Did you hear those sirens, Elisabeth?

Dato: 20/03
Dag: Tirsdag
Tid: 20:08
Sted: En tilfældig gade i et boligkvarter
Vejr: Mørkt og overskyet, dog tørt.
Omgivelser: Ikke så fandens meget.

Det var ved at være mørkt. Igen. Malike havde været væk fra sin nuværende plejefamilie i knap og nap en uge. Hun var klædt i en sort hættetrøje med lynlås og en orange t-shirt indenunder. Og så havde hun et par jeans på, som hun kun lige kunne holde oppe. Hun var beskidt, og hendes tøj kunne i den grad trænge til en vask. I det hele taget så hun ud så man kunne få lyst til at smide hende ind i vaskemaskine til hun blev ren. Det lange hår havde hun samlet i en lav fletning og gemt under hætten, der var trukket op.
Hun havde stukket hænderne i bukselommerne og vendt blikket mod sine fødder. Hun var begyndt at blive en anelse paranoid, og fór sammen som et jaget dyr ved pludselige lyde. Og hvis hun hørte lyden at sirener krøb hun i skjul hurtigere end man kunne nå at sige 'Gem dig'. Hun havde ikke ret meget tilbage af de penge hun fik skrabet sammen inden hun skred fra familien Anderson. Det var en pæn familie. En mand og hans kone, og deres to børn. Den ældste næsten atten, og den yngste et par år ældre end Malike.
Hun nøs kort. Fandens. Uden penge på lommen, og med en forkølelse ville hun blive nødt til at tage tilbage til familien Anderson. Hvis nu hun kunne slippe uden om forkølelsen så skulle hun nok kunne klare penge problemet. Hun skulle bare lige finde en der var uopmærksom nok først.
Måske hun egentlig burde begynde at se sig om efter et tørt sted at sove. Malike havde brugt en del nætter i trappe opgange, og kælderskakter. Så længe der var tørt og ikke alt for koldt var det fint for Malike. Perfekt var det hvis det ikke var et sted hvor der kom andre alt for ofte. Hun ville jo nødig vækkes af et par 'flinke' betjente der ville hive hende med tilbage til stationen...