Privat---Mødet med en sortelver :)

Dag:irl
Omgivelser:Døde træer og stien.
Dato:irl
Vejr:ved at være aften og koldt.
Årstid:sensommer
Tid:19.01

Lisa gik i den triste skov, normalt var hun i den fredfyldte skov
da hun skulle igemmen den for at komme hjem, men hun havde
haft brug for at gå en tur og havde så endt i denne del af skoven.
Hendes jakke var slidst mindst 3 år gammel og den var brugt godt
kunne man tro! Dog gav SU ikke penge nok til både at have lejlighed
og købe ordenligt tøj som foreksempel en winterjakke som hun skulle
bruge her til vinter. Det ville blive hårdt til jul når sneen kom!!

"skrig" Lecter vågnede op, han kiggede sig omkring, han sad under et gammelt træ, som spredte sine gamle visne grene, over de lidt mindre træer, han kiggede op på den mørke aften himmel, "endnu et mareridt" tænkte han, han rejste sig op, og støvede hans gammel jakkesæt af, han havde efter hånden lært, at mennesker ikke var så glade for beskidt tøj, han rullede bare med øjnene, og tænkte det sikkert var en del af deres kultur, i hans samfund, var de også glade for renlighed, men overhoved ikke på samme måde. han kiggede om han stadig havde hans lille bog, og hans kniv... bogen var der, men han kunne ikke finde hans søsters kniv, "Aaa" tænkte han, og kom i tanke om, at den havde han givet til hende der demon frøkenen, han smiler lidt til sig selv, og gik så op af den lille vej, som gik mod byen, klar på at skifte udseende, hvis han skulle se et menneske.
han gik meget og overvejdet, om han skulle glemme hans gamle ven Andila, da han stadig ikke havde hørt noget om ham, selvom han havde været, i menneskes samfund, de sidste par dage, og hvis Andila, ikke ville findes, så kan jeg nok ikke finde ham, tænkte Lecter, men kunne han bare give op, han var ikke helt sikker. efter et par minutter besluttede han, at ophøre jagten, indtil videre, da han også gerne ville udforske menneskenes verden. normalt hørte han alt i skoven, men denne gang, havde han for travlt, med at tænke, at han ikke hørte, om der var andre i skoven. han kom til en vej som han vidste gik hen til byen, så han forsatte, takkede være hans gode syn, så han den pige, som kom gående på samme sti som ham selv, han overvejet at skifte, før hun også så ham, men han tænkte at det måske var tid, til at se hvordan mennesker reagere, når de ser en som ham. han gik lidt hen i kanten, for at blende ind, med aftens mørke, han ventede på at hun var gået forbi ham. da han har jaget mennesker før, var det ikke svært, at lade hende komme forbi, uden at blive set. han rejste sig op fra hans gemmested, næsten helt lydløst. han var lidt bange for hendes reaktion. hans lange hvide hår, begyndte at bevæge sig, med den kolde vind, og hans mørkerøde øjne, var næsten som et lillle lys, i den mørke skov, han støvede igen hans jakkesøt af, og åbnede så munden
"undskyld, jeg forstyr dem frue, men må stille fruen, et spørgsmål?"

Lisa kiggede op da hun blev sprugt af en person foran hende
og da hun kiggede op så hun et væsen, et menneske? klædt
ud som et rolelspilsvæsen, hun stoppede lidt op og stod bare
og kiggede ind i SAntuine's øjne, hun hviste ikke om skulle blive
bange eller sprøger om det her område var blevet resaveret til
rollespil, indtil videre stirrede hun bare ind i hans øjne, med lidt
forbavsethed i øjnene. Efter nogen sekundter kom hun til sig selv,
hun så nu mere forskræket ud, "Øhm....det....må du godt" sagde
hun med en slags forvirret stemme.

Lecter smilte, han var positiv, ved hendes reaktion,
han kiggede på hende, men prøvede at ungå,
direkte øjnkontakt, da hun jo var en frue.
hans blik, var en blanding mellem nysgerrighed,
og hans normale kolde, øde blik.
han overvejede at studere hende lidt mere, før han svarede
, men han ønskede ikke at ødelægge hans manere.
"Jeg ville spørge fruen, om hun ville fortælle mig vejen ud af skoven?"
Han kiggede lidt ned, han ville ikke skræmme den unge frue,
"beklare, hvis jeg skræmte dem"
han smilte igen, denne gang med lidt mere følelse, end før.
han kiggede nu igen på hende, afvendtene

Hun kunne ikke lade være med at kigge på ham,
"Jeg....kender ikke vejen, jeg leder selv efter den"
svarede hun og så bare dybt fasineret på ham,
Der gik lidt tid, "Jeg er frøken" sagde hun usikkert,
og måtte sige det hun sagde nu, "er det maling?"
sprugte hun angående farven på hans hud, hun var
nu helt overtalt om at han bare var en rollespils-spiller
og ikke en elver. Hun tog hånde op for at røre hans
kind men stoppede sig selv da hun nåede hans hals
og trak den tilbage, da hun ikke ville ødelægge malingen.
HUn var nærmest forundret over ham, han så så folk og
nærmest sej ud, hvis han selv havde klædt sig ud sådan
så var han et geni til det. For det lignte at han var en ægte
elver.

Det gik op for Lecter, at han havde gjort en fejl,
Lecter var bange for at skræmme den unge dame,
men han kunne heller ikke lade vær med at efterkomme
hendes ønske om svar, da han var lært, at man altid skal
svare en frue, eller frøken, og man må ikke lyve for dem,
han kiggede lidt ned i jorden, og overvejet, hans næste træk.
han kiggede op igen, denne gang direkte i øjnene.
"Beklare, hvis jeg har misforstået, deres title frøken, det var ikke min hensigt, at fornærme frøkenen."
han holdt en lille pause og forsatte så "nej frøken, dette er ikke maling"

Han var høflig anderledes høflig end dem i hans alder,
hun slog så øjnene da han sagde at det ikke var maling.
Hun kiggede ikke bange på ham, men undrende istedet.
"Hvad er det så, hun havde en besynderlig lyst til at røre
ved ham, hans hud. Hun havde stadig ikke forstået at dette
faktisk var hans hudfarve, men det avr også mørkt så detaljer
var der ikke for hende lige nu, dog ville Santuine se meget
bedre i mørke end hende. HUn kunne ikke stoppe sig selv og
hun rørte blidt ved hans arm, og kiggede så på sine finger, det
gik nu op for hende at dette var sådan hans hud var, hun stivnede
kort.

da hun spurgte hvad det så var, overvejet han sine muligheder,
Hvis hun var en mand, ville han ikke tøve et øjeblik, med at brække hendes nakke,
men han havde ikke nogen andre muligheder end at vente,
og se hvad der skete. da hun berørte ham, begyndte han at smilte til hende,
"Ja frøken, det er min hud, hvis jeg venligt kan bede frøken, om ikke at være bange"
Han tog hans hænder om bag hans ryg, i et forsøg, på ikke at skræmme hende.
Hun minde ham om hans søster, hans smil bliv lidt mere kærligt,
"jeg har ikke tænkt, mig at gøre dem noget frøken"

Hun stirrede bare, ikke bange heller ikke glad.
"Jeg er ikke rigtig bange" sagde hun og smilte til
ham, hun havde det underligt inden i sig selv,
hun så på en måde dybt ind i hans øjne.
Det næste øjeblik besvimede hun, som den pige
hun endnu engang var. Hvis ikke Han greb hende
eller i det mindste støttede hende så hun ikke faldt
på jorden ville hun slå sig rigtig slemt især baghoved.
Dette var 3 gang på 3 dage hun havde fået chok over
andre omkring hende, var verden lige pluselig blevet
en anden, Men isårfald besvimede hun.
Hun havde mange blå mærker på kroppen men det ville
han sikkert opdage hvis der kom mere lys på hende,
eller kunne han se så godt i mærke at han kunne se dem?

Det var til Lisa held, at Lecter havde brugt hans liv, på at jagt, så da Lisa, begyndte hendes fald, nåde Lecter at gibe hende, før hun ramte jorden. han lagde hende på noget græs, og overveje, hvad han skullle stille op, med den pige.
han kunne ende hendes liv, og kalde hende en offer for natte livet.
eller han kunne efterlade hende, og lade hende tror det hele var en drøm,
han tænkte i noget tid, og beslutte sig til sidst at hjælpe hende,
han kunne ikke få sig selv til at dræbe hende,
selvom han ikke ville få et æres problem, da hun ikke var vågen.
og han ville heller ikke efterlade hende, måske ville hun blive syg,
og dø af kulde, før nogen fandt hende.
så Lecter tog hende op på hans skulder, og gik gennem natte, med hende.

(hvis du ikke har noget mod det, så laver jeg et nyt emne, et andet sted i Werclare , da det ville give mere menig, at han tog hende indenfor et sted, er du okay med at forsætte emnet et andet sted i Werclare ? Jeg syntes bare det giver mere mening ;) men vi kan også godt forsætter herfra )

//det bare i orden :D det er begyndt at blive spændene :3 //