En to tre trin -Walter.

"det skal jeg lad være med" sagde han mens han kiggede på hende "og ja jeg høre mere ind i natten end jeg gør om dagen" sagde han mens han kiggede væk igen.
Han sad bare helt stille som en der var død i kort tid "sal jeg hente et eller anden og drikke" sagde han mens han kiggede på hende og han lod den ene hånd gå i lommen, han ventede hendes svar mens han var helt stille og han kiggede igen kort ud på dem der nu var der..

"Ja bare hent et eller andet at drikke" sagde hun og smilte til ham. Hun bevægede stille sit hoved, hun smilte over det han sagde med at han nok skulle lagde vær med at tage hendes sjæl, det var hun nu egentligt meget glad for at han ikke ville gøre. "Og tak fordi du ikke tager min sjæl" tilføjede hun og så på ham, hun anede ikke helt hvad hun skulle sige. Hun var ikke lige frem den bedste til samtaler, men noget kunne hun vel finde på at snakke om eller omkring noget.

"jamen så lidt" sagde han kort før han forsvandt op i baren unde en lyd, han fik stille fat i en tander og han bestillet bare to kopper kaffe til dem før han igen gik tilbage ned til hende.
"så bliver det kaffe" sagde han roligt mens han kiggede på hende med et roligt blik og han sat sig igen ned overfor hende mens han var stille, han kiggede på hende mens tanderen kom ned med kaffen til dem..

Hun kiggede op på ham da han forsvandt for at bestille noget at drikke til dem, hun
smilede muntert da han kom tilbage og sagde at det blev kaffe. Tjeneren kom nogle
minutter bag efter, "tak" sagde hun da hun fik sin kaffe, hun tog kort en slurk af den.
Ikke værst god var den, "så hvor gammel er de? Ikke bare i krops alder men sinds
alder også" spurgte hun ham om. Mest for at starte en samtale, eller bare for at
snakke om noget.

"altså i sind har jeg været til i mere end 21.000 år" sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik og han var stille mens han ikke sagde mere om det da han ikke længer kun husk alt det der var sket i den tid, han gabt en gang mens han selv tog og drak lidt af kaffe mens han var stille han lod kort øjne lukke.
Han lod dem gå op igen mens han lod blikket være på hende, "hmm" lavede han som lyd mens han var stille og han gabt kort mens han igen drak en smule mere af kaffen..

"Så du jo langt ældre end jeg er" sagde hun og tog en tår af sin kaffe, det var
åbenbart temmelig lang tid han havde levet. Selv hun havde kun levet i lidt
over de 500 år, men det var nu også alligevel en fin alder for hende. Mere
gammel behøves hun ikke at blive, selv om man nok ikke lige frem ville
kunne se det på hende. Hun lignede jo mere en på 18 eller 16 år.

"jeg har selv beslutte af jeg har haft lyst til og være her så længe" sagde han mens han kiggde på hende med et roligt blik, han drak mere af kaffen "men for mig er 21.000 år gået meget hurtige og jeg har haft en del og lave gennem tiden" sagde han kort efter.
"men på samme tid hvad mere er der jeg kan ønske mig i den her verden jeg har set alt og oplivet alt hvad der nu kun være" sagde han kort og han var stille der efter da han ikke havde så meget og sige om emnet for han kun ikke selv husk alt det der var ske gennem tiden..

Hun kigegde på ham, lyttede til det han sagde. Smilede stille for sig selv, "Omg
jeg gad godt se mere af verden end jeg allerede har, har ikke været ret mange
steder" sagde hun kort og drak noget af sin kaffe. Hun havde jo ikke været så
mange steder igen, Frankrig og Rusland var nok et af de steder hun havde været,
men ellers ikke. Af en dæmon at være var han jo flink nå på sin måde, selv
om hun nok selv skulle være lidt opmærksom. Han var jo sjæle dæmon.

"hmm det let og komme verden rundt når du har et job hvor det kraves" sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik "men det så ikke verdens bedst ting og rejse med det fly hvor alt enes kunst er med på for det giver ikke meget plads og sove eller sidde på" sagde han kort efter og han var der efter stille, han blinkede en gang igen som altid for stadig ikke og stirre for meget med hans øjne da han stadig kun finde på og gør de unde af opdag det..

"Yeah du har nok ret" sagde hun og drak det sidste i hendes kaffe, hun smilte stadig nok mest til ham. "Tak for kaffen" sagde hun efter noget tid, det måtte hun jo hellere gøre. Men hun havde ikke tænkt sig at gå ikke nu, de snakkede jo godt sammen. Så hvorfor skulle hun rejse sig op og gå nu, også selv om hun kede sig lidt.