Gammelt Skur...

Vejr: Overskyet... Trækker snart op til Snestorm....
Tid: 17 tiden.
Omgivelser: En omstrejfende kat, ellers nej.
Dato: 29 December...
Årstid: Vinter.
Sted: Dreads Skur...


Dread sad og kiggede ud af vinduet.
Han havde siddet sådan i godt og vel 3 timer, uden at bevæge sig.
Hullerne i væggene lukkede underligt nok ikke noget vind ind og der var faktisk dejlig varmt, men det bemærkede Dread ikke.
*Hvorfor kan jeg ikke glemme den engel?* Spurgte han sig selv og kiggede endelig et andet sted hen, men endte hurtigt med at kigge ud af vinduet.

Rose kom gående med hurtige skridt. Hendes vinger var blevet taget tilbage så der ikke var nogen mennesker der skulle opdage hende. Hun så lidt op på himlen og så hvordan den så ud. Snestorm.. Hun brød sig ikk særlig meget om sne. Et lille suk undslap hende læber og hun begav sig hurtigt videre. Hendes blik gik ned i jorden og hun begyndte at tænke på Enzio *Glem ham nu for pokker da! Han er en vampyr.. Vampyre hader engle.. Engle hader vampyre.. Lad det blive på den måde* sagde en lille stemme i hendes hoved, men Rose ville ikke rigtig lytte. Hun vidste at det var sandt og det var det rigtige at gøre, men der var noget i hende der sagde noget andet. Hun rystede på hovedet af sig selv og så så op og fik øje på et skur. Hun lagde hovedet let på skrå og stoppede langsomt op og betragtede skuret.

Enzio sad helt stille da han så hendes skikkelse.
*Det kan da ikke være hende... Hvad skal hun nu her henne?* Tænkte han febrilsk, selvom han ikke kunne lade være med at slappe af over at se hende.

Rose så på det lille skur og kunne mærke et blik på hende. Et snefnug faldt ned fra himlen og ramte hendes kind og hun gøs med det samme og ville ikke være udenfor i sne vejret. Hun gik over mod døren og bankede hurtigt på og var vist lidt spændt over at se hvem der egentlig boede inde i skuret.

*Nej... Nej... Ikke nu* Tænkte han lidt bange og sad stille, som ramt af lynet.
*Hvis jeg ikke svarer... Så går hun måske sin vej* Tænkte han og smilte lidt.

Det begyndte at sne og Rose havde kun en hvid kjole på som gik til knæene og nogle hvide sandaler. Hendes tænder begyndte at klapre og hun ville ikke gå sin vej "Hallo!" kaldte hun og bankede på døren igen og så op på himlen og så så tilbage på døren.

Enzio sukkede dybt, rejste sig og gik hen og lukkede op.
"Åååh... Hej Rose" sagde han og kiggede på hende med et lidt søvnigt blik, selvom han ikke sov.

Rose så op på Enzio og vidste ikke helt om hun skulle være helt overrasket at han boede i skuret. Hun smilte et blegt smil "Åh.. Hey Enzio.. Jeg vidste ikk at du boede her" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår som næsten var helt hvidt af sneen som landte let på hendes hår.

"Det er der ingen der ved" sagde han og smilte stille.
Han kiggede op på himlen og så ind i sit lille varme skur.
"Vil du herind?" spurgte han så langsomt.

Rose så ind i Enzios skur "Øhm.. Joh tak" sagde hun og vidste at dette ikke gjorde det særlig meget bedre omkring det med at have følelser for ham. Hun så sig over skulderen og så på sneen som nu lagde sig på jorden og så så itlbage på Enzio. Hans skur var vist meget bedre end at gå rundt udenfor. Hun trådte langsomt og forsigtigt forbi ham og ind af døren og smilte da hun mærkede varmen ramme hendes ansigt.

Han smilte lidt, lukkede døren efter hende.
Starein lysne lyste ikke det hele op, men gav et hyggeligt skær over de få ting der var derinde.
Sofaen var lidt medtaget, bogreolen var ikke helt ny, men bøgerne varirede meget fra gamle til nye.
Nogle af dem var 1000 år gamle pergamenter, nogle var nye mini bøger som kunne være i baglommen.
"Vil du ha et tæppe?" spurgte han hende.


//Skal logge om lidt//

Rose så tilbage over sin skulder og så på Enzio og vendte så hele sin krop mod ham. Hun nikkede "Det ville være rart, tak" sagde hun muntert og så så lidt rundt på de ting som han havde. Hendes blik faldt på bøgerne og hun så på dem med et interreseret blik. Hun elskede bøger og elskede gamle bøger endnu mer.

// Oka. Kommer du på senere her i dag??//

"Okay" sagde han med et lille smil.
Han hev en kasse frem og fiskede nogle rene og varme tæpper.
Nogle var pelstæpper, andre bare strikkede tæpper og andet.
"Bare tag et..." sagde han og kiggede på hende.


//Nej... Så vi må skrive hurtigt xD//

Rose gik hen og tog et striktæppe og så på pelstæppet og gøs svagt og holdt strik tæppet varmende ind til sig og så så op på Enzio og smilte muntert "Tak" sagde hun og gik over og satte sig ned i sofaen.

Sofaen var blød at sidde i og man faldt nærmest helt sammen i den.
Enzio kiggede på hende, trak en træstol frem og satte sig på den.
"Hvad laver du så egentlig her?" spurgte han hende med et udtryksløst ansigt.
Indeni var han opløftet over at hun stadig var okay.

//Nu skal jeg logge -.-"//

Rose så på Enzio og trak på skuldrene "Det ved jeg ikk helt.. Går vel bare rundt.." sagde hun og så så ned på tæppet og pillede ved det. Hun ville ikke møde hans blik da hun var bange for at hvis hun gjorde så ville hun sidde og dagdrømme om ham eller bare sige hvad hun følte. Hun sukkede indvendigt over hendes idioti og den lille stemme skreg hende næsten i øret at hun skulle tage sig sammen og komme ud derfra, men igen ville hun ikk lytte efter.

// Oka. Seees! ^__^//

"I det der tøj? I det her vejr?" spurgte han lidt overraskede og kiggede på hende.
Hun var jo herlig... Det måtte Enzio Indrømme, selvom han ikke ville.
Han kiggede på hende og måtte skjule det smil han fik, da han var bange for at hun pludselig ville kigge op og se ham sidde og smile over hende.

Rose smilte og følte sig egentlig lidt dum "Hmm.. Jeg plejer altid have det her tøj på.. Jeg vidste ikk at det ville begynde at sne" sagde hun og lod sit blik gå halvvejs op på Enzio.

"Ja... Ligesom sidst" sagde han og smilte lidt igen.

Rose så helt op på ham "Jeg kan ikk forudse vejret.. Jeg har altid kjoler på.. Hvis det er dårligt vejr så er det jo bare ærgeligt.." sagde hun i en a-matter-of-fact tone og lagde armene over kors og så på Enzio.

Han skjulte smilet i en udtryksløs maske og kiggede på hende.
"Sandt" sagde han og kiggede stadig på hende.

Rose så lidt på ham, men så så hurtigt ned i gulvet og strøg sine fingre gennem sit hår så det kom væk fra hendes ansigt.

"Men.... Hvorfor gik du op til det her gamle skur... Hvorfor ikke Et af de mange huse der bare ligger rundt om hjærnerne?" Spuurgte han.
Han havde selv valgt skuret fordi ingen ville tage sig til gode med et skur når der var gamle villaer der bare havde nogle huller hist og her.
Han var også selv igang med at flytte hen til en af de større villaer nu... Han havde jo faktisk penge... Han havde bare aldrig brugt dem.

Rose trak på skuldrene "Jeg ved ikk helt hvorfor jeg kom her." sagde hun og så op på Enzio "Men jeg kan da godt gå.. Hvis det er det du vil?" sagde hun for at se hvordan han egentlig reagerede og rejste sig langsomt op, lagde tæppet på sofaen og gik hen mod døren.