En nat i parken.

Morgan skubbede Ethan væk med sine ben og hoppede hurtigt hen til Austin og lag sine arme tæt omkring ham
"du skal ikke ligefrem dumme dig" snerrede han over til Ethan
og slikkede Austin på halsen med sin tungespids, han tog sine tænder hen til hans hals og grinte lidt
"din kæreste er ikke særlig smart" hviskede han
og bed sig fast i hans hals

"Nej!!" udbrød Ethan og kom på benene igen, eftersom han var faldet på knæ, da vampyreren havde sluppet ham. Han greb fat i hans lange hår og prøvede at tvinge ham til at give slip ved at hive til at fjerne sig fra Austin. Samtidig tog han fat om hans hals med sin anden hånd og begyndte i vrede at bore sine negle ind i den andens hals, så blodet begyndte at pible frem og ned over hans fingre.

Morgan tog sine tænder ud af ham og tog ham rundt om halsen med den ene hånd, og vende sit ansigt om mod Ethan
"hvis jeg var dig så ville jeg tage mine negle ud af mig, ellers så dør han nok" snerrede han
og pressede sin hånd rundt om Austin, og grinte lidt af Ethan
"tænk en lille vampyr er forelsket i et lille menneske,, som kan dø på ingenting.. hvorfor har du dog ikke forvandlet ham ?" sagde han
og så bare på Ethan og kunne mærke blodet der løb ned fra sin mund

Austin kneb øjnene hård i og mærkede hvordan hans luftveje blev klemt "J .. Jeg kan ikke .. træk .. trække vejret" Gispede han og fik åndenød, han tog hænderne om hans hånd og prøvede at hive ham væk "Hjæ-hjælp .. " gispede han og fik tåre i øjnene, som stille trillede ned af hans kinder.

"Slip ham fri!" udbrød Ethan. Han skulle lige til at gå til angreb på vampyreren, men tænkte sig så en ekstra gang om. "Lad ham gå.. Han ville ikke være det værd, tag hellere mig, du kan ikke dræbe ham!" Det sidste lagde han mere tryk på og endte med at stå og råbe desperat. Han frygtede for Austins liv, ville gøre alt for at redde ham, men lige nu virkede han ret hjælpeløs. Han trak sin hænder til sig igen.

//Smutter lige et kvaters tid, hvis det oka.. xb//

Morgan lag sit hoved på skrå
"du vil ofre dig for et lille menneske, godt råd.. dræb ham eller forvandle ham.. ellers slår nogen anden ham ihjel, han kastede Austin hen af stien. og løb hurtigt hen til Ethan, han kravlede op på ham og lag sine ben omkring livet på ham igen. han så hurtigt tilbage på Austin og smilte lidt, så vende han sig mod Ethan igen og kyssede ham en enkel gang ømt på munden
"dette er hyggeligt og jeg er ikke engang sulten" sagde han
og lag sine arme tæt omkring hans hals så det ville være svære at få ham af, han bed sig blidt fast i halsen og smilte lidt

Austin gispede efter vejret i det han slap ham og tog sig til halsen, han så op på dem og strakt en armen hen mod dem, men var alt for afkraftet til at gøre noget, men fik kæmpet sig op på sine ben og tog fat i morgan "Stop .. det " sagde han med en klynkende og små hæs stemme, han rystede svagt "jeg vil ikke mere .. stop .. stop, please" sagde han bedende og tårene løb stadig ned af hans kinder.

//du ved godt han er på Ethan ikke ??//

Det smertede mere end noget andet, da vampyreren kyssede ham, og han følte sig kraftesløs, da han lidt efter satte tænderne i hans hals igen. Det brædte forfærdeligt, og han fik sværere ved at trække vejret, så han hev efter det i små træk. Han prøvede at skubbe ham af sig med alle de krafter han havde, selvom han var meget stærkere end ham selv, specielt nu hvor Ethan var alvorligt svækket. "Sl-..lip mig-g!" Han vred sig en smule, mens han stædigt kæmpede imod.

//ja, Venter også på ham nu, ville bare lige svare .. //

Morgan slap lidt efter Ethan's hals men blev på ham og så ned på ham
"rolig" hviskede han
og kyssede ham en enkel gang på munden, og så tilbage på Austin
"han vil dø på et tidspunk, blive dræbt.. måske ikke af mig men af nogen anden" hviskede han til Ethan
og vende derefter sit blik mod ham og smilte charmerende
"det ville nok være bedst,, jeg vi ved jo begge at jeg kan tvinge dig til at forvandle ham" hviskede han

Han vendte blikket mod Austin, mens han hørte vampyrens stemme, selvom den lød fjern og svag. Han rystede let over hele kroppen, hele hans krop strittede imod, men han havde mistede alle sine krafter til den anden, så han var forsvarsløs. "La'-.. ham være," hviskede Ethan svagt. "Austin, løb!" Han brugte nogen af sine sidste krafter på at råbe sit bud til Austin, håbede han adlød.

Morgan så på Ethan og grinte lidt
"jeg har ikke tænkt mig at gøre ham nået" hviskede han
og rystede på hovedet, han lag et finger på hans læber og rystede mere på hovedet
"jeg siger jo bare at hvis jeg var dig så ville jeg gøre ham stærkere end han er nu" sagde han
og så over på Austin og smilte bare til ham

Austin nikkede stille og havde egentlig ikke lyst til at efterlade ham alene, men måtte tvinge sig selv, han vendte sig om og begyndte at løbe, også selvom Morgan sagde han intet ville gøre ham, men vidste det var bedst for ham selv, hvis han løb, selvom han snublede lidt, løb han dog, han tvang sig selv til ikke at falde eller stoppe op, han så sig ikke tilbage, da han ikke ville kunne tåle at se Ethan lide mere.

Morgan så efter Austin og rystede på hovedet, han vende sit blik mod Ethan og smilte til ham
"jeg kunne fange ham hurtigt,, så det ville være spil af tid at løbe" hviskede han
han smil forvandlede sig fra sit charmerende smil til et venligt, han klappede ham blidt på brystkassen
"jeg har altså ikke tænkt mig at bide ham,, er ikke i humør til at slå ihjel idag.. også smager du faktisk bedre" sagde han
og blev bare siddende og så på ham

Ethan så op på ham med øje, der var fulde af had. Egentlig havde han ikke registeret, at Austin var løbet, for den anden begyndte at snakke om det. Han lukkede taknemligt øjnene et øjeblik, det virkede som om, vampyren ikke havde i sinde at gøre Austin mere skade, og det gjorde ham lykkelig. "Du.. Er mere kannibal end noget andet lige nu," svarede Ethan. Han åbnede øjnene igen og så op på ham. Efterfulgt af orderne bredte et let smil sig på hans læber, selvom han vidste, at han befandt sig i en ret risikabel situtation.

Morgan begynde at grine af ham og rystede på hovedet
"det kan man vel godt kalde det, blod er jo blod, så længe det ikke kommer fra dyr" sagde han
og kunne ikke lade være med at grine, han slap grebet om ham med den ene hånd og rakte den lidt hen til ham
"Morgan.. Morgan Tuck" sagde han
og havde en mere venlig tone i sit sprog nu
"undskyld før,, jeg var lidt for sulten" sagde han
og smilte charmerende til ham

Austin stoppede først da han var nede i den anden ende af parken, men faldt dog også ned i knæ i det han stoppede, han gispede kort efter vejret og kneb øjnene kort i, han var svag og havde mere eller mindre ondt i halsen efter alt den kolde luft, han lod sig bare falde sammen i græsset så han nærmest kunne ligne et lig, han krympede sig sammen til en kugle da der kom et vindstød, han lå kort uden at sige noget, før han faldt ud i gråd, han gemte sit ansigt med armende og kunne ikke stoppe, alt det han havde gået og gemt på, alt det uvirkelige der var sket, alt den ufattelige smerte.
Han snøftede en gang, men hulkede så videre og holdte ikke igen, han var alene og ingen kunne se ham, ingen gik rundt på den her tid i en park, altså ud over folk der var så dumme som ham, han rystede svagt fordi jorden var kold og fugtig, den kolde blæst gjore det heller ikke ligefrem bedre.

Smilet forsvandt igen, og Ethan så igen op på ham med iskolde øjne. "Du er det værste væsen, jeg nogensinde har mødt, og jeg har ikke i sinde at skulle dele nogen med dig.." Han vidste, han ikke kunne gøre den store modstand, eftersom den anden vampyr var meget ældre og større. Han gjorde dog et sidste forsøg på at skubbe ham af, men det hjalp ikke det store, så i stedet for bed han ud efter den andens hånd, da han rakte den ned mod ham.

Morgan grinte lidt af ham
"hvis du skal bide mig så gør det i halsen, vil helst havde mine ar samlet" sagde han
og tog sin hals op til ham og smilte lidt af ham, det gjorte ham ikke nået at blive bidt da han tit blev bidt. hans hals var fuld med ar og han grinte bare lidt af det
"jeg er jo bare mig" hviskede han
og kunne ikke lade være med at grine af ham

//jeg skal lige spise//

Ethan tøvede kort.. Kunne han virkelig bare sådan uden videre blotte sin hals for ham? Der måtte være noget galt, ellers havde han bare med en psykopat at gøre. Han havde lidt svært ved at modstå, eftersom det havde været flere dage siden sidst, han havde fået noget, og han var meget sulten. Ethan blottede sine hjørnetænder, overvejede en sidste gang, om det nu var klogt at gøre, men bed ham så i halsen. Han kunne med det samme mærke, hvordan han langsomt fik nogle krafter tilbage på grund af den andens blod.

Austin snøftede og hulken dæmpede sig, i det han langsomt faldt i søvn, han var træt af Helved til, hans menneske krop ville ikke kunne bære mere lige nu, selvom han lå på det fugtige græs,hans tøj var små vådt,det blæste og han hunde frøs, kunne han alligevel falde i søvn, han var bleg og hans læber var svagt blå, han ville med sikkerhed få en ordentlig gang forkøelse og måske også lungebetændelse.

//Ska ogs spise//

Morgan slap taget om livet på ham og satte sine fødder på jorden
"håber det smager godt" hviskede han
og strøj en hånd igennem hans hår, han havde blevet bidt så mange gange at det ikke rigtigt gjorte ondt i ham mere. han strakte sin hals lidt så han bedre kunne komme til