Taget

"Nogen gange er det dybt frusterende, andre gange, er jeg ligeglad," sagde hun undrende, og så smilende hen på englen. "Hvordan er det, at være afhændig af at sove?" spurgte hun derefter, og rynkede de smalle bryn, før hendes mørke øjne blev tænksomme og alvorlige.

"Indimellem der det ret så irreterende, men andre gange er det faktisk helt rart." svarede hun og smilede til Elisabeth. Ja.. Nogle gange var det rart bare at få lov til at lade sig synke ind i søvnen, væk fra alt der gnavede og skabte problemer i hverdagen. Bare at få lov til at sove.. Det kunne virkelig både være en himmelens gave, eller en helvedes forbanelse. Det kom alt sammen an på situationen.

Elisabeth nikkede roligt. "Der kan jeg godt følge dig," svarede hun lavt, før hun snøftede. Lidt efter lagde hun sig på siden, og betragtede englen. Hun duftede. Som altid. Elisabeth mørke øjne, blev lukket et kort sekund, hvor hun lå og nød duften.

Jalaz betragtede stjernerne, og lod tankerne vandre. Hendes ene hånd gled kort ned til hendes hals, hvor der efterhånden befandt sig adskillige ar efter vampyrer. Hun sukkede og tog igen hånden om bag hovedet. Hendes tanker gled til den aften ved stranden hvor hun var stødt ind i både Vicente og Dread. Hvorfor havde Dread hjulpet hende? Hun forstod det stadig ikke, men var alligevel glad for at han havde gjordt det.

Elisabeth havde ligget et stykke tid, med øjnene lukkede. Elisabeth havde været glad for, at hun havde spist, for ellers ville hun ikke kunne have udholdt det, og det sidste hun ville, var jo at skade englen. "Jeg har planer om en ny lejlighed," sagde hun efter nogle tavse minutter. Lidt efter åbnede hun øjnene. "Større, pænere og tættere på byen," sagde hun nikkende. Lejligheden hun ejede nu, havde faktisk bare været et hurtigt valg, og Elisabeth var rig nok til, at have begge huse, hvis det kneb med, at få det gamle lort solgt.

Jalaz glibbede kort med øjnene da hun blev vækket af sine tanker. Der giki nogle øjeblikke før hun egentlig opfangede hvad der var blevet sagt. "Virkelig? Hvor?" spurgte hun og vendte sig mod Elisabeth. Hun så på hende med et interessteret og nysgerrigt blik.

Elisabeth trak derefter på skuldrene. "Derefter skal jeg have fundet mig et job," sagde hun bestemt, og nikkede roligt. "Men du kan altid komme, og sove i lejligheden, hvis du gerne vil," sagde hun roligt, og betragtede englen. "Jeg vil selvfølgelig informere dig om, hvornår det hele sker osv," sagde hun roligt og smilede kort til hende.

Jalaz nikkede langsomt og tænkte kort. Så smilede hun til Elisabeth. "Tak.." sagde hun så og fugtede sine læber. Hun var ikke sikker på hvad hun ellers skulle sige, men tak virkede som det mest passende. "Et job? Hvad vil du da lave?" spurgte hun så lettere undrende. Hun kunne sevfølgelig godt se det smarte i at tjene penge, men det med at skulle planlægge alting efter bestemte klokkeslet var så langt fra noget Jalaz kunne finde ud af. Hun gjorde for det meste hvad der passede hende, når det passede hende.

Elisabeth betragtede hende roligt, og så derefter tænkende på hende. "Det er jo det. Jeg kan ikke vise mig i dagtimerne," sagde hun og rynkede svagt brynene, før hun så tænksomt op i stjernene.

Jalaz nikkede lidt, og smilede så skævt. "Du kunne jo blive nattevagt." drillede hun venskabligt, og smilede kækt. Hun mente det egentlig ikke, det med at Elisabeth kunne blive nattevagt, men det var vel en mulighed alligevel.. Jalaz kunne dog på ingen måde forestille sig Elisabeth som nattevagt..

//Må logge nu. Skrives//

Elisabeth måtte le. "Den tanke havde faktisk strejfet min tankegang, men jeg skubbede den hurtigt til siden. Det er ikke mig. Desuden ville jeg se virkelig dum ud i sådan en uniform," sagde hun leende.

//Jap (:

"Ja, se der tror jeg tilgengæld at du har ret." lo Jalaz med. "Har du andre ideer?" spurgte hun så da hun havde grinet færdig.

Elisabeth bed sig i læben, og så op iblandt stjernerne. De mindede hende om så meget, men et eller andet sted, gav det hende også en ro. En ro som hun ikke kunne forklare. "Nej. Jeg aner det ikke," sagde hun så, og trak på skuldrene.

Jalaz nikkede lidt. Hun pustede tungt ud, og lukkede øjnene. I stedet for at se på stjernerne nød hun at mærke den kølige luft mod sin hud. Hun lyttede til alle aftenens lyde, og Elisabeth's åndedrag. Det var faktisk meget beroligende. Det med bare at ligge og lytte til natten, efter en... lang dag..

Elisabeth betragtede roligt englen, og smilede svagt. Hun så rolig ud, og det i sig selv, beroligede Elisabeth. Hun sank en klump, før hun lagde sig om på ryggen igen. Hun gav sig til at spekulere på, om englen ikke frøs? Hun anede jo intet, og det kunne godt irritere hende en lille smule.

Jalaz lå lidt og tænkte, før hun igen åbnede øjnene. "Elisabeth?" spurgte, og tænkte igen, hvordan hun skulle formulere sit spørgsmål.