midtbyens springvand /Xeera/

klokken: 22.00
Sted:midtbyens springvand

Mørket har lige lagt sig over midtbyen, månen er begyndt at kaste lys over natte himlen, folk er så begyndt at finde hjem, eller videre til natklubbene, luften er frisk, og en dejlig beroligende lyd, kommer fra det gamle springvand.
En mand ca de 20, iført et gammel beskidt jakkesæt, og med en brun hætte over hoved, som stå og kigger ned i springvandet.. han tager en mønt, og kaster den ned i springvandet, han tager en dyb indånding af den friske luft.. han lægger hans venstre hånd, op på kanten af springvandet, kan kigger med en næsten opslugt øjekast, på hans læder hanske...

Xeera havde gået et godt stykke tid nu og besluttede sig for at gå hen til springvandet. Hun var iført en grå hættetrøje og et par sorte jeans. Inden hun var nået hen til sprigvandet havde hun opdaget en mand ved springvandet. Xeera opdagede at det ikke var en helt almindelig mand. Han var en elver, cirka de 20 år og han havde et gammelt beskidt jakkesæt på.
Xeera sad nu på kanten af vandspringet ved siden af manden. Hun kiggede ned i vandet og så sit eget spejlbillede.

Lecter ligger mærke til unge dame, men hun fanger ikke hans opmærksomhed, selv da hun satte sig ned på kanten af springvandet.. hans tanker om hans søster, brugte hans opmærksomhed. han kom i tanke om, at han skulle finde Andila, så han kastede hans tanker om hans søsters pinsler til side, så han kunne koncentrere sig om Andila, Lecter kiggede på hende ved siden af ham, og sagde "undsklyd jeg forstyren, frue, men vil de behage mig med, æren af at kende deres navn, frue ?”. Lecter kiggede på hende, med et afventende blik.

Xeeras tanker forsvandt da hun hørte mandens stemme. Han havde spurgt hende om hvad hun hed. "Mit navn er Xeera" sagde Xeera til manden. Xeera fandt en mønt i hendes ene bukselomme. Det var en 50-øre. Hun rejste sig op og smed mønten i vandet. Hendes ønske blev holdt hemmeligt. Ellers ville det jo ikke virke.
"Hvad hedder du?" Spurgte Xeera manden efter et stykke tid. Hun kiggede op og ned af ham og smilede så. *Ikke dårligt* Tænkte hun for sig selv...

Lecter tænkte lidt for sig selv, "Xeera..Hmm.., interessant navn, jeg forstår stadig ikke hvordan, menneskeret vælger sit navn" .. han kiggede hen mod hende, da hun bad om hans navn, men han prøvede og ungå direkte øjenkontakt, det var jo en dame han snakkede med, Lecter begyndte at tale igen "Jeg selv hedder Lecter, frue, tak fir deres interesse, det er en fornøjelse" Lecter betragtede hende, som hun havde hun havde betragtede ham, han undrede sig over, hvorfor denne menneske tradition, men tænkte det sikkert var en tegn på respekt.

Xeera kiggede på Lecter. "Jeg ved godt du ikke er et helt almindeligt menneske" hviskede Xeera til Lecter så ingen andre end Lecter og Xeera hørte det. Xeera læste Lecter's tanker. *Han tror stadig jeg er et menneske* tænkte Xeera for sig selv. "Og jeg er heller ikke selv et helt normalt menneske" sagde hun så til Lecter. "Nej tværtimod er jeg en engel" hviskede hun.

Lecter fik pludselig mere respekt, for hende, han kiggede, ned i jorden "beklare frue, jeg havde skabt mig selv, en misforståelse for andet" Lecter bliv lidt flov, han tænkte lidt for sig selv, om en engel er en slags demon, han havde jo indtil videre kun mødt demoner og mennesker, i de 32 timer han havde været her. han begyndte at tale igen, "kan jeg spørge om fruen, er har brug for noget?" Lecter kigger ned i vandet, og begynder at samle hans tanker, mens han venter på hendes svar.

Xeera kiggede på Lecter. Hun havde læst hans tanker en gang til. "Altså det kommer nok an på hvilken engel eller dæmon man spørger" svarede Xeera, på Lecters tanker: om engle er en slags dæmoner. "Men hvis du spørger mig så... Så ville jeg sige nej" fortsatte hun.
Xeera kiggede på Lecter og overvejede hans spørgsmål om hun havde brug for noget. "Som hvad?" Spurgte hun ham så endelig efter et stykke tid. Hun kiggede bare på ham og ventede på et svar fra Lecter.

han smilte meget ydmygt til hende, og kiggede derefte hende i øjnene "jeg ville gerne stille mig til tjeneste, hvis jeg kunne gøre noget for fruen, kan både engle og demoner læse tanker?"... han kigger ned og begynder at tænker, "undskyldm jeg spørger dem direkte frue" han kigger ned i vandet igen. "men hvis jeg kunne byde fruen på noget, så siger de til, jeg har ikke haft muligheden for at gavne en frue, de sidste par dage"

Xeera kiggede på Lecter. "Det er min evne" svarede Xeera Lecter. "Det er det jeg kan" fortsatte hun så. Xeera blev lidt forbavset da hun læste Lecters tanker. Han var en ret flot fyr og så har han ikke kunnet gavne en frue de sidse par dage. "Du må da godt gøre mig den tjeneste at gå en tur med mig" sagde Xeera og smilede til Lecter, selvom han kiggede ned i vandet og nok ikke kunne se hende.

Lecter kiggede op Xeera, da hunvar færdig med at tale, han smilte, "tak for deres vendlighed frue, en gå tur ville behage være hyggeligt" hendes udseende, mindede ham om hans søste, han bliv glad, han skulle til at give et kompliment, men stoppede ham selv, da han ikke kendte englenes kultur.. han åbnede munden igen "hvilken vej, kan jeg tage frøken hen.. fruen hen, undskyld mig min foretagelse" lecter ventede på svar, men var lidt pinligt berørt grundet hans tale fejl, det var jo en fornærmelse, i hans samfund, at kalde en frue, for en frøken, han vidste godt nok ikke, om hun var frøken, men han ville ikke fornærme hende"

Xeera smilede for sig selv da Lecter sagde noget 'forkert'. "Det gør da ikke noget min kære Lecter" svarede Xeera Lecter. "Du må gå hvilken vej du vil med mig ved din side" fortsatte Xeera så. Xeera havde virkelig lyst til at spørge ind til de 'søstre' han tænkte på i et par sekunder før hans tanker så ændrede sig igen. Xeera tog mod til sig og spurgte så: "Hvilken pige er det du hele tiden tænker på?"

Lecter undrede sig over hun stolede på ham, og da hun udviste hun var ligeglad med hans fortalelse, begyndte han at bliver mere undrene, men da hun spurgte ind til pigen i hans tanker, kunne han godt regne ude det var Nivani, hun hentyde til, han bid sig lidt i tungen, da han enelig ikke ville snakke om hans søsters pinsler, men han var jo lært ar man skulle svare en dame, når hun spurgte om noget.. Lecter kiggede nu ned og svarde "hun hedder Nivani, hun var min søster, hun bliv dømt til Divoa. det betyder, offentlig tortur til kroppen bukker under, da hun havde brudt, mit samfunds gudindes lov..

Xeera blev mundlam da hun hørte den korte - men totalt forstående - historie om Lecters søster. Xeera fortrød nu helt at hun havde spurgt ind til det. Hun blev sur på sig selv og bandede af sig selv i hendes tanker så Lecter ikke kunne høre det. "Øhm... Nu bliver jeg helt ked af det indeni af at have spurgt dig om hende" forklarede Xeera til Lecter. "Det var ikke min mening" fortsatte hun så efter et par sekunder. *Tænk at hans søster er blevet udsat for det!* Tænkte Xeera vredt. Hun drejede hovedet væk fra Lecter og bandede så. Men uden lyd selvfølgelig.

Lecter kunne godt mærke hendes vrede, da has mor havde brugt det meste af hans liv, på at gøre ham til en jæger, så han var efter hånden blevet god til at analysere føleser, men han trode hendes vrede, var mod ham, fordi han ikke fortalte hele historien, om hans søster.
"Beklare frue, hvis de vil have hele histroien, og jeg udebliv med detaljerne, men de skal vide, at det ikke er en dejlig fortælling"
han kiggede på hende i øjnene, og begyndte at føle sig godt tilpas, kan jeg spørger hvad engle spiser?"
han bliv lidt flov, men han ville ikke byde hende på noget forkert mad.

Xeera blev helt flov. "Det var ikke fordi jeg ville høre hele historien at jeg blev vred" sagde Xeera til Lecter. "Jeg blev vred da jeg hørte hvad de havde gjort mod din søster" fortsatte hun og kiggede op på Lecter.
"Vi spiser det mad som menneskene også spiser. Men frugt og grønt ligger højest på listen over livretter" forklarede Xeera og smiled til Lecter. Xeera overvejede om hun ville høre historien om Lecters søster. Efter nogle sekunder besluttede hun sig for at det ville hun altså godt men kun hvis Lecter kunne holde til at fortælle historien til hende. "Hvad spiser dæmoner så?" Spurgte Xeera og kiggede med spørgende øjne på Lecter. "Og så vil jeg også gerne høre historien om din søster. Hvis altså du kan holde til at fortælle den?" Fortsatte Xeera.

Lecter nikkede til Xeera, da hun svarede på englenes livretter.. han overvejede vilket steder, han havde set, at menneske fik grønne ting fra, men han undrede sig over at de kunne spise alt som var grønt, men frugt kunne han godt se ideen i.. han kom i tanke om et hus, længere nede af gaden, som hed "Sheria grønhandel" han tænte at man sikkert kunne finde deres mad der.
Da hun spurgte ind til hans egne mad, så kiggede han på hende med et roligt blik og svaret
"vi har ikke en så bred spisevane, som menneskene så vel som dem selv, vi spiser kun kød, som vi får, gennem at jage vores bytte"
da hun igen spurgte ind til hans søster, kiggede han ned i vandet igen, han var knap så interesseret, i at snakke om hende, men han ville heller ike gemme sig fra sandheden, han kiggede igen op på hende, denne gang dirkte i hendes øjne.

"min søster bliv dømt, til Divoa. det betyder, offentlig tortur til kroppen bukker under, det var en mand og kvinde som skulle stå for torturen, Kvinden tog en lille kniv frem, hun vendte sig om, og ligger den på panden af min søster, hvorefter hun køre den langsomt ned af hendes hoved, men uden at skære hul, men når hun kommer ned til hendes øje, stikker hun den langsomt ned, skræber det yderste af øjret af, hvorefter hun slikker resterne af øjret ud med hendens tunge, min søster kunne ikke skrige, manden tog hende i håret, hvorefter hun bliv smidt op på et bord, jeg kan stadig huske hvordan, hun tiggede om nåde da de syde hendes arme sammen, og bagefter bliv bedt om at ødelægge syningen, ved at fjerne armene fra hinanden, damen tog en stor pisk frem, manden råbte at de ville stoppe med at slå hende med pisken, når kun rev hendes eget kød af armene, ved at ødelægge syningerne, det første slag ramte hendes, hun skreg og råbte de var fordømte, og ikke tjente Santuine, der kom enu et slag på hendes ryg, og denne gang kunne man se, hende begynde at græde, med hendes ene øje, hun råbte igen, men ikke før hun rigtig kom i gang, ramte enu et slag hendes ryg, man kunne høre dette slag give gendlyd på den åbne plas, og efter slaget hade ramt, kunne man se blodet, komme langsomt ned af hendes ryg, og før den første blodsdråbe kom ned på boret, bliv hun igen ramt at pisken, denne gang kunne jeg ikke forstå det hun sage, pisken fik blodet til at stå 10 centimeter over hendes ryg, damen med pisken sage, at hvis de forsatte, ville de skille kød fra knogler, hun stoppe med at græde, og kigge over mod mig, jeg ville ikke fange hendes blik, så jeg kiggede væk, da jeg kigge op så jeg hende prøve tros store smerter at skille hendes syninger fra hinanden, hun kunne ikke fjerne hendes arme fra hinnaden, og da hun ikke kunne hørte jeg pisken, blive løftet igen, og med et smel ramte det hendes ryg igen, denne gang kom der kød ståmber op med pisken, hun tiggede om at dø, de grinende bare og slog hende igen, og igen, jeg kan ikke udtale hvordan jeg følte da, jeg så hendes ryg"
han stoppede, med at fortælle, hna havde flere minder, men han bid sog bare i tungen, da han prøvde at forklare det
"beklare frue, men jeg vil bede om tilladelse, til ikke at forsætte"
Han skammde sig lidt..
og bid sig igen i tungen

Xeera kunne ikke sige et eneste ord efter det Lecter lige havde fortalt hende om hans søster. Denne gang blev Xeera ked af at høre historien og hun skammede sig over at hun overhovedet ville vide hvad der skete. "Det er jeg ked af at høre" sagde Xeera med en meget lav stemme. "Det var ikke min mening det her" fortsatte hun og blev vred på sig selv indeni. "Det er helt i orden hvis du ikke gider fortælle mere om din søster" sagde Xeera til Lecter.

Lecter begyndte nu at blive irriteret på Xeera, da han kunne se hendes vrede,
men hun sagde, at det var okay at han ikke forsatte, han var ikke bekendt,
med at man kunne være sur på en selv, så han troede hendes vrede var mod ham,
og derfor mente han, at hun ikke sagde hvad hun mente.
"beklare frue, men kan de give mig æren, af at fortælle mig, hvorfor de er vred på mig"

Xeera blev forbavset over Lecters spørgsmål. "Nej.. Jeg er ikke vred på dig" forklarede Xeera. "Jeg er vred på mig selv fordi jeg spurgte om det med din søster." fortsatte Xeera hvor hun slap. "Det var ikke min mening at jeg ville såre dine følelser" blev Xeera ved. "Derfor er jeg sur på mig selv."

Lecter bliv nu mere undrene, end han havde været under hele aftenen.
hvorfor var hun sur på hende selv, og hvorfor tænkte hun på hans følelser,
Lecter bliv nu lidt bange, men han var stadig mest undrene.
han kunne ikke forstå, hvorfor man ville være sur på sig selv,
skuffet måske, men sur kunne han ikke forstå..
han tog mod til sig, og spurgte så
"hvorfor er de sur på dem selv frøken?, jeg er ikke sur på dem, og de vidste jo intet"
han smilte lidt,
"hvis jeg må tale frit frøken, så syntes jeg ikke at en ung, pæn og talentfuld frøken som dem, burde være sur overhoved"

Xeera smilte da hun hørte Lecters kompliment. "Hvis du gerne vil vide hvorfor jeg er sur på mig selv, så kom" sagde Xeera og tog Lecter med ud på en gåtur.
Efteret par minutters stilhed: "Jeg er, eller var nu, sur på mig selv fordi jeg ikke burde være så nysgerrig" sagde Xeera til Lecter. "Jeg har fået at vide en hel masse gange at jeg ikke burde være så nysgerrig og at jeg kan komme til at gøre folk rigtig kede af det hvis jg spørger om alt for meget og alt for private ting." Fortsatte Xeera og forklarede detaljeret. "I dette tilfælde kunne du slet ikke afslutte historien om din søster, hvilket gjorde mig sur på mig selv fordi jeg ikke skulle have spurgt om det." tilføjede Xeera så til sidst.

Lecter fik en klump i halsen, han kunne mærke hans krop, skrige af ham, at han skulle væk,
igennem hele leve tid, havde han ikke hørt nogen sige, at de ikke ville såre hans føleser,
han følte sig ikke tryk, ved denne unge frue, hun virkede for hyggelig at være sammen med.
Lecter begyndte at gå et skridt tilbage, han ville ligge hånden på hans kniv, da hun sikkert ville ham ondt.
men hans kniv var væk, han kom i tanke om at havde givet den, til hende demon fruen,
som han havde mødt tidligere på aftenen..
han havde ikke lyst til at skade den fruen, udover det ville være mod hans ære,
så var hun for flink mod ham, til at han kunne finde på det.
det kan da ikke passe tænkte han, at hun ville gøre ham noget..

Lecter spørger meget forsigtigt
"vil de gøre mig noget frue ?"
han slappede lidt mere af...
og kom så til fornuft
"beklarefrue, skulle vi gå en tur ?"

Xeera kiggede underligt på Lecter. Både da han tænkte de tanker og da han spurgte om hun ville ham ondt. Hun blev faktisk lidt fornærmet men uden at det kunne ses. "Selvfølgelig vil jeg dig ikke noget ondt." sagde Xeera med en svag stemme, men høj nok til at Lecter kunne høre hende. "Jeg har aldrig gjort et menneske noget ondt. Eller t andet væsen." sagde Xeera til Lecter. "Det eneste jeg har dræbt, er edderkopper, fluer og bier." fortsatte Xeera med det samme. "Men altså kun hvis de har irriteret mig eller gjort mig noget" tilføjede Xeera efter et par sekunder.

"Jeg beklare frue, det var ikke i mit sted at stille dig spørgsmål, de er en utrolig pæn frue, med mange evner, jeg var bare usikker på deres kultur,... han stoppede
han kiggede igen op på hende.
"beklare frue"
han ville ikke sige noget forkert, han kunne godt fornemme
at han havde gjort noget forkert, så han ville ikke gøre det værre.
han overvejet hvad han kunne sige for at glæde fruen..
"vil fruen behage mig, ved at fortælle om dem selv?"