man bliver barnlig på en legeplads - Ellen

En brunette kom lige så stille gående, sammen med en forvokset brun labrador. Brunettens hed Ellen og hunden Jack. Jack gik uden snor og holde sig tæt ind til Ellen, mens hun havde sin højre spinkle hånd til at hvile på dens ryg. Ellen var blind, faktisk var hun en blind elver, men at hun var elver kunne på udseendet kun ses på de spidse øre, godt nok var de ikke lige så spidse som normalt, men tydeligt at det ikke var menneske øre. Men i det hele taget var det ikke så let igen at se at hun var blind, hvis man ikke så ordentlig efter. For hendes chokolade brune øjne var bare tomme, og kun hvis man så ind i dem i længere tid ville man opdage at de intet så. Hun brugte heller ingen redskaber som gjorde det synligt at hun var blind, hun havde godt nok en stok liggende et eller andet sted der hjemme, men hun ville ikke bruge den. Jack havde heller ikke noget udstyr på, kun et meget løst halsbånd. Ellen brød sig ikke helt om at Jack skulle have halsbånd på, hun ville jo helst lade ham gå som han ville, men hvis han nu skulle blive taget af hunde fangeren så ville han hurtigere komme tilbage til hende, men det var så løst at han sagtens kunne tage det af ved at ryste på sig og vende hovedet ned af. Det havde Ellen selvfølgelig fortalt ham, da hun jo talte med dyr.


Jack fik øje på nogle børn på legepladsen og bjæffede med logrende hale og så forventningsfuld op på Ellen. Ellen trak smilende på skulderne "Bare du ikke overfalder dem så er det fint"svarede hun ham venligt og fulgte automatisk med da han ændrede deres kurs og gik op på legepladsen. Han elskede opmærksomhed og børn ville tit gerne give ham opmærksomhed og leg, selvfølgelig kun hvis de kunne lide hunde.

Danni sad bare i sine egne tanker, som han nu altid gjorde da det altid var nået at tænke over. Han så hurtigt op, når han hørte lyden fra en hund. Han var ikke den som var mest glade for dyr, han var endelig bange for dem. Da han troet at alle sammen ville dræbe ham, han kunne ikke se hvad dyr ellers skulle tænke på end det. Hun så bare på den et stykke tid, inden hun vende sit blik op mod pigen som gik ved siden af hunden.
Danni træk sine fødder lidt op til sig, da han troet at så længe at hans fødder var trukket op så ville hunden ikke æde ham. Selv om gyngen jo hang ret så tæt nede på jorden, og hunden godt kunne nå op til ham. Så følte han sig bare mere tryk, på en eller anden underlig måde?.

Jack lagde med det samme mærke til pigen på gyngen adfærd og blev med det samme mere interesseret i hende end i børnene og smilende så på ham, to drenge børn klappede og fløjtede lavt for at lokke ham hen til dem, men han ville først lige se om denne pige ikke også ville have han opmærksomhed.
Ellen gik bare lige så pænt ved siden af og fulgte med over sandet, hun kunne tydelig mærke forskel på underlaget, da hun før havde gået på et hård fortorv og nu havde ændret det til sand. Faktisk kunne hun bedst lide at gå på græs især med barer tæer, det var dejligt. Hun elskede nu altid at være ude i naturen lige meget hvilket vejr det var, så gik hun sig en tur gennem byen og ud til de mere grønne områder hver eneste dag og tit flere gange om dagen. Så skete der jo også noget i hendes liv, i stedet for at side alene sammen med Jack dagen lang i et lille hus. Hun drømte om at flytte ud i en hytte i skoven engang, men dog først efter hendes største drøm af alle var blevet opfyldt.
Jack logrede med halen og lod sin tunge hænge ud af munden, han så på ingen måde truende eller farlig ud, mere lidt legesyg og måske også lidt dum. Men han smilede det var tydeligt hans læber var trukket op i et glad hunde smil samtidigt. Han lignede en dejlig stor bamsebjørn.

Danni så bare på hunden, som åbenbart vende sin opmærksomhed mod ham. Selv om det jo slet ikke var det han prøvede på, han prøvede vel mere på at gemme sig? end at få hundens opmærksomhed.
Han så bare på den mens den stod der, og så meget sød ud. Selv om Danni nu også synes at den lignede lidt en bamse, så var der et eller andet over dyr som bare gjorde at han var bange for dem "sød lille hund" sagde han, med sin sød pige stemme som han nu havde. Han rykkede sig dog bare ikke ud af stedet, for han var bange for at blive overfaldet hvis han gjorde det. Han så kort op på pigen, inden han hurtigt så ned på hunden igen "den bider ikke vel?" spurgte han så om, selv om den jo ikke ligefrem lignede en der havde lyst til at bide Danni eller nogen som helst. Men man kunne jo aldrig vide, om han virkelig gjorde det hvis man nu rørte ved ham.

Jack logrede vildt med halen, da pigen på gyngen snakkede til ham. Han elskede opmærksomhed og gjorde gerne alt for at få den. Ellen smilede venligt og kunne skam godt høre at pigestemmen ikke var så tryg, det måtte selvfølgelig være på grund af Jack, han var jo også ret så stor og måske så han farlig ud, hun vidste det jo ikke.
"Bare rolig"sagde hun med sin meget venlige bløde stemme og klappede Jack på hovedet. Han blev pænt stående ved siden af Ellen omkring en meter fra pigen. "Han gør aldrig nogen noget, han slikker måske lidt for meget nogle gange, men han er den sødeste hund"snakkede hun videre, man kunne tydeligt høre på hendes stemme han hun var glad for hunden. Hun havde godt nok kun haft ham i to år, men han havde været hendes ven fra starten. Men det at hun kunne snakke med dyr gjorde det hele lettere for dem.
Jack strakte hals og snussede til pigens fært, han kendte de forskellige racer efterhånden, og følte sig bedst tilpas sammen med mennesker, elver, engle og nogle gange også varulve.

Danni så bare på hunden og viste ikke om han skulle stole på hende, hans blik blev bare ved med at se på hunden "nå okay" sagde han og vende sit blik fra ham igen, men det blev også kun ret så kort. Han tøvede i langtid, inden han rækte sine fingere langsomt hen mod ham selv om hans hånd rystede lidt imens. Han bed sig også lidt i læben, han var jo meget nervøs. Da han jo ikke viste om han rigtigt skulle stole på hunden, selv om den jo så meget sød ud. Så havde Danni det bare svært med at stole på dyr, han viste ikke hvorfor men sådan var det bare "ikke bid" hviskede han så stille som overhovedet muligt.

Ellen smilede muntert over pigens urolighed overfor dyr, det var de færreste dyr der gjorde mennesker fortræd og hvis de gjorde så var det tit fordi mennesket havde opført sig upassende overfor dem. Mange glemte at dyr var kloge tænkende væsner, de havde bare ikke helt det samme syn på verden som alle os andre havde.
Jack vidste at pigen ikke var tryk ved ham og slikkede derfor ikke hendes fingre som han normalt ville gøre, i stedet for gik han langsomt hen til hende og trykkede sin våde snude ind mod hendes hånd, og holde sig mere i ro end han ville have gjort ved en der ikke havde været bange for ham.
"Dygtig"sagde Ellen rosende til Jack der sendte hende et fjoget hundesmil som hun ikke kunne se, han logrede glad med halen og så på på pigen med hvalpe øjne. Han ville se om han kunne vinde hendes tillid gennem det gamle trick.

Danni kunne ikke lade være med at give et lille grin fra sig, når han mærkede den bløde snude mod sine fingere. Han prikkede lidt til den med sin pegefinger, da hundesnuder havde en speciel følelse. Han træk lidt efter sin hånd til sig, og tog i stedet fat i kæden af gyngen "jeg hedder forresten Danni" sagde han med et smil på læben, da han ikke havde lagt mærke til at pigen jo slet ikke kunne se ham "og hvad hedder i?" kom der ud af ham lidt efter, da han da med glæde ville lære dem at kende. Hvis han havde været sammen med sine veninder, så var han ikke engang været i nærheden af pigen eller hunden. Men han var virkelig ikke en snob når han var alene, så kunne folk altid lære ham bedre at kende.

Ellen smilede da pigen præsenterede sig selv, hun havde af en eller anden grund altid kunnet lide hvis piger havde et navn som en dreng også kunne have, og en dreng kunne da også hedde Danni. Jack satte sig ned og viftede lidt med halen så sandet langsomt blev fejet væk under ham.
"Hyggeligt atmøde dig Danni. Jeg hedder Ellen og dette er Jack"sagde hun med et smil og aede ham på hovedet og nussede ham så med fingerspidserne. Hun elskede virkelig den hund og havde gjort det lige fra den dag hun fik ham. Hvis hun mistede ham viste hun ikke hvordan hun skulle klare sig. Han var jo hendes hjælp i hverdagen. Hun havde jo brug for hjælp til mange ting og når hun ikke længere boede med sin familie, var han den eneste hun kunne få hjælp af.

Danni så bare på hende og smilte imens, men han var endelig mere rolig i det. Når han sådan viste at hunden ikke ligefrem ville æde ham, så var det også mere afslappende i hans sind "hyggeligt at møde her" sagde han og smilte atter en gang, og vende sit blik kort ned mod Jack inden han så op på Ellen igen "lyst til at gå hen og få en kop kakao?" spurgte han om, og havde endelig ikke så meget lyst til at være alene. Men hvis det var nået han var, så var det en som elskede chokolade og alle andre søde sager. Han hoppede let ned fra gyngen, og landede et lille stykke væk fra dem.

Ellen smilede da Danni sagde at det var hyggeligt at møde hende. Hun elskede at få venner og Danni lød som en sød pige. Hendes smil voksede da hun blev inviteret til at drikke kakao med pigen. Hun elskede varm kakao specielt om vinteren. Det var altid så hyggeligt at sidde med den og nyde det sne dækkede landskab. Hun begyndte pludselig at glæde sig til vinteren og sne.
"Meget gerne"svarede Ellen med et venligt smil og nussede Jack på hovedet da han lænede sig op af hendes venstre ben, men hans sad ned. Han viftede med spidsen af halen og lyttede til hvad de sagde. Han ville også være med i samtalen og rejste sig op og gik helt hen til Danni og logrede hurtigere med halen og så forventningsfuldt på hende.

Danni prikkede Jack en enkel gang på næsen, inden han bare gik forbi dem og gik et lille styk før han stoppede og kiggede tilbage på dem "så kom" sagde han inden han bare gik videre, han havde det med at trippe afsted på sine tæer og det fik ham også til at se mere elegant ud når han gik "jeg kender en lille café ikke så langt her fra.. der får man fantastisk kakao" sagde han og gik bare videre, mens han lag sin mobil ned i lommen for ikke at tænke på den længere. Nu havde han jo nogen at snakke med, og Jack var jo heller ikke så slem og han havde troet at alle hunde og alle andre dyr var. Men det kunne måske være at Jack ikke var som alle andre, det var Danni helt overbevist om.

Ellen smilede stort og lyttede til de lette skridt som pigen tog hen over sandet da hun gik. Ellen havde selvfølgelig ikke regnet ud at Danni var en dreng, men hun havde heller ikke så meget at regne det ud på. Stemme lød som var det en piges og navnet kunne også nemt være til drenge og piger så der var ikke så meget hjælp hun fik til det. Jack rejste sig op med det samme og logrede glad med halen og bjæffede og gik ligeså stille af Danni. Ellen nåede lige at ligge sin spinkle hånd på den brede ryg og gik pænt ved siden af ham. Det var tydeligt at det var Jack der førte an, men de fleste tænke ikke videre over det.
Ellen lyttede til lyden af sandet under dem, når deres fødder blev presset ned på det, og lyden af de legene børn som prøvede at få Jack opmærksomhed. Hun lagde mærke til hver eneste lyd, men hendes øre var jo også lidt hendes øjne. Ud fra lyde kunne hun sådan nogenlunde afgøre hvorhenne af folk var.
"Dejligt"sagde Ellen med et stort smil, da Danni snakkede om at hun kendte en cafe hvor de havde god kakao.

Danni havde en lidt hånlig følelse indeni sig, når han sådan bare tog Ellen og Jack væk fra alle børnene. Han gik bare videre og så på Ellen imens, hans blik gled kort ned på Jack inden han så op på hende igen "du må være meget glad for ham" sagde han og smilte imens, da han ikke kunne tro andet når hun sådan havde lagt sin hånd på ham. Det gik ikke længe før de nået caféen "så er vi her" sagde han og åbnede døren så ringklokken gik af, og ventede på at Jack og Ellen var gået ind før han selv gik der ind. Det stod ikke nogle steder om man måtte have hund der inde eller ikke, men kvinden bag disken så bare lidt underligt på Jack uden at sige nået "bare find et sted, så bestiller jeg" sagde han og gik op til den tykke dame som vende sit blik mod ham, hun så ikke særlig venlig ud og lignede mest en heks "2 varm kakao og en bolle" sagde han og så kort efter Jack og Ellen, mens han tog sin pung op af lommen og gav kvinden pengene. Det gik heller ikke særlig længe før han fik det han havde bestilt, og gik bare ned og satte sig ved Ellen "sådan.. en kakao til dig... og en til mig.... og en bolle til Jack" sagde han mens han satte tingene hvor de skulle stå

Ellen smilede stort da Danni kommenterede at hun måtte være meget glad for Jack, det var hun skam også. Han var hendes bedste ven og en meget god hjælp når hun skulle have hjælp og var lidt for stolt til at spørge nogen med to ben skruet på kroppen. "Ja jeg er meget glad for ham" sagde hun stilfærdigt og smilede stort. Jack bjæffede lavt og nussede hovedet op af hende. Hendes smil voksede af det han sagde til hende og klappede ham på ryggen. Jack gik bare efter Danni da det vidst var hende som vidste hvor de skulle hen.
Ellen kunne høre på lydene og mærke på temperaturen at de ikke længere var udenfor, hun håbede at man godt måtte have hund med sig, men der var vidst ingen som sagde noget til det. Ellen nikkede svagt da hun blev bedt om at finde et sted hvor de kunne side, hun lyttede efter hvor mange der var, det lod ikke til at der var så mange, eller også var alle bare meget stille. Hun bukkede sig ind over Jack. "Kan du finde et tomt bord?"hviskede hun ind i hans ører og nussede ham på hovedet. Han brummede lavt som svar og førte hende hen til et hjørne hvor der var et tomt bord med tre stole rundt om det. Jack førte hende hen til en af stolene og stod pænt ved siden af hende mens hun forsigtig mærkede efter hvor stolen stod og satte sig endnu mere forsigtig ned. Jack satte sig ned ved siden af hende, men eftersom han var så stor som han nu var så kunne han nemt se hen over bordet og endda lade hovedet hvile på bordkanten.
Da Danni kom ned til dem igen og stillede en varm kakao foran hende. "Tak"sagde hun med et smil og lod forsigtig sin hånd glide hen over bordpladen til hun stødte på kruset med sine fingerspidser og derefter lod dem lukke sig om det. Hendes øjne var ikke rettet mod det, men et par centimeter ved siden af. Jack logrede med halen da han også fik noget og gemte sig unde bordet med bollen som han med det samme havde nuppet og gik i gang med at spise den. Det tog ham ikke videre lang tid før han havde slupret den i sig og igen sad ved bordet med hovedet på bordpladen og med tiggende hundeøjne så på Danni.

Danni gav et af sine små fnis fra sig, når han så hvordan jack forsvandt under bordet med bollen. Han træk sine fødder op under sig, så han blev lidt højere i det. Han sad vel altid som et lille barn ved bordet, og opførte sig vel også meget som et for det meste?
Han træk lidt af sin kakao og lukkede sine øjne kort i af glæde, inden han så over på Ellen og lag sit hoved lidt på skrå "hvor bor du så henne?" spurgte han om for at få nået at snakke om, inden han så kort på Jack og kunne alligevel ikke lade være med at smile. Han så jo ret så sød ud med de øjne, men han så ikke længe på ham inden han så på Ellen igen. Han havde hørt om at man ikke måtte have øjenkontakt med hunde, da de godt kunne finde på at bide en hvis man gjorde.