Blæst <> Joshua

Tid: 20:23
Sted: Den fredfyldte skov
Vejr: Koldt, blæst, skyet
Omgivelser: Mørkt, måneskin, træer, buske
Påklædning: Beige farvet lang frakke, strammet ind i taljen med et bånd i samme farve, lysegrå jeans og limegrønne allstars


Ellen kom lige så stille gående med sin store brune labrador. Hunden ned Jack og var hendes førerhund, da hun var blind og havde svært ved at gå rundt uden at gå ind i alt muligt hvis hun ikke havde Jack med sig. Den forvoksede labrador var en stor hjælp for hende og var hende bedsteven.
Det lange brune hår dansede i blæsten som havde trængt ned til skovbunden, da næsten alle blade på træerne var faldet ned på jorden og havde lagt sig som et tæppe i brune, gyldne og rødlige farver. Ellen gennemgik minderne i sine tanker, hun havde altid elsket naturens farver og minderne om dem lå stadig gemt i hendes hukommelse. Hun havde i sin tid ikke kunne forestille sig hvordan det ville være at mange farverne, hun havde elsket dem hun havde også elsket at male med en masse farver og havde været fantastisk til det. Men alt det var fortid, nu var hendes verden farveløs og hun måtte selv farvelægge den ved egen hjælp. Hun ville ikke give op fordi hun havde mistet synet, livet var for værdifuld til at smide det væk og lagde sig synke ned i medlidenhed.
Jack bjæffede lavt og så op på hende, hun blev trykket ud af sit tanke spil og gøs kort af den kolde blæst som fik hendes hår til at danse foran hendes ansigt. Hvorfor havde hun ikke sat det op? hun kunne jo godt finde ud af at lave en heste eller en knold, men hun havde bare ladt det hænge vel vidende at den voldsomme vind ville lege med det. Hun rynkede på sin lille fine næse, da det kildede på den og kinderne. Hun forsøgte at få det om bag de spidse elverøre, men lige så snart hun slap det, dansede det rundt igen. Hun sukkede og vendte sit ansigt end mod Jack da han bjæffede igen. "Ja vi kan sagtens gå en lang tur i aften"svarede hun med et muntert smil, selvom håret drillede så elskede hun at være ude i naturen og vejret var ligemeget

Joshua hvade virket en smule raskløs de sidst dage, han var næsten lige kommet hjem fra Spanien. Dejlig sted, men der havde været alt for meget sol. Så han havde været inde det mest af tiden, det havde han nu heller ikke noget i mod, så længe han kunne være tæt på sin engel. Han var nu godt ud i skoven, da han ikke kunne lagde være med at trippe rundt der hjemme i hans lejlighed, noget som virkede gjorde ham en smule sur. Han brudet jo godt kunne finde ud af at slappe helt af, eller ikke? Han tænkte lidt tilbage på tiden før han havde slået sig ned her i området. Han havde vist været lidt af et røvhul på mange måder, men stadig været fin og høflig. Han havde brugte det mest af sin tid på kvinder og jagt.. Nogle få gange havde han gjort noget helt andet. Han var blevet malet i Frankrig, han kunne tydelig huske det. Han begyndte at tænke mere og mere tilbage på Frankrig. Han smilte nu over sine minder. Han var så væk at han ikke rigtig lade mærke til at en pige og hendes hund kom gående. Han gik selv videre i sine egne tanker, så han kom til at gå ind i dem. Han kiggede forivrret på pigen, og grab fast i hendes arm, så hun ikke skulle falde. "Det må du virkelig undskylde, jeg så Dem," sagde han hurtigt med en rolig og høflig undertone.

Jack så mod en ung mand som var på vej på dem, han sugede hans fært ind i sin næse og fnyste. Han kunne godt skildne de forskellige racer for hinanden. Dog var hans ynglings ikke ligefrem vampyr eller dæmoner, han følte sig bare ikke helt tryk ved dem og var derfor ikke altid lige så imødekommende med det samme som ved de fleste andre. Han elskede jo opmærksomhed og søgte den så tit som muligt. Han bjæffede for at advare Ellen, men hun var igang med så mange forskellige tanker at hun slet ikke bemærkede ham. Jack glemte at holde øje med den vej han førte hende i, da han forsøgte at få hendes opmærksomhed.
Ellen smilede bare for sig selv da hun gennem gik nogle minder med sin storesøster, men pludselig blev hun revet ud af tanke spillet da hun gik ind i noget. Samtidig blev hun også opmærksom på Jacks bjæffen, han slog over i en svagt knurren da vampyren greb hendes arme for at hun ikke skulle vælde. Ellen der fortumlen fik samlet sine afbrudte tanker, kunne endelig koncentrere sig om drengen som havde reddet hende i at falde. Hun smilede venligt i retning af hans stemme og klappede Jack på hovedet for at få ham til at stoppe. "De skal ikke undskylde, det var min fejl"sagde hun venligt. Hun var så van til at hun gik ind i andre at hun efterhånden tog skylden selvom det måske rent faktisk var den anden som gik ind i hende, men hun kunne jo heller ikke se så hun havde ikke kunne gå uden om.

Joshua lagde mærke til hunden knurren, da han grab fat i pigens arm, så hun ikke skulle falde. Han kiggede ned på hunde, og blottede kort tænder lidt af surhed til hunden. Han tænkte lidt på at hun kunne ha været kommet til skade, hvis han ikke havde taget fat i hende, det kunne hunden jo ikke vide noget om. Da han var sikker på at pigen selv kunne stå, gav han slip og trak sig to meter tilbage, mest for at hunden skulle holde op med at knurrede af ham. "Tror vist ingen af os så os for," sagde han rolig med et venligt smil om læberne. Han hostede svagt for at virke menneskelig, men opdage at hun ikke var noget menneske. Så han droppede det med at spille menneske meget hurtigt. "Navnet er Joshua Willson," sagde han rolig og høflig til hende. Han rakte hånden ud mod hende med et smil.

//Kreav svigt..

Ellen trykkede Jack snude ned af for at få ham til at stoppe med at knurre. Hun ville gerne snakke med folk, hun tog sig ikke af hvad de var. Dog var Jack lidt anstrengende at have med når han besluttede sig for at knurre af vampyrer eller dæmoner. Jack brummede surt og satte sig ned. Ellen klappede ham venligt på hovedet for at vise at hun havde forstået ham. Hun kunne snakke med dyr, men prøvede at holde det skjult. Dog havde hun til tider med at glemme at andre ikke havde den samme evne som hende.
Ellen smilede et lille skævt smil da han sagde at ingen af dem havde set noget. Hun kunne jo ikke se noget og blev tit lidt mærkelig når hun blev mindet om det.
"Hyggeligt at møde dig Joshua" sagde Ellen smilende og gjorde ikke mine til at tage hans hånd, hun kunne ikke se den og hun ville ikke være uhøflig selvom hun tit fremstod det på grund af hendes handicap. "Jeg hedder Ellen og dette er Jack"præsenterede hun sig selv og hunden, kort efter. Hun smilede venligt og håbede at hendes ansigt var vend mod ham. Jack bjæffede brummende også op på Joshua. "Uh"sagde Ellen da Jack gjorde hende opmærksom på den fremstrakte hånd. Hun løftede sin egen men kunne ikke lige fange hans hånd.

Joshua smilte høflig og venligt til hende, dog stirrede ham kort på hunden. Han havde normalt ikke noget i mod dyr, men han var ikke så glad for Jack lige nu. Han knurrede kort igen, og blottede tænder. Han havde selvfølgelig ikke lade mærke til at elveren var blind. "I lige måde Ellen," sagde han smilende med en høflig undertone. Han bukkede kort med hoved, han var født med høfligheden. Sådan plejede hans mor altid at sige det, selvom at han ikke havde været så høflig i starten at sine barndoms år. Han tog blidt hendes hånd, da han lagde mærke til at hun ikke kunne finde hans. Han undrede sig ikke så meget over det. Han tog den blidt op til sin mund, og kyssede den. "Din Jack er da..." Han prøvede at finde et ord som ikke var ondt om hunden, han sukkede let. "Da sød," sagde han høflig men stirrrede kort og koldt på hunden.

Ellen smilede venligt og mærkede hans hånd der tog hendes, hun blev dog lidt overrasket da hun mærkede noget der blev trygt mod håndryggen. Hun rynkede i et kort sekund hendes lille fine næse mens hun overvejede hvad det var. Hun kom i tanke om at i sin tid havde det været høfligt at kysse en piges hånd, og ud fra Jack vidste hun at han var en vampyr, så han var sikkert fra den tid hvor den skik blev brugt.
"Du må undskylde hans opførelse, han er bare ikke lige helt så glad for vampyr og dæmoner"sagde hun med et lille forsigtig skævt smil, hun håbede ikke at han blev fornærmet. Ellen daskede til Jack's hoved da han knurrede igen for at understrege hvad hun sagde. Hun var ved at være træt af ham, Joshua virkede meget flink og så opførte han sig på den måde. "Stop så Jack"sagde hun i en venlig men streng tonefald og reagerede ikke på det irriterede blik han sende hende. Han fnøs fornærmet og satte sig ned ved foran hende så han symboliserede en mur.

Joshua smilte over at hun blev overrasket af hans lille kys mod hendes håndryg, han havde ikke rigtig tænkte over alt at han måske var for høflig. Det lå jo til ham, da han var lært op med det. Han smilte venlig og høflig til hende. Han smilte lidt mere, da hun undskyldte på grund af hunden. ”Det gør ikke noget. Jeg er sikker på at den kun vil beskytte dig,” sagde han smilende med en høflig undertone. Han sendte hunden et kold blik, han kunne ikke lide den hund. Han vidste ikke hvorfor, han plejede normalt at komme fint ud af det med dyr. Men ikke denne hund. Han sukkede stille over hunden, da den virkede fornærmet. Han smilte uskyldig til den, før han vendte tilbage til Ellen.

"Han plejer nu sjældent at opfører sig sådan lige med det samme, han plejer at vente lidt, men han er åbenbart lidt sur i dag"sagde Ellen med et venligt smil og klappede Jack på hovedet som brummede irriteret af hende. Han sad bare helt stille ved siden af hende og ventede på at de skulle gå videre og helst uden vampyren. Men hvis Ellen kunne lide ham så kunne Jack nu godt glemme at slippe af med Joshua.
"Hvor var du på vej hen?"spurgte Ellen for at holde samtalen i gang med et eller andet, hun kunne godt lide at snakke med andre, men nogle gange kunne det være svært at finde på noget som var sjov eller spændende at snakke om. Men hvis hun nu startede med nogle små samtale emner, kunne det være at det udviklede sig lidt og måske fik lidt mere kant. Hvilket hun da håbede på.