Walk in to the dark -Ezekiel

Natten var snart over byen og der var ikke meget live oppe ved domkirken eller der var en som gik der alene men så heller ikke flere, han havde en sort overjakke på mens hans T-shirt var grå eller mere mørkegrå os hans bukser var sorte og sad stramt ind til hans krop, hans hud var hvid med en svag grå mens hans øjne havde en unaturlig blodrød farve så tit fik ham til og se mere ud som en vampyr end som en dæmon. Hans navn var Walter eller han havde lige skift det til Walter da han ikke længer kun se navnet Lucian som hans navn så nu var det var det blive sådan for ham, hvad han lavet ved kirken på den her tid det var han ikke en gang selv sikker på men han havde det tit beder mellem de døde end mellem dem der levet.

Han lod en hånd gå gennem det sorte hår som havde en del blå striber da han havde farvet det sådan for tiden for han var ikke den der var så vild med de normale hår typer som alle andre man nu var han jo os mere til Punk og Goth end til det normale man ville se, han passede bare sig selv mens han gik mellem de mange grave og ham havde sådan set ikke andet og gør da han ikke var så meget til og skulle gå i byen og drikke sig fulde for det gad han ikke her til aften selv om det tit var en normale ting for ham. Nej han ville hellere se om han kun finde en og snakke med og en som han måske end da kun venner med da han ikke havde så meget andet og lave og så var hans live os en smule ensomt for tiden så lidt selskab kun vel ikke skade ham, han trak bare vejet som et menneske ville selv om han langt fra var et af dem nej han var en dæmon og en af de meget gammel der havde en lille plads i den her verden da han ikke gik så meget op i den mere. Nej han var der bare som han nu var og sådan var det og man skulle ikke lave om på det for det var der ikke det store grund til for ham eller for andre skyl..

Da natten endeligt faldt på, forlod ez sin lejlighed og tog sin cykel hen til Wareclare Kirkegård, selvom det var en lang tur der hen nød hun turen, selvom hun vidste der ville vente hende en masse smerte og sorg, og gamle minder hun ikke kunne løbe fra, endeligt efter et godt stykke tids cykel tur, stilte hun sin cykkel op af et gammelt træ der stod lidt væk fra kirken, og kirkegården, stille trøffede hun der hen imod, og stak sine hænder dybt ned i sine lommer, på hendes sorte vinterfrakke, som sad tæt ind til hendes gode former, Hun var også iført et par stramme hvide jeans, og et par hvide vinter støvler, som gik hende til under knæet, Et lille suk gled over hendes læber, imens hun stak sine hænder så langt ned i lommerne de nu kunne komme, det var længe siden hun havde været her alt for længe siden, endeligt fik hun taget sig samme til at gå ind på kirkegården, og satte bare kursen ned imod de ældste af grav stene som stod der, hun stoppede dog først op da hun stod ved en gravsten af marmor, og en lille engel var på toppen af den, stille satte hun sig på knæ, og kiggede på sin tidligere venindes gravsten, det var trist den måde de var blevet revet fra hinanden på, Endu et lille suk gled over hendes læber, imens hun satte sig ned og kiggede bare på gravstenen foran, sig men satte sig dog lidt mere på knæ, og fik revet noget af det meget ukrudt op som var vokset op af stenen, og havde dækket navnet emma, Der stod ikke noget efternavn da emmas forældre ikke ville kendes ved hende da hun døde, så ez havde måtte begrave sin veninde selv, og brugte kun hendes kælenavn emma, på gravstenen, så var der også noget mere hemmelighedsfuldt over denne gravsten i forhold til de andre, et lille smil gled over hendes læber, da hun kunne huske hvordan hun havde set emma vokse op, "Du er savnet tøs ved du det?"Mumlede hun så med et smil på sine læber, og rejste sig så endeligt op, men forlod ikke stedet, men blev bare stående og kiggede på sin venindes gravsten, og smilede for sig selv, de skulle nok ses igen en dag,

Han hørt en der kom ind på kirkegåden og han kiggede sig om for se hvem det var da han normalt var alene på den her tid men for en gangs skyl var der en anden der gik her i natten, han lod et lille smile gå på læben mens han kort bed i den ene piercing som sad i den ene så sad i underlæben der var os den anden men han havde det med og kun og bide i den ene af dem.

Han gik frem af i mørke og mod den person som var kommet her hen da han ikke havde så meget andet og gør og han var ikke sikker på hvor tæt han ville gå da han ikke var så glad for det med folk kiggede på for han var ikke den mest normal type og det på da han var meget tynd på kroppen og det var en af e ting man først kiggede på og der efter hans øjne farve, han var stille mens duften af en engel ramt ham da han kom tæt på hende som var her og han stoppede op lidt fra hende mens han stadig havde blikket på hende. ”godaften” sagde han med en rolig stemme mens han kiggede på hende og han kiggede meget godt på hende for husk hvordan hun så ud da han ikke var den der husket folk på navnet men mere kropsform..

Hun fik et lille chok da der pluseligt var en der brød den stilhed hun lige havde stået og nydt, og snurede blot yndefuldt rundt på hælende, og lagde hovedet på skrå og kiggede bare på manden der stod foran hende, hun gav ham bar et lille nik som hej, og tog så den ene hånd op af lommen igen og sendte et luftkys til gravstene, ligesom når man gav en person et kys på kinden når man ville forlade dem, så rettede hun atter blikket imod manden foran hende, og bed kort i kanten af sin jakke, som lige gik op til hendes læber, og sagde så endeligt efter lidt tid, "Ellos."Hun var vandtil at når hun endeligt var på kirkegården var der ikke andre end hende, men det var nu altid rart at møde nye mennesker, især drenge, for de flyttede ikke bare ind til hende som pigerne gjorde nu om dage, Ikke at hun havde noget imod det for det var ganske rart at have nogen ved sid når hun stod op, bare ikke når det var en kat der ødelage sengetøj til værdi af 50.000 kroner... Stille rystede hun på hovedet og rynkede svagt på næsen, og rettede så atter blikket imod manden foran hende, og studerede ham let så hun ville kunne gætte hvad han var, selvom det sagde sig selv når hun bare kiggede på ham.. dæmon, og af det hun kunne se på hans kropsform var han sikkert meget gammel.. Måske ældre end hende? Det ville være rart for en gang skyld at møde en der var ældre end hende, et lille smil gled frem på hendes læber, imens hun stod stille og studerede manden foran sig, og ventede kun på han ville bryde stilheden da hun aldrig kunne finde på at starte en samtale, Hendes krop var utrolig dejlig formet, et par dejlige bryster, og en stram lille mås, dog var hun hverken tynd, eller tyk, hun havde den størrelse der gjorde hende perfekt, dog var hun lidt tynd i det når det kom til sagen, men ikke så meget at man faktis ville lægge mærke til det, da hun gik i noget tøj der fik hende til at se lidt større ud,

//jeg forlader dig til kl 17 for skal til time og er først tilbage der men eller så ses vi der :3//

//Fint med mig, ses kl 17 så kan jeg også se min film færdig, ^^

//yay ses og hvor for en film ser du da?//

//En eller anden gyser, der burde skræmme mig, xD

//lol jeg elsker gys og min krea gå lidt ned og op sorry hvis det ikke altid blive lige langt//


”hvem er de så?” sagde han roligt mens han kiggede på hende med et roligt blik og han var stille der efter mens vinden gik gennem hans sort blå hår og det kom til stå på en meget vild måde for kort tid, men han tog sig ikke af det da det var meget normalt for ham.
Han trak vejet kort selv om det ikke var en ting man normalt ville se en dæmon gør for de havde ikke bruge for luft som mennesker eller andre racer nej det var nu lidt som vampyr men de havde en anden måde og dø på i sted for den som en vampyr ville have, han ventede hendes svar mens han var stille og han lod ikke blikket gå fra hende da han havde det med og stirre i lidt tid før han flyttede blikket igen.

//Også mig, ^^

Hun gøs svagt over ham, og følte sig ikke tryg ved at være i nærheden af denne underlige dæmon, men smilede bare sit normale søde og charmerende smil og svarede høffeligt "Ez, og de hr?"Spurgte hun med et smil på læberne, og gjorde sit bedste for ikke at vise han skræmte livet af hende, hvilket ingen havde gjordt før, men han var bare.. skræmmende på en måde hun ikke havde oplevet før. og valgte at gøre sig for ikke at vise det, hvilket han heller ikke ville kunne se på hende, da hun var en mester til at gemme det hun følte, eller hvordan hun havde, det det var en bonus ved at være engel, at have den beroligende aura omkring sig, bare ikke når den ikke virkede imod en selv, det havde hun skam også tit brokket sig over, når hun stod foran spejlet, når hun da ikke var igang med at stå og overglo hendes hår hun virklig overvejede at få farvet, og så en piercing måske? Eller en tatto?, hun rystede vildt på hovedet for at slå de skøre tanker ud af hovedet,

”navnet er Walter” sagde han roligt mens han kiggede på hende med et roligt blik og han kun på en måde mærke af hun bare lidt bange for ham eller os var det bare den måde han så ud på han kun ikke selv gæt det for det var nok ikke personligheden der var det store problem men mere hans måde og tag form på, ja det kun tit gør folk bange for ham men han tog sig nu ikke af det så meget af det mere.
Han var stille igen mens han ventede og se hvad hun ville og hvorfor hun var her ”så hvad laver de her?” sagde han roligt mens han var stille der efter og han sagde ikke mere til hende mens han bare ventede..

Ez kastede bare et blik imod graven og kiggede så på ham igen så han kunne sige sig selv hvad hun lavede der, så begravede hun sine hænder dybt i lommerne igen, mens hun roede i jorden med sin sko snude, imens hun holdte sit blik fra ham, hun brød sig ikke om hans udsende, men det var vel hans både at vise verden hvem han var, så hun ville ikke kommenter det eller noget, endeligt brød hun stilheden der havde lagt sig imellem dem, "Mhm det kan du sige dig selv, Hvad skulle en pige som jeg ellers lave ude om natten?"Hvilket var sandt, en pige som hende ville sjældent være udenfor om natten, når der levede så mange farlige mennesker der kunne skræmme livet af hende, eller tage hendes liv for den sags skyld, dog havde hun ikke været udsat for det, endu, og hun vidste ikke om hun nogen sinde ville blive det, men derfor var hun stadig på vagt når hun var udenfor, og gjorde sit bedste for at lægge mærke til alt, hvilket ikke var gået godt for hende de seneste par dage, for de fleste hun mødte om natten, eller om dagen for den sags skyld, skræmte altid livet af hende fordi hun ikke havde opdaget dem,

”hmm ikke så meget gå jeg ud fra ud over besøg de døde? Eller jeg kan ikke kom frem til et anden svar lige i øjeblikket” sagde han kort mens han kiggede på hende og han kun ikke kom op med et andet svar end det da der ikke var andet og gør på den her tid af aften eller der var vel men ikke på det her sted, han trak vejet kort mens han kiggede på hende og han var stille mens han ikke havde så meget anden og gør da han ikke kun kom frem til andre svar.

Han blinkede en gang med hans røde øjne og han var helt stille mens han ventede hende svar og han stille som alt det var hans natur på en eller anden måde for tiden da han var den stille type, han lod blikket gå væk fra hende og ud i natten mens han sagde ikke sagde en lyd og han kun være lige så stille som en død hvis det var hvad der passede ham..

HUn sagde intet da hun ikke vidste hvad hun skulle sige til det? og nikkede bare en enkel gang, og begyndte så at traske væk fra ham, da han var lidt.. underlig? Hun var ikke bange for folk men brød sig ikke om folk der ld sådan en pinlig stilhed, hun begyndte dog at nynne for sig selv, imens hun traskende rundt imellem de døde mennesker hun havde stor respekt for de døde, da hun kunne havde været en dødsengel, men var glad for hun ikke var der, stille stak hun atter sine hænder i lommerne og stoppede op ved en grav af en pige på 9 år, hun satte sig stille på knæ igen, og lod en finger glide hen over gravstenen, imens hun sad og tænkte, hun ville godt vide hvorfor de fleste var døde men det var ikke altid let at finde ud af sådan da der var mange mennesker, hun lod stille en hånd glide igennem sit hår imens hun bare sad og tænkte ved sig selv, hun kunne godt lide at være stille når det kom til sagen,