Hvad laver jeg her? (Esther)

Legepladsen.
Et af de sidste steder han måske ville vise sig...Men i dag gjorde han. Det var faktisk en tilfældighed, han var kommet gående af den genvej der gik gennem legepladsen...Og var stoppet op.
Han stod lænet ind over et lille hegn og så ind over legepladsen, dog uden rigtig at se den.
Elyas...Hans søn, en ung dæmon som nu var hos sin mor. Han havde sikkert nogle børn rundt omkring, efter hans vilde aftener gennem tiden, men Elyas var den første han havde glædet sig til at få og til at se vokse op.
Det var koldt og overskyet. Dog havde det i dag, ikke kunnet få ham til at få en jakke på.
Han havde nogle tilfældige kondisko, mørke jeans og en sort T-shirt på...Men ingen jakke.
Den lette vind legede lidt med hans mørkebrune hår, selv om det var kort.
Der var helt stille lige nu, her om aftenen legede børnene jo ikke og det var for koldt til at gøre det.
Dejligt...skrigende menneskeunger irriterede ham.
Han sukkede svagt og lukkede øjnene, mens han mærkede vinden omkring sig...Det var et stykke tid siden han havde følt denne...fred. den balance han var i lige nu. Og det var rart at mærke den igen.
Sjovt hvad der kan ske på et år...

Esther kom gående ind på legepladsen, hun havde skuldrene højt oppe for at varme sine ører.
Hun så sig omkring på legepladsen, ligesom de foregående dage var den tom.
Eller... stod der en derovre? Ja, det gjorde der!
Det var en ung mand eller en meget høj dreng. Forundret så hun sig omkring, der var ikke nogen børn der legede på legepladsen, så hvorfor var han her? Han var jo ikke noget barn.
Men på den anden side..det var hun jo heller ikke og alligevel var hun taget hele vejen fra Deepshell til Sheria, bare for at komme ind på legepladsen. Hvor underligt var det ikke?
Hun smed alle disse tanker ud af sit hoved og gik over imod ham.
"Hej, jeg er Esther.", sagde hun og smilte til ham."Hvad hedder du?"

Han så kort op på hende og fornemmede duften af dæmon. Han smilte svagt, da han lige havde opdaget det første brud på de nye regler deres leder var kommet med.
"Frue..." hilste han med et svagt nik, frue som regler sagde det, hvis man ikke viste andet.
"De er meget ligefrem...Og åben. Hvad hvis jeg havde været fjendtlig?" det ville nu ikke gøre så meget, andet end han ville have kunne overraske hende med et angreb. Han bedømte hende kort.
"Men for at besvare deres spørgsmål...Jeg er Zean" Han lod blikket glide over omgivelserne endnu en gang, men da der jo selvfølgeligt ikke var sket noget nyt, så han på hende igen og rejste sig helt op fra hegnet og strakte sig. Hans øjne virkede lidt sørgmodige, men ellers var der intet der fortalte hvordan han havde det.
"De har lige brudt en af de nye regler fra vores leder, High lorden..." pointerede han så, da han så på hende.

Esther så ud til at overhøre mandens, Zean som han hed, sidste kommentar.
Hun besvarede istedet hans første spørgsmål:"Hvem siger at det er mit rigtige navn? En person med respekt for andre, har mere end et navn. Men hvis det nu var mit rigtige navn og du faktisk havde været fjendtlig, skal jeg sige dig at jeg ikke er ude af stand til at kæmpe mod dig og kæmpe det kan jeg."
Esther så på ham og tænkte tilbage på hans sidste kommentar som hun ikke kommenterede. Han havde faktisk ret, hun havde forbrudt sig mod en af hendes leders nye regler. Men hun var en af hans mest betroede, mon ikke han ville tilgive hende?

Han grinte svagt af hendes modsvar. Ikke hoverende eller noget, bare...fordi han fandt det morsomt.
"Jeg kan ikke se hvordan det kan vise om man har respekt for andre, at man ikke tør bruge sit rigtige navn" svarede han, mens han gjorde sit for ikke at lyde direkte drillende.
"Men hvis jeg havde været fjendtlig, skulle jeg heller ikke bruge dit navn til noget...Det var nu mere din åbenhed, jeg havde på fornemmelse at hvis jeg virkelig ville have angrebet, havde du nok ikke været helt klar.
Men pyt med det...Da vi begge er dæmoner, ser jeg ingen grund til at finde en grund til at slås" Han kommenterede ikke hendes egen kommentar om at hun mente hun kunne slås.
Nøjagtig som hun havde ignoreret hans kommentar om regelbruddet. Hvilket var det hans fandt mest humoristisk.