En nat i parken.

Austin ville ikke se op, da han var sikker på at han ikke ville nyde synet af blod i hele hans ansigt igen.
Han havde lyst til at kysse ham og være tæt på ham, selvom han ikke kunne komme tættere på ham nu, han tog lidt fat om hans trøje og mumlede mod hans bryst "Jeg elsker dig Ethan" han vidste det måske lød mærkeligt, men det gjore han og nu kunne han heller ikke tage ordne i sig.

Ethan nåede kun lige at opfatte orderne, der brød igennem hans tanker og fik ham til at miste fokus på alt andet. Det gjorde ham lykkelig, og han kunne ikke komme tanke om et bedre sted i hele verden end at være sammen med Austin. Han fik lyst til at gøre ham lykkelig og altid være ved hans side. Ethan tog blidt fat om hans hage og løftede forsigtigt hans hoved, men da han lænede sig mod hans læber, så han de friske sår på Austin's hals og blodet. Han blottede hjørnetænderne og skulle lige til at sætte dem i hans hals, da han fik stoppet sig selv. Det var som om, han først lige vågnede, men blodet var stadig meget tiltrækkende. Hans instinkt sagde, han skulle bide, men han ville ikke, hvilket bragte ham i den situation.

Austin så ham i øjnene, men lukkede dem da han blottede sine tænder, som var han parat på smerte, han overvejede kort at lade ham bide, for Ethans skyld, men han kunne ikke få sig selv til at lade ham gøre det, han blev en anelse nervøs for hvad han ville, han ville nok ikke blive sur på ham eller ked af det, kun hvis han efterlod ham bagefter og lod ham være alene med smerten, han så en smule ned, han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen.

Hans egen vilje overvandt hans instinkt for en stund, men han vidste ikke, hvor længe det ville vare. Det gjorde ondt, at han konstant skulle være bange for, at han kunne komme til at skade Austin, når det, han allermest ville i hele verden, var at beskytte ham mod al ondskab. "Jeg synes, du skal gå.." sagde han lavmælt. Han havde ikke lyst til at sige det, han havde ikke lyst til, at Austin gik.. men han holdt så meget af ham, at han ville ændre naturens love for hans skyld.

Austin sank kort og så op på ham, han skulle til at nægte, men nikkede så, da han vidste det var bedst, han slap tøvende grebet om ham og trødte et skridt tilbage " .. jeg tager hjem til Hayley .. " sagde han stille og havde nu aller mest lyst til at springe i faven på ham og kysse ham, men måtte beherske sig og kunne egentlig ikke få sig selv til at gå igen, men vendte sig så forsigtigt hen mod de andre igen for at gå hen til Hayley, hayley havde jo faktisk kommet og redet ham, på en måde.

Hayley hørte han sagde han tog hjem til hende, og vendte sig hurtigt om og kiggede kort på Morgan, "Vi ses vel" sagde hun hårdt, hun løb ned til Austin og nikkede kort til Ethan, "Er du okay" hun kiggede på alt blodet, men tog så roligt Austin i hånden, og kiggede roligt på ham..

Ethan slap Austin, samtidig med at Austin slap ham. Det gjorde ondt at se ham gå, men han havde det godt med, at han nu vidste, hvor Austin befandt sig og hos hvem, fordi han stolede på Hayley. Ethan ville ønske, han ikke havde det behov for blod, som han havde, men hvis han ikke var en vampyr, ville han aldrig havde mødt Austin, så på en måde var han taknemlig overfor det, selvom det også smertede, at han skulle se Austin blive ældre uden at kunne gøre noget ved det, præcis ligesom han så sin søster dø. Han fulgte Austin med øjnene et øjeblik, men tvang sig så til at se væk og begyndte at gå i den modsatte retning. Han forvandlede sig til en mindre sort kat, i tilfælde af han skulle støde ind i nogen, eftersom folk nok hellere ville se en kat i stedet for en person med ansigtet smurt ind i blod.

//Out//

Hayley kiggede kort efter Ethan men kiggede så på Austin, hun slap hans hånd og lagde en arm om ham og holdte ham tæt ind til sig huun brugte sin evne til og varme ham, "Kom vi går hjem, jeg har nok en stor trøje du kan låne der hjemme, ellers har Marcus" hun kyssede ham blidt på håret, "Og er du okay" spugerte hun, hun lyttede til om Morgan kom bag dem

Austin nikkede lidt og så efter Ethan og udgav et sorgmodigt suk da han forsvandt, han så op på hende og smilede et halvhjertet smil "Jeg er .. sådan Fysisk okay" sagde han så og smilede, men det forsvandt lige så hurtigt som det var kommet, han lagde sig en smule ind til hende, da hun var varm "Skal vi gå?" spurgte han så og ville gerne væk fra parken.

Hun smilede til ham, og nikkede "Ja lad os gå" hun gav ham et blidt klem, og nussede ham blidt på ryggen, hun var lidt minder end ham, men det var ikke meget, "Så laver jeg mad når vi kommer hjem, " hun smilede og tænkte lidt, "Hvad har du lyst til" spugerte hun roligt og med en dejlig varm stemme, hun gjorder sig en lille smule mere varm da han lagde sig ind i mod hende, hun bed sig kort i læben og kiggede ned i græsset, hun lyttede hele tiden til om Morgan kom men hun kunne slet ikke hører ham, og var derfor meget rolig, "Hov der hjemme..øhm der er vi lidt mange, vi er dig, mig, Marcus, sair og Eolith, øhm jeg er ikke så gode venner med Eolith men jeg skal nok opfører mig pænt" hun smilede et drillene smil,

Austin bed sig svagt og kort i læben da hun nævnte hvor mange de var " .. trænger jeg så ikke lidt på?" spurgte han så og følte at han nok bare vil give dem for lidt plads, selvom han dog ikke behøvede så meget opmærksomhed, han begyndte stille at gå, da han sådan nogenlunde kunne huske hvor hun boede.

Tequila gik traskede stille gennem parken da hun gik to i møde, men kiggede bare og undrede sig over hvad de lavede.

"Nej Austin, du kommer ikke til og være et problem" hun kyssede ham blidt på håret og havde ikke lagdt mærke til pigen, "Men hvad kunne du tænke dig og spise, de ander har ikke sagdt hvad de ville have de var ligeglad, og u skal vist også lige have et bad" hun bed sig svagt i læben, *Han er ude for alt for meget* tænkte hun og sukkede dybt

Austin nikkede lidt og så på hende "Du behøver ikke bruge tid på at lave noget .. " sagde han så og ville ønske han bare kunne være i sikkerhed i et hus, han så lidt ned med et tænksomt blik og længdes efter et varmt bad.

Hun smilede svagt og gav ham et blidt klem, "Okay, men du skal sige til vis du bliver sulten" sagde hun roligt, hun kiggede roligt rundt, men så hurtigt på Austin igen, "Og de varme vand det bruger du bare det hele af" hun smilede, hun havde intet imod det, ford vis Marcus skulle bad kunne hun gå med ham og varme vandet, og safir havde været i bad inden hun kom her ned, Men hun kunne jo ikke gå i bad med Austin, så derfor måtte han gå i bad først, Hayley mærkede hun havde det dårligt med alt det der er sket for Austin, og hun ville gerne prøve og se om hun kunne snakke med ham om det..

Austin nikkede og så på hende "Tak .. du er så sød imod mig hayley?" sagde han så og forstod det stadig ikke, men sådan var Hayley vel bare, han kunne nok også godt trænge lidt til et bad, han ville desuden gerne se hendes barn, selvom han nok ikke ville holde hende.

Hun smilede svagt " Det manglede bare" sagde hun roligt, hun var glad for hun kunne værer sød imod ham, hun havde aldrig troedet hun kunne værer sår tæt på et menneske og værer så gode venner med et meneske, hun holdte meget af Austin og ville altid værer der for ham..

Austin smilede svagt og så frem for sig mens de gik, han tænkte lidt på alt det uvirkelige der var sket.

De kom hurtigt ud af byen og ind i Werclar, hun bar ham op armene og løb hen til huset hun åbnede døren, og holdte den for ham, så ahn kunne komme ind, "Velkommen til varmen" sagde hun roligt..