Det nye værtshus... ~ Abaddon

Sted. Værtshuset Zeemen
Tid. 01.32
Omkring. Mennesker..
Dag+dato. IRL
Vejr. Koldt og gråt
Påklædning ~ Grøn top, stramme sorte jeans, mørkegrønne støvler og en lang sort frakke

Azriels skridt lød afslappet imod det kolde og hårde fortorv. Hun havde hørt om et nyt værtshus i Deepshell, som hun syntes at lød interessant. 'Zeemen', hed det vidst, og var vidst hollands. Det var længe siden hun sidst havde været på et værtshus, da hun ingen tid havde haft til det, og heller ikke var i humøret til at håndtere og være sammen med drankere. Men nu havde hun faktisk lyst til at leve livet lidt, og da hun også følte sig lidt tørstig, var dette sted jo perfekt, da drankere med glæde vil følges med en smuk pige ud i en mørk gyde. De fleste ved jo ikke hvad der foregår.
Azriels brune hår bølgede let i vinden, og hun nød efterårsvejret imod sin iskolde hud. Hendes blege hud gav en vis kontrast med hendes mørke hår og lyse øjne, og gjorde hende gudeskøn at se på. Hun lignede ikke en dræbermaskine, men en forsvarsløs og fredelig pige. For det utrænede øje og dem som ikke kendte hende, vidste ikke hvad hun var, og at hun faktisk var én af de stærkeste af slagsen, så man skulle ikke bide skeer med hende. Det var ikke en særlig god idé at blive uvenner med hende.
Hun nærmede sig værtshuset, og vidste at hun var det rette sted, da hun kunne høre høj musik og larmende mennesker indefra bygningen, og så selvfølgelig skiltet hvor der stod 'Zeemen'. Et lille smil strejfede Azriels ene mundvige, og hun fandt det hele en tand underholdene.
Hun stod og betragtede stedet lidt, før hun langsomt åbnede døren. En mur af lugten af stærk alkohol slog hende nærmest i ansigtet, og fik hende til at rynke næsen i en kort stund, men blev dog hurtigt vant til lugten, og gik ind. Der var nogle øjne som fulgte hende, mens andres var fast på enten sin drink, en ven, eller ud i den tomme luft af intethed. Azriel havde vel ikke noget imod at folk kiggede lidt, og var jo vant til det. Hun var ikke spor nervøs, da ingen sikkert vidste om hun var væsen eller ej, ven eller fjende. Stanken af alkohol skulle nok sætte en stopper for at folk ville finde ud af det, eller også var man bare for fuld til at kunne finde ud af det.
Hun satte sig hurtigt på en barstol oppe ved selve baren, og fik hurtigt kastet spørgsmålet om hvad hun ville have, i hovedet af bartenderen. Hun så lidt op på manden og fik langsomt konstateret at hun skulle have en øl. Mandens øjne hvilede på Azriel i et par sekunder, tvivl i øjnene, da han ikke var helt sikker på hvor gammel hun var, da hun ikke lignede en over 18. Til sidst gav han hende dog den øl som hun bad om, og hun begyndte hurtigt at tage små tårer af den, og nød den for sig selv. Hun lod sit blik gå ned i bordoverfladen, da hun ikke ville putte unødvendigt opmærksomhed på sig selv..