Alene, på legepladsen.

Jean kunne svagt høre sangen. Hun satte sig under et træ der stod ved siden af stien, og lyttede tavst. At hun burde lette røven og gå sin vej var en ting. Om hun gjorde det var straks en helt anden sag.

"Have you see the muffin man" sagde hun højt.
Hun stoppede sangen og kiggede direkte over mod hvor Jean stod, men sagde intet.

"Muffinmanden?" mumlede hun for sig selv, og kom til at smile igen. Hun løftede blikket til himlen og strøg håret væk fra ansigtet.

"Whou" sagde hun og falde bagover og ned for legehuset tag man kunne ikke se hende me underligt nok kunne man ikke høre hun ramte jorden.

Jean rynkede kort panden og så tilbage mod legehuset. Så rystede hun kort på hovedet og sukkede stille, før hun endnu engang så på himlen. Den var nærmest tryllebindende med alle sine stjerne, var himlen.

"Hygger du dig# sprugte hun og stod selv og kiggede op på stjernde.

Jean blev endnu en gang forskrækket, og trak kort på skuldrene. "Jeg undres." svarede hun vare, og vendte blikket mod pigen i stedet for himlen.

"Det kan jeg godt forstå stjerne har flyttet sig meget" hun kiggede på stjerne men lod selv sit blik gå ned på det lille menneske.

"Måske.." sagde hun og trak på skuldrene. Hun mente da ikke at stjernerne havde flyttet sig meget.. Der var selvfølgelig det med at der var nogle man kun kunne se om efteråret og så vidre, men det var da jorden der bevægede sig på den på den måde..

Hun blev ved bare at kigge på Mennesket.
Hun sagde intet men lod sig bare stå.
Faktisk lavede hun mere end bare at stå, hun duftede til hende og hele hendes aura.
Hendes lugte sans var bedre end mange andres vamoyrs, og hun kunne derved få
information ved at stå ved siden af personen.

Jean blev lettere utilpas ved stilheden, og gned sig kort på armen. "Jeg.. Må nok hellere så at komme hjem.." mumlede hun lavt, og begyndte stille at gå igen. Hun puttede begge hænder i jakkens lommer, og så ned i jorden.

"Hvorfor du jo gammel nok til at være ude" hun kiggede forundred på mennesket.

Jean vente sig halv om da pigen snakkede igen. "Men de bliver alligevel bekymret hvis jeg bliver væk for længe." sagde hun, og smilte lettere undskyldende. Så vendte sig igen om og så lige ud.

Hun stod lidt og nikkede så bare og trak ligegyldigt på skuldernde.

Jean blev ved med at gå, og sank hen i tanker igen.

Hun nikkede og begyndte så at gå den anden vej.

//Out eller hvad??//

//Ja out, tænk engang vi ses måske igen//

//Mmh.. Måske.. ^^//