En ny dag

Tid: 15.30
Dato: Fredag, valg-selv-dato
Vejr: Tunge regnskyer, men lunt lige nu
Omgivelser: Mange travle, grinede, sure -mest unge- mennesker
Beklædning: Sandfarvet jakke, sorte løse jeans og nogle slidte løbesko

Hun gik med hænderne begravet langt nede i lommerne, lange skridt og fokuseret blik rettet fremad. Problemet var at hun ikke anede, hvor hun skulle hen.
Omgivelser, mennesker, butikkerne, boderne så udviskede ud. Sløret. Arien havde hovedpine. Hun kiggede igen på en bod med frugter. De så gode ud. Hun gik langsomt hen og udvalgte nogle.
Bananer, jordbær, æbler, malon, appelsiner... Ja, det var vist det. Tak for det.
Manden smilede og lavede en række lamme joks, som Arien ikke forstod halvdelen af. Hun nikkede og smilede bare. Uden at gøre sig umage for at se ud som om hun mente det.
Hun trak en æble op. Det var næsten lyserødt og smagte som et æble skal smage. Denne gang smilede hun rigtigt.
Alt smagte jo også godt, når du ikke har fået noget at spise hele dagen.
Endnu et bid og endnu en... Efter kort tid var der ikke flere æbler, og englen begyndte på en banan.

//hvor er det henne?//

Xeera gik rundt for sig selv omgivet af unge mennesker. Hun havde en grå T-shirt på, et par blå jeans og nogle grå stofsko. Hendes regnjakke havde hun bundet rundt om livet. Det regnede ikke lige nu men det så ud til at det snart vill begynde.
Xee havde fart på. Hun løb ikke, hun gik bare ret hurtigt. Skulle hun nå noget? Hun var ikke sikker. Måske havde hun glemt noget? Nej det havde hun ikke.
10 minutter senere så hun en engel med en banan i hånden 20 meter foran sig. Hun lod hovedet hænge ned af igen uden at ligge mærke til at hun altså var på vej direkte ind i englen. Bonk!. Hun ramte hendes skulder. "Undskyld" sagde Xee, vendte sig om og kiggede på englen.

//Det eller sted på gågaden xD

Arien mærkede at en skubbede bagfra. Hun tabte banan, eller rettere bananskrællen, hun kiggede lidt på den. *Nå ja, der er mange endnu*.
Hun vendte sig at om, for at sige undskyld, da hun så til sin overraskelse en engel. Spørg ikke, hvordan der var et eller andet over engler, som Arien havde nemt ved at genkende.
Hun smilede samtidig, hun pillede en anden banan.
"Undskyld" sagde hun. Stemmen lød ikke munter, men heller ikke vred. Mere... midt i mellem. Arien tænkte, at der måske var en ven her og besluttede sig for at være venligt. Hun fremdog endnu en banan og rakte den frem med et halvt smil.
"Banan?" tilbød hun.

//Ok:P//
Xee kiggede på bananen og så op på englen igen. "Ja tak" sagde hun og tog imod bananen.
Hun åbnede bananen og tog en bid. Da hun havde spist bananen gik hun over til en skraldespand og smed den ud. Derefter gik hun så tilbage til englen og kiggede på hende. "Hvad hedder du?" Spurgte Xeera.

Arien smilede svagt og fremdrog nogle jordbær fra bæretasken. Hun droppede det i munden og spiste det. Det var en god frugt.
"Arien" svarede hun. "Arien Anna Williams".
Nu hun tænkte over det var langt tid, siden hun havde sagt hele hendes navn. Det føltes fremmed i hendes mund. "Hvad med dig, med-engel?" hun smilede igen. Svagt.
Endnu et jordbær.
Endnu en god frugt.
Det var en god dag.

"Jeg hedder Xeera. Xeera Aezy" svarede Xee og smilede tilbage til Arien. "Må jeg smage?" Spurgte Xeera.

//undskyld det ikke blev til så meget tekst. Jeg skal made nogle søde killinger:P//

Arien kiggede ned i posen. Ti jordbær endnu. Hun stak ned og gik fat i to af dem. Det i munden, det andet til englen over for.
Et enketl kunne ikke skade.
Hun smilede. Ville hun mon få en ven her? Hun tænkte på Azh, men skubbede så tanken væk igen. Hun måtte godt være glad selv uden.... Ja, hun måtte.

"Tak" sagde Xeera og tog imod jordbærret. Hun hev det grønne af.
Så tog hun en bid. En mere og så var det væk. Hun smed det grønne på jorden. Det var en del af naturen så det kunne ikke skade. Vel?
Xeera kiggede underligt på Arien. *Gad vide hvem Azh er?* Tænkte hun og lagde hovedet på skrå. Måtte hun ikke være glad for denne person?
"Hvem er Azh?" Spurgte Xee så Arien.

Arien kiggede med åbne på englen. Havde den lige spørgt, hvem Azh er? Havde den? Huh?
Hun overvejede at bide hovedet af pigen med noget som 'det raver ikke dig', 'hvorfor tror jeg kan lide nok til at fortælle om mig selv'?
En af dem her eller en hel trejde været fint. Men ikke helt engle-agtigt, men de ville dog have været sande... Ihvert fald i forhold til den her.
"Ik nogen. Overhovedet ik nogen" hun pyttede den ene hånd i lommen og kiggede ned i asfaldten. "Ikke nogen, der er vigtig".
Ikke nogen, der var vigtig? Det var ligesom at sige at græsset er sort og himlen blodrød.
Pludselig havde hun mistet appetitten.

Xeera gik to skridt væk fra Arien. "Det er ikke nogle særlige venlige tanker" sagde hun og kiggede ondt på den anden.

Arien skuede surt til hende og overvejede igen 'hvad raver det dig?'. Igen lyttede hun ikke. Hvor dum kunne hun være?
"Har din mor ikke lært dig ikke, at lytte ved dørene?" hendes skulen blev være intens. *Hvis blikke kunne dræbe...* hun stoppede tanken og åbnede munden på ny.
"Lad mine tanker være i fred!" en vind blæste kraftigt op og hvirvlede rundt om englen, Xeera, hvor den forsvandt igen.
Det var en venlig advarsel. Hit, nøgleordet er venlig. Arien kunne blive virkelig vred og tallen om Azh gjorde hundred gange værre. Menneskepigen havde altid været hendes savghed og det så ud til, at aldrig ville blive ændre sig resten af Arien lange, uendelig lange, liv.
At blive vred, bare en måde at dække opkring det. Men hell om hun ville lade englen vide det.
Hun tænkte det ikke, men begyndte at oversætte national sangen til finsk, som et skjold om hendes personlige og hemmelige tanker.

Xeera var ligeglad med vinden omkring hende. Hun stod der bare og kiggede på hende med kolde øjne.
Xeera begyndte at gå væk fra den anden engel. bare væk. Altså hun spurgte jo bare. Den anden engel troede de kunne blive venner, og hvis man er venner bliver man nødt til at kende hinanden...

Arien kiggede efter den anden engel. Førte endnu et jordbær i munden og smilede. Ikke et englesmil, nej, mere et smil fra din nye ærkefjende.
I en glidende bevægelser tog hun en appelsin op og kastede den. Den fløj i en pæn buge op i luften og landede, som forventede, i Xees nakke. Det gav et tilfredsstillende bump. Smilet blev bredere. Mennesker gik frem og tilbage. Den eneste, der stod stille var Arien, og nu også Xeera. Englen stirrede smilende på den anden. Lod den vide, at det ikke var et uheld og det var hende.

//Du kan ikke skrive hvad jeg gør//

Xeera mærkede noget i nakken. Hun vendede sig om og kiggede ned på jorden. Præcis som hun havde forventet var det en appelsin. Xee kiggede på den anden engel, samlede så appelsinen op og begyndte at pille skraldet af. "Tak" råbte Xeera til den anden engel og gik så videre.

Arien smilede stort, men inderst inde skuffert over Xeeras reaktion.
"Det var så lidt du. Skulle det være en anden gang?" hun samlede en appelsin magen til og kastede den efter englen.
Det fløj en lille så smuk buje, som den anden og ramte plet. Nogle mennesker var stoppet, for at kigge på deres skænderi. En af dem råbte noget i nærheden 'Godt ramt!' til hende. Det ubehagelige smil blev størrere. Tænk det kunne føltes så forbandet godt at gøre sådan noget forbandet ondt.

Xeera kunne mærke endnu et prik men denne gang på hendes ryg. Endnu en appelsin var blevet smidt efter hende. Og havde ramt. Xeera gik videre. Ignorerede bare englen. Nu havde hun fået skraldet pillet helt af appelsinen og begyndte at skille den ad i både. Så tog hun en i munden og spiste af den. *Mmm. Den er dejlig sur* Tænkte Xeera og drejede ved et sving.

Arien vendte sig for at gå, men forsvandt midt i skridet. Menneskemængden gispede, men Arien havde aldrig bekymret sig om at holde sig skjult for menneskerne.
Denne gang gik det fint med at teleportere, Et stort smørret smil bredte sig over den faldne englens ansigt, da hun dukkede op igen en halv meter fra Xeera. "Don't wanna fight?" den britiske accent var tydelig i Ariens stemme.
Normalt var hun ikke sådan her, men hun havde brug at være ond. Havde brug for at gøre noget forkert. Xeera var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Arien havde intet personligt imod englen. Overhovedet. Faktisk kunne de sikkert være blevet venner...

En fugl sang. En fugl skreg. En fugl faldt.

Xeera stoppede op en halv meter foran englen. "Nej jeg vil ikke kæmpe mod dig. Jeg er ikke ond. Jeg er en god sjæl" svarede Xee stille og roligt. Hun vendede sig om og gik den anden vej mod gågaden hvor de først mødtes. *Hvorfor må man ikke spørge?* tænkte Xeera imens hun gik med lange skridt.

Arien smilede stadig. Det var synd for Xeera, for hun ville kæmpe. Eller i det mindste irriterede englen. Et par af menneskene havde opdaget hende og råbte noget hun ikke hørte.
"En god sjæl, hva'? Virkelig? Og hvorfor om man må spørge?" hendes smil forsvandt og blev erstattet med et løftet øjenbryn. "Du tror vel ikke på Gud, gør du? Du ved lige så godt som jeg, at Han ikke findes."
Da Xeera gik fremad og gik hun ikke væk eller bakkede. Hun blev stående og Xeera gik lige ind i hende. "Nå, ikke slås, hva'?" nu smilede Arien igen. Det var virkelig synd for englen. Det var det virkelig.

Xeera kunne næsten ikke mærke det da hun stødte ind i englen. "Jo jeg tror på Gud" sagde Xeera og kiggede spørgende på englen. "Men hvis du ikke tror på Gud hvorfor kalder du så Gud for 'Ham'? Du kunne ligeså godt kale Gud for 'Den' eller sådan noget" Fortsættede Xeera.
Xeera drejede om på hælen og gik over mod den store folkemændge. Måske derinde kunne hun være i fred.

Hvis englen troede, at Arien ville lagde hende få det sidste ord, især når det handlede om Gud, tog hun fejl. Oh, noget grueligt fejl. Hun smilede mørke og følte Xeera med glidende og legende bevægelser. Mennesker havde vist mistet interessen for dem og det passede Arien fint.
Hun fik op på siden af Xeera.
"Engle er Guds tjenere, ikke? Det står overalt. Men har du helt, ærligt, mødt Gud? Hørt fra ham? Eller andre engle, som troede på ham, der kom og sagde at Han fandtes og du skulle på eller anden mission? Har Han været god mod dig i livet? Nogensinde?
Og jeg kalder ham, Han, da Han bliver beskrevet sådan i biblen".
Hun ventede tålmodigt for svar. Hun elskede diskutioner om religion.

Xeera kiggede på englen da hun var smuttet op på siden af Xeera. "Engle behøver nødvendigvis ikke at være Guds tjenere." Sagde Xee og smilede. "Og ja jeg har mødt Gud. han er flink mod mig fordi jeg er af en god sjæl" fortsatte Xeera.
Xeera gik videre ind i folkemængden, med eller uden den anden engel ddet var hun ligeglad med. Hun ville bare ind og gå mellem folk.
Uden at vide om Arien var med sagde hun alligevel: "Jeg er ikke bange for dig hvis det er det du tror eller håber"

Arien smilede stort "Overhovedet ikke. Hvorfor skulle du dog også være det?".
Og så forsvandt smilet ikke. "Og Gud findes ikke. Har snakket til dig. Du må være skør. Han eksistere slet ikke og har aldrig gjort det.
Han er en symbol på menneskers håb og drømme. Nothing more, nothing less". Hun ville ikke lagde skøre Xeera få det sidste ord. Aldrig i livet. Eller efterlivet.
Hun gik ind en hel masse mennesker, men hun sagde undskyld. Hvorfor skulle hun også det? "Engle behøves ikke at være Guds tjenere? Det er ikke rigtigt og du ved det. Hvis Han havde fandtes ville vi være viljeløse, bevingede fjolser. Og Gud sagde til sine engle: 'elsk menneskene, som vi har elsket mig. Elsk dem højere end noget andet'."

Xeera kiggede mærkeligt på Arien. "Hvad ved du også om det?" Sagde hun og gik videre. "Du er jo skytsengel for et fjols, der ikke ved bedre" fortsatte hun og grinte for sig selv. Hun snoede sig forbi alle mennesker så hun ikke gik ind i dem.
Xeera satte frem i løb, foldede sine vinger ud og lettede så fra jorden. Alle menneskene på jorden bakkede væk fra hende så de ikke fik et slag med de store, flotte, hvide vinger.

Arien drejede legesygt rundt, fik sine majestætiske vinger og lettede. Hun indhentede den engel nemt. "Nå, så jeg er et fjols? Det mindste lever jeg ikke i en drømmeverden, hvor alt er godt og gammen. Jeg ved, hvordan der er ude i verden. Gør du det?".
Faktisk vidste Arien godt svaret. Man skulle være sindssyg, for at tro på Gud efter at have set, hvad hun havde set. Hvad hun havde oplevet. Hvad hun havde mistet.
En fugl fløj tæt fordi deres hoveder. Den skreg.