On my way~ Elion n__n

Sted. På vej over til Elodis hjem
Omkring. Få mennesker som går forbi og Balthazar og Damien
Tid. 19.00
Vejr. Køligt og overskyet
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://milanooweddingdressdk.blog.com/files/2010/03/short-sleeves-ruffle-bow-lolita-dress-7761-1.jpg

Azriel gik med yndefulde skridt hen ad de velkendte gader, som hun havde løbet den dag på flugt. Det var tide. Tide til at få gøre Elodi som hende. Hun havde advaret hende, og hun havde givet pigebarnet nogle sidste dage med familien, så hun håbede blot at hun havde brugt dem på at vise sin familie hvor højt hun elskede dem.
Damien og Balthazar gik på hver sin side af Azriel, som hun havde spurgt om at gå med sig, hvis faderen vidste hvem hun var og ville gøre et stort nummer ud af det hele, eller hvis Elodi var ligeså temperaments fuld som hun havde været ved deres sidste møde. De to store vampyre sagde ikke et ord, hverken til hinanden eller til Azriel, og fulgte hende blot.
Azriel kunne se at de nærmede sig, og stoppede op foran Elodis hus. Hun ville ikke klatre igennem vinduet denne gang, og ville bruge hoveddøren, da hun vidste at familien nok ville være igang med at spise aftensmad, og ihvertfald være vågne.
Hun gik langsomt over imod døren, og bankede let på, tre gange og ventede på at nogen kom og åbnede døren.

Elodi havde huset for sig selv denne dag, da hendes familie var ude, hendes brødre var sikkert ude og jage imens hendes mor var taget hen til den gamle Frisør hun plejede at blive klippet ved, hun havde haft en temmelig.. hefit periode efter besøget fra den lille vampyr pige, hun havde dog ikke regnet med hun ville komme hen til hende i nat, hun var dog glad for at hendes mor havde taget de små med sig.. Et kort anstrengende støn gled over hendes læber i det hun smadrede sin fod ind i den bokseboldt de havde stående nede i kælderen, deres kælder var nærmest indbygget træningsrum da hun dyrkede en masse sport dog hørte hun ikke klokken ringe da hun høre sin ipod tændt, og høretelefonerne i øerne, svedet piblede ned af hendes arme og mave, da hun atter lod sit ben flyve igennem rummet og lanede på siden af boxebolden igen, hun var iført et par korte hotpans, og en stram top der kun lige dækkede det den skulle, man kunne tydeligt se hendes mave og gode kalvegang... atter kom der et anstrengende støn fra hende da hun sprang op og sparkede med begge ben imod bokse bolten som begyndte at svinge frem og tilbage, hun smilede tilfreds over sig selv, og gik bare hen og tog sit håndklæde om skulderne og tog en stor slurk af sit vand, og smuttede bare ovenpå imens hun sang med på i heart helleo kitty imens hun dansede til.
Atter engang var hun i det bedste humør, hvilket nok var sebs skyld. oh den dejlige og elskeværdige seb, hvad skulle hun gøre uden ham ved hendes side, hendes kinder blev lidt mere røde end det de allerede var. da hun tænkte på sine heftige dage sammen med ham... Tehe piger. de havde da også så frække tanker,

Azriel blev ved med at banke på, men da ingen svarede hende, lod hun sit blik gå op på Damien, som gav et lille nik fra sig. Hun flyttede sig væk fra døren, og lod Damien komme til, som med to spark, fik sparket døren op. Han smilte svagt og gik så væk, så Azriel kunne komme til. Hun gik langsomt ind ad døren og begyndte at gå igennem huset, med hendes to håndlangere ved sig, og prøvede at finde Elodi. Der var ihvertfald ingen fra hendes familie som var hjemme, men hun var sikker på at Elodi var hjemme, og hvis ikke... ville Azriel vente på hende..

Elodi trøffede bare ind i stuen hvor hun trak sin Fugtige top af, i det hun hørte døren blive sparket op, hun regerede med det samme, og for hen til den gamle komode de havde gemt nogle dolke i og trak to, hun gik stille hen imod døren og fik pillet sine høretelfoner ud af ørende og lyttede til deres fodtrin 3.. hun sukkede kort, og stak bare dolkende ned i hendes hotpans og listede ud imod køkknet og fik et kort glint af to fyre. og en mere,. hun kunne dog ikke kende nogen af dem, så hun var ret sikker på de ikke var venlige, så trak hun sine dolke igen, og listede hen til en dør bag dem, og stod og studerede fyrende bagfra, ih der var intet bedre end en god kamp, hun smilede kort ved sig selv og tog et notat af en ene fyr, og sprang så op på ryggen af ham og jog sin sølvdolk ned i hans skulderblad. perfekt.

Balthazar havde ikke hørt nogen bag sig, men kunne pludselig mærke nogen springe op på hans ryg og en gennemborende smerte i skulderen "Argh!" udbrød han i et skrig, og havde med en hurtig bevægelse grebet fat om bag sig, fået fat i Elodi og kastet hende over skulderen, og ned i jorden foran sig. Han holdt to store hænder imod hendes skuldre og holdt hende fast.
Azriel havde hurtigt haft set sig tilbage da hun hørte Balthazar lave et udbrud af smerte, og så hurtigt at det var Elodi. Balthazar skulle lige til at slå Elodi, men Azriel tog hurtigt fat i hans arm for at stoppe den i at bevæge sig tættere på pigen som lå på gulvet under "Nej, Balthazar.." sagde hun roligt og så på ham. Han så vredt op på Azriel, men lod sit ansigt blive lidt blødere da Azriel havde sagt at han ikke skulle det. Han rejste sig langsomt op, gav slip på Elodi og trak kniven ud af sin ryg, uden at lave en eneste mine. Azriel smilte til ham og så så ned på Elodi "Jamen tak for velkomsten" sagde hun og hjalp hende ikke engang op "Du har vidst mødt Balthazar.." sagde hun og gav et nik hen mod manden som hun havde dolket i ryggen. Han brummede et eller andet utydeligt, og havde lyst til at vise pigebarnet hvem der var stærkest her, men vidste at Azriel ville blive tosset hvis han prøvede på noget "... Og det er Damien" sagde Azriel og gav et nik hen imod den anden mand, som havde et blankt ansigt og havde set frem og tilbage imellem pigen og Balthazar, og grinte invendigt over at en lille pige kunne overfalde den store vampyr.

Alt luften blevet slået ud af elodi i det fyren maste hende ned i jorden og holdte fast i hendes skulder, dog var hun lige ved at sparke ham i hovedet da han trak sig tilbage, hun gispede kort efter vejret og taknemmelig for at der var en masse luft i rummet, så lagde hun sig på maven og støttede sig på albuerne imens hun så på den lille pige som hun nu kunne genkende. Az... Hun sukkede kort perfekt hvorfor i aften? det virkede helt forkert, og slet ikke iorden at hun brød ind igen, men det var sikkert sådan vampyre nu engang var, tog ikke hensyn til andre, så kom hun på bene imens hun sendte ham den store fyr Balthazar et advarende blik, og lod sin hånd glide ned i sine hotpans så han kunne se hun havde en dog mere som hun ville bruge imod ham hvis han bare overvejede noget, nok var hun et menneske men hun kunne sagtens angribe, så så hun køligt på az "Du burde ikke være her, gider du ik bare gå igen?"Hun lød en del gnotten og tog sig så ikke mere af at de var der, og vimsede ind i stuen hvor hun fandt sin top hun trak over hovedet så de ikke kunne se hendes næsten nøgne overkrop, eller det ar der løb ned af hendes ryg. Så rettede hun blikket hen imod dem igen, og sagde så sukkersødt, "Jeg ville gerne byde på noget at drikke, men glemte i er døde"Så smed hun sig bare ned i sofaen og lod som om de slet ikke var der, og tog det blad på boret der lå og ventede på at blive læst i,

Azriel så på Elodi og smilte svagt og trak på skuldrene "Tjaah.. jeg var lige i nabolaget" løj hun og var jo her for at få noget gjort. Hun så op og ned ad Elodis krop "Du ser godt ud, Elodi" sagde hun med et venligt smil for at varme stemningen lidt op, så hun i det mindste ville smile lidt. Der var ikke nogen af de tre vampyre som trak en mine da Elodi begyndte at skifte foran dem. Da hun skød den sidste kommentar ud mod dem, var Azriel nødt til at ligge en hånd på Balthazars ene arm for at få ham til at slappe lidt af, da han stadig var sur over at blive dolket i ryggen. Azriel bevægede sig langsomt over mod sofaen og satte sig ned ved siden af hende "Du ved hvorfor jeg er her, ikke Eli?" spurgte hun og så på pigen ved siden af hende, og prøvede at snakke venligt til hende, så Elodi måske ville snakke venligt til hende.

Elodi svarede ikke og åbnede bare sit blad imens hun tog sin ipod i hænderne og tændte og putte høretelfonerne i øerne og begyndte at nynne med, og uden selv at tænke over det, gav hun fingeren til den store vampyr som var godt hidsig på hende allerede nu, så rettede hun sine klare brune øjne imod az "Det gør jeg, og du kan glemme det"Spandt hun nærmest, hun ville for alt i verden ikke blive til en levende død, det virkede også så forkert når hun tænke over det, selvom hun faktisk kendte en ret sød vampyr, kasper, han havde spurgt om han måtte smage hende, hvilket hun lod han gøre, og gøs kort hun ville ikke blive som ham, atter rettede hun blikket imod sit blad og skurede helt op for sin ipod så hun ikke ville kunne høre hvad de sage hvis de snakkede til hende, dette plejede at få hendes brødre og enda hendes far til at opgive at snakke med hende, når hun var i et trodsigt humør hvilket hun var lige nu, dog lagde hun bare bene over kors, og lod sine ben hvile i az skød nu, mest for at provoker de tog vagter hun havde taget med sig,

Azriel så på Elodi og sukkede. Hvorfor skulle det altid være så svært med dette pigebarn. Da hun lagde sine ben op på hendes skød, kunne hun kunne hører Balthazar og Damien rumstere bag sig, og hun vidste at de begge to havde lyst til at slå Elodi, så hun så over på dem og sendte dem et gemmenborende og hårdt blik, og de vidste at det skulle blive stående hvor de var. Hun så hurtigt tilbage på Elodi og rakte hen mod hende og tog forsigtigt hendes høretelefon ud af hendes øre "Der er ikke noget der hedder, at du ikke vil, okay?" sagde hun roligt "Jeg er nødt til det..." hviskede hun så de to vampyre ikke kunne høre det, og rømmede så "Så vi kan gøre det på den nemme måde, eller den hårde måde" sagde hun, og beholdt den rolige tone og ville virkelig ikke til at komme op at toppes med pigen, da hendes hus sikkert ville blive mere ødelagt, og bare det med døren ville få familien til at flippe ud når de vendte hjem..

Elodi lod atter sit blik glide hen på az da hun tog hendes høretelefoner ud, så satte hun sig bare op imens hun så på denne lille pige, hvorfor skulle hun være så stædig? hun sukkede hun havde vel intet valg, det var jo lettest bare at få det overstået og komme videre, sådan var livet jo også, hun kiggede hen på de to store fyre, og kunne ikke lade vær med at smile ved tanken om hun ville kunne give dem røvfuld hvis tøsen fik sin vilje, så rettede hun blikket imod az igen, og tænkte lidt over det, hun sukkede så opgivende da hun ikke ville ha der skulle smadres mere end døren, "Okay så, gør det hurtigt ellers bider jeg"Mumlede hun så opgivende, self skulle hun komme med en joke, det gjorde hun jo altid, hun vente blikket væk fra az, og havde slet ikke lystil at tænke over hvad der skulle ske nu, hun kunne også begå selvmord? det lød pluseligt meget lovende i hendes øre, hun lod sin hånd glide ned imod den dolk hun havde i sine hotpans, nej, hun kunne ikke tage sit eget liv, så sukkede hun og trak hånden til sig og gav sig til at gumle på sin underlæbe.

Azriel smilte venligt og taknemmeligt, da hun bare gerne have det overstået på Elodis vegne. Hun nikkede svagt og aede Elodis ene kind "Det skal nok gå, okay?" sagde hun, da hun kunne mærke hvordan Elodi ikke brød sig om det overhovedet "Det vil gøre lidt ondt, men det vil hurtigt stoppe. Du skal ikke være bange" sagde hun for at få hende til at slappe lidt mere af. Hun vidste ikke hvordan det ville gå med Elodi bagefter, men Azriel ville selføli tilbyde hende om at hun gerne måtte komme og bo hos hende, da der boede mange andre vampyr dér. Hun så over på Balthazar og Damien og gav dem tegnet til at forlade dem alene, hvorefter de to gik ud i køkkenet.
Azriel så tilbage på Elodi og nærmede sig hende hurtigt og tog blidt fat i hendes hoved for at holde hende dér. Hun lod sin mund dække et stykke af hendes hals og lod sine tænder gennembore hendes tynde hud og begyndte at drikke af hendes blod..

Elodi lod az bare gøre det og lukkede bare sine øjne i for at tænke på noget andet istedet, hvilket gik meget godt da faren atter dukkede op i hendes kinder og et lille smil sneg sig frem på hendes læber, hun kunne ikke lade vær med at tænke på seb, hvordan ville han mon tage det. hun sukkede kort og ville ikke tænke yderligere på det, og lå bare mussestille så az kunne få det overstået hurtigst muligt, og så hun kunne komme i bad for hun stank langt væk efter hendes egen mening, dog åbnede hun atter øjnende og så fyrende forlade dem og fik de helt forkerte tanker i hovedet igen, hun gøs kort og lukkede bare atter øjnende i for at tage sig bare en smule sammen! hvorfor var hun blevet så pervers? det var sikkert sebs skyld! Hun smilede for sig selv, seb seb seb, hun glæede sig til de skulle ses igen.. hvis de da kunne det, det kunne de vel? hun blev helt kold om hjertet da det slog hende hun nok aldrig ville se ham eller hendes familie igen.. trist..

Azriel lukkede øjnene i, da dette fik tørsten til at gå helt væk, og nød det virkelig. Hun drak til at hun vidste at Elodi var på dødens rand og trak sig hurtigt væk igen. Hun tørrede sin mund med sin ene hånd og tog så sin hånd op til sin egen mund og bed hul ved pulsåren og så hvordan det hurtigt begyndte og bløde. Og meget. Hun tog blidt fat i Elodis hoved, da hun var besvimet af blodmangel, og tog hurtigt hendes mund hen til sit eget blødende håndled og tvang hende til at drikke det røde væske og ventede blot på forvandlingen skulle starte, og kunne huske hvor ondt det gjorde da ens tænder blev længere og den ubehagelige følelse af sit hjerte gå i stå, og holdt derfor rundt om Elodi for at berolige hende og trøste hende på grund af smerten og ubehagen.

Elodi døsede stille hen da næsten alt hendes blod forlod hendes krop, og gik helt i sort på et tidspunkt. hun gøs kort da en ubehalig væske kom ind i hendes læber, hun ville dog ikke drikke det, men opdagede hurtigt hun intet valg havde og tog bare imod den underlige stas hun ikke vidste hvad var endnu, hun gøs dog kort da en ubehalig smerte pluslige bredte sig i hendes bryst og hele hendes krop, og gøs kort og havde mest lystil at hoppe ned i et kar fuld med iskoldt vand for at få smerten til bare at fortage sig selv.. hun vidste slet ikke hvordan hun skulle tackle det, så hun viftede svagt med armende, som om hun prøvede på at slå noget eller nogen for den sags skyld væk fra sig..

Azriel tog langsomt sit håndled væk fra Elodis mund, og holdt hende blot ind til sig for at holde hende i ro. Hun vidste at det ikke var rart for hende, og hun begyndte at stryge sin ene hånd igennem hendes hår og ventede blot på at forvandlingen ville overstå, så hendes smerter ville gå væk, og de kan forsvinde fra huset før Elodis familie ville komme hjem. Azriel vidste at hun nok ville blive dræbt hvis de ikke tog væk før de kom hjem, men vidste jo egentlig ikke om hendes far ville gøre det, da han nok vidste at hun var lederen, og hun vidste ikke om han virkelig turde at dræbe Azriel.

Elodi var helt forvirret da smerten pluseligt fortog sig lidt, og hun følte en masse på en gang på en ny måde hun var helt forvirret over hvad der var sket, endeligt åbnede hun sine øjne og så sig omkring det sved i hendes øjne ubeskriveligt meget, så kastede hun et blik på Az og skar en grimasse da noget i hendes baghovede summede og gav hende en slem smerte, dog var det ikke så slem som den smerte som var ved at vokse sig stor inde i az.. det var slet ikke hendes mening at gøre dette, smerten stoppede dog førest da elodi valgte at lukke sine øjne i og tog sig til hovedet og lavede en lille girmasse imens hun mumlede nogle pæne bandeord,

Azriel gav langsomt slip på Elodi da hun kunne mærke at pigens smerter var ved at aftage sig. Hun så op på Elodi og smilte svagt "Hvordan du det søde ven?" spurgte hun og havde medlidenhed med pigen, da hun ikke vidste hvor hård hendes fremtid ville blive. Da hun åbnede øjnene, så hun jo ind i dem, men fortrød det hurtigt, da hun kunne mærke sådan en stor smerte i hele kroppen at hun begyndte at skrige. Smerten stoppede først da Elodi lukkede for øjnene. Hun trak vejret i hurtige og hivende drag, og Balthazar og Damien kom hurtigt løbende ind da de havde hørt Azriels skrig. Hun så over på dem og rystede på hovedet "Bare rolig i to" sagde hun med et overtalende smil. Hvad fanden var det der var sket? Det tog nogle sekunder, før Azriel vidste hvad det var, men måtte selvfølgelig være sikker "Balthazar, kom her!" befalede hun og lavede en viftende bevægelse for at få ham til at komme nærmere. Han stod lidt og så mistroisk på Elodi og så tilbage på Azriel igen, hvilket fik hende til at blive lidt irriteret "Balthazar!" sagde hun advarende, hvilket fik ham til komme hurtigt over. Azriel nikkede til ham og rejste sig langsomt op "Eli. Nu vil jeg have dig til at se Balthazar i øjnene, okay? Han står ved din side" sagde hun roligt og ville være fuldstændig sikker på sin teori.

Elodi tog sig bare til hovedet og rystede vildt på det da hun var sikker på hun ikke ville kunne holde til at se fyren i øjnende, Men dog gjorde hun som der blev sagt, dog kom hun til at kigge hen på den anden fyr som fik en smerte ikke så slem, men nok til det kunne ses på ham, og rettede så sine øjne imod Balthaza og kiggede ham lige ind i øjnende hvilket var resoltat i han faldt sammen i ren smerte, Atter engang var hun tvunget til at lukke øjnnede i da hendes hovede summede forfærdelig meget, hun havde lystil at lægge sig ned og sove men et sted kunne hun mærke det ikke var en mulighed, dog kom hun bare valkende på bene og rystede et par gange på hovedet for at komme til krafterne, og kiggede så atter rundt i studen, og rettede så blikket imod Az hvilket var det samme resoltat som med de to fyre...

Azriel så op på Balthazar og forventede at se ham ligge og vride sig af smerte, men blev overrasket da det var Damien som bukkede sammen. Hun lod hurtigt sit blik gå over på Elodi og så at hun havde kigget over på Damien istedet for Balthazar. Da hun kiggede over på Balthazar, endte det med at han gjorde det samme som Damien. Bukke sammen af smerte. Hun kiggede igen over på Elodi "Så... du må gerne stoppe nu Eli" sagde hun roligt, da hun havde fået sine teorier bekræftet. Da Elodi så over på Azriel, var det dog hendes tur til at bukke sammen, skrigende af smerte "Stop Elodi!" skreg hun og fik Elodi til at vende blikket væk fra hende ved at skubbe til hende. Da Azriel havde et smuthul, fik hun hurtigt fat i et stykke stof og bandt det rundt om hendes hoved, så det dækkede hendes øjne "Så! Nu gør du ikke skade mere" sagde hun og tog nogle dybe indåndinger. Damien og Balthazar kom også lagnsomt op, da det havde gjort utrolig ondt på dem. De vidste ikke hvordan de skulle takle dette, og havde bare nogle forvirrede ansigtsudtryk..

Elodi fik et helt chok da alle tre bukkede sammen af smerte dog kunne hun ikke lade vær med at smile indeni da ham den store fyr bukkede sammen de vile få mangee sjove kampe sammen hvis det skulle være dog så hun ikke for glaf ud da hun pluseligt havde fået et bind for ojnende dog satte hun sig bare ned og surmulede en smule da hun intet måtte se mere hun kunne sagtens bare tage den af igen men gjorde det ikke a hun ikke vidste om hun måtte hvilket hun kunne gætte sig til hun ikke måtte

Azriel tog nogle dybe indåndinger og havde brug for nogle sekunder, hvor hun lige kunne komme sig efter de smerter som Elodi havde påført hende "Vi skal arbejde på det..." sagde hun lavmælt og rømmede sig så, stillede sig med rank ryg og så på Elodi som sad i sofaen. Balthazar og Damien havde allerede rejst sig op igen, men man kunne godt se at de var lidt chokerede efter de smerter som også havde været påført dem, og Balthazar så bare arrig ud.
Azriel betragtede Elodi og tænkte lidt, og gik så over til hende, tog fat i hendes ene arm og fik hende op på benene "Jeg har fået en idé" sagde hun med et skævt smil "kom med Elodi" hun trak blidt i Elodi for at få hende med sig og førte hende ud af huset, og så lidt på den ødelagte dør og håbede at familien ikke ville blive alt for sure omkring det. Hun begyndte langsomt at gå væk med hende, mens Balthazar og Damien fulgte med bag dem..

Elodi blev helt forvirret da nogen pluseligt havde slukket for alt lyset, men hun fulgte dog med az men var ved at falde op til flere gange da hun intet kunne se, og troede der var trapper over det hele.. Hun sukkede opgivende og krammede sig bare ind til den lille piges arm for at være sikker på de ikke efterlod hende et eller andet skræmmende sted hvor hun ikke kunne se, dog overvejede hun op til flere gange at tage bindet af øjnende, men turde ikke helt fordi det kunne jo kun ende galt når det handlede om den lille pige ved hendes side, hun var jo også farlig når det kom til sagen, "Hvor skal vi hen?"Spurgte hun lidt nysgerrigt, da hun ikke kunne se, brugte hun alle sine andre sanser for at finde ud af hvor de var på vej hen af, men hun kunne ikke høre andet end biler, fugle og mennesker der snakkede, og så vinden. hun sukkede opgivende der var biler og fugle over det hele samt mennesker og vinden. hun skulle bare opfange en ting der måske kun var et sted, som en kirke eller sådan noget? hun sukkede og opgav og fulgte bare med lille az for ikke at blive efterladt alene,

Azriel så op på Eli og smilte skævt ved hendes usikkerhed. Pigen holdt fast i hende, som om at Azriel ville gøre noget forfærdeligt ved hende. Hun var ret underholdene, når det kom til stykket, og hun vidste at hun ville få god nytte af hende på et tidspunkt. Hun så frem for sig og rømmede "Vi skal hjem til mig" sagde hun, og prøvede at få det til ikke at lyde som noget totalt uhyggeligt. Azriel ville ikke gøre Eli noget. Hun ville blot lærer Eli hvordan at være vampyr og hende hvordan man kontrollere hendes kræfter.