Gammelt Skur...

Han var lynhurtigt bag hende, låste sin hånd om hendes håndled og hviskede i hendes øre. "Lad være med at gå" med sin mest forførende stemme han kunne finde.
Han nød virkelig hendes selskab, han anede ikke hvorfor, men hun var så dejlig beroligende at være sammen med.

Rose stoppede op med det samme da hun kunne mærke hans hånd omkring hendes håndled og hans hviskende stemme ind i hendes øre. Hun bed sig i underlæben da hun kunne høre hvor forførende hans stemme egentlig var. Hun nikkede "Okay.. Jeg skal nok la vær med at gå" hviskede hun og vendte sig langsomt om og så op på ham. Hun var egentlig ret glad for at han havde stoppet hende. For at han havde reageret på den måde. Hun smilte sit søde smil til ham.

"Tak" sagde han tilbage, stadig hviskende og forførende.
Han anede simpelthen ikke hvad der gik af ham, men han kunne ikke se hende bare gå på den måde væk fra ham.

Rose lod den hånd som Enzio ikke havde fat i, gå op og strøg ham over kinden og op gennem hans hår. Hun så på ham og nød at høre hans stemme. Hun bed sig i underlæben og vidste ikke hvad der egentlig gik af hende. Hun havde virkelig fået følelser for ham.

Han krummede let tærene sammen og begyndte langsomt at lede dem begge hen imod Sofaen igen.
Han kiggede hende bare dybt i øjne mens han langsomt gik derhen af.

Rose så Enzio ind i øjnene og var fuldstændig forgabt i dem. Hun fulgte let med og lagde sin frie hånd ved hans brystkasse og smilte sit søde smil.

Enzio lagde hende blidt ned på sofaem og kiggede hende bare i øjne.
Han lagde sig ikke ovenpå, men gav bare slip og satte sig på armlænet og kiggede på hende.
Han brød ikke øjenkontakten med hende et sekund.

Rose satte sig langsomt op, men brød ikke deres øjenkontakt. Hun strøg sin ene hånd op af hans ene arm og tog så fat i hans trøje og hev ham ned at sidde på sofaen ved siden af hende og smilte sødt til ham og strøg sine fingre op af hans hals og derefter kind.

Han smilte igen og kiggede bare på hende.
Han kunne ikke lade være med at smile og sidde lidt uroligt.
Hendes fingre føltes så dejlig imod ham og han slappede fuldstændi af.

Rose smilte over ham og kunne godt føle at han slappede af. "Du er ikk som de andre vampyre.. Vil du ikke bide mig eller noget?" spurgte hun hviskende ind i hans ene øre og nussede ham kærligt på kinden.

Jeg... Kan ikke få mig selv til at bide dig" sagde han og skælvede lidt.

"Hmm.. Hvorfor?" hviskede hun "De andre ville give alt for at bide en engel.. Hvorfor smider du denne chance væk?" spurgte hun hviskende og lagde sit hoved helt tæt til Enzios.

"J-Jeg ved dedt ikke" sagde han bare med en hurtig skælvende stemme.
Han fik hurtigt styr på sig selv igen og lod en kold finger glide hen over kinden af hende, stoppede ved hagen ig holdte den blidt med Pege- og Tommelfingeren.

Rose så ham dybt ind i øjnene med sine isblå øjne og smilte et sødt smil. Hun følte sig helt let i hovedet da hun var så tæt på ham og da hun kunne mærke hans fingre mod hendes hud. Hun lagde sine hænder ved hans hals, der hvor det gik fra at være hans hals og skuldre.

"Men hvorfor er du ikke løbet endnu?" spurgte han hende så blidt og kigged4 tilbage i øjne på hende.

Rose trak på skuldrene "Jeg ved det ikke helt.. Noget siger at jeg skal blive.. Desuden.. Hvis du virkelig ville skade mig, nyttede det ikk rigtigt at løbe." hviskede hun i sin milde og venlige stemme.

"Sandt... Hvis jeg virkelig vil" sagde han og smilte lidt til hende.
Han kyssede hende blidt på kinden og satte sig så lidt tilbage.

Rose så på Enzio og kunne mærke at hendes kinder var blevet helt varme. Hun smilte over kysset og fulgte ham lidt tilbage i sofaen og lændte sig lidt op af ham "Men.. Du vil ikk skade mig?.. Du kan li mig eller hva?" spurgte hun hviskende og prøvede at stoppe sin rødmeri. Hun kørte en finger op og ned af hans ene arm mens hun så ham ind i øjnene og ventede på svar.

"Ja..." sagde han bare og lod hende føre ham længere tilbage i sofaen.
Han kunne godt lide det her faktisk.

Rose prøvede på at ignorere at hun var helt højrød i ansigtet. Hun smilte til ham og lagde sit ansigt nogle få milimeter fra hans "Hmm.. Jeg kan egentlig oss godt li dig" hviskede hun. Stemmen inde i hendes hoved bandede af hende og Rose kunne egentlig ikk forstå hva pokker der gik af hende. En vampyr! Det var en vampyr hun sagde dette til. En vampyr.. Hun prøvede på at ignorere det selvom at det dog ikk var særlig let.

"Virkelig?" spurgte han så og kiggede på hende.
*Bid hende... Du kan lugte det ikke?... Forstil dig det i din mund...* tænkte han og kiggede på hende med et lille smi.

Rose nikkede "Jah.. Lidt" mumlede hun og så hurtigt væk fra ham da hun ikke ville lade ham se mer af hendes åndsvage rødmeri. Hun følte sig idiotisk når hun rødmede. Og det var dybt åndsvagt og pinligt når hun rødmede så meget som hun gjorde nu. Hun bed sig i underlæben og kunne ikke tro at hun lige havde sagt det til ham.. Og at hun så havde rødmet bagefter. Når hun rødmede efter at have snakket om sine følelser betød det altid at hun talte sandt.

Han smilte og tog igen blidt fat om hendes hage med pege- og to€mmelfingeren og fik hende til at kigge på ham.
"Bare rolig... Jeg ville også selv rødme stort hvis jeg ku" sagde han så og kiggede venligt på hende.

Rose smilte og så Enzio ind i øjnene igen. Hun lagde sine hænder på hans skuldre og lagde sit ansigt utrolig tæt på hans og lod deres læber mødes et kort øjeblik, men da deres læber mødte hinanden var stemmen inde i hendes hoved igen *Kom så ud! La vær! Det ender galt!* skreg den nærmest. Hun tog sit ansigt lidt væk og rystede på hovedet og grinte lavmælt over sig selv "Hva er det jeg laver.." mumlede hun og sukkede og så så tilbage op på Enzios ansigt "...Du er en vampyr.. Du burde hade mig.. Du burde ikke have de følelser som jeg har for dig" hviskede hun og skulle til at gå væk fra ham og op af sofaen.

Han ggreb igen fat i hendes håndled og holdte hende sådan fast.
"Og du er en Engel... Du burde flygte skrigende fra mig... Du burde frygte mig og hade mig, men det gør du ikke" sagde han bare til hende og kiggede stadig på hende.
"Jeg vil ikke tvinge dig til at gp, men jeg vil heller ikke have at du skal gå fordi du mener du skal gå... Du skal virkelig føle om du skal gå eller ej"


//Okay... Der gik vist lidt kliché i den xD//