See me but don't hear me -Camille

Solen var gået ned og folk var sådan det indenfor eller det havde de været i en del timer da de ikke havde det stor live i natten og i sær ikke ved hverdage og de som enlig var der var hjemløs eller dem som havde stoffer som de skulle ud med, mellem dem der nu var på gaden gik en fyr på et sted i de 45 eller hans kropstrak, var sådan men han var 20 eller hans krop var det men hans sind det gik meget lang tilbage i tiden.
Ham der gik på gaden var en dæmon og han var en meget gamle dæmon selv om han ikke lige frem så sådan ud på kroppen, hvad han havde på jo det var en grå overjakke mens der var en sort t-shirt inden under og hans bukser var os sorte som hans hår var men der var et par blå striber ind i mellem, hans navn var Walter og han havde lige skift over til det navn da han ikke gad Lucain mere eller det var mere fordi han havde bruge for et mere normalt live i sted for det han havde nu, og det var ikke en ting man skulle prøve og lave om for tiden.

Han gik bare der mens han passede sig selv og han havde ikke den stor tanke på hvad der sket rundt om ham da han ikke har en grund til det for mennesker var svage i forhold til ham selv, han havde en form for pokerface mens han bare gik bare der og han var stille som en død ville være da han heller ikke havde bruge for trak vejet meget af tiden..

Camille kunne ikke sove, hun kunne ikke holde ud at være alene i sin lejlighed.
Der var sket for meget til hun kunne slappe af, falde til ro og give sig hen til søvnen.
Derfor vandrede hun .nu rundt, rastløs på må og få.
Hun havde sorte baggy bukser , en sort tanktop og en stor grå sweater på.
Hun gik i egne tanker , og da gaderne lå øde hen, skænkede hun ikke meget opmærksomhed til hvor hendes ben tog hende hend
Dét skulle hun nok gave gjort, for dét kom som en kedelig overraskelse og faktisk også en lidt smertefuld én , da hun gik direkte ind i ....en forbandet lygtepæl.
"ej...for dælen " mumlede hun og tog sin hånd op på panden, for at se om der var gået hul.

Han hørt en eller anden der gik ind i eller anden længer ned af gaden og det fik ham til i og kig ned af gaden selv om han normalt ikke var den type der gik op i hvad der forgik rundt om ham så havde han bare lyst til og kig, han opdaget det var en kvinde der var gået ind i en lygtepæl lidt længer ned af gaden og det fik ham til og kiggede med hans blodrøde øjne som tit fanget mange af dem han nu kiggede på ham.
Han var stille da han ikke havde så meget og sige da han ikke lige forvente og skulle snakke med en eller anden han sådan sådan bare lige mødt på gaden, han gik videre mod hende mens han var helt stille og da der var nogle meter mellem dem stoppede han igen op ”dav” sagde han med rolig stemme mens han kiggede på hende med et roligt blik og han sagde ikke mere..

Camille kiggede ned på sin hånd...kun et meget svagt spor af blod var at se, og dét betød at der ikke var et decideret hul men nærmere en afskrabning.
Dét gav et sæt i hele hendes krop da hun pludselig hørte en stemme hilse på hende , tæt på.
Hun havde ikke hørt nogle lyde, trin eller noget der oplyste at hun ikke længere var alene på gaden.
Hun kiggede forvirret op og ind i øjnene på en meget bleg mand.
Hans røde øjne kunne betyde at han enten var vampyr eller var en slags goth agtig fyr der flirtede med tanken om at være dét.
Hendes puls steg , da hendes krop automatisk gik i alarm beredskab.
Hun hilste dog høfligt igen på manden
"hejsa....du må tro jeg meget klodset..men jeg sværger den lygtepæl stod der ikke for et øjeblik siden" forsøge hun at sige lidt muntert.

”vi gå vel alle ind i et eller anden når vi er i vores tanker” sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik og han havde et lille smile på læben, det var ikke et ondt smile men bare et venligt smile som han ind i mellem sendt fra sig men det var ikke så tit igen.
Han ventede svar ”hvem er de så?” sagde han roligt mens han igen kort efter var stille men han ventede hendes svar og hun kiggede kort på hende for se hvordan hun så ud da han husk folk på den måde i sted for ved navnet, han trak vejet kort mens han stadig ventede og han lod blikket kort gå væk..

Hun var på vægt, vidste endnu ikke om han var vampyr eller ...
Hendes møde med Demetri ...eller rettere møder, havde sat sine spor og hun havde ikke tænkt sig at gentage sin fejl.
Hun besluttede alligevel at være ....rar....dét var han jo tilsyneladende også, så dét gav vel god mening.
"Jeg hedder Camille St.Clair....og du behøver ikke sige DE til mig...jeg er ikke så formel " hun sendte ham et lille smil og gav ham ret.." ja...dét er med livet som indsats når man går på gaden og falder hen i egne tanker....hvad bringer så dig ud på dét her tidspunkt ?"

”tja man kan sige natten er mit andet hjem men på samme tid er det os en form for kedsomhed” sagde han kort mens han kiggede på hende med et roligt blik og han var stille der efter ”og mit navn er Walter og hvad bringer dem selv ud om natten” sagde han kort efter da han havde det med give hans nye navn væk så folk ikke husket ham som den han havde været før i tiden.
Han lod den ene hånd gå i lommen mens han ikke sagde mere der efter da han var en den stille type og ikke så meget den der snakkede med folk som han ikke kendt selv om han os på en måde elskede og møde nye mennesker ind i mellem, han trak vejet kort og uden grund mens han stadig var stille som altid..

Hun overvejede hans ord....'natten er mit andet hjem' og besluttede at han med garanti var vampyr.
Hun mærkede på sin bukselomme og blev beroliget da hun gennem stoffet på bukserne kunne føle den lille ampul med vievand, som hun havde tilegnet sig ved 'undersøgelsen' af lageret i dusørjægernes højborg, dengang hun snusede rundt med Tristan og hans ven Cody.
Hun mente dog at denne Walter så ud til at være rimelig fredelig....fandtes der virkelig fredelige vampyrer ?Hun trak lidt på skuldrene og negliserede grunden til sin søvnløshed, da den var kompliceret og svarede mere simpelt " Arh...jeg kunne ikke falde i søvn ...og besluttede at gå en tur " Camille smilede imens hun tænkte at noget stærkt at drikke, en sjus måske også ville skubbe til i den rigtige retning.

”det kan man vel os bruge tiden på” sagde han roligt mens han kiggede på hende og han lod kort blikket gå væk mens han havde en del tanker men han sagde ikke det store om dem, han overvejet stadig nogle ting før han lod blikket gå tilbage på hende og han var ikke sikker på hvad han ville sige til hende ”har du måske lyst til og lave et eller anden?” sagde han mens han stadig havde blikket på hende for han havde ikke den store lyst til og være alene da han havde været det meget i den tid hvor han havde været ude i verden.
Han ventede bare hendes svar mens han var stille og han var stoppede med og trak vejet for han havde ikke den stor grund, eller jo han kun lege menneske men det gad han ikke om natten når han bare var alene.

Camille vægtede både for og imod...
Nogle af hendes venner, James og Tristan, begge dusørjægere ville tro hun havde mistet forstanden hvis hun gik med en ukendt fremmed vampyr. Sagen var bare dén at Camille troede hun ville miste dén hvis hun forsatte denne aften alene.
Og hvis de gik et sted hvor der var andre mennesker...kunne dét vil ikke skade ?
"Jeg tænkte jeg skulle ind et sted og have noget at drikke. Bare en enkelt, du er velkommen til at joine " svarede hun venligt og spurgte så ham, for at have rene linier "Du er vampyr...antager jeg ?".

Han kom med en lille latter ”ej jeg skam ikke som en blodsuger nej jeg en dæmon men jeg ser meget ud som en af dem for alle der ikke kender til mig” sagde han kort efter mens han kiggede på hende med et roligt blik ”og jo jeg vil a gerne join dig hvis det er” sagde han kort efter mens han stadig kiggede på hende med et roligt blik, ”så hvor skal vi gå hen hvis det er?” sagde han kort efter og han gik ud fra at hun ville kom på med et sted da han ikke selv længer havde styr på byen for han var jo lige kommet tilbage fra usa og derfor var det ikke en ting han havde styr på mere..

Hun kiggede overrasket ind i hans øjne og prøvede at beslutte om dét var gode nyhedder at han ikke var vampyr men Istedet dæmon.Den eneste der realt havde skadet hende var vampyr, men igen...med dæmoner havde hun også haft sit og se til og dét skyldtes netop éen af slagsen at hun ikke havde kunne sove denne aften, da uro og bekymring opfyldte hende.
Hun graskede Walter lidt og besluttede at der ingen grund var...til at tro dét væreste.
"Godt så...ikke vampyr, men dæmon...sålænge du en gentelman, så kan vi gå på dét lille værtshus , flyvefisken, der er hyggeligt....og der er en jukeboks, dem elsker jeg " og så pegede hun i dén retning de skulle.

”det kan jeg skam for jeg ikke den type der drikker særligt meget for tiden eller jeg sådan lidt stoppet” sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik og han kiggede ned af gaden mod den bar som der var ”der hen?” sagde han roligt mens han roligt gik af sted da han ikke gad stå stille mere for han var lidt mere hypper end han sådan lige havde ventede men det var måske det os fordi han var tilbage i et andet land hvor han ikke var så vand til det med og være oppe om dagen men mere om natten, han gik bare langsomt som et menneske selv om han ikke behøvet den fart og han var bare stille i mens og han stoppede kort op mens han kiggede på hende..

" De har også sodavand og andet uden alkohol, hvis dét er " sagde hun med et skævt smil og satte efter ham.
De kom til værtshuset og trådte indenfor.
Man kan roligt sige uden at overdrive at de tiltræk mange undrende blikke.
Walter med sit særlige atypiske udseende og Camille der ikke just lignede en typisk stamgæst heller.
Hun lod sig ikke mærke noget videre af dét og da hun spottede et ledigt bord nær baren, trak hun i Waltets ærme og sagde " Lad os sætte os der ".

Han nikkede som svar og gik bare med hende mens han var helt rolig men han kun let mærke de blikke der faldt på den måde som han så ud på *alle kigger som altid* tænkte han kort mens han sat sig på den ene stol og han var stadig stille, ”hmm hvad skal man drikke her til aften” sagde han med en rolig stemme mens han kiggede kort på hende og så lidt rundt på alle dem som kiggede mens han sendt dem ingen onde blikke da det var meget normalt for ham. Han trak vejet kort og lavet et lydløs suk ”jeg synes nu folk kigger” sagde han med lav stemme til hende selv om han ikke ville have af hun skulle føle sig som et dyr da han var van til alt de blikke der var på ham, han lukkede kort øjne mens han overvejet hvad han ville drikke her til aften og han kun ikke kom på det store..

Camille lø " Ja...de kigger godt nok...vi ligner ikke lige deres stam klientel ...men lad dem bare...who cares ?" Sagde hun med et smil på munden.
Det var jo rimeligt harmløst, sålænge de bare kiggede.
Hun spidsede læberne og tænkte lidt...hun var ved at udvikle en trang eller lyst til alkohol...ihvertfald havde hun dén senere tid fået en hel del...iaften skulle hun ikke have meget, men lidt der var stærkt..
Hun sagde derfor "Cognac....en smuk gylden cognac, vil jeg have...hvad med dig ?".
Camille så ud af øjen krogen to mænd hviske lidt imens deres øjne lå skiftevis mellem Walter og hende.

”hmm et glas vodka blandt med rød sodavand” sagde han roligt mens han kiggede på hende ”og ja sandt nok jeg tager mig nu ikke så meget af folks blikke mere de kan bare kig hvis det er hvad de ønsker” sagde han kort efter mens han var stille der efter, han lille lyst til alkohol var tilbage mens han ville ikke lad den blive for store for ellers ville det gå ud over hele baren og det skulle man ville ikke have.
Han trak vejet kort som et menneske mens han lod den ene hånd gå i lommen og han sagde ikke mere da han ikke var sikker på hvad han skulle sige til hende, men et eller anden måtte han vel kom op med når han kun kom til det.

Hun smilede og sagde i en lidt drillende tone " dét var hurtigt du stoppede med ikke at drikke , hva " og så skubbede hun stolen ud og gik op i baren.
Bartjeneren kom der over hvor hun stod og gav sig nærmest uhøfligt med til til at kigge på hende, selv om hun havde en trøje på og ikke på nogen måde var dristigt påklædt.
"gider du lige.."mumlede Camille til ham og forsatte med at afgive sin bestilling "vodka med rødvand og en cognac " og så måtte hun finde sig i at han igen lod et upassende blik hvile på hende
* dét var sku da for meget dét der * tænkte hun da hun modtog deres drikkelse og smed nogle penge på disken.

Han ventede med og svar hende til hun kom tilbage igen ”gang skal man vel nyde livet lidt” sagde han roligt mens han kiggede på hende med e roligt smile og han var stille der efter, ”for hvad er det hvis man ikke kan nyde det lidt” sagde han kort efter af lidt tid var gået og han blinkede kort med det ene øjne mens han igen kort kiggede væk.
Alle dem der var kiggede hen på dem og han lod hurtige blik gå hen på hende igen ”jeg har det som om jeg et dyr i zoo” sagde han kort mens han lod som om der ikke var andre end de to..

Hun kiggede lidt på ham, mon ikke han var vandt til at indkassere nysgerrige blikke ? Men dét var jo ikke dét samme som at han syntes om dét .
"Ikke alle forstår kunsten at være diskret " sagde hun mildt.
Camille lod blikket glide rundt ...lidt trodsigt på nogle af de andre gæster, så faldt de på jukeboksen...
"måske vi skulle få lidt musik i gang...så lytter de til dét Istedet " forslog hun muntert.