Fotoshot to pay the rent - Ez

Oliver trak sig hurtigt væk igen ved hendes ord.. Så hun var et væsen, som han havde troet? Det gav mere mening nu dte skær hun havde over sig. Også en engel. Han tænkte lidt og kiggede kort på Jez, var hun også væsen? men hun havde ikke samme lyse aura, så han gættede ikke engel og vampyr var hun heller ikke, hendes pupiller var hverken opspærrede eller forskutte som et lig.
"Det kunne godt passe, måske lidt mindre end 500 år...God hukommelse" Pointerede han forvirret og fattede ikke at han overhovedet havde kunne genkende nogen han måske kort havde snakket med 500 år siden.
Han rullede med øjnene igen af pigernes kamp og gik hen for at aflevere et par billeder til formanden for magazinet. Efter en kort samtale med ham stod det klart hvem der var ynglingene, også selvom at de andre ikke enganag havde fremlagt deres billeder endnu.

Jezabel undertrykte lysten til at banke Ezekiel med det nærmeste, hårde, objekt hun kunne finde. Hun satte bare sin albue tilbage, og mumlede nogle ret så nedsættende eder på fransk. Hun skulle lige til at sætte hende på plads, da hun klappede hende på håret. KLAPPEDE HENDE! Aldrig, om hun så skulle være hendes hund! Hun sprang på Ezekiel og væltede hende og stolen tilbage, med en lille latter. Ikke så faretruende og uhyggelig som den måske kunne have været - den var påfaldende ukarakteristisk - glad, ligefrem?
Hun prikkede Ezekiel i panden og skubbede sine solbriller tilbage op i panden, hvor de sad en smule skævt. "Sig så undskyld, chienne." Hun grinede næsten og vippede med fødderne i luften, imens alle menneskerne rundt omkring dem stirrede forarget på de to piger i sandet.
Så rejste hun sig elegant og strøg håret tilbage med fingerspiserne. "Excusez-moi, mon petit." Hun sendte hende et blændende smil og lod som om det var Ez' skyld.