværre.
Hun hørte nogle fodtrind komme nærmere, sekundet før Azh kom og hev hende meget ublidt op. Vampyren ruskede i hende og beordrede med en kold stemme 'Vågn op!'. For Arien var det som, at høre lyde under vandet.
Med besvær fik hun øjenlågene op og hendes brune stirrede ind i hendes... -Ja, hvad Azh nu var for hende-... øjne. Englen havde allermest til, at spytte denne i hovedet, som tak for denne 'venlige' opvågning. Men det ville uden tvivl være en stor fejltagelse, da vampyren var vel... omkring tre gange så stærk som hende selv.
Menneskene snakkede om 'ligestilling', men det ville nok aldrig ske for væsner. Ligestilling pfff dum tanke. Men på den anden side, menensker har ualmindeligt, eller det almindeligt for dem, dumme.
Menenske var egentlig mange ting. For dæmonerne og vampyrene var de mad. For elverne var de venner. For englene, ud af biblen, var de alt. Og for dem selv var de guder. Sikke nogle beskedne personer, aye?
Arien gabede stort og fokuserede så på Azh oh ignorede hendes kolde, og lige omlidt vrede, blik. Hun havde en dunkende hovedpine og hun var lige så træt som et helt aldersdoms hjem. Ingen mærkede hun lysten til at råbe og skrige hovedet af Azh, men opgav. Så meget tid havde hun heller ikke.
"What?" sagde hun med et let grødet stemme. Hun mærkede nogle kolde og irriterede følelser gennem deres... 'bånd'. Pokkers irriterende var det.
//Ikke færdig