På flugt~ Elion n___n

Sted. Elions sted
Omkring. Ingen
Vejr. Koldt og regner lidt
Tid. 01.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://milanooweddingdressdk.blog.com/files/2010/03/short-sleeves-ruffle-bow-lolita-dress-7761-1.jpg

Små regndråber faldt let på Azriels kinder imens hun løb ned ad den forladte og kolde gade. Hun kunne næsten høre hurtige fodtrin bag sig, hvilket fik hende til at løbe endnu hurtigere. Hun vidste at der var nogle dusørjægere efter hende, og hun vidste at det kun kunne ende på én måde, hvis de fik fat i hende. Hendes små ben arbejdede på fuldkraft imens de førte hende længere og længere væk fra sikkerhed.
Hun endte i et boligområde, og vidste ikke om dusørjægerne stadig var efter hende, og måtte derfor finde et sted hvor hun kunne være indtil at hun var sikker på at det var sikkert at komme frem, og de ikke fulgte efter hende længere. Hun løb hurtigt hen ad fortorvet og løb forbi mange små huse, men stoppede først op efter mange huse. Det så ikke ud af så meget, og så mørkt ud, så Azriel var sikker på at der ikke var nogen som enten var hjemme, eller bare vågne.
Hun stoppede op et kort sekund for at se et sted hun kunne komme ind, uden at lave noget larm, og så hurtigt et åbent vindue på 1. etage og åndede lettet op. Hun løb hurtigt fremad og sprang elegant op til vinduet ved hjælp af et træ.
Hun faldt ned på gulvet foran vinduet, med et lille bump, og rejste sig hurtigt op, og frøs ved synet der mødte hende. En pige! Hun var åbenbart kommet til at hoppe direkte ind i et soveværelse, hvor en pige nu sov. Azriel betragtede pigen med et nysgerrigt blik og forholdt sig dog roligt og rykkede sig ikke ud af stedet, da hun var bange for at pigen ville vågne ved at Azriel blot tog et lille åndedrag..

Elodi havde tidligere samme aften siddet og hygget sig sammen med sine brødre og forældre, men da natten var faldt på var hun smuttet op i sin seng, og lå nu i sit nattøj og med dynen trukket godt op om sig så man kun ville kunne se hendes sorte hår der tittede frem under dyne, og hendes røde kinder, hun havde ikke lagt mærke til der var kommet en ind igennem vinduet, og forstyrret hendes værelses menneskelige aure (Se billede på profil af værelset på min profil) Der stod nogle tændte røg pinde rundt i vinduskarmende undtagen det vindue der var åben, der hang kun en lille rose ned fra loftet ved det vindue, hendes værelse var meget blåt da hendes små lysende pære lyste hver nat, de tændte enda af sig selv klokken 19 hver aften, og deres pære kunne holde længe hvilket glæede Elodi for det var kedeligt at skulle skifte pære på sådan ting... Et lille suk gled udover hendes læber i det hun lagde sig om på den anden side og sov videre, dog gled hendes dyne lidt ned og afslørede hendes nøgne overkrop, dog var hendes barm gemt væk bag stoffet på hendes nat bh, da hun kun sov i bh og trusser om natten for ikke at have det for varmt, hvilket hun fik aligevel der var derfor hun havde åbnet sit vindue, uviden om der fandtes vampyre, der ville kunne finde på at hoppe igennem det... Endnu et suk gled over hendes læber i det hun krøllede sig sammen til en lille kugle og smilede for sig selv i søvne... hun sov så godt, når vinduet var åbent, hele værelset var dejlig køligt, samt hendes røg pinde gjorde det kun bedre for hende,

Azriel betragtede pigen og frøs fuldstændig da pigen bevægede sig. *Ikk vågn! Ikk vågn* tænkte hun bedende, og åndede lettet op da hun blot sov videre. Hun betragtede pigens halvnøgne krop og fangede sig selv i at være lidt misundelig, da hun jo aldrig ville få sådanne former. Hun tog et forsigtigt skridt fremad, for at se pigen lidt mere an. Hun så ret så harmløs ud, og Azriel ville ikke tro at denne pige ville gøre noget, hvis hun vågnede og var derfor ikke en trussel for Azriel.
Da Azriel havde kigget på pigen tilstrækkeligt nok, begyndte hun at bevæge sig så lydløst som hun nu kunne, rundt i det lille værelse. Hun så på de ting som stod derinde, og gik så hen til døren udtil, og lod sit hoved gå ud for at se hvad der befandt sig derude. Noget farligt måske?
Neej, Azriel kunne intet farligt se. Der var mørkt og stille i huset, hvilket fik Azriel til at slappe lidt mere af. Hun gik ind på værelset igen og derefter hen til sengen for at se om hun kunne gemme sig under den, indtil at der var helt sikkert udenfor.

Elodi som sov meget let vågnede med det samme da hendes dør blev åbnet, "Mor?"Spurgte hun søvning og satte sig bare op og gned sine øjne imens hun kiggede sig omkring, og fik så øje på den pige der stod i hendes værelse, og gav et skrig fra sig og trak dynen op omkring sig med det samme, det bedste ved hendes værelse var nok at murende var så tykke at kun hendes bror ville kunne høre hende, da de delte føreste sal sammen, men han sov som en sten og vågnede ingengang hvis man sparkede ham i kuglerne, en ting Elodi havde prøvet mange gange... Hun gned sine øjne og kiggede bare på pigen på sit værelse og ønskede hun drømte! Eller hun vidste hun drømte.. eller det troede hun... hun gav et frustreret fnys fra sig og kravlede så hen til vinduet og kiggede ned for at finde den stige der burde være der, da hendes værelses dør var låst indenfra, da hun ikke ville havde uønskede gæster som sine brødre, hun stivnede med det samme da hun ingen stige så, og sprang på bene med det samme, og nåede kun lige at trække sit tæppe om sig for ikke at vise sin pænt nøgne krop, og gloede bare forfærtet på pigen, "Hvordan.. er du kommet ind?"Hun troede skam på spøgelser og det overnaturlige, men hun ville aldrig i sit liv tro på, at nogen menneske ville kunne hoppe så højt, hun troede nu heller ikke på vampyre vareulve og elvere.. da der intet bevis var på disse væsner havde levet, udover en gammel mand der havde drukket sine ofres blod, efter han havde spiddet dem på pæle..

Azriel havde ikke opdaget at pigen havde vågnet før det havde været alt for sent. Hun kiggede overrasket på pigen, og bevægede sig ikke ud af flækken, i håb om at hun var én af de personer som kun så ting når de bevægede sig, men kom så i tanke om at det kun var nogle dyr som var sådan.
Hun prøvede at få hende til at stoppe med at skrige, men vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde aldrig været i denne situation før. Hun blev lidt overrasket over at pigen så snakkede til hende, da hun havde været henne for at tjekke et eller andet ved vinduet. "Øhmmm.... øhmmm... Jeg kom ind ad hoveddøren. I havde ikke låst den" løj hun og håbede på at pigen faldt for det, da hun virkelig ikke ville have så mange spørgsmål, og slet ikke spørgsmål som kunne give nogle af hendes mørke hemmeligheder væk.

Elodi sad stille og kiggede på pigen og vidste hun løj om hovededøren da den låste af sig selv i det man gik ind og ud af den, "Løgner! Hvordan kom du ind! Selv min værelses dør var låst! Vinduet er den eneste mulighed!" hun sprang hen til sin komode og trak den lille kniv op hun havde fået af sin ældste bror for nogle år tilbage, da han havde sagt hun sikkert ville kunne få brug for den en dag, men hun havde aldrig regnet med hun ville have brug for den imod en anden person, men pigen var jo trængt ind på hendes område, og det gjorde man ikke, hverken ved dyr eller mennesker, og Hun følte sig temmlig meget krænket da pigen jo ikke havde givet sig til kende med det samme, og sagt hvad hun lavede på HENDES værelse, for dette var hendes, og ville det altid være ligemeget hvad, og det vidste hun godt, stille og roligt bakkede hun hen imod døren for at vække de andre, men dog havde hun haft lukket vinduet i det hun havde været der henne.. hun regnede ikke med pigen kunne klare hende da hun havde sort bælte i Karate, da hendes familie elskede at dyrke sport, og kampsport var nok elodis yndlings hendes træner sagde også hun var en sej lille ninja sådan som hun hoppede rundt og tæskede de støreste fyre på holdet..

Azriel prøvede at forklare stammende og nervøs, men det var først da pigen trak en kniv, at Azriel blev alvorlig og klar i hovedet "Jeg tror ikke at det er en særlig god idé frøken. Jeg må bede dig om at ligge kniven fra dig" sagde hun advarende og holdt sine hænder oppe foran sig. Hun betragtede pigen imens hun langsomt bakkede hen i mod døren ud til gangen, og da Azriel ikke skulle have nogle af de andre mennesker som boede i huset, til at vide at hun var der, måtte hun forklare overfor pigen, men dog uden at give alt for meget væk "Der er folk efter mig! Og hvis de opdager jeg er her, så kommer de her, og måske dræber din lille familie i frygt om at i ved for meget!" sagde hun hårdt og ville bare have kniven væk, og pigen væk fra døren, og hun ville helst ikke bruge vold eller noget andet, som kunne give pigen ar på sjælen.

Elodi sagde intet, og studerede bare pigen med øjnende hun ville let kunne lægge hende ned, så hun fnøs bare da hun bad hende lægge kniven fra sig, og da hun nævnte nogle folk? hun stirrede på pigen, og troede hende ikke et sekund, og vidste hvis nogen prøvede på at lave numre i hendes hjem ville hendes bror vågne, og han havde jo et job som en jæger... eller hun vidste nu ikke hvad en jæger lavede så det kunne være lige meget når det kom til sagen, hendes brødre ville også være jægere som hendes storebror, hun troede skam kun de jagede dyr, "Hvem er du, hvorfor er du her, og forsvind med det samme, ellers vækker jeg huset!"Sagde hun så hårdt, og isende, hun var ikke bange for pigen og smuttede bare helt hen til døren men vente aldrig ryggen til sin modstander, stille fumlede hun med nøglen for at se om døren var låst og smilede tilfredst da den ikke var det, pigen havde jo også haft åbnet hendes dør så var det jo en klar sag den ikke var låst, hendes brune øjne fjernede sig dog aldrig fra pigen imens hun stille tog i håndtaget for at åbne den og kalde på sin bror..

Azriel så på pigen og rystede på hovedet da hun befalede hende til at forlade huset "Jeg kan ikke din uvidende tøs!" snerrede hun vredt, og var begyndt at blive irriteret, men også desperat for at blive. Hun så surt på pigen og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hvad var det værste der kunne ske? Der kunne ikke ske noget dårligt for hende, da pigen bare ville hente sin familie, som også var mennesker. Og mennesker var da noget af det svageste der var, og Azriel havde aldrig været bange for dem. Det var sådan set kun dusørjægerne som hun var lidt nervøse for. "Vil du virkelig pudse din familie på en lille pige?" spurgte hun og så på døren og derefter tilbage på pigen og sukkede så "Fint, så bare hent dem! Men jeg kan godt sige dig, at jeg ikke forlader dette hus!" sagde hun hårdt og lagde sine arme i over kors, i en bevægelse som sagde 'Og dermed BASTA', og ville ikke lade sig kommandere rundt af en lille menneske pige, og slet ikke ved truslen om at hun ville hente sin menneskelige familie..

Elodi gloede bare på pigen, men valgte at lade døren blive lukket da hun opførte sig som en forkælet unge. det var ingengang pigens hus så hun havde ingen ret til at være der, dog gik hun bare hen til pigen og skuppede hende hårdt i brystkassen, "Lille tøs skrid dette er mit hjem, du har ingen ret til at være her!"Hendes stemme var is koldt det samme med undetonen, da hun ikke ønskede at have en fremmede pige på værelset og slet ikke så lille en. hun sukkede opgivende sådan noget møg hvis hendes far fandt ud af en pige var sneget ind igennem hendes vindue, ville hun få smæk, hendes far havde før slået hende, men ikke slemt da det var en del af hendes opdragelse, aligevel passede hele familien på hinanden, så gik hun bare hen og lagde sin kniv ned i skuffen og kiggede bare hen på pigen via det spejl der hang på vægen tæt på komoden hvor hendes kniv lå i, hun sukkede opgivende, og fandt bare en alt for stor t shirts frem og trak den over hovedet, så man ikke kunne se det pænt ar hun havde på højre skulderblad, Hun kunne ingengang selv huske hvornår hun havde fået det, og ville ikke tænke over det, da hun bare så sort... som hun selv ville sige det, så vente hun sig imod pigen og lagde armende over kors, for at vise de var to der kunne denne leg,

Azriel så på pigen og blev lettet da døren ikke åbnede, og blev stående da hun kom over imod hende. Hun lavede nogle små ansigter da hun skubbede hende hårdt i brystkassen, og faldt lige på røven med et højt bump. Hun gnubbede sig blidt på brystkassen og rejste sig langsomt op igen "Jeg er ligeglad med at dette er dit hus! Men det er min sikkerhed der står på spil! Jeg kan dø hvis jeg går udenfor! Vil du virkelig have det på samvittigheden!?" snerrede hun vredt og havde lyst til at slå hende for hendes uvidenhed, og Azriel følte sig lidt frustreret da hun sjældent snakkede med mennesker, og hun måtte jo ikke sige noget som kunne give væk at hun var vampyr og maaaagisk.
Hun så over på pigen i spejlbilledet da hun havde vendt sig om for at finde en trøje frem, og havde et arrigt blik i øjnene. Hun fandt sig ikke i denne behandling fra et menneske. Hun var en vigtig person i hendes egen verden, og hun vidste at det ville ende dårligt hvis Azriel gik hen og døde...

Elodi grinede bare en sukkersød latter, og gik bare hen imod pigen og så hende an atter engang, og overvejde lidt hvad hun skulle gøre ved hende, "Din død går ikke mig på samvittighed, du er selv ude om det hvis nogen vil dræbe dig"Sagde hun så og satte sig bare på sengen imens hun gned sin pande, hun var stadig vold træt men ville ikke sove når der var en fremmede på hendes værelse, "Du burde bare lade dem dræbe dig, så slap jeg for synet af en pige som dig, uden former, tsk"Sagde hun bare hånligt imens hun legede med en lot af sit hår, og kiggede bare hånligt på pigen, ja hun var ond lige nu, men pigen havde også vækket hende hvilket hun ikke brød sig om! Hendes brødre havde også mødt hendes vrede når de havde vækket hende om morgnen den eneste der måtte vække hende var hendes moder, da hun følte sig tryg ved sin mor, og fik altid noget af moderen gode morgenhumør, i forhold til sine brødres og faders gnavne morgenhumør, hun sukkede og vidste hendes mor ikke ville vække hende imorgen, da hun allerede var vågen og nok ikke ville sove igen lige med det samme, så hun sad bare og sendte pigen nogle giftige blikke imens hendes finger legede videre med hendes sorte dejlige hår,

Azriel så på pigen og kunne mærke at vreden langsomt hobede sig mere og mere op inde i hende, i takt med alle de fornærmelser som pigen kastede i hovedet på hende. Hun løb hurtigt over og skubbede hende hårdt ned i sengen, greb fat om hendes hals og holdt hende nede. Hvis der var noget som Azriel ikke kunne klare var det sådan en opførsel som pigen havde, og man skulle ihvertfald ALDRIG kommentere hendes former og det at hun var lille og altid ville være lille. Væsner havde allerede lidt over at have sagt alt for meget. "Du ville virkelig ikke sige sådan noget, hvis du vidste hvem jeg i sandheden var!" snerrede hun, da hun jo vampyrenes leder, og folk væsner vidste at de skulle behandle hende med respekt.
Hun hoppede hurtigt af pigen da hun havde fået skræmt hende nok, til at få hende til at holde kæft i noget tid. Hun vidste at hun ville kunne dræbe pigen i et splitsekund, men det ville være umådeligt dumt, da nogen jo ville ligge mærke til det, og så ville man stille spørgsmål og efterforske det, og før Azriel vidste af det, ville væsnernes hemmelighed være ude blandt mennesker..

"Tæve!"Snerrede Elodi bare med det samme pigen sprang på hende, dog kom hun hurtigt på bene, og uden tøven var hun oppe på pigen ryg og rev hende i håret, "Snot hvalp! Du bryder selv ind i mit værelse! Vækker mig lort om natten, det sku da din egen skyld!"Sagde hun hidsigt, og rev bare pigen i håret, og sprang så af hende igen og lanede yndefuld på sengen, imens hun gloede hidsigt på pigen, "Jeg vil bede dig for sidste gang, forlad mit hus nu, ellers dræber jeg dig selv!" Hun mente skam det hun sagde, hendes lillebror havde næsten været død den dag han havde vækket hende med en spand vand, og så mel.. det havde været en sjov dag, hun havde jaget ham igennem hele huset og da hun endeligt fik fingrende i ham tævede hun ham gul og blå indtil hendes storebror brød ind og trak hende ind på hendes værelse, man kunne tydeligt se på hendes krops sprog at hun var på vagt, og ville med glæde angribe pigen når som helst for at få hende ud af HENDES værelse, da hun ingengang ville havde sine brødre der inde.. dog kom der et lille vuf fra hjørnet hvor hendes kat og hund lå og sov, hvilket altid var et sødt syn og dejligt syn at vågne med hver morgen, dog havde denne dumme og enda grimme pige vækket hende uden grund!

Azriel skreg og hylede op da hun faldt til jorden og kunne mærke hvordan nogle totter af hendes hår blev revet ud af hendes hovedbund "Stop!!!" skreg hun, og rejste sig hurtigt op da pigen endelig var væk fra hende. Hun lod en hånd gå igennem sit hår og så virkelig arrig ud nu "Jeg forlader ikke huset!" snerrede hun og blev stående hvor hun var, men var dog klar til at løbe ud igennem døren hvis det virkelig blev nødvendig. Hun lod et blik gå over i hjørnet og så nogle dyr ligge derovre, men lod ikke opmærksomheden være for lang tid være derovre og vendte hurtigt opmærksomheden imod pigen igen.

I det Pigen havde kigget væk tog Elodi et spring og havnede på hende igen og gav sig til at rive hende i håret, hendes negle fik dog også fat i pigens kinder, da hun havde advaret hende om hun gerne selv ville slå hende ihjel hvis hun ikke forlod hendes hus, og hun vidste skam godt hvis de skulle jage hinanden igennem huset ville hendes brødre vågne og undre sig over den bitch fight der var kommet igang imellem de to piger. hendes storbror ville nok reger med det samme og smide pigen ud, skønt, så kunne hun dø, så slap Elodi også for at være synderen til pigens død, men seriøst, hvem er så dum at vække en pige der ikke er morgen menneske?, hun havde ingengang fået sin kop sukker denne morgen! Kunne det blive værre, Uden tøven gav hun sig bare til at rive pigen i håret, imens hun prøvede på at krædse hendes øjne ud af hovedet på hende,

Azriel skreg da pigen var over hende igen og kunne igen mærke hvordan hendes hår blev revet ud af hovedbunden og hud blive kradset af hendes kinder. Hvis hun ikke snart passede på, ville hun få nogle ar efter det, hvilket hun virkelig ikke ville, da hun havdep passet så godt på hendes hud og ansigt i alle disse år.
Hun gik lidt i panik og koncentrerede sig, og brugte sin telekinese til at slynge pigen tværs gennem lokalet og ind i væggen i den anden ende af værelset. Hun rejste sig hurtigt op, løb over til døren og forsvandt ud af den. Hun nægtede at blive derinde med det pigebarn, og gik så lydløst som overhovedet muligt, igennem gangen og prøvede at tænke sig til et sted som hun kunne bruge som gemmested..

Det gav et lille bump da elodi ramte vægen, hun kom dog hurtigt på bene, og løb efter pigen ud på gangen og gik bare med det samme hen og smadrede på sin brors dør, uden effekt da han ikke ville vågne, hun banede indeni sig selv, og rendte så selv efter pigen, og opdagede hun var tæt på trappen, og uden tøven løb hun imod hende, og ramte hende hårdt i ryggen med sin skulder, så hun ville ryge ned af trappen, hvis hun da ikke stod fast hvilket menneske ikke ville kunne, "Møg dyr!" Sagde hun bare hårdt, og gloede hidsigt på pigen, og overvejede hvad hun skulle gøre af liget hvis pigen døde, måske skulle hun vække sin far, han vidste hvad der skulle gøres når nogen døde, hun smilede svagt ved tanken, hendes familie var lidt syg, men stadig, de elskede hinanden og beskyttede hinanden, hvilket også kunne se på billederne der hang på vægen, Af hende og hendes familie, der var dog et stort billede af hende sammen med sin mor for enden af gangen, i hendes familie så de kvinderne som de mest. værdifulde, da der sjældent blev født piger i familien..

Azriel så godt pigen komme over imod hende, og var derfor klar til hvad end pigen ville gøre. Hun kunne mærke hendes skulder imod sin ryg, men blev stående. I en hurtig bevægelse greb hun hurtigt fat i pigen og i stedet for at det var Azriel der blev skubbet ned ad trappen, var det pigen som blev hevet hurtigt hen til kanten af trappen, og skubbet hårdt ned. Azriel så på imens dette skete. Hvordan kunne et menneske tro at man kunne vinde over Azriel. Hun var én af de stærkeste vampyrer som man kunne finde. Hun begyndte langsomt at gå ned ad trappen, og kunne godt se at pigen havde blødt lidt på vej ned. Der var nogle blod pletter hist og her, hvilket var den sødeste duft i Azriels næse.

Elodi ramte med et blidt bump ind i vægen der stod foran trappen i det hun kom helt ned, det svimlede meget for hendes øjne og gjorde ondt i hendes hovede, hun var ret sikker på hun havde brækket sit ben, men kæmpede sig bare op at sidde, og kort efter stod hun atter på sit ene ben, og støttede sig imod vægen, og gloede bare på pigen, hun var god, hun havde sikkert gået til kampsport som elodi selv, hvilket var ret spændende, men lige nu ville det ikke blive en fair kamp, men det var Elodi ligeglad med tøsen havde gjordt skade på hende, Hurtigt spyttede hun det blod ud hun havde fået i munden og tørrede sig med en hånd om munden, imens hun gloede på pigen der var på vej ned af trappen og hen imod hende, hun var ikke bange bare meget sur over hun ikke havde nået at tage fra i faldet ned af trappen, men det var lidt svært når man blev skuppet med bevidst ned af trappen, hun havde jo heller ikke kunne nå det, pokkers at være så svag, men dog var hun stadig meget stærk af et menneske at være..

Azriels øjne var plantet på pigen, og hun kunne mærke sulten komme over hende "Mmmm... blod.." hviskede hun og så blodet i hendes ansigt. Hun gik med hurtige skridt over mod hende og greb fat i hende "Du vil virkelig fortryde at du behandlede mig med så lidt respekt" sagde hun hårdt og skubbede hende op ad væggen. Hun holdt fast i hendes arme og så hende dybt ind i øjnene "Nu syntes jeg at du ska sige undskyld til mig" sagde hun koldt og ventede lidt med at bide hende. Hun ville først høre hende sige undskyld, og behandle hende med lidt respekt..

Elodi spyttede hende bare i hovedet med et hånligt smil på læberne, hvorfor skulle hun sige undskyld til hende? det var ikke hende der var sprunget ind igennem hendes vindue, og havde vækket hende, "I dine drømme!"Snerrede hun bare, og spyttede ved siden af sig for at vise hun ikke kunne fordrage tøsen, og glæede sig til hun bare ville forsvinde eller hendes far vågnede og fik hende væk fra sig, for hun ville gerne i seng igen, dog slog det hende at hendes far var på arbejde i nat, hvilket han var hver nat, perfekt, så var det kun hendes bror der kunne redde hendes røv i nat.. hun kiggede bare pigen lige ind i øjnende uden frygt, kun med foragt..

Azriel så på pigen med et blik fyldt med vrede og tørte hurtigt sit ansigt "Din lille..." mumlede hun og i en hurtig bevægelse holdt Azriel pigens hoved ind mod væggen og havde sat sin mund ind mod hendes hals "Du vil elske dit nye liv..." hviskede hun ondskabsfuldt og borede sine hjørnetænder ind i halsen på hende, og begyndte hurtigt at suge blodet fra pigen. Hun kunne mærke hvor dejligt det var, at få noget at drikke, da hun ikke havde gjort det i noget tid. Og det var tilfredsstillende at få pigen til at få smerter, efter alt det pigen havde gjort imod hende.

Elodi havde lystil at skrige højt, men det var ikke en mulighed da hun havde lært man aldrig skulle vise hvis det gjorde ondt, dog prøvede hun virkelig at få pigen af sig, hvilket jo ikke nyttede da hun var stærkere end hende, og elodi blev bare mer og mere svag af den blod mangel hun pluseligt var oppe på, hun var aldrig trænet til at kunne kæmpe med så voldsomt et blodtab, hun kunne tydeligt mærke hendes ben knække under hende og blev nu kun holdt op af pigen som åbentbart godt kunne lide blod.. hun var et eller andet sted, skrækslagende? Hvad var det der skete, intet menneske burde drikke blod, eller bære sådan en styrke,"Helveds hund"Mumlede hun så, hvor efter mørket tog hende og hun besvimede af blod mangel

Azriel drak længe af pigens blod, og kunne mærke på pigen at hun ikke vidste hvad der foregik, hvilket fik Azriel til at smile indvendigt. Da pigen til sidst blev helt slap, gav Azriel slip på hende, hvilket fik hende til at falde til jorden med et bump. Azriel betragtede pigen i nogle minutter, hvor hun derefter lod sin håndryg gå hen over sin mundvige for at få blodet væk. Hvad skulle hun mon stille op med denne pige? Hun var ilter og temperamentsfuld, og Azriel så potentiale i denne pige, og hun følte at hun ville blive til god nytte for hende. Men Azriel var dog ikke så en uansvarlig vampyr, at hun bare ville tage hende fra sit hjem, uden at familien vidste hvor hun var. Det ville der bare opstå problemer af.
Azriel greb til sidst fat i pigen og fik hendes ene arm rundt om pigens. Hun begyndte langsomt at bestige trapperne, og gik ind på pigens værelse. Hun lagde pigen stille og roligt på sengen, og satte sig i fodenden. Hun tænkte så det knagede, og hun vidste at hun måtte finde på en plan.
Der gik noget tid før hun til sidst var enig med sig selv, om at pigen enten måtte fake sin egen død, eller få sine forældre til at tro at hun var rejst langt væk. Hun kunne ihvertfald ikke blive her. De ville opdage hendes hemmelighed, når de så at hun ikke blev ældre, hendes hud ville blive blegere, hun ikke spiste normale ting og at hun blev oppe hele natten og sov om dagen. Nu skulle hun bare vente på at pigen vågnede, hvilket nok ville tage nogle timer...