det er hårdt at være studerende - abbadon

Dato : 14 - 10 - 2011
Årstid : efterår
Dag : fredag
Vejr : koldt
Sted : et pizzaria i sheria
Tid : 16:00
Omgivelser: et lille pizzaria, med få andre mennesker

Markus havde lige fået fri for skole, og havde besluttet sig for at fejre weekenden med en pizza. han havde sin næsten tomme skoletaske over den ene skulder. hans påklædning bestod af en lang, varm jakke og et par slidte cowboy bukser. På jakken havde han to badges, et med "team jacob" og et andet med "bite me".
han stod og rodede i sin lomme efter småpenge, kunne det virkelig passe at han ikke havde flere tilbage? han sukkede og lod frustret den ene hånd køre igennem sit albuelange hår. det var brunt på nær en tot i panden, som var farvet sort. det blev åbenbart ingen pizza i dag, han begyndte alligevel at tjekke sin skoletaske efter for småpenge.

Rafael havde valgt at gp en tur i den lille fredlige by sheria, ikke at byen var så lille igen, men man kunne næsten ikke være her for alle de mennesker med deres tomme holdninger, han havde ikke noget mod deres holdninger, det var bare det mennesker aldrig vidste hvad de snakket om, de kunne have den bedste overbevisning om noget, før de overhoved vidste det var ægte, ham selv som eksemple, menneskerne behandlet dem selv som toppe af fødekæden, og brugte det som argument til at styre over mindre væsners liv og død, og det gør de selvom de har et valg mellem kød og grønt, så vælger de at slagte dyrne på de mest forfærdelige måder, og hvorfor?, men argumentet de er bedre en dem?, Rafael var stærkere end noget menneske og han fandt glæde i at pine og plage dem til han til sidst rev sjælen ud af deres kroppe, men han havde ikke noget valg, han var bare stemplet som ond af menneskene, og hvorfor?, det var på grund af han var højre i fødekæden. en engel, som jo ikke er tvunget til at spise på andres bekostning, hvis sådan et væsen så ham spise, ville de belære ham om etik og moral, som om han var et lille barn der ikke vidste hvad han gjore, men menneskene må godt rive kyllinger fra hinanden, selvom de ikke behøver det, men en som ham som er tvunget til det, han kan ikke spise uden at få en moralsk opsang, der var godt nok nogen engle og mennesker som var gode nok, som Ez, og de folk han arbjedet med på sygehuset, men det var nok også det. Rafael stoppede op, alt den tænkning på mad, havde gjort ham lækker sulten, ikke rigtigt sulten, hvillket han et eller sted var glad for, han ville ikke torture folk til døde før natten, men lækker sulten, var bare lysten efter menneske mad, han var glad for at være dæmon på det punkt, man kan spise alt det mad man vil, uden at blive mæt, men det smager stadig godt. Rafael gik hen af gaden og så et pizza hus, han tog en dybindåndig, og lugtede de sjæle der var der inde, der lugtede næsten kun af mennesker, men der var også et væsen, men det lugtede ikke som en dæmon eller vampyr, hvilket gjore ham lidt tryg, han ville jo ikke støde ind i nogen af Thomas leje soldater midt på dagen. Rafael gik ind og så på den person som prøvede at finde nogen småpenge frem fra sin taske, Rafael smilte inden i ham selv, og sagde så roligt, med en venlig undertone "Hvis der er et penge problem, kan jeg hjælpe, syntes ikke man skal gå uden mad" han satte sig ned, og tog sin pung frem fra læder jakken, og rakte en 200 krone sedel mod Markus, og ventede på han tog den,. Rafael var iført en sort læderjakke, en sort silke skjorte, nogen hvide cowboy bukser, nogen store militær støvler, et kors om halsen, han har nogen blå-grønne øjne, og han har en ret så vel trænet overkrop.

Markus så overraskede på 200 krons-sedlen, så kiggede han på den fremmede "nej tak, jeg er ikke så fattig at jeg behøver tage i mod andres penge" sagde han med et lille smil, og en smule såret stolthed. desuden kendte han ikke engang fyren ... "jeg hedder markus, og du er ...?".

Rafael tog sedlen i ned i pungen, og lagde pungen ned i lommen, "Mit navn er Rafael, Hmm... Markus, det er et gammel latinsk navn ik?, Hmm.. hvad var det nu det betød, jo det betyder den stridbare.." Rafael smilte til sig selv, han var glad når han kunne huske et navns betydning. Rafael lagde sin ene arm på bordet, og sagde så "Sæt dig ned, medmindre du har noget vigtigt du skal"Rafael rejste sig op, og bestilte to pizza´er med bacon, peperroni, kødsovs, og kebab. og satte sig så ned igen.

Markus satte sig ved bordet. "det var jeg ikke klar over; men det passer sikkert meget godt" sagde han med et skævt smil, "hvad med dit navn, betyder det noget?" spurgte han nysgerrigt. en pludselig indskydelse fik ham til at snuse ind, og tjekke de forskellige lugte, man kunne aldrig vide. stedet var fyldt med lugten af pizza og mennesker; men der var også en anden lugt, den kom fra manden over for ham, han lugtede af dæmon.