En to tre trin -Walter.

Tid 22:33
Vejr mørkt og koldt.
Sted et sted i Werclare.
Omgivelser ingen.
Påklædning nederdel, sort top samt en flis jakke. Ellers stiletter håret sat op i en fletning.

Zazriel kom stille gående ned af en af Werclares alt for mange gader, hun havde
været i biografen. Hvor hun havde taget en sen forstilling, nu skulle hun
bare hjem og slappe af. Måske tage noget at drikke, fletningen daskede ind
til hendes ryg i tak med at hun gik ned af gaden. Det føltes som om gaden var uendelig lang, men den skulle nok ende en gang, Hun skævede lidt ud til vejen.
Ikke en eneste bil, som hun kunne be om et lift hjem. Hun sukkede kort inden
hun forsættede sin gå gang ned af gaden, hun kiggede hen af det
fortov hun befandt sig på. Stille og forladt nærmest, bortset fra at hun stod på fortovet. Eller nærmere gik på det, endelig nåede hun til et vejkryds. Men der var rødt,
så hun måtte vente i to hele lange sekunder for at lyset skiftede
til grønt. Så hun kunne gå over, ingen biler var på vejen. Men det gjorde bare natten mere beroligende og skræmmende, hun anede ikke rigtig hvad der var ved
natten som skræmte hende. Men et eller andet var der, måske de væsner som levede i natten buldre mørke. Hun gik over vejen, hvor hun endte på en ny gade, men hvor
hun valgte at dreje ned af. Gaden måtte da være hurtigere end den
anden gade hun havde gået på før. Det måtte den bare være, hun
gad ikke gå lang igen. Hun havde allerede gået en del
fra biografen, også til en bestemt gade. Nu måtte hun vel bare snart være hjemme.

Walter gik roligt ned af gaden som altid han var så rolig som man nu ville kun være det og han var ikke lige frem den der tog sig af verden, for det havde han ikke den stor grund til lige i øjeblikket.
Han havde en hvid skjorte på som altid mens han jakke var sort og det samme var de bukser han havde på, hans hud var hvid som sne og den havde en lille smule grå hvis man kiggede godt efter.
Hans hår var farve sort som natten da det var hvidt af natur men han brøde sig ikke helt om den farve så derfor var den nu sort som natten selv, han havde os røde øjne af han natur og det sagde tit af han var en vampyr selv om han var en dæmon.
Hvad han lavet ude på den her tid? tja det skulle man selv gæt men det var tit ikke en god ting eller nogle gange var den men det så man ikke så tit fra hans side af, nej han var den type der kom i problemer ind i mellem men det betød ikke det store for ham selv.

Han gik nu bare der og passede ham selv mens han ikke tog sig af verden da den ikke lige frem kom ham så meget ved mere, nej han havde set mere end nået menneske ville kun kom til og set og han var jo os kendt som en gammel dæmon.
Ja for ham var verden ikke det store mere da hans alder lå på de 21.000 år og der var ikke mere som var oppe på den samme alder mere, nej han havde det fint med og være lidt alene om det og være så gammel og hvis der endelig var en på samme alder så var det ikke en han havde mødt i nu.
Nu gik han bare der og holdt øje med hvad der sket rundt om ham selv om verden ikke lige frem ville kun gør ham det store så gjord han det bare for sjov da han ikke vil kun dø som et menneske, nej der skulle mere til meget mere til..

Zaz gik stadig på gaden, men hun gik stille og roligt forbi en fremmede mand.
Selv om hun ikke lige frem lagde mærke til det, fornemmede hun at han ikke
lige frem var et menneske. Hun standsede op og kiggede hen mod ham, hun
kiggede bare på ham uden at sige noget. Hun ville da ikke være uforskammet
og afbryde ham hvis han gik og tænkte på noget vigtig, hun trak kort på
sine skuldre. Inden hun valgte at gå videre, men der gik ikke særlig
meget lang tid før hun standsede brat op. "Omgf undskyld mig men
hvad race er du?" Spurgte hun ham pludseligt om, selv om hun ikke
havde særligt lyst til at snakke med en hvis race hun ikke kendte.
Hun smilede et skævt men forsigtig smil, men det var nok ikke lige
frem sikkert om han havde hørt hende. Han gik jo videre hen af
gaden, måske havde han travlt eller også havde han noget
han skulle nå. Hun så stadig hen mod ham uden at sige mere,
håbede på at han havde hørt hende, men normalt ignorere
nogle folk hende bare. Hun rystede let på hoved så hun altid
var sikker på at hendes fletning var der, self var den det.
Den daskede ind i ryggen på hende. Hun smilede over det, i
mens hun betragtede fra gade lyset.

Han stoppede op da en kvinde snakkede til ham og han havde ikke helt ventede af han ville finde en og snakke med men nu var der en, "hvad for en race jeg er hvorfor spøger du?" sagde han kort mens han kiggede på hende.
Han fanget selv hendes duft og det var duften af en engel og det var ikke lige frem fordi han havde det stor i mod dem de skulle bare ikke kom ham i vente eller være et problem for ham, nej så havde han det helt det helt fint med dem.
"men skal de vide det så jeg en dæmon" sagde han kort efter da han ikke havde den stor grund til og gemme det for en anden, eller han havde hvis det var en som var efter hans hoved men eller ikke.
Nej det betød ikke det store for ham om hun kendt hans race for han havde ikke det store hemmeligheder til hende som hun skulle kende til eller sådan ting, han trak vejet kort for lad som om han var et menneske selv om han ikke lige frem var det..

"Omg har altid så svært ved at finde ud af dæmoner, vampyr er meget lettere
at finde ud af" sagde hun, efter at han havde sagt hvad han var. "Og spørger
fordi jeg er nysgerrig" tilføjede hun som et svar på hans spørgsmål. "De ved
hvis allerede hvad jeg er går jeg ud fra ikke sandt?" Sagde hun efter noget
tid og betragtede ham med sine grønne øjne. Alt var nærmest stille, på nær
at de nu stod og snakkede sammen, med lang af stand i mellem dem. Hun
smilede sit skæve smil, endnu. Det gjorde hun altid når hun var usikker på
om det var en ok person at snakke med, eller om det var en ond person.
Men det kunne man jo aldrig rigtig vide med dæmoner, nogle af dem havde
jo forskellige personligheder, så vidt hun havde hørt nogle engle snakke
om det en gang. Men hun var ikke helt sikker om det var sandt eller noget.
"Umf uhøfligt af mig ikke at sige mit navn" sagde hun efter noget tid og så
på ham, "Zazriel Valko" tilføjede hun hurtigt.

"hmm jeg ved med lettehed hvad du er" sagde han roligt mens han kiggede på hende, "og ja meget uhøflig end da og mit eget navn er Walter" sagde han kort efter og han holdet en meget rolig stem mens hans kiggede på hende med det samme blik som før.
Han trak vejet kort igen mens han lod blikket gå væk for han havde det med og stirre af natur, "så hvad bringer dem ud i natten?" sagde han med en rolig stemme mens han var helt stille og han sagde ikke mere der efter da han ikke kun kom frem med mere.
Han var ikke sikker på om han skulle blive ved med og snakke med hende for han var den type der var blive syndet en del gang i livet og han gad ikke en gang mere, nej det var nok for nu og han lod igen blikke gå væk mens hans rød øjne lyst i natten som de normalt ville.
Han kiggede tilbage på hende igen mens han ventede hendes svar og han var selv en meget høflig type side han havde levet sig i gennem 1800 talt England hvor alle var høflig overfor hinanden og derfor var det os en del af ham, ja sådan var det og det skule der ikke laves om på selv om der ikke var mange som var som ham selv nu til dags..

"Hvad der bringer mig ud her om natten?" Sagde hun og så på ham,
"jeg var inde og se verdens kedeligste film i biografen. Og det sjoveste
er at jeg ikke kan huske hvad navnet er på den" svarede hun efter noget tid.
Hun smilede et stille smil i mens hun kiggede på ham. "Men æh hvad du laver
ude i natten?" Spurgte hun ham om, det måtte være rimeligt at hun også
spurgte ham om det samme, ellers kunne deres snak da være lige meget.
"Walter interessant navn, passer vist meget godt til en dæmon" sagde hun
efter noget tid, mest for at holde en samtale kørende. "Hvad for en dæmon
race er du? Ikke for at lyde uhøflig men er bare nogle gange nysgerrig"
sagde hun kort. Og så op på ham. Hun kiggede rundt, stilhed og kedsomhed.
Ikke noget sted man nærmest skal blive stående på at fortov for at holde en.
Samtale kørende, hun flyttede vægten fra det ene ben over til det andet ben.
Mest fordi benet ikke skulle falde i søvn.

"mig? tja alt ville kun få mig ud i natten men i aften tror jeg bare det en form for kedsomhed" sagde han mens han kiggede på hende
"og min race tja jeg er en sjæledæmon" sagde han kort efter og han var der efter igen stille "og navnet Walter er kommet af at jeg var træt af og være kendt som Lucian" sagde han kort efter og han stille.
Han lod den ene hånd forsvind ned i lommen mens han var helt stille og han kiggede igen fra hende og så kort ned af gangen hvor der gik en eller anden hjemløs, han lod blikket gå tilbage på hende.
Hun var meget smuk for en engel og være men han sagde ikke det store om det da han ikke helt var den type der havde det med og være sammen med en engel men det var os på grund af de ting andre dæmon sagde om emnet
han bed sig kort i læben mens han ventede hendes svar som før og han havde ikke det store og sige før hendes svar ville kom..

"Så du æh har skifte dit navn fra et helt andet navn til et nyt navn? Hm det kan
man jo vel godt" sagde hun og trak kort på skyldrendende, selv hun havde ingen
grund til at ændre sit navn. Det havde en betydning og det kunne hun lide.
"Sjæledæmon? En der tager folks sjæle ikke?" Sagde hun og så på ham, nu viste
hun da hvilken dæmon race han var. Men mon han var rar nok at snakke med.
Indtil videre havde han da været venlig nok, men man kunne aldrig, vide med
dæmoner. De kunne finde på hvad som helst, hun fulgte hans blik som gled
ned af gaden. Hun lagde hoved let på skrå, betragtede den hjemløse. Men vente
hurtig blikket mod Walter igen, "bo du her i Werclare?" Spurgte hun han om
efter noget tid. Endnu en gang flyttede hun vægten fra det ene ben over til det,
andet det skulle jo heller ikke lige frem blive for tung eller irriteret at stå på.
Hun lod en hånd glide om til fletningen, strammede den lidt. Da hun ikke
kunne lide at have en løs fletning. Stram skulle den være, ellers ville hun
ikke gå med fletninger.

"tja sjælen er den ting der gør af jeg lever og ja jeg har skifte det fordi Lucian ikke helt lå i min smag mere" sagde han kort mens han kiggede på hende
"og hvad der bringer mig her til, hmm tja det ved jeg ikke en gang selv" sagde han lidt efter mens han trak i skulderne som svar da han ikke helt selv var sikker på det.
"men hvad end det er så finder jeg det vel før eller hen?" sagde han meget kort "måske er det bare selskab jeg søger jeg har ikke lad tanken være på det" han var stille der efter mens han igen los blikket flyve for kort tid og han ventede hende igen som alt mens han rettet blikket på henden som før.

"Selskab er jo også det bedste man egentligt kan forlange mere eller
mindre" sagde hun, efter at hun havde lyttet til det han havde fået sagt før.
Hun smilede stille smil, helt tosset var dæmonen da ikke. "Omgf her er
ved at være koldt" sagde hun, og flyttede vægten på det ene ben igen.
"Og du glemte rent faktisk at svare på noget jeg spurgte dig om før"
sagde hun efter noget tid. "Bor du her i byen var mit spørgsmål vist"
sagde hun, joh det var vist det hun havde spurgt hun om før, hun
havde i hvert fald ikke lige hørt noget svar fra det.

"sorry det glemt jeg helt og nej jeg bor ikke her men i La Sunisha hvor jeg har min egen villa for mig selv" sagde han mens han kiggede på hende med et kort blik
"koldt?" sagde han kort siden han ikke selv kun mærke det og derfor frøs han heller ikke selv "hvordan koldt for det ikke en ting jeg kan mærke" sagde han kort mens han kiggede på hende med et roligt blik, før han var stille igen og han trak vejet kort som et menneske ville selv om han ikke lige frem havde den stor grund til det.
Han bidt sig kort i læben mens han mærkede vinden bag ham men den var stadig ikke kold hos ham men mere en ting der bare var der, nej han ville ikke kun mærke sådan ting som mennesker og nogle væsner ville..

"La Sunisha? Tror jeg har været der en gang" sagde hun og kiggede på ham nårh
jo hun havde jo helt glemt at nogle dæmoner eller bare nogle væsner generelt
ikke kunne mærke kulde, heldige dem. "Hm det er lidt koldt som når man rører
ved sne eller bare er kommet op af vandet også man fryser" sagde hun, efter at
have tænkt over hvad hun skulle svare. Det var jo ikke lige frem nemt at forklare
hvordan koldt, "er det ikke underligt ikke at kunne mærke kulde?" Spurgte hun
ham om, hun smilte et stille smil. Inden hun trak flis jakken tættere omkring sig.
Hun kiggede på ham, bevægede lidt sine arme. Flyttede vægten fra det ene ben over
til det andet ben igen, hun var snart træt af at stå op. Men på den anden side,
fik hun jo frisk luft.

"man kan sige det et lidt fint sted og bo" sagde han mens han kiggede på hende "og måske jeg ved ikke med det og kulde og varme men på en måde er jeg glad for jeg ikke kan mærke det ind i mellem" sagde han kort efter
"men der os dårlig ting ved det for jeg kan ikke mærke varmen fra et menneske eller sådan ting så der er det dårlige ved og være dæmon" sagde han kort selv om han ikke havde været ind på tanken før nu hvor hun sagde det, han var stille der efter mens han ikke lod det blive for længe i hans tanker og han sagde ikke mere om det..

"Så det du på en måde siger, at nogle gange kan det være fedt at være en
dæmon" sagde hun "også at det kan være unfair når man ikke selv kan mærke
kulde eller sådan noget lignende?" Sagde hun kort efter og så på ham. Hun
bevægede sig lidt, mest af alt for ikke at komme til at fryse mere, end hun allerede
gjorde. Flis jakken hjalp ikke det helt store, hun skulle nok have haft taget en tykkere
jakke på. "Omg kan vi ikke gå lidt?" Spurgte hun om, hun ville nødig virke uhøflig, men
at stå så lang tid orkede hun ikke ret meget længere. Hun smilede lidt og håbede på at de kunne gå, i stedet for bare at stå.

"på nogle måder er det men så der os steder hvor man ønsker af det ikke er sådan" sagde han kort "og jo lad os da bare gå" sagde han kort efter mens han roligt gik frem af i en normale menneske fart selv om han var meget hurtige af natur.
Det gik stille og roligt ned af gangen og han hørt kort hans mave men han tog sig nu ikke helt af den selv om han var sulten, han gik bare videre mens han ikke gik for meget op i hvor sulten han nu var "måske vi skulle gå ind et sted for jeg har ikke helt lyst til og være på gaden" sagde han mens han kiggede på hende med et kort blik og han var stille der efter.

Hun fulgte hurtig efter ham, nok mest fordi han var længere fremme end hun var. De havde jo stået lidt væk fra hinanden. Hun smilede stille i mens hun fulgte med ham, "joh kan vi godt det er ret koldt at være uden for" sagde hun og så på ham. En dæmon som ikke havde lyst til at gå på gaden? Det var da noget nyt for hende, hun havde altid troet at de var ligeglade for at gå på gaden, selv når det var mørkt eller noget lignende. "Men hvor hen skal vi så gå ind?" Spurgte hun ham om efter noget tid, i den tid de havde gået i hvert fald. Det var en rar følelse af at bevæge kroppen, i mens hun gik. I stedet for bare stå og fryse, fryse som et andet menneske som ikke havde ret meget varme i kroppen.

"hmm jeg kender en del steder for jeg har boede her i en del tid selv om jeg os er meget ude i verden" sagde han mens han kiggede på hende
"men der er en lille café ikke så langt ned af gaden hvis det er" sagde han mens han stadig havde et roligt blik på hende, han var stille der efter mens hans mave igen kom med lidt af en lyd som var til og høre.
"ihh og det mig der eller ikke gider og jage i dag" sagde han mens han kiggede ned på hans mave og han var helt stille der efter, "what to do" sagde han kort mens han ikke helt havde lyst til og skulle forsvind ud i natten og ikke nu hvor han havde en og snakke med..

"Okay en café lyder godt" sagde hun, og kiggede på ham, da han sagde at han
ellers ikke gad jage i dag. Eller nat er det jo nærmest. "Æh du er sulten? Selv
om det nok ikke er menneskemad den knurre efter vel?" Sagde hun og gik
roligt med ham. Hun smilte stille for sig selv i mens hun gik med, dog kendte
hun ikke byen nok til at vide at der var en café. Men så var det jo altid godt
at snakke med nogle som viste det.

//Amanda lavede et godt billede til dig :D//

//det siger jeg os ;3//

"menneske mad tager ikke min sult jeg skal jage for overleve" sagde han mens han kiggede på hende "men jeg spiser os menneske mad for af holde rollen som et af dem" sagde han kort efter
Han gik stadig med den samme fart og på ingen tid var de hen ved den lille café, han åbent døren for hende "damerne først" sagde han med en rolig stemme mens han ventede på hun gik ind og han var bare rolige som en hver anden selv om sulten gik ham en smule på ind i mellem..

Hun fulgte roligt og elegant med ham, hen af gaden til de kom til
en café, "Takker" sagde hun da han åbnede døren, det smilte hun
over hvor efter hun gik ind, hun havde aldrig før været på den café før,
"Jeg synes nu godt om menneskemad, selv om jeg er en engel, ved jeg ikke rigtig hvad en engel ellers skulle spise" sagde hun tænktsom efter noget tid.

//xD//

"tja du styr vel selv hvad de ønsker og spise" sagde han mens han kiggede på hende med et kort blik og der efter gik hans blik ud efter et bord der var tomt og det tog ikke lang tid da der ikke var de store mennesker på den lille café, "hvor skal vi side hen?" sagde han med en rolig stemme mens han lod blikket gå tilbage på hende og det blev bare der i den tid der nu gik. Han trak igen kort vejet mens han lyttede kort til dem der var der og de snakke om lidt af det helt selv om han ikke lige frem var mester til og høre på mange ting på samme tid så kun han god når der ikke var så mange mennesker som her og nu..

"Hvad med at vi sidder helt bagerst?" Foreslog hun, " og tror mere jeg
foretrækker noget kaffe skal have et eller andet at drikke, for at holde mig vågen"
sagde hun kort og kiggede op på ham. Hun kiggede stille på ham i da han
trak vejret kort, "så dæmoner behøver ikke lige frem menneske mad for at
overleve, men spiser det for at efterligne et menneske" sagde hun i mens
hun gik ned gennem lokalet, for at finde et sted det kunne sidde.

"ja sådan er det for mig jeg skal have sjælen for af overleve" sagde han mens han gik med hende ned til enden "og så der mig der sover dagen væk og kun lever om natten" sagde han kort efter.
"eller jeg ved ikke om jeg behøver søvn i nu men jeg sover bare for dræbe tiden" sagde han kort som svar på det med kaffen for det var en ting han heller ikke havde styr på i nu, han gabt kort selv om han ikke var træt og han tog plads ved bordet ned ved enden hvor der ikke var nogle som ville kun se dem.

Hun lyttede til det han sagde i det hun satte sig. "Bare du ikke tager min sjæl"
sagde hun og så kort på ham. Hvor hun anede jo aldrig rigtig om han ville gøre
det, hun kendte ham jo ikke så godt endnu for at vide om han kunne finde på det
eller ej. Men det måtte tiden vel vise, "at sove tiden væk er dumt nogle gange,
så du lidt lige som en vampyr natligvæsen?" Spurgte hun ham om, og så på ham med et skævt smil.