Blinde øjne...

Dato : 21 december
Årstid : vinter
Dag : mandag
Vejr : koldt, stjerneklart, ingen vind og sne rundt omkring
Sted : på legepladsen
Tid : 21:23
Omgivelser: ingen mennesker, gynger, rutsjebaner osv...

Kiyoko snublede da hun gik på line på den vandrette pæl, men nåede lige at finde balancen igen. *fandens!* tænkte hun og bed sig hårdt i læben og blev ved med at bande videre mens hun fortsatte med at gå på line.
hun sukkede kort og rystede på hovedet "jeg vælter om lidt..." mumlede hun med sammenbidte tænder til sig selv "lige om lidt" men på trods af hendes blindhed, faldt hun faktisk ikke. kiyoko var taget herud for at øve sig på at gå rundt med sine nyanskafede blinde øjne, uden at have nogen ved sin side hele tiden, og for hende havde legepladsen virket som det første og bedste sted at gøre det, men nu kunne hun godt se, at det ikke var så godt når der var sne og is over det hele. hun fik et lettere chok der hun gled på pælen igen, og endte på den hårde sne bedækkede jord. "fuck den sne!" råbte hun nærmest. det lignede ellers ikke hende at bande men nu hvor hun var blind og følte sig så svag som hun overhovedet kunne føle sig, virkede det som den rigtige ting at gøre. hun stønnede af irretation og tog sig til hovedet.

er der ingen der vil skrive med lille mig?....Oo

Lucy sad pludseligt på en af gyngerne, og nåede at hører den anden vampyrs bannen. Dette fik hende til at lad stille, og smilede barnligt i retning af vampyren. "Godaften miss" sagde stadig med latteren siddende i stemmen.

kiyoko vendte sig efter lyden af den omtrendt 7-9 årige piges stemme "øhm...hej" sagde hun nervøst og droppede banderiet, men tænkte nu på om pigen havde siddet og udspioneret hende mens hun øvede sig. hun snusede lidt til luften og fornemmede at det var en vampyr, men det hun måtte da have eksisteret i lang tid siden hun tiltalte kiyoko for 'miss'.

Lucy lo igen, men denne gang over den yngre vampyrs nervøsitet. "Hvad er Deres navn, miss?" spurgte hun storsmilende og morede sig over den anden. Hun havde egentlig ikke rigtig nogen grund til at opfører sig som hun gjorde, men på den anden side havde hun heller ikke nogen grund til at lade være..

hun sukkede der hun hørte den anden vampyrs latter og det irreterede hende grænseløst, men hun tvang et smil frem og svarede hende "jeg hedder Kiyoko...hvad med dig...miss?" det sidste sagde hun mest for at drille hende og give igen, og hun grinte stille.

"Mit navn er Lucinia Digitalius Compernacus, men jeg kaldes Lucy. Jeg må bede Dem lade værer med at tiltale mig 'miss', miss Kiyoko." svarede hun formelt, dog passede hendes smil på ingen måde til den fomelle stemme, men så både barnligt, drillende og underligt gammelt ud på en gang.

kiyoko stod helt af ved lucys navn og kiggede i hendes retning med forvirrede øjne. "okay lucy...mit fulde navn er Kiyoko Yasha Blake" sagde hun uden nogen tegn på forvirring "hvorfor må jeg ikke tiltale dig 'miss', når du titaler mig 'miss'?" hun synes det var lidt dobbeltmoralsk af lucy men hun kunne godt lide at have en at tale med, så hun ville jo ikke skræmme hende væk uden grund.

"Fordi min krop er meget yngre end Deres er. Jeg lærte hurtigt at yngre tiltaler ældre med 'De', 'Dem' og 'Deres' samt 'miss' og mister'." svarede hun som om det var noget alle vidste. Hun smilede fortsat og nikkede kort til sine egne ord.

hun lagde godt mærke til lucys halv arrogante tone, men valgte at ignorere det "sig mig...hvor gammel er du? altså både i krop og i sind...det er fordi jeg lige er blevet blind for en uge siden...så jeg kan ikke se dig..." det gik hurtigt op for kiyoko at hun stadig sad på jorden-eller rettere sneen- men gjorde ikke noget for at rejse sig.

"Min krop er sølle syv år, men min alder er 3605 år. Hvad med Dem? Jeg er også blind, men har været det noget længere end Dem." svarede hun henkastet, og droppede smilet.

"det kan man da kalde en stor pige" sagde hun lige så henkastet som den anden *christ! hun er den ældste jeg nogensinde har mødt* tænkte hun imponeret "jeg er 17 år i både krop og sind...undskyld, men hvordan blev du blind lucy?"

"Jeg blev født med defekte øjne.. Og Dem? Hvordan blev De blind, miss Kiyoko?" svarede hun og satte gyngen i bevægelse.

hun nikkede til hendes svar og tænkte lidt på hvordan hun kunne svare lucy. det var måske lidt privat og hun vidste ikke om Taron ville gå med til at fortælle det hvis han havde været her "hmm...jeg mødte min bror for en uge siden her i Sheria...og jeg kom hvis til at bide ham..lidt" tilføjede hun betænksomt.

//Vampyrer kan godt drikke blod fra andre vampyrer//

Lucy nikkede lidt, og valgte ikke at sige noget. Hvad skulle hun også sige? 'Nej hvor forfærdeligt'? Der var jo meget der var langt værer, og hun havde vist også selv bidt en anden vampyr engang.. Men det var længe siden..

//det ved jeg^^...hvorfor fortæller du mig det?//

kiyoko ventede et svar som 'hvordan kunne det dog gøre Dem blind miss?' eller 'hvorfor er De så ikke død nu miss?' men istedet mødte hun kun tavsheden og hun følte sig utilpas.

//Du virkede som om du ikke helt vidste det xD//

Lucy bemærkede Kiyokos utilpashed, og lagde undrende hovedet på skrå. "Er der noget galt, miss Kiyoko?" spurgte hun uforstående, og kløede kort på bindet for hendes øjne.

//nå okayxD//

"hmm....nej jeg blev bare lidt i tvivl.." *...om Taron vil synes det er okay at jeg har fortalt det til en fremmed* fortsatte hun i sit hovede. hun rejste sig elegant og satte sig på den pæl som hun havde gået på før "hvordan er det at være så ung en vampyr?" spurgte hun mest for at lkede samtalen hen på noget andet.

"Det kan være yderst praktisk, men selvfølgelig er der også ulemper..." svarede hun og trak kort på skuldrene. Hun var godt tilfreds med at være et barn. Stortset alle troede det bedste om små børn.. Hvilket til tider ikke var synderligt klogt....

hun smilede drillende "ja det praktiske kan jeg forstille mig, men hvad med ulemperne?" spurgte hun undrene og kunne ikke lige komme på noget.

"Jeg er ikke i stand til at tage bevistheden fra et voksent mennekse.." svarede hun stille, og syntes egentlig at det var pinligt. Hun hadede det at hun var for lille til det.. Det gjorde det meget besværligt at tage voksne ofre..

"jeg kan godt se problemet...hvilket er meget synd for dig, for det er efter min mening, dem der smager bedst". nu hun tænkte over det, havde hun faktisk ikke fået blod i over 3 dage nu, men hun følte sig overhovedet ikke tørstig endnu *mærkeligt*.

"Engle er bedere.. Og børn er bedere..." konstaterede hun med et lille nik. Hun brød sig ikke om at blive forstaklet på den måde.. Det var ikke klogt at undervudere hende bare fordi hun havde krop som et barn...

/7Skal logge nu//

//okay^^//


"jeg har aldrig smagt en engel så jeg kan jo ikke sige noget om det...faktisk har jeg kun drukket blod fra voksne og teenagere, for jeg ikke få mig selv til at ødelægge noget så uskyldigt som et barn" sagde hun og rettede lidt på håret.